Kun fire ud af ti unge med handicap er i uddannelse eller job

Kun 40 procent af de 19-20-årige med et handicap er i uddannelse eller job.

Det viser Socialpolitisk Redegørelse for 2019, som Social- og Indenrigsministeriet udgav i sidste uge.

Blandt alle 19-20-årige er andelen, der er i uddannelse eller job, 82 procent.

Thorkild Olesen, formand Danske Handicaporganisationer, kalder andelen af unge handicappede uden for uddannelsessystemet for »skræmmende« højt.

»Hvis ikke vi laver om på det, så kommer vi til at se, at antallet af unge på kontanthjælp kommer til at stige endnu mere, fordi vi får skubbet den her gruppe unge helt uden for samfundet og fællesskabet,« siger Thorkild Olesen.

Også i Det Centrale Handicapråd, der rådgiver regeringen og Folketinget om handicap, ser de med bekymring på tallene.

»Det er beskæmmende, at vi som en af de bedste velfærdsstater i verden ikke er i stand til at uddanne flere unge med handicap. Det er bare ikke godt nok,« siger Liselotte Hyveled, der er formand for rådet.

Socialpolitisk Redegørelse viser også, at 30 procent af de 19-20-årige med handicap er på kontanthjælp, mens det kun gælder for fem procent af alle 19-20-årige.

Også andre undersøgelser har peget på handicappedes manglende tilknytning til uddannelsessystemet. Mens uddannelsesniveauet generelt stiger, så får stadigt færre 30-40-årige med handicap en uddannelse, viser en tidligere undersøgelse lavet i 2017 af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Især blandt personer med større psykiske handicap faldt uddannelsesniveauet fra 51 til 35 procent i perioden 2011-2015.

Men manglende uddannelse risikerer at marginalisere unge med handicap yderligere, mener forskere og handicaporganisationer.

Politik og fordomme

At mange unge med handicap skubbes ud af uddannelsessystemet, skyldes de seneste års uddannelsespolitik med nedskæringer og en fremdriftsreform, der har skruet op for, hvor hurtigt de studerende skal være færdige. Det mener Louise Bøttcher, der forsker på Aarhus Universitet i handicappede børn og unges læring.

»Vi har skubbet flere ind i folkeskolen med inklusionsambitionen, men ikke nødvendigvis med succes. De kommer ofte bagud fagligt og socialt. Og det øvrige uddannelsessystem er blevet presset på økonomi og på tempo, og det skubber denne gruppe af unge ud,« siger Louise Bøttcher.

Liselotte Hyveled er enig i, at uddannelsespolitiske tiltag er en del af problemet. Men når færre unge med handicap får en uddannelse, så handler det også om, at der stadig er mange fordomme om især psykiske handicap.

»Når du som ungt menneske med et handicap kommer på en uddannelse, så risikerer du også at møde nogen, der ikke synes, du skal være der. Så ud over dine særlige behov bliver du også mødt med en kultur, som ikke er inkluderende, selv om de måske siger, at de er det. Og det gør, at mange unge opgiver igen,« siger Liselotte Hyveled.

En anden årsag til, at de handicappede unge har det svært i uddannelsessystemet, er, at der mangler viden om særlige behov, mener Louise Bøttcher.

»Uddannelsesvejlederne i gymnasiet ved ikke nok om, hvad mulighederne er for at støtte, stille hjælpemidler til rådighed eller give mere tid. Det må de unge som regel selv finde ud af at få svar på,« siger Louise Bøttcher.

Inklusion overset

Psykiske handicap som autisme, ADHD, angst m.m. fylder mest i statistikken, påpeger handicapforskeren. Og de unge med usynlige handicap får det ofte svært ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, fordi inklusion ikke er en opgave, ungdomsuddannelserne har arbejdet eksplicit med, påpeger Louise Bøttcher.

»Hvis de her unge ikke får en ungdomsuddannelse, så står de endnu dårligere stillet end unge uden handicap, fordi det er ulig meget sværere for dem at komme videre i arbejde eller ind på en videregående uddannelse,« siger Louise Bøttcher og tilføjer, at selv om der med succes er oprettet autismeklasser i gymnasiet, så er der også behov for, at der bliver taget hensyn til andre elever med handicap i de almindelige klasser.

Liselotte Hyveled, der også er vicepræsident i Novo Nordisk A/S, mener, at den manglende uddannelse af handicappede unge betyder, at samfundet taber en masse menneskeligt potentiale. Som erhvervsleder er hendes erfaring, at mennesker med handicap ofte har en mere innovativ og nytænkende tilgang ud over deres kompetencer, fordi de er vant til at skulle klare sig på trods af deres handicap. Men den samfundsmæssige gevinst af i højere grad at inkludere og uddanne unge med handicap er også stor, forklarer formanden for handicaprådet.

»Hvis bare en procent af de unge med handicap bliver flyttet fra overførselsindkomster til at få uddannelse og komme i arbejde, så sparer samfundet en milliard,« forklarer Liselotte Hyveled.

Hun mener, at uddannelsessystemet mangler modeller, der er tilpasset til den enkeltes behov. Ligesom elitesportsudøvere via Team Danmark-ordningen kan få længere tid til deres uddannelse, så kan unge med handicap også have brug for længere tid og særlige hensyn, påpeger Liselotte Hyveled.

Thorkild Olesen er enig i, at der er behov for mere fleksibilitet og mere viden om handicap på uddannelsesinstitutionerne, så de kan få den rette støtte.

»Rammerne skal være mere fleksible, ikke fordi det skal være lettere for handicappede, men så der bliver taget de hensyn, der er nødvendige. Derfor er det også et stort problem, at uddannelsesstederne ikke ved nok om de forskellige handicap, for hvis de ikke har den viden, så ved de jo heller ikke, hvilken støtte der kan være behov for,« siger Thorkild Olesen.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at overgangene i uddannelsessystemet er alt for svære – særligt for unge med handicap. Ministeren har derfor allerede indkaldt Folketingets partier til at følge op på, hvorfor så få unge med en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), der specifikt er for unge med særlige behov, kommer videre i job eller uddannelse. På de ordinære ungdomsuddannelser mener hun, at der er behov for at se på, hvordan studievejledningen kan blive bedre.

Pernille Rosenkrantz-Theil er også åben over for at se på, hvordan man kan gøre ungdomsuddannelserne mere fleksible, så de unge kan få mere tid, ligesom i Team Danmark-klasserne for elitesportsudøvere.

»Team Danmark-klasserne har to funktioner: Dels har eleverne ekstra tid, og dels går man i klasse med unge mennesker i samme situation, så nu vil vi se på, hvad erfaringerne og mulighederne er herfra,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil og understreger, at det ikke betyder, at alle unge med handicap skal gå i særlige klasser.

»Uddannelserne skal indrette sig efter, at unge med særlige behov har lige så meget ret til uddannelse, og hvis de skal behandles på lige fod med andre unge, så skal der gøres noget ekstra,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.