Læsetid: 4 min.

Organisationer: En ny Barnets Lov løser ikke de grundlæggende problemer i systemet

Børns Vilkår er positive over for regeringens plan om en ny lov, hvor barnets stemme skal veje tungere. Forældreorganisationen RIFT mener, at der allerede i loven i dag bliver taget hensyn til barnet. Det er derimod problemer med den nuværende forvaltningspraksis, der fører til uheldige sager
Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår: »Helt overordnet set synes jeg, at tanken med den her Barnets Lov, som lige nu er mere en intention end konkrete lovtekster, er rigtig god«.

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår: »Helt overordnet set synes jeg, at tanken med den her Barnets Lov, som lige nu er mere en intention end konkrete lovtekster, er rigtig god«.

Christian Lykking

14. januar 2020

Regeringen vil lave en helt ny lov, hvor barnet altid sættes først. Sådan lød det fra regeringen på et pressemøde mandag, hvor de fremlagde dele af et nyt udspil om udsatte børn.

»Socialt udsatte børn har ofte én ting til fælles: De bliver svigtet. Derfor vil vi sætte barnet først, og det skal hjælpes tidligere,« sagde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

Konkret vil regeringen udstyre børn med en vetoret, så de kan sige nej til samvær med forældrene. Det bliver et af principperne i en ny Barnets Lov.

Regeringen vil også anbringe børn tidligere, og økonomien i kommunerne må ikke stå i vejen for den rigtige indsats. Derfor lyder et af forslagene, at staten skal stå for en større andel af udgifterne i dyre børnesager.

Regeringen vil præsentere et samlet udspil senere i år. Først skal organisationer, eksperter og kommuner inddrages for at komme hele vejen rundt om området.

Information har derfor spurgt to organisationer for henholdsvis børn og forældre om, hvad de mener om regeringens forslag, og hvilke forhold der er vigtige at være opmærksom på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Markus Wang
Markus Wang anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Susanne Muncks parader overfor ændringer er højt oppe.
At alle børn altid får hjælp i den rette tid har ikke noget med loven at gøre!
"Derfor skal der arbejdes med det forvaltningsretlige system, før man bare går i gang med at ændre den nuværende lovgivning."
Det er åbenbart Susanne Munck´s holdning, at det er kommunernes/forvaltningernes skyld alt sammen. Hun kæmper for familiernes (læs forældrenes) retsstilling

jens christian jacobsen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Tja, når man kigger på undersøgelser fra Vive, er det den gruppe af unge, som ikke har fået hjælp (af kommunen), der klarer sig værst.

I forhold til mistrivsel, depression, narkomisbrug, lavt selvværd, ensomhed og tilknytningsforstyrrelser, klare unge der har modtager forebyggende indsatser sig bedre end anbragte unge. I forhold til psykiske lidelser, klarer anbragte unge sig kun bedre når det angår ADHD. På alle andre målinger klare anbragte unge sig værre end unge, der har modtaget forebyggende indsatser.

Det er gruppen, der ikke har modtaget hjælp fra kommunen, der klarer sig værst, når de bliver anbragt som 17-18 årige. Men undersøgelserne konkluderer ikke at den rigtige hjælp er at de bliver anbragt tidligere. Den konkluderer kun at de burde have fået hjælp tidligere.

Per Christiansen

Når forældres tæver deres børn gule og blå, er der åbentbart stadige nogle velmenende personer der råber op om forældrenes rettigheder ?
Når en mand tæver sin sammenlever/kone har han så ret til samkvem bagefter.
Skal hun udleveres til samkvem ?
Jeg er af den opfattelse, at forældres der ikke drager omsorg for deres børn, og kun ser dem som en indtægtskilde. (Børnepenge, forhøjet kontanthjælp mv.)
Skal ikke have en ret til samkvem , den har de forspildt.

Rikke Nielsen

"...klarer anbragte unge sig kun bedre når det angår ADHD. På alle andre målinger klare anbragte unge sig værre end unge, der har modtaget forebyggende indsatser."

Hvorfor er der nogle unge, der kan klare sig med forebyggende indsatser, og hvorfor er der nogle unge, der bliver anbragt? Det kunne jo også have noget at gøre med svigtets karakter. Jeg kan ikke forestille mig, at unge, der har været udsat for seksuelle overgreb bliver underlagt forebyggende indsatser.

Derfor er de 2 kategorier ikke direkte sammenlignelige. Er det pga de seksuelle overgreb eller anbriingelsen, at de anbragte unge klarer sig værre?

Jeg fornemmer godt den underliggende agenda, men vi bliver altså nødt til at brede debatten ud til, hvad de unge har været udsat for for anbringelsen.

- Per

Nej, selvfølgelig skal forældre der slår deres børn (eller værre) ikke have ret til at se deres børn. Jeg snakker om de 90% af anbragte børn, som ikke er blevet fjernet pga fysiske overgreb. De skal have hjælp. Mange skal have hjælp tidligere. Men de skal have den rette hjælp, og det er ikke altid at blive anbragt.

- Rikke

Ja, man skal passe på med at konkluderer noget som helst. Der findes ganske enkelt ikke undersøgelser, der underbygger den ene eller den anden holdning. Som udgangspunkt må man regne med at der er forskellige årsager til om unge bliver anbragt eller får forebyggende indsatser. Men ofte er økonomi og mangelfuld sagsbehandling en væsentlig faktor, og desværre en faktor der resulterer i en mangelfuld anbringelse / indsats, hvilket ofte forværre den unges situation.

Mit (enormt dårligt skjulte) agenda er at stille spørgsmålstegn ved om man hjælper udsatte børn og unge ved at fjerne dem. Det gør man i mange tilfælde. Men når man kigger på trivsel, udsathed og unges liv efter anbringelsen, er der ingen tvivl om at anbragte unge klare sig værst sammenlignet med andre indsatser (eller ingen indsatser). Jeg kan ikke konkluderer om der skal fjernes færre eller flere unge. Det findes der simpelthen ikke evidens for. Men der findes evidens for at anbringelser ikke har den tilsigtede effekt (at beskytte børn eller bryde den sociale arv). Det bliver gentaget igen og igen i alle (også internationale) undersøgelser om effekter af anbringelser.

Jeg er totalt enig med MF og AK i at udsatte børn og unge skal have tidligere og bedre hjælp. Men målsætningen om at flere børn skal anbringes tidligere, kan skade flere børn end den hjælper.

Det er en kendsgerning at tidligere anbragte ofte bliver udsatte voksne. Og årsagen er ofte en mangelfuld indsats eller anbringelse. Man burde snakke om hvordan man forbedre anbringelsesindsatsen før man snakker om at anbringe flere børn.