Nyhed
Læsetid: 4 min.

Regionerne bruger færre penge per patient i børne- og ungdomspsykiatrien

Udgifterne pr. patient i børne- og ungdomspsykiatrien er faldet med 22 procent i perioden 2012 til 2018. Det viser en ny opgørelse, som Arbejderenes Erhvervsråd har foretaget for Socialpædagogernes Landsforbund. Det møder kritik hos interesseorganisationer, mens Sundhedsministeriet peger på, at udviklingen kan være udtryk for hurtigere udredning
Aktivitetsrum på Børnepsykiatrisk Hospital i Århus. Regionernes udgifter pr. patient i børne- og ungdomspsykiatrien er faldet markant de seneste par år.

Aktivitetsrum på Børnepsykiatrisk Hospital i Århus. Regionernes udgifter pr. patient i børne- og ungdomspsykiatrien er faldet markant de seneste par år.

Martin Dam Kristensen

Indland
6. januar 2020

Regionernes udgifter pr. patient i børne- og ungdomspsykiatrien er faldet markant de seneste år. Det fremgår af en opgørelse, som Arbejdernes Erhvervsråd har foretaget for Socialpædagogernes Landsforbund.

Opgørelsen viser, at udgiften pr. patient i perioden 2012 til 2018 er faldet fra cirka 50.000 kroner til 40.000 kroner – et fald på knap 22 procent.

I samme periode er de samlede udgifter til børne- og ungepsykiatrien ellers steget fra 1,3 milliarder kroner i 2012 til 1,4 milliarder kroner i 2018, hvilket svarer til en stigning på syv procent.

Forklaringen på, at der i dag alligevel bruges færre penge til hver patient, er, at antallet af patienter i den samme periode steg fra 27.000 til 35.700.

Formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen, er utilfreds med udviklingen og mener, at politikerne over en årrække ikke har formået at prioritere social- og psykiatriområdet for udsatte børn og unge for alvor.

»Og her er vi altså nu helt nede og skrabe bunden. De penge, vi investerer, er så lidt, at det ikke mere handler om at give dem en chance for at komme videre i livet. De ressourcer, vi afsætter nu, handler alene om det allermest nødvendige,« siger han.

Knud Aarup, landsformand for foreningen Bedre Psykiatri, er langtfra overrasket over tallene.

»Det bekræfter bare den fornemmelse, vi alle har, af, at psykiatrien er på hælene,« siger han.

Anne Marie Råberg Christensen, der er overlæge og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, mener, at opgørelsen fra Arbejdernes Erhvervsråd både rummer en god og en negativ fortælling. Den gode er, at psykiatrien løser en større opgave ved at have flere patienter og foretage udredninger.

»Vi har afskaffet de her meget lange ventetider som børne- og ungdomspsykiatrien havde i gamle dage. Langt hen ad vejen er det lykkedes at gøre tingene langt mere strømlinede. Vi ser og udreder simpelthen flere børn og unge for tiden,« siger hun.

Den negative fortælling er, at behandlingsforløbene er blevet forkortet.

»Der er mange af mine kollegaer, der oplever, at de ikke har tid nok til behandling. Problemet er, at hvis vi afslutter patienten for tidligt, så kommer vedkommende bare igen,« vurderer hun og efterspørger flere ressourcer til behandling.

Sundhedsministeriet peger på, at faldet i udgifter pr. patient kan være udtryk for, at flere patienter nu end tidligere kommer til udredning og så forlader sygehuset igen uden den efterfølgende dyre behandling. 

Jon Nielsen, der er senioranalytiker i Arbejdernes Erhvervsråd, som står bag opgørelsen, anerkender, at den ikke tager højde for, om udviklingen er udtryk for, at de nye patienter kræver færre midler. Men han peger samtidig på, at alle tallene er fra sygehusvæsenet, hvilket tyder på en særlig alvor i patienternes lidelser. 

»Og hvis man så har vendt patienten i døren ud fra en overvejelse om, at der for eksempel ikke er ressourcer nok, så vil det også være et problem,« mener han. 

Store konsekvenser

Det vil få store økonomiske konsekvenser på sigt, hvis det danske sundhedsvæsen ikke formår at give børn og unge, der har brug for psykiatrisk hjælp, den behandling, de behøver. Det mener Benny Andersen.

»Vi kommer til at producere patienter i stedet for unge, der kunne få en chance i livet. På den måde bliver det langt dyrere i sidste ende. Nogle af dem udvikler desværre en psykisk lidelse, der er permanent, som man kunne have reddet dem fra, hvis de fik det rigtige tilbud tidligt nok,« siger han.

Også Knud Aarup vurderer, at faldet i udgift pr. patient har store konsekvenser. 

»Man bliver udskrevet før, man er blevet rask, og man bruger ikke tid på at inddrage de pårørende i, hvad de kan gøre for at hjælpe.«

Han mener, at de færre midler pr. patient betyder, at der er mindre tid til samtaler og terapi i behandlingen. 

»I stedet ender man med at hælde antidepressiv eller angstdæmmende medicin i de unge frem for at give dem noget støtte, der kunne gøre, at de kunne komme videre.«

Det er Anne Marie Råberg Christensen uenig i. Hun kan godt forstå, at man kunne få den tanke, men det er ikke tilfældet, siger hun.

»Kurven for medicin er affladet på det sidste, så der er ikke noget, der tyder på, at der er nogle børn, der får medicin, som ikke skulle have det.«

Finansloven »lapper huller«

Muligheden for, at der bliver givet flere penge til området, er ikke udelukket. For parterne bag finansloven har afsat 600 millioner kroner årligt fra 2020 og frem til at styrke psykiatrien. Men den konkrete udmønting skal fastlægges efter dialog med Danske Regioner. Derfor er det uklart, hvor mange penge der afsættes til børne- og ungepsykiatrien. 

Benny Andersen har »al mulig respekt« for, at man i finansloven afsætter nogle penge til behandlingspsykiatrien. 

»Men på en måde bliver det at lappe nogle huller, hvor man kun lapper hvert fjerde hul, hvis man ikke tager fat i nogle mere grundlæggende ting,« mener han og peger på sociale indsatser i kommunerne. 

»Som politiker må man ikke nøjes med at lave symptombehandling, og det er det, hvis man udelukkende fokuserer på behandlingspsykiatrien.«

Anne Marie Raaberg Christensen er enig i, at der skal større fokus på hjælpen uden for psykiatrien. Hun håber også på, at nogle af pengene i finansloven vil blive brugt til børn og unge, men forholder sig afventende. 

Knud Aarup mener derimod allerede nu, at finansloven ikke er god nok. Han mener, at den lukker for noget af »efterslæbet«, der har været i mange år, men at der som minimum er brug for et par årlige milliarder ekstra på området, hvis det skal opbygges. 

»Men hvis dem, der så får en ordentlig behandling, får et liv i beskæftigelse i stedet for overførselsindkomst, så kan vi hurtigt spare de penge igen,« siger han. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her