Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ny oliejagt i Nordsøen kan øge Danmarks globale klimabelastning mærkbart

Danmarks bidrag til de globale CO2-udledninger vil stige med 6,2 millioner ton CO2 frem mod 2050, hvis regeringen tillader ny olie- og gasjagt i Nordsøen. Det viser beregninger, som Energistyrelsen har lavet på »et meget usikkert« grundlag, efter at regeringen torsdag valgte at udskyde beslutningen
Torsdag var der nyt i sagen, da klimaminister Dan Jørgensen (S) meddelte, at regeringen har valgt at udskyde beslutningen om ny olie- og gasjagt i den danske del af Nordsøen. Dan Jørgensen siger i et interview med Information, at regeringen har brug for mere viden på området. På billedet ses Tyrafeltet, som er et olie- og gasfelt i Nordsøen. 

Torsdag var der nyt i sagen, da klimaminister Dan Jørgensen (S) meddelte, at regeringen har valgt at udskyde beslutningen om ny olie- og gasjagt i den danske del af Nordsøen. Dan Jørgensen siger i et interview med Information, at regeringen har brug for mere viden på området. På billedet ses Tyrafeltet, som er et olie- og gasfelt i Nordsøen. 

Tom Ingvardsen/Ritzau Scanpix

Indland
18. januar 2020

Danmarks bidrag til den globale klimabelastning vil øges mærkbart, hvis den socialdemokratiske regering senere på året giver nye tilladelser til at pumpe mere olie og gas op fra Nordsøen, når de nuværende licenser udløber.

Det viser nye beregninger, som Energistyrelsen har udleveret til Information gennem Klimaministeriet.

I beregningerne oplyses det på »et meget usikkert og foreløbigt grundlag«, at de samlede CO2-udledninger vil stige med 6,2 millioner ton CO2 frem mod 2050 som direkte følge af 8. udbudsrunde.

Det er første gang, at offentligheden får indsigt i myndighedernes vurdering af, hvad det kan koste i CO2-regnskabet at gennemføre 8. udbudsrunde.

»Det er en betragtelig merudledning, vi taler om her. Det viser endnu en gang, at hvis vi gennemfører den 8. udbudsrunde, så tager vi ikke det globale ansvar, som verden lige nu skriger på,« siger Mads Flarup Christensen, der er generalsekretær for Greenpeace Norden.

8. udbudsrunde handler om, at fire olieselskaber har søgt om tilladelse til at lede efter og siden udvinde ny olie og gas i den danske del af Nordsøen. Olieselskaberne har ventet på svar siden i sommer, og får de grønt lys af regeringen, vil olie- og gasjagten kunne forlænges fra 2046 til midten af 2050’erne – altså efter at Danmark efter planen skal være fossilfrit i senest i 2050.

Torsdag var der nyt i sagen, da klimaminister Dan Jørgensen (S) meddelte, at regeringen har valgt at udskyde beslutningen om ny olie- og gasjagt i den danske del af Nordsøen. Der er ikke fastlagt en specifik dato for beslutningen, men Dan Jørgensen siger i et interview med Information, at regeringen har brug for mere viden på området.

»Vi føler ikke, at beslutningsgrundlaget er godt nok endnu. Både når det handler om økonomi, og når det handler om klimaeffekter. Den anden grund er, at vi i det kommende år skal træffe mange store beslutninger, der handler om den grønne omstilling i Danmark, og det er naturligt at se Nordsøen i sammenhæng med dem,« siger Dan Jørgensen med henvisning til den klimahandlingsplan, som regeringen vil forhandle til foråret.

Oplagt at skrue ned

Beslutningen om at give olieselskaberne lov til at pumpe flere fossile reserver op fra undergrunden knytter sig dog ikke kun direkte til 8. udbudsrunde. En aflysning af 8. udbudsrunde kan nemlig få »konsekvenser for de aktiviteter, der allerede er i Nordsøen – for virksomhedernes lyst til at investere deres penge i Danmark«. Det skriver Klimaministeriet i en mail til Information.

Dan Jørgensen siger, at regeringen »er i gang med at bore ud, hvad effekterne vil være på tidligere udbudsrunder«.

»Der er både noget jura i de aftaler, der findes. Men det handler også om, hvad det kan have af afsmitning på nuværende investeringer og dermed økonomien på den korte bane. Når man ser på, hvilke skøn der er blevet givet over, hvor mange milliarder det kan koste, så er det ret store spænd. Og det er helt nødvendigt, at vi har et solidt beslutningsgrundlag, så vi kommer tættere på, hvad den reelle effekt er,« siger han.

De Økonomiske Vismænd har i efteråret udtalt, at det vil være »oplagt« at skrue ned for de fossile aktiviteter i den danske del af Nordsøen.

»At der vil være en klimamæssig positiv effekt ved at reducere udbuddet fra den danske del af Nordsøen, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om,« lød det fra miljøvismand Lars Gårn Hansen, der er professor på Københavns Universitet, i Information.

Vismændene slog samtidig fast, at Nordsøen ikke længere er »særlig vigtig for vores økonomiske holdbarhed og de langsigtede perspektiver«, som Lars Gårn Hansen sagde.

Den vurdering blev bakket op af et skøn, som Skatteministeriet lavede i oktober, og som Information fik aktindsigt i. Her skrev ministeriet, at det skønnede »nutidsværdien af statens indtægter forbundet med 8. koncessionsrunde til 1,75 milliarder kroner«.

Altså vurderes de samlede indtægter ved at fortsætte jagten på fossile reserver at være under to milliarder kroner. Det tal bekræftes nu af et nyt regeringsnotat med nøgletal lavet af Klimaministeriet.

Der er dog stor usikkerhed behæftet med beregningerne, da et stop for ny olie- og gasjagt som nævnt kan risikere at påvirke de igangværende aktiviteter i Nordsøen. Sker det, kan en aflysning af 8. udbudsrunde ende med at koste statskassen et væsentligt tocifret milliardbeløb, vurderer regeringen.

Usikkerhed om klimaefffekt

På grund af usikkerhederne er det også vanskeligt at opgøre klimaeffekterne ved at droppe 8. udbudsrunde. Klimaministeriet oplyser i notatet »på et meget usikkert« grundlag, at et stop for 8. udbudsrunde »isoleret set« vil føre til en reduktion i CO2-udslippet ved selve produktionen i Nordsøen på 0,01 millioner ton CO2 i 2030.

Det fremgår samtidig af ministeriets skøn, at udledningerne ved den efterfølgende afbrænding af dansk olie og gas samlet i tiden frem til 2050 vil blive 6,2 millioner ton større, hvis regeringen siger ja til 8. udbudsrunde.

Men dette handler kun om de udledninger, der knytter sig direkte til 8. udbudsrunde. Hvis en aflysning af 8. udbudsrunde også indskrænker de igangværende aktiviteter – sådan som regeringen altså vurderer kan være tilfældet – vil udledningerne fra selve produktionen reduceres betydeligt mere – med 0,45 millioner ton CO2 i 2030. Det viser et notat sendt mellem Finansministeriet, Statsministeriet og Klimaministeriet, som Information har fået aktindsigt i.

En anden hovedpine i sagen om Nordsøen er, hvorvidt mindre udvinding i Danmark blot vil medføre øgede udbud af fossile brændstoffer i andre lande. Argumentet her går på, at det i værste fald kan ende med at øge den globale CO2-udledning, fordi den danske udvinding er mere klimavenlig end andre landes.

Omvendt peger kritikere på det paradoksale i at øge den danske fossiludvinding i en tid, hvor man ved, at 80 procent af de kendte fossile reserver skal forblive urørt i undergrunden, hvis Parisaftalens klimamål skal overholdes.

»Men der må vi sige, at på nuværende tidspunkt er der altså ikke entydigt svar på de her spørgsmål. Der er argumenter og kapaciteter inden for fagligheden, som siger modstridende ting. Derfor skal vi have det boret mere ud,« siger Dan Jørgensen.

– Er der et pres fra de olieselskaber, der har ansøgt om nye tilladelser, om at få lov til at fortsætte 8. udbudsrunde?

»Der er et pres fra stort set alle sider i den her sag. Der er selvfølgelig utålmodighed, og det forstår jeg godt. Dog må jeg også sige, at alle sider må være interesserede i, at vi gør det på et oplyst grundlag. Og heller ikke repræsentanter fra de to grupperinger har været i stand til at give konsolideret, indiskutable svar på de her spørgsmål.«

Alligevel burde det være en no-brainer at sætte en slutdato på jagten efter ny gas og olie, mener Mads Flarup Christensen fra Greenpeace. 

»Det bekymrende ved det her fodslæberi er, at man på en så lavthængende frugt ikke kan træffe beslutning. Hvad sker der så med den grønne omstilling, når det kommer til de svære spørgsmål?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

For nogle år siden blev et psykologisk studie omtalt en del i de danske mainstreammedier; studiet omhandlede en række børn, som under kontrollerede forhold blev tilbudt en karamel - og samtidig fik at vide at hvis de kunne lade karamellen ligge et kvarter uden at spise den, ville de få en ny karamel. Studiet afdækkede at en del børn ikke kunne vente på karamel nummer to, mens nogle kunne vente og dermed fik to karameller. Hele gruppen blev siden fulgt i deres livsudvikling og sidenhen viste der sig en klar sammenhæng mellem succés i livet på en række vigtige parametre for de børn, som godt kunne vente på karamel nummer to, mens de børn som ikke kunne vente havde markant lavere succés i livet på de samme parametre. Konklusionen blev derfor, som den formidledes i specielt de danske mainstreammedier, at selvkontrol er en væsentlig faktor for succés i livet - og at det derfor er meget vigtigt at forældre i det moderne Danmark har fokus på at udvikle deres afkoms selvkontrollerende ressourcer.

Hvad der ikke fremgik af mainstreammediernes rapportering af studiet var bl.a. at andre forskere havde undersøgt gruppen af børns baggrunde, og her viste det sig at de børn, som magtede at vente på karamel nummer to havde en velstimuleret og social tryg opvækst og livssammenhæng, mens de børn som ikke kunne vente, var ringere eller ringe stillet i så henseende - hvilket fik forskerne til at konkludere at der var markant sammenhæng mellem børns tillidsudvikling/trivsel og deres ageren i sammenhænge, hvor de blev stillet goder i udsigt. Disse børns tillid til at karamel nummer to ville komme, såfremt de ydede en indsats (trangsudsættelse) var ganske enkelt lav.

Og hvilken relevans har dette så for en refleksion eller tre over ovenstående artikel?
En hel del, kanske.

Morten Lind, Bent Gregersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man reducerer ikke udledningerne ved at begrænse udbuddet, så længe efterspørgselen er stor, fordi energibehovet stiger i takt med befolknings- og velstands-stigningen. I bedste fald stiger prisen og balancerer dermed igen udbuddet.

Det vil være tilfældet til de fossile brændsler slipper op eller til der etableres alternativer til fossil energiproduktion i tilstrækkelig stort omfang.

Det kan hverken lækagebetragtninger eller regneark lave om på, 80% or not. Det ville kræve en verdensregering med vilje til overgreb og deraf følgende tumult.

Jeppe Lindholm

Den olie der bliver brugt de næste mange mange år bliver brugt med de konsekvenser det nu en gang har. Og så er det jo ligegyldigt hvor den kommer fra. Danmark eller Saudi Arabien eller DR Congo eller USA eller...

Og Danmark får brug for olie i mange mange år endnu. Ligesom resten af verden tillige. Olien bliver, som bekendt, langt fra kun brugt til at producere fossil brændstof ud fra. Der indgår stort set olie i alle produkter du omgås med i dagligdagen.

Om Danmark køber olien ude i den store verden eller suger den op i egen baghave gør således ikke den store forskel. Måske kan endog spare verden for CO2, da olien så ikke skal transporteres den halve verden rundt for til sidst at blive forbrugt i Danmark eller EU.

De penge Danmark spare/tjener ved at suge olien op i Nordsøen kan så bruges på at investere i at gøre Danmark bæredygtig. Det er jo ikke gratis.

Så vi slår således hele tre fluer med et smæk ved at hente olien i Nordsøen.

Jeppe Lindholm

Desuden, Danmark udleder bare 0,125% af verdens samlede udledning af CO2. Og der er ny teknologi på vej, som kan fjerne det meste af Danmarks CO2 udledning.

Snart begynder temperaturen at falde. Bare det ikke ender med at blive for koldt og denne ny teknologi udløser en ny istid. I så fald kan vi jo bare fyre lidt op for kulkedlerne igen for at justere lidt.

Visa versa :-)

Arne Albatros Olsen

Verdens mest ambiøse klimaplan ?

Må jeg foreslå vi terminerer luftfarten og checker temperaturen ? Hvis vi synes det bliver for koldt om natten og om vinteren, kan vi vælge at genoptage 50% af luftfarten og checke temperaturen igen. En uges tid burde være nok til at få et validt feedback på ændringen.

Glem CO2 som den drivende kraft bag klodens temperatur. Det er luftfartens udledning af vanddamp omkring tropopausen, der skaber temperaturstigningen efter anden verdenskrig, specielt omkring nordpolen med den udbredte flyvning på klodens nordlige halvkugle, den ringe vertikale opblanding af gasserne her, den lavtliggende tropopause og den lille geografiske udstrækning med en stærkt reduceret udstråling fra Nordkalotten i forhold til tiden før luftfartens eksponentielle vækst tog fart. CO2 og vanddamp deler indikation.

CO2 stiger, temperaturen stiger. Flyvning stiger, temperaturen stiger, men det er vel ikke Erasmus Montanus, der skal afgøre det ?

Hvilke andre indikationer har vi, der antyder at CO2 styrer temperaturen ? Vi ved temperaturen styrer CO2 fra iskernedata. Kvalificerer det ikke en falsificering i videnskabens ikke troens verden ?

@Jeppe: "Olien bliver, som bekendt, langt fra kun brugt til at producere fossil brændstof ud fra."

Det er ca. 14% som går til andet end brændsel.