Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ny rapport: Hvert fjerde drab i Danmark blev begået af en psykisk syg

Ny rapport fra Justitsministeriet analyserer drabssager i Danmark fra 2012 til 2017. Drab begået af psykisk syge og partnerdrab på kvinder er de største enkeltstående kategorier. Organisationer efterlyser politisk handling for at nedbringe tallet
Billedet fra 2010 viser politiet undersøge det sted i Holstebro, hvor en 56-årig sagsbehandler blev dræbt. Drabsmanden var 28 år og blev idømt tidsubestemt psykiatrisk behandling. I den nye rapport fra Justitsministeriet ses det, at hvert fjerde drab i de undersøgte sager blev begået af en psykisk syg.

Billedet fra 2010 viser politiet undersøge det sted i Holstebro, hvor en 56-årig sagsbehandler blev dræbt. Drabsmanden var 28 år og blev idømt tidsubestemt psykiatrisk behandling. I den nye rapport fra Justitsministeriet ses det, at hvert fjerde drab i de undersøgte sager blev begået af en psykisk syg.

Morten Stricker

Indland
30. januar 2020

I de tidlige morgentimer den 9. december 2015 slog 18-årige Nicklas sin far ihjel. Først bankede han ham bevidstløs med et baseballbat, og derefter satte han ild til ham. Men Nicklas anede ikke, hvad han foretog sig. Han var psykotisk i gerningsøjeblikket, og i forbindelse med den efterfølgende retssag fik han diagnosen paranoid skizofreni og en dom til behandling på lukket retspsykiatrisk afdeling.

I en ny rapport fra Justitsministeriet, der udkommer i dag, analyseres domme for drab mellem 2012 og 2017. I hele 24 procent af sagerne har retten vurderet, at gerningsmanden var psykisk syg.

En af de 156 gerningsmænd i statistikken er Nicklas. Men sådan havde det ikke behøvet at være. Det mener hans søster Nana Martine, som forgæves forsøgte at få den hjælp, som hendes lillebror havde brug for. Det sidste halve år op til drabet havde han et omfattende misbrug, røg ind og ud af psykiatrisk afdeling og talte om at gøre skade både på sig selv og andre.

»Alligevel var det meget tydeligt, at kommunen ikke forstod alvoren og ikke kunne se, hvor syg han var,« siger Nana Martine, der mener, at drabet kunne være undgået, hvis Nicklas havde fået den rette behandling og støtte.

Knud Kristensen, formand i Landsforeningen SIND, er enig:

»Den her rapport er endnu et wakeupcall om, at vi skal behandle folk i psykiatrien bedre, så færre bliver drevet derud, hvor de begår kriminalitet – eksempelvis drab,« siger han.

Den nye undersøgelse viser, at mange af ofrene for drab begået af psykisk syge er den nærmeste familie eller medarbejdere i psykiatrien. I halvdelen af drabene går det ud over forældrene, primært gerningsmanden mor.

»At det går ud over familie og personale på botilbud er ikke så underligt, for mennesker med psykiske lidelser har ikke noget særligt stort netværk. Men det er forstemmende, at det sker så ofte,« siger Knud Kristensen, der peger på, at de 600 millioner kroner, som regeringen afsatte til et løft af psykiatrien på den seneste finanslov, er et skridt i den rigtig retning, men blot nødhjælp til »en blødende psykiatri«.

Partnerdrab

En anden gruppe drab, der fylder meget i undersøgelsen, er partnerdrab: 23 procent af ofrene i undersøgelsen blev slået ihjel af en partner eller ekspartner. Tre ud af fire ofre var kvinder.

Denne gruppe gerningsmænd er ifølge undersøgelsen ikke ramt af psykisk sygdom og sjældent dømt for tidligere kriminalitet. Lisbeth Jessen, direktør i Danner, der driver både et kvindekrisecenter, offerrådgivning og videnscenter for vold mod kvinder, siger:

»Det bekræfter det billede, vi har af, at de her mænd hverken er syge eller kriminelle. Det er derimod mænd, som ikke respekterer kvinders ret til sige fra. Som ikke kan tåle at blive forladt, og som tager kvinders liv, fordi de vælger at bryde relationen. Vi ved fra både forskning og vores viden i praksis, at netop frygten for intensivering af vold og stalking får kvinder til at blive i forhold. Og fordi han truer med at tage livet af dem eller børnene,« siger Lisbeth Jessen, der også hæfter sig ved, at den nye undersøgelse viser, at en tredjedel af ofre og gerningsmænd har børn sammen.

Ifølge rapporten bliver børn i syv procent af sagerne også ofre for drab. Tallet er formentlig højere, fordi gerningsmænd, der begår selvmord, ikke er medtaget i rapporten – og det sker ganske ofte efter familiedrab. Gerningsmændene er altid barnets forældre. Halvdelen af de dømte var psykisk syge på gerningstidspunktet.

Tidligere drabsefterforsker Kurt Kragh medvirkede i efteråret 2019 i programserien ’Blodspor’ på Kanal 5, der blandt andet gik tæt på sager om drab på kvinder og børn. Selv om han har arbejdet inden for politiet i over 35 år, ændrede arbejdet med programmerne hans syn på familiedrab. Sager, han hidtil ikke havde beskæftiget sig ret meget med, da de ofte er meget hurtigt opklaret.

»Jeg har aldrig forstået, hvordan man kunne dræbe sit eget kød og blod. Men ud over de sager, hvor der er tale om, at man er sindssyg i gerningsøjeblikket, fandt vi gennemgående to motiver i de her sager: sygelig jalousi og hævn. Og mændene – for det er typisk mænd, der begår de her drab – var alle dyssociale og karakterafvigende,« siger Kurt Kragh.

Direktør i Danner Lisbeth Jessen ønsker, at den nye viden sammen med tidligere undersøgelser og forskningsprojekter bliver brugt til en national handleplan, der skal forebygge drab på kvinder. Det har man i flere andre lande, blandt andet Norge og Spanien.

»Bare at sige, at vi vil gøre det bedre, hjælper ikke en hønsefis. Det kræver en tværministeriel handlingsplan med helt klare mål at nedbringe tallene. Den her undersøgelse viser jo, at det her også er et misbrugsproblem, et integrationsproblem, et oplysningsproblem og et psykisk sundhedsproblem,« siger hun.

Kender hinanden

Overordnet viser rapporten Typer af drab i Danmark, at mange gerningsmænd har et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer – nogle gange begge dele – og at halvdelen var påvirkede på gerningstidspunktet.

Omkring halvdelen af gerningsmændene er tidligere straffet for anden kriminalitet. Og en tredjedel er enten efterkommere, indvandrere eller udlændinge.

Og så slår rapporten også fast, at langt, langt de fleste drab bliver begået mellem mennesker, der kender hinanden. Rapporten bidrager dermed med data og viden til et vigtigt område, siger Asser Hedegård Thomsen, retsmediciner og forsker ved Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet.

»Når det er handler om drab, er det vigtigt at vide, præcis hvad vi har med at gøre,« siger retsmedicineren.

I sensommeren publicerede han en større forskningsundersøgelse, beskrevet her i avisen, med udgangspunkt i retsmedicinske undersøgelser af samtlige 1.417 drab begået mellem 1992 og 2016. Den nye rapport tilføjer vigtige nuancer:

»Den bekræfter og supplerer viden, vi allerede har, og går blandt andet dybere ned i relationerne mellem offer og gerningsmand. Jo mere vi ved, des bedre kan vi pege på nogle røde flag, der fortæller om høj risiko, og hvor man bør gribe tidligere ind – eksempelvis omkring skilsmisse, misbrug eller psykisk sygdom,« siger han.

Nicklas, som blev nævnt indledningsvis, er i dag 23 år. Han har tilbragt fire år på retspsykiatrisk afdeling, hvor han langt om længe har fået den hjælp, han burde have haft for længe siden, mener hans søster.

»Det har givet en anden ro både i hans liv og mit liv. Han er i nogle rammer, hvor han virker til at trives. Han er stadig rigtig syg og har brug for medicin og døgnbehandling resten af sit liv. Men han er stabil, « siger Nana Martine.

I sensommeren begyndte Nicklas gradvist at få udgang med personalet. Han har været ude og handle og cykle en tur. Og en sensommerdag i september måned, hvor vejret var lunt og solrigt, var han i Zoologisk Have med sine to søstre og sine bedsteforældre i halvanden time. De gentog turen på hans fødselsdag lillejuleaften. Familien håber, det kan blive en tradition.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Dybt tragisk at samfundet ikke tager råbet om hjælp alvorligt.

Ja, det er tragisk i ordets egentlige betydning - en ægte tragedie