I Aarhus Kommune mister 69 familier i januar deres børnecheck, fordi deres børn har for meget skolefravær. I Næstved Kommune mister 22 familier de godt 2.800 kr. i kvartalet. De to kommuner er de første til at føre skolens nye fraværsregler ud i livet.
Reglerne, der blev vedtaget som en del af ghettopakken i 2018, betyder, at skolerne skal underrette kommunen, om elever, der har mere end 15 procents ulovligt fravær det seneste kvartal.
Ifølge Undervisningsministeriets opgørelse havde 14.400 elever mere end 15 procent ulovligt fravær i ét eller flere af kvartalerne i skoleåret 2017/2018. Selv om alle er enige om, at det voksende skolefravær er et problem, der skal gøres noget ved, så mener kommunalpolitikere, eksperter og skoleledere, at de nye fraværsregler skader skolens samarbejde med især de socialt udsatte familier – for det er særligt dem, de nye fraværsregler rammer.
I Aarhus ser børn og unge-rådmand Thomas Medom (SF) fraværsreglerne som dybt problematiske, fordi den økonomiske straf vil svække forældrenes tillid til skolen.
»Forældrene kommer til at opfatte skolen som en del af socialforvaltningen, der kan gå ind og tage ens ydelse,« siger Thomas Medom og tilføjer, at de familier, der mister børnechecken, er spredt ud over alle kommunens skoler.
Han mener, at reglerne snarere end at mindske børnenes skolefravær, risikerer at forværre det.
»Børne- og ungeydelsen udgør en stor del af mange udsatte familiers indtægt. Når vi tager den, gør vi familiens situation vanskeligere, og det kan skabe mere skolevægring og flere sociale problemer, så de her regler kan komme til virke stik imod hensigten,« siger Thomas Medom.
Sociale sager
I Næstved Kommune har de fleste af familierne med for meget skolefravær også haft en børnesag i kommunen inden for de sidste tre år, skriver folkeskolen.dk. At fraværsreglerne især rammer familier, som allerede er kendte i kommunen, undrer ikke Lars Hoppe Søe (R), der er formand for Børne- og Skoleudvalget i Næstved Kommune:
»Det viser sådan set bare, at vi rammer nogle familier, som i forvejen har det svært. Nu giver vi dem et gok mere i nødden. Det er efter min mening ikke måden at gøre det på, når vi også skal forsøge at hjælpe de familier, men det er vi pålagt nu,« siger Lars Hoppe Søe og tilføjer, at der ikke er nogen ghettoområder i kommunen.
Ifølge Christine Hemme, lektor på VIA University College, så er der især børnesager i familier med komplekse sociale problemer. Det kan være alt fra fattigdom, misbrug, psykisk sygdom, kriminalitet eller forældre, der har svært ved at magte forældrerollen af mange forskellige årsager. Hun påpeger, at det ikke er noget nyt, at skolerne skal underrette kommunen, hvis et barn har højt skolefravær.
Når børn i socialt udsatte familier ikke kommer i skole, så handler det ifølge Christine Hemme oftest om, at de ikke magter skolen, fordi familien står med en masse andre problemer.
»De her familier er oftest økonomisk dårligt stillede, og det her gør det kun værre, fordi det stresser familien og kan være med til, at barnet kommer til skille sig endnu mere ud i forhold til andre børn,« siger Christine Hemme og påpeger, at der ingen evidens er for, at økonomisk straf hjælper på skolefravær.
»Så det er rigtig dårlig idé at fjerne børnechecken, for det her handler ofte om børn og familier, der ikke får den hjælp, der skal til fra skolen og de sociale myndigheder,« siger hun.
Ny rolle for skolen
Laura Gilliam, der forsker i børn, skole og etnicitet på DPU på Aarhus Universitet, mener, at fraværsreglerne giver skolen en ny rolle, fordi de nu skal ind og straffe forældrene på statens vegne, og det kan blive et problem for relationen til forældre og børn.
»Skolen får en anden rolle i forhold til forældre og børn ud over den pædagogiske og relationelle funktion, de har i dag, og det risikerer at ødelægge skolernes igangværende samarbejde med forældrene,« siger Laura Gilliam.
Fraværsreglerne bygger på en politisk idé om, at især familier med anden etnisk baggrund ikke tager skolen alvorligt og ikke har styr på deres børn, og at man ved at true dem på børnepengene, får dem til at tage hånd om det, mener Laura Gilliam:
»Der en form for etnisk diskrimination i de her regler, selv om den også rammer etnisk danske familier.«
I de fleste socialt udsatte familier vil truslen om at miste børnepengene dog ikke gøre den store forskel, mener Laura Gilliam: »De her familier gør formodentligt, hvad de kan, men de skal have hjælp socialt, for mange familier kæmper med for eksempel traumer, misbrug eller psykisk sygdom. At tage børnechecken træder dem kun endnu længere ned, og gør dem endnu mindre i stand til at sørge for, at deres børn kommer i skole.«
Hun mener, at fraværsreglerne er et udtryk for massiv overstyring fra statens side, hvor man helt overhører skolernes og kommunernes vurderinger af, hvad der vil kunne hjælpe socialt udsatte børn. Og det gør formentlig, at nogle skoleledere vil blive nødt til indberette en elevs fravær, selv om de godt ved, at det på ingen måde hjælper eleven, mener skoleforskeren.
Ødelægger samarbejde
Flere skoleledere er ifølge folkeskolen.dk parate til at trodse loven, da de ikke mener, at den vil nedbringe fraværet. Frands Christensen, der er skoleleder på Humlehøj-Skolen i Sønderborg, er en af dem.
»Hvis vi vurderer, at her er der en fornuftig dialog med forældrene om tilstedeværelse i skolen, så vil vi da overveje, om vi skal underrette om for højt fravær,« siger Frands Christensen.
Humlehøj-Skolen ligger i kvarteret Nørager i Sønderborg, som er et af områderne på regeringens ghettoliste. Skolelederens erfaring er, at mange af familierne i området har ondt i livet. Derfor har børnene ofte også mere fravær end normalt.
I dag håndterer skolen fravær ved, at der er en socialpædagog, der ringer rundt til familierne og snakker med dem om, hvorfor det er vigtigt, at børnene kommer i skole. Han indleder også forløb for den enkelte elev og forældre. Det er mere i skolens ånd, mener Frands Christensen:
»Når politikerne gerne vil have, at vi samarbejder med forældrene, og at de har tillid til skolen, så kan vi ikke på den anden side stå med pisken og straffe. Det er to diametrale modsætninger, og man kan kun kuldsejle et godt samarbejde ved at trække det her kort med at skære børnechecken.«
Frands Christensen ser mest af alt fraværsreglerne som symbolpolitik, der kommer til udstille nogle af de svageste grupper i befolkningen som værende ligeglade med deres børns skolegang.
»Vi har elever fra 25 forskellige nationaliteter her på skolen, og det er helt hen i hampen at tro, at hvis vi bare rammer dem økonomisk, så skal de nok komme i skole,« siger han.
Formand for skolelederne, Claus Hjortdal, mener, at skolelederne står med en umulig opgave, fordi de skal ind og vurdere, om fraværet er sygdomsbetinget eller ej.
»Det er umuligt. Vi skal forholde os til, hvad der foregår i skolen. Vi kan ikke gå ind i hjemmet og vurdere, hvad der foregår der. Med de her regler får vi et ansvar som både udøvende og dømmende magt,« siger Claus Hjortdal.
Han er enig i kritikken af, at fraværsreglerne kan gå ud over forældrenes tillid til og samarbejde med skolen.
»Det rokker ved hele fundamentet for, hvordan vi tænker folkeskolen: Som et sted, hvor vi har tillid og skal samarbejde med forældrene, for tillid til os som skole er helt grundlæggende for samarbejdet,« siger Claus Hjortdal.
Masser af fejl og klager
Claus Hjortdal forventer, at fraværsreglerne vil føre til en masse klagesager. Ifølge en stikprøveundersøgelse lavet af forældreforeningen Skole og Forældre oplever cirka hver fjerde forælder, at der er fejl i fraværsregistreringen. Det betyder, at eleverne bliver registreret som ulovligt fraværende på tidspunkter, hvor fraværet enten var godkendt eller barnet slet ikke var fraværende.
Rasmus Edelberg, der er formand for Skole og Forældre, mener ikke, at det er så underligt, at der er mange fejl i fraværsregistreringen. Forældre skal melde og begrunde fravær, så skolen kan sikre at undervisningspligten opfyldes.
Men praksis er forskellig for skolerne, og i skolernes nye digitale kommunikationssystemet Aula er der ikke nogen kontaktbog, som i Forældreintra, hvor man kunne informere om årsagen til elevens fravær. Og den høje fejlprocent gør kun de nye fraværsregler endnu mere problematiske, mener Rasmus Edelberg:
»Reglerne tvinger skolen ind i en rolle, hvor skolen medvirker til at straffe forældre ved at trække i deres sociale ydelser, og det stiller skolen i et andet lys, hvor den bliver opfattet som en straffende instans frem for en højborg for dannelse, der altid tager barnets parti i samarbejde med forældrene. Det risikerer at føre til øget marginalisering af de her børn, som ellers netop kan have et vigtigt frirum i skolen,« siger forældreformanden.
Han mener, at loven har potentiale til skabe store konflikter i forhold til familier med børn, der mistrives eller er psykisk sårbare, da de ifølge ministeriets fraværsundersøgelse er blandt de elever, der har det højeste fravær. Selv om funktionsnedsættelser eller sygdom hører under lovligt fravær, så er det igen op til skolelederne at bedømme, om barnet er sygt eller ej.
»Vi er bekymrede for, om børn med særlige behov som angst og autisme risikerer at blive ramt, hvis der opstår konflikter med skolen om, hvorvidt det er lovligt fravær, hvis for eksempel forældrene vælger ikke at sende barnet i skole, fordi det kommer grædende hjem hver dag,« siger Rasmus Edelberg.
Han mener, at mange skolebestyrelser med fordel kunne holde bedre øje med elevfravær som indikator for både social og faglig trivsel. Og skolerne bør reagere hurtigere, end de gør i dag, og gå i dialog med hjemmet. Men fraværsloven tvinger skolernes lærere og ledere til øget administration, så kommunernes socialforvaltninger kan presse de udsatte familier. Det er ikke OK, mener Rasmus Edelberg:
»Loven er udtryk for øget kontrol og mistænkeliggørelse af forældrene. Man burde i stedet styrke skole-hjem-samarbejdet og skolebestyrelsens rammer for det nære tilsyn med skolens kvalitet og fællesskaber.«
Cand.jur. og ph.d. Helle Rabøl Hansen, der er tilknyttet det uafhængige forskningsnetværk NO!SE, har forsket i skolefravær. Hun ser det voksende skolefravær som et kæmpe samfundsproblem. Men løsningen er ikke at straffe udsatte familier, mener Helle Rabøl Hansen.
»Politikerne vil sanktionere sig ud af nogle sociale problemer, men historisk set er det aldrig lykkedes. Det kan godt være, at der kommer flere børn i skole, men de vil stadig være fraværende, og det er dér, udfordringen ligger. For skolens fraværsproblem løses jo kun ved at gøre skolen mere attraktiv og til et sted, hvor børnene trives,« siger Helle Rabøl Hansen.
Undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Theil (S) ønsker ikke at kommentere kritikken af fraværsreglerne.
En rigtig god og relevant artikel som Pernille lige skal sluge før hun kan forsvare de.
Vi har fået en ny regering og jeg troede naivt at menneskeligheden ville være stærkeste faktor, men jeg bliver vist skuffet.
Fravær er ikke godt,hvis det ikke er nødvendigt og det sker uden at melde det fra forældre side,men som Holberg skriver Jeppe drikker og hvorfor?.Men der skal findes en ordning uden for meget bureaukrati og det er skidt,hvis skoler skal "snyde" for at sikre økonomien, i en familie som er dårlig nok i forvejen uanset mange selv er ansvarlige for misbrug.
"I Aarhus Kommune mister 69 familier i januar deres børnecheck, fordi deres børn har for meget skolefravær. I Næstved Kommune mister 22 familier de godt 2.800 kr. i kvartalet. De to kommuner er de første til at føre skolens nye fraværsregler ud i livet.
Reglerne, der blev vedtaget som en del af ghettopakken i 2018, betyder, at skolerne skal underrette kommunen, om elever, der har mere end 15 procents ulovligt fravær det seneste kvartal."
Hvor er det opløfende at læse, at det dog i det mindste i 2 kommuner har konsekvenser, når det ulovlige fravær når et alarmerende omfang.
Hvordan mon det går med loyalt at implementere ghettopakken i de 96 andre kommuner ?
Endnu et redskab til kommunernes sparekniv - som vil grave grøfterne dybere.
Samtidig siger man at radikalisering skal forhindres ☺
Mon de er helt klar over hvad de gør?
Vi skal ikke have et offentligt system, der straffer borgerne! Slet ikke.
Sad og læste en artikkel om en kommunal folkeskole i London området. En skole, der havde alle ods imod sig. Socialt dårligt stillede familier. Den var dog en af de bedste skoler til at håndtere eleverne og karaktergennemsnittet var helt i top. Det kunne lyde naturstridig! Hemmeligheden? Ledelsen nægtede at anerkende klientliggørelse af eleverne. Det jammerskrift, som artiklen er bygget på, ville ryge lige i skraldespanden, ulæst. Skolen bygger på gensidig respekt. Og at den enkelte elev har ansvar for eget liv. Eller på alm dansk, konsekvenspædagogik i ren form.
Steffen - nej, det skal vi ikke. Men man har nu prøvet både med gulerod og straf. Skal de unge (mænd?) bare have lov til at droppe ud af skolen eller skal man ansætte to pædagoger til at mandsopdække og motivere dem til at gå i skole? Hvad er dit bud?
Sjovt - i min skoletid var det fuldstændigt utænkeligt at nogen ikke mødte op i skolen med mindre det skyldtes sygdom.
Bent Nørgaard - ‘konsekvenspædagogik i ren form’. Hvad indebærer det?
Fravær kan skyldes lige fra pjæk, angst, og i særdeleshed den forbandede inklusion, som har ødelagt tilværelsen for alt for mange børn og familier.
Ole Schwander, nu ved jeg ikke, hvor gammel du er - men jeg tænker, at du ligesom jeg også har rod i en lykkeligere tid, hvor det ikke var officiel politik at nedbryde velfærdssamfundet, men i stedet at gøre alt for at fastholde og styrke den.
Det var også et samfund med en på mange måder mere pragmatisk holdning, som ikke ideologisk gjorde ting til mere, end de kan bære at være. Tankegangen i dag bureaukratisk beton, men nogen har sat en damphammer i gang, og alle de negative beslutninger og deres konsekvenser udstilles nu og kritiseres.
Derfor kommer historier som denne i avisen - i modsætning til de 20 foregående år af dette århundrede.
Jeg er glad for at jeg ikke er lærer i folkeskolen. Ghettopakkens hovedformål er at skabe "Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030" - Læg især mærke på trykket på Et - Nå ja altså bortset fra ghettoerne der ligger nord for København og et lille område udenfor Århus.
Dette indslag kalder de " Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck og et enklere forældrepålæg"
Regeringen foreslår (Løkke Rasmussen regeringen): • At forenkle anvendelsen af forældrepålægget ved at fjerne kravet om, at der altid skal gennemføres en børnefaglig undersøgelse, før et forældre-pålæg kan gives" (s.27)
men
"I de fleste socialt udsatte familier vil truslen om at miste børnepengene dog ikke gøre den store forskel, mener Laura Gilliam: »De her familier gør formodentligt, hvad de kan, men de skal have hjælp socialt, for mange familier kæmper med for eksempel traumer, misbrug eller psykisk sygdom. At tage børnechecken træder dem kun endnu længere ned, og gør dem endnu mindre i stand til at sørge for, at deres børn kommer i skole.«"
Men det er ikke nødvendigt at finde årsagerne og kommunen kan spare både personale og ydelser på dette initiativ.
Ligeledes skal der kunne indføres "Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler"
https://www.regeringen.dk/media/4937/publikation_%C3%A9t-danmark-uden-pa...
https://www.altinget.dk/artikel/overblik-her-er-hovedpunkterne-i-regerin...
Ja så skulle de problemer jo være løst ikke sandt.
Hele ideen om at læsse ansvar og ansvar og ansvar over på borgerne er en stor misforståelse af vores samfundsmodel, der handler om at løfte åg af skuldre og hjælpe, hvor der er behov.
Det ser ud til at udsatte familier, der har mest brug for børnepenge også er i størst fare for at miste dem. Igen den der strafpolitik, der pisker på dem, der kæmper med flere problemer i forvejen, som f.eks sygdom. Og hvad med de familier, hvor forældrene er skilt og den, der har bopæl sørger for at rapportere fravær på aula og den anden forælder ikke gør?
Uha, Pia Nielsen. Jeg kommer uvægerligt til at tænke på:"Ein volk, ein reich, ein führer". Men det var måske også meningen?
En "samfundsmodel" under hastig afvikling, Steffen Gliese.
Når nu et flertal af politikere i Folketinget mener at fratagelse af børnepengene er en god måde at få børn til at passe deres skolegang - hvorfor fratages folketingsmedlemmer så ikke deres tillæg og andre goder, når de ikke møder op i Folketinget til afstemninger osv.
Straf som neoliberal fattigdomspolitik.
"Den straffende stat er blevet en vigtig drivkraft bag den sociale stratificering og en mægtig kulturel maskine, der har meget stor betydning for de fattiges skæbne"
"Det er vigtigt at bemærke den symbolske dimension af straffen på et tidspunkt, hvor strafferets ( social) politik i stigende grad er drevet af en løbsk strøm af maleriske betragtninger. Overalt er kriminalitetsbekæmpelse (den sociale indsats) blevet forandret til et grotesk teater for borgerlig moralisering",..... som offentligt ansatte bruger til at fordømme.. "de ”uværdigt” trængende, så de kan kompensere for det underskud af legitimitet, de lider af, fordi de har (måske tvungent) opgivet at fastholde socialstatens beskyttende funktioner på den sociale og økonomiske front."
"Politikere går ind for foranstaltninger ...... der er fuldstændig værdiløse ....... så længe de er velegnede til at lufte hadefulde følelser og spille på grænsen mellem ”os”, de lovlydige arbejdende familier, og ”dem”, den modbydelige underklasse."
Det i parantes er indsat af mig
https://dokodoc.com/issn5542d28e9a2f2bf04f82846e56b0217569688.html
Mikkel Zess
Der er vi nok ikke helt kommet til - endnu.
"Loven er udtryk for øget kontrol og mistænkeliggørelse af forældrene. Man burde i stedet styrke skole-hjem-samarbejdet og skolebestyrelsens rammer for det nære tilsyn med skolens kvalitet og fællesskaber."
Man kan jo også bare tvangsbortadoptere, ifølge "Børnenes Statsminister" !! :-(
PS. Det er grotesk, at Danmark siver ned i sumpen af menneskefjendske lande, uden nævneværdig modstand fra befolkningen.
Næ - det bliver muligvis en dyr ordning
"Den nye fraværsstraf i folkeskolen forventes at give anledning til en sand klagestorm fra utilfredse forældre. Bunken af klager forventes at blive så høj, at det vil koste det offentlige 289 millioner kroner i ekstra sagsbehandling, lyder en ny vurdering fra ministeriet."
https://www.folkeskolen.dk/1531739/klimafagetdk---ny-hjemmeside-med-grat...
Den rødbrune regering fastholder Big brother styringen af borgerne. Godt hjulpet af støttepartierne SF, Enhedslisten og det radikale Venstre.
Steffen Gliese
20. januar, 2020 - 10:08
"Vi skal ikke have et offentligt system, der straffer borgerne! Slet ikke.",
Hr. Gliese. Jeg har tre spørgsmål.
1. Så når allehånde regler brydes, skal det ingen som helst konsekvenser have?
2. Tror du ikke på sanktioners præventive virkning?
3. Hvis nu nogen beskyldte dig for, at vi, med et samfund uden sanktioner over for borgere, der lader hånt om reglerne, ender i et slapt, blødsødent og anarkistisk samfund, hvad ville du så svare dem?
Fuglsang
En regering og et folketingsflertal kan sanktionere et magtesløst/tavst befolkningsmindretal ihjel.
Det ved du godt. Det er sket før i historien
Jo flere love og forbud og sanktioner uanset rimelighed og retssikkerhed - jo bedre samfund, ikk? ! ;-)
Lise Lotte Rahbek:
Lise Lotte, i den bedste af alle verdener lever vi i et samfund, hvor der måske nok findes sanktionsmuligheder, men hvor der i praksis ikke for alvor er brug for disse sanktioner - dels fordi kulturen tilsiger, at borgerne ikke lader hånt om demokratisk vedtagne regler, dels fordi sanktionsmulighederne virker afskrækkende:-)
Erik Fuglsang:
Måske du har ret set lidt kynisk- men er menneskesyn noget som vi har fra naturen?
Tror du at mennesket lige fra lille til aldrende generelt vælger den forkerte side altså begære tog springe over hvor gærdet er lavest,hvis systemet undlader trusler,regler og sanktioner?
Bør vi ikke efterhånde satse på at almindelige mennesker ikke mindst dem i "bunden" gerne vil livet med bare lidt lykke og anerkendelse?
Til gengæld ser jeg så de,der har nok og har magt tilsyneladende eller en del, mener at de har lov til at udnytte "begærets" kræfter og så være forarget over at de,der næsteningenting har, ikke får straf nok?
Det er et strukturelt spørgsmål, om hvordan man indretter rettighedssystemet.
I dag bygger man det jo nærmest med henblik på, at folk skal gå i gyngen og 'blive sanktioneret' - i så høj grad, at man sine steder nærmest integrerer det i budgettet.
Det er imidlertid det stik modsatte af opbyggeligt, det gør moral til en handelsvare, som rammer dem hårdt, der har allermindst mulighed for at reagere på det.
Hvis man skal forstå mekanismen, er biblioteksbøder det simple eksempel: folk var flinkere til at aflevere til tiden, da de højst risikerede en symbolsk straf, men efter sanktionernes øgede konsekvenser er det for nogle blevet noget, man kan betale sig fra, mens det for andre fører til tilbagevendende udelukkelse i kortere eller længere tid.
Det offentlige system skal ikke opdrage den voksne borger - og det skal slet ikke indføre rigide bestemmelser for, hvordan livet skal leves i familierne udover regler, der sikrer den enkelte imod f.eks. vold.
Der har udviklet sig regel-fetichisme, der gør det umuligt at opretholde det fornemste kendetegn for vores samfund, nemlig et skarpt blik på realiteter og konsekvenser. Et meget iøjnefaldende eksempel på dette forfald kan man læse i mangt en FB-kommentar, der beklager sig over ungdommens fredags-strejker for klimaet i almindelighed og Greta Thunberg i særdeleshed - selvom disse aktioner røber langt mere indsigt, ansvarlighed, modenhed og, nå ja læring, end de pågældende brokkehoveder demonstrerer.
Det er ikke politikerne, der ejer samfund og borgere - og slet ikke i Grundtvigs fædreland.
Den største danske katastrofe er fortsat vores ufatteligt uduelige og ignorante politikere.
Dette lyder jo på overfladen som et argument for denne "fraværsstraf".
Problemet er blot at den er udtænkt af folk med svære intellektuelle begrænsninger.
Det er nemlig sådan i vores tåbelige samfund at børnechecken, i delefamilier, kun sendes til den ene forælder, uanset at samværet er delt 50/50 og begge forældre har samme udgifter til barnet.
Der er ingen forpligtelse, ikke engang en anbefaling til den forælder der modtager checken, om at dele rimeligt.
Konkret vil dette betyde at jeg kan påføre min hadefulde og konsekvent urimelige ex-kone et betydeligt økonomisk tab, ved at holde nogle hyggelige pjækkedage med min søn.
Det vil blive en sød hævn som jeg næppe er et stort nok menneske til at ignorere.
Og knægten er allerede så langt foran resten af klassen at det nærmest er en joke, så ingen skadevirkning af betydning for os.