Læsetid: 5 min.

Ny oliejagt i Nordsøen kan øge Danmarks globale klimabelastning mærkbart

Danmarks bidrag til de globale CO2-udledninger vil stige med 6,2 millioner ton CO2 frem mod 2050, hvis regeringen tillader ny olie- og gasjagt i Nordsøen. Det viser beregninger, som Energistyrelsen har lavet på »et meget usikkert« grundlag, efter at regeringen torsdag valgte at udskyde beslutningen
Torsdag var der nyt i sagen, da klimaminister Dan Jørgensen (S) meddelte, at regeringen har valgt at udskyde beslutningen om ny olie- og gasjagt i den danske del af Nordsøen. Dan Jørgensen siger i et interview med Information, at regeringen har brug for mere viden på området. På billedet ses Tyrafeltet, som er et olie- og gasfelt i Nordsøen. 

Torsdag var der nyt i sagen, da klimaminister Dan Jørgensen (S) meddelte, at regeringen har valgt at udskyde beslutningen om ny olie- og gasjagt i den danske del af Nordsøen. Dan Jørgensen siger i et interview med Information, at regeringen har brug for mere viden på området. På billedet ses Tyrafeltet, som er et olie- og gasfelt i Nordsøen. 

Tom Ingvardsen/Ritzau Scanpix

18. januar 2020

Danmarks bidrag til den globale klimabelastning vil øges mærkbart, hvis den socialdemokratiske regering senere på året giver nye tilladelser til at pumpe mere olie og gas op fra Nordsøen, når de nuværende licenser udløber.

Det viser nye beregninger, som Energistyrelsen har udleveret til Information gennem Klimaministeriet.

I beregningerne oplyses det på »et meget usikkert og foreløbigt grundlag«, at de samlede CO2-udledninger vil stige med 6,2 millioner ton CO2 frem mod 2050 som direkte følge af 8. udbudsrunde.

Det er første gang, at offentligheden får indsigt i myndighedernes vurdering af, hvad det kan koste i CO2-regnskabet at gennemføre 8. udbudsrunde.

»Det er en betragtelig merudledning, vi taler om her. Det viser endnu en gang, at hvis vi gennemfører den 8. udbudsrunde, så tager vi ikke det globale ansvar, som verden lige nu skriger på,« siger Mads Flarup Christensen, der er generalsekretær for Greenpeace Norden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

For nogle år siden blev et psykologisk studie omtalt en del i de danske mainstreammedier; studiet omhandlede en række børn, som under kontrollerede forhold blev tilbudt en karamel - og samtidig fik at vide at hvis de kunne lade karamellen ligge et kvarter uden at spise den, ville de få en ny karamel. Studiet afdækkede at en del børn ikke kunne vente på karamel nummer to, mens nogle kunne vente og dermed fik to karameller. Hele gruppen blev siden fulgt i deres livsudvikling og sidenhen viste der sig en klar sammenhæng mellem succés i livet på en række vigtige parametre for de børn, som godt kunne vente på karamel nummer to, mens de børn som ikke kunne vente havde markant lavere succés i livet på de samme parametre. Konklusionen blev derfor, som den formidledes i specielt de danske mainstreammedier, at selvkontrol er en væsentlig faktor for succés i livet - og at det derfor er meget vigtigt at forældre i det moderne Danmark har fokus på at udvikle deres afkoms selvkontrollerende ressourcer.

Hvad der ikke fremgik af mainstreammediernes rapportering af studiet var bl.a. at andre forskere havde undersøgt gruppen af børns baggrunde, og her viste det sig at de børn, som magtede at vente på karamel nummer to havde en velstimuleret og social tryg opvækst og livssammenhæng, mens de børn som ikke kunne vente, var ringere eller ringe stillet i så henseende - hvilket fik forskerne til at konkludere at der var markant sammenhæng mellem børns tillidsudvikling/trivsel og deres ageren i sammenhænge, hvor de blev stillet goder i udsigt. Disse børns tillid til at karamel nummer to ville komme, såfremt de ydede en indsats (trangsudsættelse) var ganske enkelt lav.

Og hvilken relevans har dette så for en refleksion eller tre over ovenstående artikel?
En hel del, kanske.

Morten Lind, Bent Gregersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man reducerer ikke udledningerne ved at begrænse udbuddet, så længe efterspørgselen er stor, fordi energibehovet stiger i takt med befolknings- og velstands-stigningen. I bedste fald stiger prisen og balancerer dermed igen udbuddet.

Det vil være tilfældet til de fossile brændsler slipper op eller til der etableres alternativer til fossil energiproduktion i tilstrækkelig stort omfang.

Det kan hverken lækagebetragtninger eller regneark lave om på, 80% or not. Det ville kræve en verdensregering med vilje til overgreb og deraf følgende tumult.

Jeppe Lindholm

Den olie der bliver brugt de næste mange mange år bliver brugt med de konsekvenser det nu en gang har. Og så er det jo ligegyldigt hvor den kommer fra. Danmark eller Saudi Arabien eller DR Congo eller USA eller...

Og Danmark får brug for olie i mange mange år endnu. Ligesom resten af verden tillige. Olien bliver, som bekendt, langt fra kun brugt til at producere fossil brændstof ud fra. Der indgår stort set olie i alle produkter du omgås med i dagligdagen.

Om Danmark køber olien ude i den store verden eller suger den op i egen baghave gør således ikke den store forskel. Måske kan endog spare verden for CO2, da olien så ikke skal transporteres den halve verden rundt for til sidst at blive forbrugt i Danmark eller EU.

De penge Danmark spare/tjener ved at suge olien op i Nordsøen kan så bruges på at investere i at gøre Danmark bæredygtig. Det er jo ikke gratis.

Så vi slår således hele tre fluer med et smæk ved at hente olien i Nordsøen.

Jeppe Lindholm

Desuden, Danmark udleder bare 0,125% af verdens samlede udledning af CO2. Og der er ny teknologi på vej, som kan fjerne det meste af Danmarks CO2 udledning.

Snart begynder temperaturen at falde. Bare det ikke ender med at blive for koldt og denne ny teknologi udløser en ny istid. I så fald kan vi jo bare fyre lidt op for kulkedlerne igen for at justere lidt.

Visa versa :-)

Må jeg foreslå vi terminerer luftfarten og checker temperaturen ? Hvis vi synes det bliver for koldt om natten og om vinteren, kan vi vælge at genoptage 50% af luftfarten og checke temperaturen igen. En uges tid burde være nok til at få et validt feedback på ændringen.

Glem CO2 som den drivende kraft bag klodens temperatur. Det er luftfartens udledning af vanddamp omkring tropopausen, der skaber temperaturstigningen efter anden verdenskrig, specielt omkring nordpolen med den udbredte flyvning på klodens nordlige halvkugle, den ringe vertikale opblanding af gasserne her, den lavtliggende tropopause og den lille geografiske udstrækning med en stærkt reduceret udstråling fra Nordkalotten i forhold til tiden før luftfartens eksponentielle vækst tog fart. CO2 og vanddamp deler indikation.

CO2 stiger, temperaturen stiger. Flyvning stiger, temperaturen stiger, men det er vel ikke Erasmus Montanus, der skal afgøre det ?

Hvilke andre indikationer har vi, der antyder at CO2 styrer temperaturen ? Vi ved temperaturen styrer CO2 fra iskernedata. Kvalificerer det ikke en falsificering i videnskabens ikke troens verden ?

@Jeppe: "Olien bliver, som bekendt, langt fra kun brugt til at producere fossil brændstof ud fra."

Det er ca. 14% som går til andet end brændsel.