Baggrund
Læsetid: 9 min.

»Vi risikerer, at en hel ungdomsgeneration bliver afhængige af nikotin«

Snus er i hastig fremvækst blandt unge danskere, og det vækker bekymring blandt eksperter. Selv kalder tobaksindustrien snus det ansvarlige alternativ til cigaretter. Information forsøger at give et overblik over, hvad der er op og ned i debatten om de små tobaksposer
Regeringens nye tobaksaftale rammer også snus, der med aftalen ikke længere må være synligt i butikkerne, og pakkerne skal have et neutralt, ensartet udseende. Sundhedsminister Magnus Heinecke har desuden slået fast, at tobaksaftalens handlingsplan om røgfri skoletid også gælder for andre tobaksprodukter såsom snus.

Regeringens nye tobaksaftale rammer også snus, der med aftalen ikke længere må være synligt i butikkerne, og pakkerne skal have et neutralt, ensartet udseende. Sundhedsminister Magnus Heinecke har desuden slået fast, at tobaksaftalens handlingsplan om røgfri skoletid også gælder for andre tobaksprodukter såsom snus.

David Leth Williams

Indland
17. januar 2020

For godt et år siden blev elevernes forbrug af snus for meget for ledelsen på Greve Gymnasium. De små gennemgnaskede tobaksposer blev fundet overalt. Fastklistret under bordene og på væggene. Eller smidt nær skraldespanden, hvis brugeren havde ramt ved siden af.

»Det var noget svineri. Mange, også elever, var irriterede over, at der lå snusposer overalt. Og man kan diskutere, om nikotinrusen ikke er endnu en koncentrationsforstyrrer for de unges læring. Det er vigtigt, at de ikke sidder i timen og konstant får stimuli,« fortæller rektor Mette Trangbæk Hammer.

Derfor besluttede gymnasiet at forbyde snus i skoletiden. Det skyldes ifølge rektoren, at snusen for alvor er rykket ind i elevernes mundhuler de seneste år.

»Da jeg begyndte som rektor for godt fem år siden var det slet ikke et problem. I dag er snus så populært, at et forbud har været nødvendigt,« siger hun.

Erfaringerne på Greve Gymnasium er meget lig udviklingen i resten af Danmark. For nylig konkluderede en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, at danske gymnasieelevers forbrug af snus, tyggetobak og skrå er eksploderet på få år.

I 2014 brugte 1,9 procent af drengene en af de tre tobaksvarianter dagligt. Fem år senere var andelen vokset til 11,3 procent, hvilket er mere end en femdobling. Det gør snus til et mere populært tobaksprodukt end cigaretter blandt gymnasiedrengene. For pigerne er den tilsvarende andel af snusbrugere steget fra 0,2 til 1,6 procent. Og i Politiken beskriver kommuner, skoler og elever, at snus er i hastig fremvækst allerede i folkeskolen. 

Udviklingen bekymrer fagfolk, og flere uddannelsessteder har ligesom Greve Gymnasium indført forbud mod tobaksposerne for at komme dem til livs.

Der er nemlig ifølge eksperter flere årsager til, at snus ikke er det harmløse alternativ til cigaretter, som det af især tobaksindustrien bliver gjort til.

Tryllet om til lovligt produkt

Selv om de farverige plastikdåser med tobaksposer, som fylder danske supermarkedshylder, af de fleste bliver kaldt snus, er der egentlig tale om tyggetobak.

Forskellen på de to tobaksformer er, at snus er pulveriseret, mens tyggetobak er grovere skåret og forarbejdet. Produkterne er pakket i små poser, der lægges under overlæben, hvor nikotinen går i blodbanen gennem slimhinden. Snus er ulovligt at sælge i Danmark som følge af EU-regler, men tyggetobak er ikke omfattet af disse regler.

»Man skærer tobakken på en anden måde og vupti–  så er det tryllet om til et lovligt produkt,« som Niels Them Kjær, der er chef for tobaksforebyggelse ved Kræftens Bekæmpelse, udtrykker det.

Snusen er kommet til Danmark fra vores skandinaviske nabolande. I Sverige har snus siden begyndelsen af 1800-tallet været et populært nydelsesmiddel, først for adelen og det fine borgerskab, men siden også for den brede befolkning.

De senere år er tyggetobakken for alvor også blevet en fast vare i det danske tobakssortiment, fortæller Charlotta Pisinger. Hun er Danmarks første professor i tobaksforebyggelse og ansat på Københavns Universitet.

»Hvis man kigger i butikkerne, er der mange flere tobaksprodukter på hylderne end for bare fem år siden. Snus, eller tyggetobak som det jo egentlig er, udgør en stor del af udvalget. Det er ikke overraskende, for i takt med at folkestemningen er vendt mod cigaretter, har tobaksindustrien oprustet rigtig meget på området for alternative produkter. Det er formentlig også en del af forklaringen på eksplosionen i danske unges forbrug,« siger hun.

Udviklingen i danske gymnasieelevers snusforbrug

  • I 2014 brugte 1,9 procent af danske gymnasiedrenge snus, tyggetobak eller skrå dagligt. I 2019 var den andel steget til 11,3 procent. Det er mere end en femdobling i forhold til i 2014.
  • Gymnasiepigerne snuser en del mindre. Her er andelen af dem, som bruger snus, tyggetobak eller skrå dagligt, steget fra 0,2 procent i 2014 til 1,6 procent i 2019.
  • Tallene bygger på 65.130 gymnasieelever, der i 2014 deltog i undersøgelsen ’Ungdomsprofilen 2014’, og 20.317 gymnasieelever, der i 2019 deltog i ’UNG19 – Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019’. Begge undersøgelser er lavet af Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

At det især er drengene, der har taget snusposerne til sig, overrasker ikke Charlotta Pisinger. Den kønsfordeling karakteriserede også oprindeligt rygning, fortæller hun.

»Rygeepidemien begyndte hos veluddannede mænd og spredte sig efterfølgende i befolkningen. Blandt andet til kvinderne. Vi har set præcis samme mønster for snusbrug i Norge og Sverige, hvor snus længe har været populært. I begyndelsen betragter mange det måske som ulækkert og uhygiejnisk, men efterhånden som snusen har grebet fat hos drengene, kommer pigerne langsomt med. Det kommer vi formentlig også til at se i Danmark.«

Usikkerhed om kræftrisiko

Når det kommer til de helbredsmæssige konsekvenser af snusens voksende popularitet herhjemme, bliver billedet mudret. Her er tale om »mineret farvand«, som Niels Them Kjær siger.

Der er nemlig langtfra lavet lige så meget forskning i snus som eksempelvis i rygning, hvor den øgede risiko for en lang række følgesygdomme er veldokumenteret. Og der findes få studier om såkaldt svensk snus, som svarer til den tyggetobak, danske unge i hastigt stigende grad putter op under overlæben. Og i de studier, der findes, er der observerede få sygdomstifælde, hvilket giver stor usikkerhed. Herudover er den eksisterende forskning primært baseret på mænd, der tidligere har været de eneste snusbrugere.

Når der skal laves ny forskning, er det enormt tidskrævende. Det skyldes, at de kræftsygdomme, som snus potentielt øger risikoen for, typisk først rammer brugerne sent i livet. Her er tale om kræft i eksempelvis bugspytkirtlen, spiserøret og mundhulen.

»Man kan jo ryge løs, fra man er 14, til man er 50-60 år uden symptomer, og det samme gælder med stor sandsynlighed for snus. Men det betyder ikke, at skaderne ikke kommer. Det tog også lang tid at bevise, hvor skadeligt rygning er. Der går mange år, før skaden akkumulerer sig i kroppen,« siger Charlotta Pisinger.

I 2017 udgav svenske forskere et stort studie, der konkluderede, at snusbrugere ikke har en større risiko for at udvikle bugspytkirtelkræft. Men to år senere konkluderede en norsk rapport, at brugen af snus sandsynligvis øger risikoen for kræft i spiserøret og bugspytkirtlen.

»Hvad angår sammenhængen mellem kræft og snus, er det svært at konkludere meget andet entydigt, end at den er usikker. Det er måske et dårligt ekspertsvar, men sådan er det,« siger Niels Them Kjær.

Nikotinafhængighed

Én ting er eksperterne dog helt sikre på: Tyggetobakken indeholder nikotin, og nikotin er stærkt vanedannende. Undersøgelser viser, at snusbrugere har et højere niveau af nikotin i blodet end rygere.

»Der er et stort nikotinpeak ved de nye former for tyggetobak, som indeholder såkaldte nikotinsalte. Hjernens receptorer optager det hurtigt. Der er altså belønning i reptilhjernen lige med det samme. Vi ved fra forskningen, at det skaber et større afhængighedspotentiale,« siger Charlotta Pisinger.

»Vi risikerer, at en hel ungdomsgeneration bliver afhængig af nikotin, hvis den eksplosive fremvækst i snus fortsætter.«

Hos Kræftens Bekæmpelse oplever man, at mange unge undervurderer risikoen for at blive afhængige af nikotinen,« fortæller Niels Them Kjær.

»De tror, at de har styr på det. Men uden at de oplever det, er mange pludselig blevet afhængige af snusen. Det er virkelig tidligt i livet at blive slave af et produkt på den måde,« siger han.

Ud over at være afhængighedskabende er nikotinen ifølge Charlotta Pisinger potentielt skadelig for de unge brugeres umodne hjerner.

»Hjernens mange neurale netværk er først færdigdannede, når man er omkring 25 år. Alle undersøgelser peger på, at nikotin skader den kognitive funktion hos børn og unge og øger risikoen for opmærksomhedsforstyrrelser og angst,« siger hun.

»Og så er der de akutte skader. Nogle brugere kommer til at overdosere og opleve stigende blodtryk, opkast eller en decideret nikotinforgiftning. Det påvirker også hjernen og gør formentlig irreversibel skade.«

Også Niels Them Kjær peger på nikotin og afhængigheden heraf som det største problem ved snusens pludselige popularitet i Danmark.

»Men jeg plejer også at henvise til tandlægerne, hvis man mangler argumenter for, at snus er skadeligt,« siger han.

Tandlægeforeningen gennemførte i 2017 en rundspørge blandt 527 tandlæger, som viste, at fire ud af ti tandlæger har patienter med skader i mundhulen, der er relateret til brugen af snus. Snus kan få tandkødet til at trække sig tilbage, det irriterer mundslimhinden og misfarver tænderne.

»Forebyggelse for snusskader er, at man ikke bruger det,« som næstformand i Tandlægeforeningen Troels Barkholt har udtalt til TV 2.

’Vi mener, det er ansvarligt’

En af de største producenter af den tyggetobak, som i dag sælges i et hav af varianter herhjemme, er Swedish Match. Det svenske firma har to fabrikker og 120 ansatte i Danmark.

Rune Siglev, som er Swedish Matchs direktør for public affairs i Danmark, finder det ikke problematisk, at den danske ungdom i stigende grad snuser. Tværtimod.

»At danske voksne unge er begyndt at bruge de røgfrie tobaksprodukter, ser vi som et positivt skridt i retning af at få udryddet cigaretrygning. Det har man haft held med i Norge og Sverige, hvor snus er udbredt, og hvor rygefrekvenserne er nogle af de laveste i verden. Det er succesen i vores to nabolande, vi sammenligner Danmark med,« siger han.

Rune Siglev understreger, at det ikke er Swedish Matchs ambition at gøre danske unge nikotinafhængige.

»Vores produkter er beregnet til voksne over 18 år, hvilket vi er meget eksplicitte omkring. Vi har derfor også frivilligt sat 18 års advarselsmærkning på alle vores produkter, « siger han.

»Der findes over 1,2 milliarder mennesker i verden, som bruger nikotin. Langt hovedparten ved at ryge cigaretter, som man risikerer at dø af. Vi kommer ikke til at udrydde en stimulans, som voksne mennesker gerne vil bruge. Vi har med tyggetobak fundet en ny måde at nyde nikotin på, hvor man ikke risikerer en tidligere død eller udsætter andre for passiv rygning. Det, mener vi, er ansvarligt.«

Charlotta Pisinger fra Københavns Universitet køber ikke argumentet om snus som det harmløse alternativ til cigaretterne.

»Tre ud af fire rygere vil gerne holde op. Løsningen er ikke at tilbyde dem et skadesreducerende, men stadig afhængighedsskabende produkt. Det er uambitiøst fra et folkesundhedsperspektiv bare at sige, at snus er mindre skadeligt end cigaretter,« siger hun. 

»Dertil kommer, at mange af de unge, som begynder at snuse, formentlig aldrig var blevet rygere. Vi har jo ikke set et tilsvarende fald i andelen af danske unge rygere, i takt med at snus har vundet frem.«

Som Niels Them Kjær udtrykker det: »Snus er ikke et rygestopmiddel. Det er jo ikke en naturlov, at man skal være afhængig af nikotin.«

Politisk fokus

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har kaldt væksten i danske unges snusforbrug for »dybt alvorlig«.

Regeringens nye tobaksaftale rammer også tyggetobak, der med aftalen ikke længere må være synligt i butikkerne, og pakkerne skal have et neutralt, ensartet udseende.

Magnus Heinecke har desuden slået fast, at tobaksaftalens handlingsplan om røgfri skoletid også gælder for andre tobaksprodukter såsom snus.

»Det er helt unge mennesker, der bliver afhængige af disse nikotinprodukter, så det skal der gøres noget ved,« har han udtalt til DR.

Tilbage på Greve Gymnasium har forbuddet været effektivt i forhold til at begrænse elevernes snusforbrug, fortæller Mette Trangbæk Hammer. Det er dog svært helt at udrydde tobaksposerne, »der er nemme at skjule for lærerne«, siger hun.

Mette Trangbæk Hammer er glad for, at der nu også kommer politisk fokus på snuseriet.

»Det er svært for os på de enkelte uddannelsessteder at være alene om at skabe den nødvendige kulturændring. Der er nødt til også at være politisk fokus på området. Der er ikke nogen grunde til at gøre snus til en ny ungdomstrend.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er ikke så svært: man skal være 18 for at købe tobak, og den grænse skal bare flyttes med et år hvert år.

Anders Sørensen

"Nikotinrus"?

Arh, skal vi nu ikke slappe af. Medmindre man vil begynde at tale om kafferus, chokoladerus, lykkerus og den slags ruser, der indfanger det sagesløse menneske. På den anden side kan jeg godt lide følgende:

"Det er vigtigt, at de ikke sidder i timen og konstant får stimuli".

Det er klart. Som lærer er den vigtigste egenskab naturligvis manglende evne til at stimulere eleverne.

Søs Jensen, Morten Lind, Carsten Mortensen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Lasternes sum er den samme".
Forbyd røg, og folk benytter snus.

I "forbuds-Sverige" er snus en nationalfornøjelse..

Bjørn Pedersen

Heh, så kom de nikotinafhængige på banen i debatten, hva?

Og hvis de unge vil stimulere hjernen med stærkt vanedannende stoffer, som kan give dem kræft: Overbefolkningen skal jo løses på én eller anden måde, der er selvfølgelig ingen der sælger nikotinprodukter til unge under 18, og efter de er 18 er det fuldstændig ligegyldigt hvad de gør med deres egen kroppe. Nikotin giver dem jo også masser af energi, hvad kan nedbringe overvægtsrelaterede sygdomme, og så kan man bruge deres energioverskud på at blive mere konkurrencedygtige i forhold til arbedsmængde og tempo i de tredjeverdenslande industrien gerne vil have at vi skal sammenligne os mest med...

OG ved at danske unge i fremtiden kommer til at få tyggetobak til fælles med de kla... dejlige, tobaksspyttende svenskere, vil vi gå en fremtid i møde hvor svenskere og danskere vil have endnu mere kulturelt til fælles.

Det er ikke "VI" som risikerer noget, men dem der ryger.

Bevares, folk kan dø af rygning, men det da lidt bizart forbyde folk at dø.
Desuden dør mennesker jo kun en gang, så samfundsudgiften, hvis det er den der tænkes på, bliver den samme.