Læsetid: 5 min.

Ny rapport: Hver tredje kvinde i sundhedssektoren er blevet udsat for vold eller trusler

Ansatte i sundhedssektoren er markant overrepræsenterede, når det kommer til vold og trusler på arbejdspladsen, viser rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Højere normeringer kan være en del af løsningen, siger organisationer og sundhedsministeren
Berit Solveig Knudsen er en af de mange kvinder, der har oplevet vold eller trusler, mens de har passet deres arbejde i sundhedssektoren. Ifølge nye tal fra Rockwool Fonden har hver tredje kvinde ansat i sundhedssektoren oplevet vold eller trusler på arbejdet i løbet af det seneste år.

Berit Solveig Knudsen er en af de mange kvinder, der har oplevet vold eller trusler, mens de har passet deres arbejde i sundhedssektoren. Ifølge nye tal fra Rockwool Fonden har hver tredje kvinde ansat i sundhedssektoren oplevet vold eller trusler på arbejdet i løbet af det seneste år.

Michael Drost-Hansen

8. januar 2020

Omkring hver tredje kvinde ansat i sundhedssektoren har været udsat for enten fysisk vold eller trusler om vold på arbejdet inden for det seneste år. Det viser en ny rapport lavet af Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Helt præcist er det 33,7 procent af de adspurgte kvindelige ansatte og 24,6 procent af de adspurgte mandlige ansatte, der svarer, at de enten har oplevet trusler eller fysisk vold det seneste år.

Det betyder, at medarbejdere i sundhedssektoren er markant overrepræsenterede, når det kommer til vold og trusler på arbejdspladsen – på tværs af det danske arbejdsmarked har knap 14 procent af kvinderne og knap syv procent af mændene ifølge rapporten oplevet fysisk vold eller trusler om vold, mens de har været på arbejde.

Så mange kvinder og mænd har været udsat for vold eller trusler på arbejdspladsen

 

Der er en klar overrepræsentation af kvinder og en klar overrepræsentation af medarbejdere i sundhedssektoren blandt de adspurgte danskere, der er blevet udsat for vold eller trusler på arbejdet. | Kilde: Prevalence and consequences of violence on the job hit female in healthcare provision hard af Rockwool Fondens Forskningsenhed

Det er ikke acceptabelt, at udsatheden i sundhedssektoren er så høj. Det mener social- og sundhedssektorformand i fagforeningen FOA, Torben Klitmøller Hollmann.

»Det er skræmmende højt, og det er frygteligt, at vores medlemmer skal være udsat for vold og trusler. Om det helt kan undgås, ved jeg ikke, for vores medlemmer arbejder med de borgere, der har det allersværest i samfundet, så risikoen vil trods alt være højere i vores fag. Men det betyder ikke, at vi skal acceptere det,« siger han.

Den nye undersøgelse er baseret på 77.388 besvarelser på en spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt ud til 167.422 tilfældige lønmodtagere i alderen 16-64. I sundhedssektoren er 15.725 blevet spurgt, og 9.246 personer har svaret.

Undersøgelsen har også sammenholdt svarene med, hvem der har været på sygedagpenge, og det viser sig, at de, der har været udsat for vold og trusler, i gennemsnit har været 36 procent længere tid på sygedagpenge.

Af de 10,5 procent på arbejdsmarkedet, der svarer ja til at have oplevet vold eller trusler om vold, har 8,7 procent været udsat for trusler, 5,8 procent har været udsat for vold, og fire procent har været udsat for begge dele.

At der er så stor forskel på kvinder og mænd i udsatheden, skyldes formentlig forskellen i kvinder og mænds jobfunktion, siger Lars Højsgaard Andersen. Han er hovedforfatter bag undersøgelsen og seniorforsker ved Rockwool Fonden.

»Selv inden for sundhedssektoren kan der jo godt være en forskel, sådan at mænd i højere grad er læger, mens kvinder i højere grad er sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og dermed oftere i mere direkte kontakt med borgere og patienten,« siger Lars Højsgaard Andersen.

Når man dykker ned i de specifikke job, bliver dataene for små til, at man kan sammenligne kvinder og mænd, men man kan se, at udsatheden er højere hos for eksempel sygeplejersker og SOSU-medarbejdere end for læger.

Højere normeringer

Hos FOA mener man, at problemet kan mindskes ved at ansætte flere i sundhedsvæsenet, så længe det er faguddannet arbejdskraft.

»Når vi snakker med vores medlemmer, er det ikke tid, de siger, de har mest af. Og vi kan se, at blandt andet i ældreplejen er antal ansatte kontra antal ældre faldende. Og vi ved, at når vi arbejder med for eksempel demente eller psykisk sårbare, så er det, der tæller, at man er til stede, at man er fagligt dygtig, og at der er tid til at være sammen med den borger, man er sat til at være sammen med,« siger Torben Klitmøller Hollmann.

Hverken overrepræsentationen i sundhedssektoren eller overrepræsentationen af kvinder i statistikken overrasker fagforeningen for sygeplejersker, Dansk Sygeplejeråd. Det fortæller næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard.

»Det er historisk betinget, at rigtig mange kvinder går ind i sundhedsvæsenet og har den direkte patientkontakt som sygeplejersker, mens mænd tit går ind i den tekniske del og for eksempel bliver anæstesisygeplejerske, intensivsygeplejerske eller har administrative funktioner. Kvinderne er oftest på de afdelinger, hvor man ser stor travlhed, og hvor patienter er i krise. Men ingen sygeplejersker skal udsættes for vold og trusler,« siger hun. 

Også Dansk Sygeplejeråd mener, at problemet kan mindskes ved at ansætte flere sygeplejersker. For tidligere undersøgelser, som Dansk Sygeplejeråd selv har lavet, viser, at travlhed og risiko for trusler og fysisk vold ofte går hånd i hånd.

»Det, der skal til, er flere sygeplejersker, så patienterne føler sig trygge; så man har tid til dem; og så de ikke bliver udsat, fordi man lige skal hen til den næste,« siger Anni Pilgaard.

Hun håber, at de 1.000 nye sygeplejersker, som fra 2021 er blevet finansieret i finansloven, vil betyde en nedgang i andelen af vold og trusler. Hun understreger, at der skal mere til, men kalder det »en god start«.

En samfundsdiskussion

Formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg, Anders Kühnau, er overrasket over den store forskel på sundhedssektoren og resten af arbejdsmarkedet. Han tror ikke, at problemet kan mindskes med højere normeringer.

»Det tror jeg ikke ville hjælpe på det her. Det har jeg i hvert fald ikke noget belæg for, at det kan. Men vi har meget fokus på det psykiske arbejdsmiljø i Danske Regioner. Vi forsker i det, og vi hjælper de enkelte enheder med et rejsehold, der kan rejse rundt og udbrede gode erfaringer. Det er svært at gøre mere ved det. Så skal vi i hvert fald have en samfundsmæssig diskussion om, hvordan vi behandler hinanden,« siger Anders Kühnau.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) kalder tallene i undersøgelsen »alt for høje«. Han understreger, at der ikke er nogen undskyldning for at komme med trusler og vold i sundhedsvæsenet, men at problemet godt til dels kan bunde i for få ansatte i sundhedssektoren og psykisk sårbare patienter.

»En del af forklaringen på, at vi ikke formår at forebygge det her i højere grad, skyldes normeringsproblemer. Derfor falder de penge, vi satte af til psykiatrien på finansloven, virkelig på et tørt sted,« siger ministeren.

»Der er også noget mere grundlæggende i vores samfund, som vi skal have en diskussion om sammen. Om hvordan vi behandler de mennesker, der arbejder for vores sundhed. Der skal være en respekt for, at det er mennesker, der udfører et arbejde. Den diskussion kan jeg godt savne.«

Han mener, det er for tidligt at tale om en forøgelse af ansatte ud over dem, der er sat penge af til i finansloven.

»Det er et ret ambitiøst mål at skaffe 1.000 sygeplejersker på to år, men jeg er sikker på, vi godt kan nå det,« siger Magnus Heunicke.

»Hun lægger begge sine hænder om min hals og skubber mig op mod muren, så jeg ikke kan bevæge mig,« fortælle tidligere SOSU-assistent Berit Solveig Knudsen, der blev overfaldet på arbejdet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Forhåbentlig har man også været ind over, at undersøge, hvad det er for faktorer, der udløser vold og trusler. Noget kunne tyde på, der er store frustrationer i spil blandt parterne. Hele sektoren er blevet så hårdt barbaret ned de sidste 15 år, at situationen er blevet komplet umulig. Både for de ansatte, som for klienterne og deres pårørende. Pres avler modpres som bekendt. Og buen er overspændt i sundhedssektoren, hvor stress får flere og flere til at bukke under.

Men danskerne finder sig jo bare i det og har sig selv nok. Protester i dette land? Ha ha ha. Sådan noget gør ordentlige folk da ikke.

Charlotte Mortensen, Ervin Lazar og Søren Andersen anbefalede denne kommentar
Charlotte Mortensen

Det er min erfaring at, mange som arbejder med psykisk lidende mennesker, de slet ikke er klædt på til dette erhverv. De synes hverken at være "klædt på" udannelsesmæssigt eller psykisk til at håndterer situationer, som må være en forventelig del af deres dagligdag.
Det er en meget vigtig diskussion at få belyst, efter min mening. Både for de mennesker som til dagligt arbejder med psykisk lidende. Men i høj grad netop også for disse udsatte mennesker, som de er medansvarlige for at hjælpe til at (gen)skabe et trygt miljø samt selvfølelse. Det er problematisk, hvis der bliver sat mus til at passe på elefanter ... Det bør der i høj grad skabes fokus på.