Nyhed
Læsetid: 7 min.

Mattias Tesfaye overdriver integrationsgrunduddannelsens evne til at få indvandrerkvinder i job

For nylig fremhævede Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse, at andelen af kvinder, der påbegynder integrationsgrunduddannelsen (IGU), er »tredoblet« på to år. Men der er tale om så små tal, at man ikke kan bruge dem til at konkludere noget, siger forskere. Minister erkender, at der er tale om »en dråbe i havet«
Meningen med IGU-uddannelsen er, at den skal få flygtninge i beskæftigelse. Siden den blev vedtaget i 2015, har langt flere mænd end kvinder været igennem de to år, uddannelsen varer.

Meningen med IGU-uddannelsen er, at den skal få flygtninge i beskæftigelse. Siden den blev vedtaget i 2015, har langt flere mænd end kvinder været igennem de to år, uddannelsen varer.

Indland
21. januar 2020

Det er en overdrivelse, når Udlændinge- og Integrationsministeriet på baggrund af en ny analyse konkluderer, at integrationsgrunduddannelsen (IGU’en) har været en succes i forhold til at få flere indvandrerkvinder i job.

Det vurderer to forskere, efter at de har læst den nye analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og set tallene bag.

Ministeriet fremhæver i en pressemeddelelse, at der på to år er sket »en tredobling« i andelen af kvinder, der tager IGU. Som reaktion på analysen har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) udtalt, at »vi har fået en gruppe i gang, der traditionelt har været svær at få ud på arbejdsmarkedet«.

Men forskningsleder ved Rockwool Fonden Jacob Nielsen Arendt fremhæver, at både antallet og andelen af kvinder, der kommer i IGU, stadig er »meget lavt«.

»Der er de her små svingninger over tid, og det hele foregår på meget lavt niveau. Så man kan ikke tale om, at man er kommet meget nærmere at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet,« siger han.

Tallene bag analysen er ikke oplyst i det offentliggjorte materiale, men Information har bedt om at få dem. De viser, at andelen af kvinder fra målgruppen, der opstarter IGU, er steget fra blot 0,6 procent i 2017 til 1,8 procent i 2019. Det svarer til, at der i 2019 var 98 kvinder ud af knap 5.600, der påbegyndte IGU.

For mænd gælder det, at det i 2017 var 2,2 procent af alle mænd i målgruppen, der begyndte i IGU, mens tallet er faldet til to procent i 2019.

Integrationsgrunduddannelsen er vedtaget som resultat af en trepartsaftale i 2015 mellem politikerne, fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Den varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med SU.

Uddannelsen er målrettet flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18-40 år, der har boet i Danmark i mindre end fem år. 

Få varme hænder

For at kunne vide, om det reelt går i den rigtige retning med at få flere til at begynde på IGU’en, bør flere perioder være med, understreger Jacob Nielsen Arendt. Men målingen tager kun udgangspunkt i udviklingen fra en periode til en anden – nemlig første kvartal af 2017 til tredje kvartal af 2019.

Samtidig ser det ifølge ham ikke ud til, at de to perioder, som fremhæves i pressemeddelelsen, er tilfældigt valgt. Antallet af kvinder i IGU har svinget op og ned i perioden på et lavt niveau og var cirka på samme niveau i sidste kvartal af 2017, som det et i dag. Imens var den periode, der er valgt, (første kvartal, 2017) et lavpunkt.

»Men selv hvis vi godtager dette udgangspunkt, ser udviklingen mere positiv ud, når der fokuseres på andel kvinder, fordi det er så få, det drejer sig om,« siger han.

Jacob Nielsen Arendt bakkes op af Iben Bolvig, seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd.

»Andelen af kvinder, der påbegynder IGU i forhold til målgruppens størrelse, er steget, men fra et meget lavt udgangspunkt. Hvis udgangspunktet er lavt, skal der ikke så meget til, før en stigning er en fordobling,« siger hun.

Tallene er således ikke forkerte, men giver ikke det mest retvisende billede. Når andelen af kvinder er steget, er det samtidig ikke blot et udtryk for, at markant flere kvinder er begyndt på IGU’en. Udviklingen skyldes også, at færre mænd er startet i IGU. På den måde nærmer andelen af henholdsvis kvinder og mænd sig hinanden.

»Antallet af mænd, der er kommet i IGU, er faldet drastisk siden 2017, fordi målgruppen for IGU er blevet mindre,« påpeger Jacob Nielsen Arendt.

Ikke desto mindre lød det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i pressemeddelelsen:

»Vi har fået flere varme hænder. Og kvinderne kan gå ud ad døren hver morgen med et mål og en retning og vende tilbage som forbilleder for deres børn,« sagde han.

Svar fra ministeren 

Over for Information erkender Mattias Tesfaye, at analysen viser, »at der stadig er få, der er i gang med en integrationsgrunduddannelse«.

»Men det går i den rigtige retning med kvinderne, og det er positivt,« fortsætter han.

Hvordan kan man ifølge dig bruge analysen til at sige, at det går i den rigtige retning?

»Når vi kan se en lille stigning, synes jeg, at det er meget positivt, og det er et udtryk for, at vi stille og roligt bevæger os i den rigtige retning. Jeg har særlige forhåbninger til, at vi kan få nogle af de nyankomne til at få job inden for SOSU-området, hvor vi virkelig mangler folk‚« siger han.

– Der er tale om, at vi er gået fra 47 kvinder i 2017 til 98 kvinder ud af knap 5.600 i målgruppen i 2019. Er det ikke snarere tilfældigheder, at der er kommet flere kvinder, end det er udtryk for en reel udvikling, når der er tale om så lille et antal?

»Det er rigtigt, at den går fra meget få til rimeligt få, men det er dog i den rigtige retning. Og jeg mener, at integrationspolitikken trænger til, at vi nogle gange ser glasset som halvt fuldt og ikke altid som halvt tomt. Og særligt når det er et område, hvor vi kan se, at der er yderligere potentiale til at få endnu flere kvinder i gang med den her uddannelse,« siger han.

– Ifølge blandt andre Rockwool Fonden kan man ikke bruge den her analyse til at sige noget om udviklingen, fordi der er tale om så små tal. Hvad tænker du om det?

»Jamen, jeg vil egentlig give Rockwool Fonden ret i, at hvis du sætter det her op over for den udfordring, vi har med at få ikkevestlige kvinder i arbejde, så er det en dråbe i havet. Jeg vil bare holde fast i, at når vi nu kan se, at vi har et instrument, som har så bred opbakning både politisk og på arbejdsmarkedet, og som virkelig er noget fundamentalt nyt, så vil jeg glæde mig over fremgang. Også selv om det er fra små tal til lidt større tal,« siger ministeren.

– Når I så udsender en pressemeddelelse, hvor I lægger vægt på, at andelen af kvinder i IGU er ’tredoblet’, kan du så ikke se, at det virker som en overdrevet positiv effekt, når man så læser om bag tallene og finder ud af, at tallene er så små, og at det samtidig også skyldes, at der er kommet færre mænd?

»Jeg vil da gerne indrømme, at jeg har et politisk ønske om at udvide målgruppen for IGU’en og få dem til at fylde endnu mere i integrationspolitikken. Derfor vil jeg gerne sætte fokus på, at selv om den samlede målgruppe falder, så stiger antallet af kvinder. Og særligt andelen af kvinder, der er en del af uddannelsen.«

– Men der er reelt kun tale om 1,8 procent af kvinderne i målgruppen, så det er jo ikke målgruppens størrelse, der ser ud til at være problemet. Hvorfor skriver I ikke, at det er så få procent, der går på IGU?

»Det her er ét instrument til at få folk ud af lejlighederne, og det er et instrument, der for de mennesker, der er omfattet af den, har vist sig at være positivt. Derfor tillader jeg mig at glæde mig over, at vi særligt blandt kvinderne ser en positiv udvikling. Men jeg giver Rockwool Fonden helt ret i, at det virkelig er små tal, vi arbejder med her.«

– Når I vælger at beskrive den her udvikling ved at sammenligne kvinders andel med mændenes, hvordan kan det være, at I ikke i pressemeddelelsen oplyser, at tredoblingen også skyldes, at der er færre mænd, der er påbegyndt?

»Det vil jeg meget gerne gøre opmærksom på, for det samlede antal, der er i gang, er alt for lavt. Og hvis vi skal holde fast i den, skal der være noget volumen. Derfor er antallet for mændene helt relevant.«

– Hvad skal der til, før flere i målgruppen gør brug af IGU’en?

»Som alle andre ordninger tror jeg, at det blandt andet handler om, at ordningen skal kendes af flere. Det er en ny ordning, og det er ikke lang tid siden, at de, der fuldførte den første IGU, er blevet færdige. Det handler for det første om tålmodighed og vedholdenhed. Og for det andet har vi aftalt i finansloven, at vi har en ambition om at udvide målgruppen, og det skal jeg inden længe diskutere med fagbevægelsen og arbejdsgiverne.«

Mattias Tesfaye fremhæver, at der har været mange initiativer igennem årene, der har handlet om at få flere ikkevestlige indvandrerkvinder i arbejde.

»Og vi har brændt så mange penge af. Nu har vi faktisk noget, hvor kvinderne får et reelt arbejde med en reel løn. At der er knap 100 kvinder, der starter i et kvartal, hvor vi har fået markant færre flygtninge, det er ikke godt nok – men det er trods alt en positiv udvikling.« 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Her er et link til loven- www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=181798 -, der er foreløbig på 3 år - så den kan ikke tage flere ind.
Hvordan er det gået med de der er ved at fuldføre den, har de lovning om at kommet i et regulært job efter endt uddannelse.
Hvor mange virksomheder har deltaget - osv......

Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis vi vil have gang i området, må vi skabe bedre kvalitet. Jeg hører om en sprogundervisning, der er langt fra optimal, så folk med egne ressourcer går ud og køber sig til noget selv, hvorved vi skaber et svælg imellem indvandrerne, der er alt andet end hensigtsmæssigt.
IGU er attraktiv, og det er vist snarere for få, der får den tilbudt. end for få, der ikke kan motiveres - men meget ligger måske også i nogle uhensigtsmæssige valg, vi har truffet, fordi det var smart for samfundet, men ikke nødvendigvis så smart for borgerne.
Jeg tænker her på selve sosu-uddannelsen, der jo samlede flere -hjælperuddannelser med forskelligt indhold og forskellige ansøgere. Måske skulle man vende tilbage til sygehjælpere og hjemmehjælpere igen?

Flemming Berger og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Tesfaye, det er en bekvem måde at omgå virkeligheden! Det ødelægger tilliden!
På med "arbejds-handsken" (den kender du!)- og få denne målgruppe i ordentlige job og uddannelser, uden "skjult" tilskud til arbejdsgiverne! De samme arbejdsgivere, der råber på import af udenlandsk arbejdskraft! De er her jo allerede!

Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Lillian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Peter Beck-Lauritzen,

Er der da stadig nogle, der har tillid til Mattias Tesfaye?

Flemming Berger, Lillian Larsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

GR; jeg håber da, at Tesfaye stadig kan gøre en forskel, om ikke andet, så har han ansvaret, at leve op til.

Jens Mose Pedersen

Oh, lad mørkelygten lyse. Det er et perfekt eksempel på brug af mørkelygten. Det er ikke forkert - det er bare ikke retvisende.
De må have læst JSNs bog om hvordan man skal gøre.

Michael Friis

Måske skulle vi bare indse, at mange ikke ønsker at leve som danskerne:
Mor og far arbejder, og børnene bliver passet af andre.
(Dette indlæg er ikke ment som fortaler for at kvinderne skal tilbage til madgryderne)

Bent Nørgaard

Selvfølge skal man da have lov til at leve som man selv vil. Hvis familien ønsker at kvinden går hjem, er det deres valg. Det var meget almindeligt før i tiden. Så har man selvfølgeligt også sagt nej til diverse ydelser fra det offentlige. Alt andet et dobbeltmoralsk.

@ Bent Nørgaard,

Det var ikke blot almindeligt tidligere, at hustruen blev hjemme, og passede familien. I store dele af Forbundsrepublikken, samt de fleste latinske lande er dette da stadig mest almindeligt. Vi bor det meste af året i et område, der er præget af en lang række etniske grupper, og her er det ganske ualmindeligt at gifte kvinder arbejder ude - det gør stort set kun nogle af dem med lange og gode videregående uddannelser.

Michael Friis

Er problemet i virkeligheden Danmarks fordelagtige skilsmissevilkår:
Fradrag for bidrag hos yderen og skattefrihed for modtageren. Dvs en opfordring for folk til at blive skilt/flytte fra hinanden alene pga familiens økonomi.
Hvad man de facto gør er en helt anden sag.