I dag er lidt over en million danskere over 65 år. I begyndelsen af 2040’erne vil hver fjerde dansker tilhøre den ældre aldersgruppe, viser Danmarks Statistiks befolkningsprognose.
Den voksende befolkningsgruppe er blevet kaldt ’Kan selv, vil selv-generationen’. Det er seniorer, som lever længere, har flere raske leveår, og som kræver noget af tilværelsen, også i den tredje alder.
En af de ting, stadigt flere ældre tager aktivt stilling til, er, hvordan de vil leve og bo, fortæller Tine Nielsen, som er fagekspert hos Videnscentret Bolius, der sammen med Realdania har iværksat projektet ’Hjem til den tredje alder’.
»Stadigt flere seniorer har mod på at flytte, selv når de når højt op i alderen. Det hænger både sammen med, at vi lever længere og bedre. Men også at den generation, som går på pension i disse år, har været mere vant til at flytte i løbet af deres liv, end generationerne før dem,« siger hun.
»Det giver god mening, at ældre bliver mere bevidste om, hvordan de gerne vil bo. Man bruger rigtig meget tid i sin bolig, når man er gammel, primært fordi man ikke længere går på arbejde. Og vilkårene for ens boligsituation ændrer sig hele livet. Børnene flytter hjemmefra, man får børnebørn, andre økonomiske forhold og måske nogle skavanker hen ad vejen. Det kan også være, man bliver alene.«
I takt med at vi bliver flere danskere i pensionsalderen, bliver det nødvendigt med et øget fokus på boformer for ældre, mener Anu Siren. Hun er seniorforsker på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) med fokus på levekår i alderdommen.
»Vi har brug for mere viden om, hvorvidt nogle boligformer bedre understøtter den stadigt mere udbredte seniortilværelse. Måske opstår nye behov, når den livsperiode bliver længere. I bund og grund er det det spørgsmål, vi søger svar på: Kan boligen støtte god aldring?« siger hun.
I serien ’Sådan skal du bo, når du bliver gammel’ har Information de seneste måneder sat fokus på, hvordan de ældste danskere bor og indretter sig i sidste del af tilværelsen.
Her har du blandt andet kunne læse om 89-årige Peter Hansen, der har mistet sin hustru gennem 65 år, og nu for første gang nogensinde bor alene. Om seniorbofællesskabet Strandlund i Nordsjælland, hvor der er varmtvandsbassin, fællesrestaurant, ugentlig vinsmagning – og meget begejstrede beboere. Samt om Johannes Boisen på 90 år, der bor under samme tag som sit barn og barnebarn.
Populære seniorbofælleskaber
Selv om nye seniorboformer skyder op i disse år, foretrækker de fleste seniorer fortsat at blive boende i egen bolig, viser tal fra Ældresagen. I takt med at alderen stiger, bor flere alene. Det gælder således for to ud af tre af de 80-89-årige danskere ifølge Ældresagens tal.
Men selv om det stadig er udbredt at bo alene, ses i disse år også en tendens til, at stadigt flere ældre søger mere fællesskabsorienterede boligformer, fortæller Anu Siren. Det er blevet mere populært at bo sammen på tværs af generationer, og så er interessen for seniorbofælleskaber vokset markant.
I en VIVE-undersøgelse svarer 32 procent af de 10.000 adspurgte ældre i alderen 52-97 år ja til, at de godt kunne tænke sig at flytte i en form for bofællesskab. Her har de ældre beboere typisk egen bolig, men der er også fællesarealer til spisning og sociale aktiviteter. Interessen for denne boform er størst blandt dem, der er lige omkring pensionsalderen.
I dag står mere end 8.000 ældre på venteliste til en kollektiv bolig, viser tal fra Sundheds- og Ældreministeriet.
Seniorbofællesskaberne tilbyder et fællesskab, som ellers kan være svært tilgængeligt, når man ikke længere går på arbejde eller har hjemmeboende børn og måske er blevet lidt mindre mobil, fortæller Tine Nielsen.
»De nære tilbud om fælles aktiviteter og nye relationer kan drive hverdagen frem. Det er attraktivt for mange,« siger hun.
Sammen med VIVE har Realdania undersøgt sammenhængen mellem boligform og oplevet livskvalitet hos ældre. Undersøgelsen viser, at bofællesskabsbeboerne oplever højere livskvalitet og har meget tættere naborelationer end ældre, der bor i andre typer bolig.
69 procent af de adspurgte er »helt enige« i udsagnet ’Jeg mener, at det øger min livskvalitet i alderdommen, at jeg er flyttet i seniorbolig’, mens 22 procent er delvist enige.
Et nyt forskningsprojekt hos VIVE undersøger i øjeblikket den præcise effekt af seniorbofællesskaberne, fortæller Anu Siren. Netop fordi boformen vinder så meget frem i disse år.
»Det styrkede sociale netværk og samvær er sandsynligvis knyttet til oplevelsen af højere livskvalitet,« siger hun.
Som 83-årige Bent Tang-Jørgensen, der bor med sin kone Bodil i seniorbofællesskabet Strandlund, udtalte i Information:
»Her er mulighed for nye fællesskaber. Bodil og jeg kommer oprindeligt fra provinsen, så vi er vant til, at dørene altid stod åbne, og man kom hinanden ved. Det er ikke så normalt omkring København. Men sådan er det i Strandlund.«
Selv om seniorbofællesskaberne er populære og i hastig fremgang, betyder det dog ikke, at det er den optimale boligform for alle ældre. Det understreger både Tine Nielsen og Anu Siren.
»De seneste år har det været meget populært, at mange nyopførte ældreboliger skulle være seniorbofællesskaber. Det er en spændende udvikling, og der opstår mange interessante variationer af konceptet. Men det er ikke for alle, så det er vigtigt, at der også er fokus på andre boformer til de mindre fællesskabsorienterede ældre,« siger Anu Siren.
Sådan skal du bo, når du bliver gammel
Der bor 1,1 millioner mennesker over 65 år i Danmark, og der bliver flere og flere ældre borgere. De fleste foretrækker at bo i deres eget hjem med en ægtefælle eller alene, og kun knap fire procent af de ældre bor på plejehjem. Samtidig er nye boformer begyndt at spire frem. Ældre bor under samme tag med deres børn og børnebørn, mens ventelisterne på seniorkollektiver bare er blevet længere. I en ny serie sætter Information fokus på, hvordan man kan bo, når man bliver gammel.
Seneste artikler
Bæredygtigt seniorbofællesskab: »Jeg kan ikke se mig selv tilbringe resten af mit liv med golf, operarejser og banko«
22. januar 2020Alle beboere i Permatopia arbejder for, at bofællesskabet kan blive selvforsynende og bæredygtigt. For to ældre kvinder, Information har besøgt, er det bedre at komme ud i marken og bidrage med deres arbejdskraft end at tilbringe deres alderdom med banko og golfJohannes på 90 år bor sammen med Aske på 18 måneder
20. december 201990-årige Johannes Boisen og hans kone bor under samme tag som deres barn og barnebarn. En boform, der både har fordele og ulemper. Der er altid nogen til at passe barnet, og der skal kun laves én omgang aftensmad. Til gengæld må man tolerere svigermors glæde for højlydt Hansi HinterseerSeniorbofællesskabet Strandlund er det bedste sted, Bodil og Bent Tang-Jørgensen nogensinde har boet
14. december 2019De seneste år har interessen blandt ældre for at flytte i bofællesskaber været i markant fremgang. I Charlottenlund nord for København ligger Strandlund, som er et af Danmarks stadigt flere seniorkollektiver. Her er varmtvandsbassin, fællesrestaurant, ugentlig vinsmagning – og meget begejstrede beboere
Der mangler fuldstændig et økonomisk aspekt i disse artikler. Strandlund? Er det opnåeligt for andre end de mest velhavende. Dårligt at bruge som eksempel.
Det er ikke kun de unge som strejker for klimaet, der er bevidste om problemerne som ophober sig i Danmark. Boligmarkedet har potentiale til at vælte hele samfundsøkonomien. En økonomisk krise, der starter på boligmarkedet, har en tendens til at blive dybere end en krise, der ikke er forbundet med en boligmarkedsmæssig krise. En af de ting stadigt flere ældre aktivt tager stilling til er, at deres rettigheder ikke kan vente. Mottoet synes at være: Forsvar dine principper, før det er for sent. Drømmen om en politisk passiv befolkning lever stadigvæk blandt virksomhedernes konsulenter og ejendomsmæglere, men du behøver ikke at synge med på deres sang. Det handler om det store bolig-sociale-eksperiment. Det handler om årtiets boligudvikling eller rettere afvikling.
Årtiet blev født under finanskrisens lavpunkt for det danske boligmarked. Senere fløj priserne i vejret, og i 2019 har man kunnet se nogle af de højeste priser nogensinde, med en stigende ulighed mellem ejer og lejer, mellem land og by og mellem dansker og ikke-dansker. Der kom en afregulering, privatisering og voldsom finansiering, som begyndte i 1990'erne, hvilket havde til formål at spekulere priserne på boligmarkedet op. Men dette var bare en test. Man kan kalde årene før finanskrisen for læreårene. Storbankerne blev efter finanskrisen mere modige, udspekulerede og mere magtfulde.
Ejendomsmæglerne fører lobbyvirksomhed for at spekulere priserne i top. I storbyerne er boligomkostningerne drevet op i skyerne og umulige at betale for. Stadigt flere seniorer bliver tvunget til at flytte væk fra storbyerne pga. den uhæmmede uregulerede boligspekulation, separatismen mellem samfundsgrupperne eller bolig-apartheid. Separatismen tog fart i halvfemserne og i begyndelsen af nullerne. Men især finanskrisen satte politikerne i stand til at fjerne pengene fra de fattige ældre, deinvestere i de almennyttige boliger, og ved sociale nedskæringer fremme bolig-apartheid. Politikerne lovgav for at nedrive de almennyttige områder. Ikke for at forbedre dem, men for at sælge grundene eller ejendommene til private spekulanter. Der skal skabes fattigdom for at pengene skal gå til luksus til de rige.
Både Folketinget og kommunale politikere traf beslutninger som snarere var til fordel for forretningsinteresser, boligspekulanter eller entreprenører. Blackstone spekulerer til formuer og spekulations-boliger rundt om i landet står nu tomme. Mange lejere må flytte fra deres lejligheder, fordi de bliver chikaneret, eller fordi de ikke længere har råd til at betale den høje leje efter renoveringer. Der spekuleres i, at ejendomspriserne hele tiden stiger, og at man på et eller andet tidspunkt kan hente en stor profit hjem.
Den øvre middelklasse og op smæsker sig i uhørt luksus. Hvis man kigger på især de rigeste kommuners rådhuse, bygget af de fineste arkitekter og med designermøbler af de bedste designere, samtidigt med at der ikke er råd til de hjemløse, de socialt udsatte, da ser man tydeligt sporene af den øvre middelklasses luksus, og deraf den skæmmende uligheden, samt overklassens sorte gerninger. Pengene skal udelukket gå til dem - vi har retten, vi ejer landet, det er vores penge! Der er luksus og fattigdom, side om side.
Nedbrydningen af det sociale sikkerhedsnet bidrog til en fattiggørelse af mange ældre. Det almennyttige boligområde blev særlig hårdt ramt. Kampene raser i øjeblikket i storbyerne, hvor politikerne har sluppet storspekulanterne fri. Der kæmpes fra kvarter til kvarter. Overklassen har erklæret deres mål: tres procent af de fattiges boliger skal rives ned. Underklassen bliver fordrevet fra alle de store byer, i en klassisk bolig-apartheid, med det formål at separere klasserne, og hjemløsheden i Europa er stigende i alle lande. Mange steder er hjemløshed direkte relateret til boligens alt for høje pris. Hvilket gør det umuligt for moderate og lavindkomst borgere at klare sig. Det er altid den mest socialt udsatte der rammes hårdest, mennesker med handicap, de unge og de ældre, kvinder og børn der forlader voldelige hjem uden nogen steder at gå hen, indvandrere som ofte betragtes som mindre værdige til social støtte. Mennesker bliver tvunget ud af deres hjem og kommuner. Der er faktisk mere ulighed i Danmark nu end for ti år siden, og det ses især på boligområdet.
Et planlagt forbedring af et kvarter som er nedslidt bliver udskudt, mens en hel ny luksus ø bliver designet til erhvervslivet i København. Måske er planen, at de fattige bare må tage sig sammen og blive rige og købe sig nogle bedre beliggende lejligheder tættere på byen. Boliger er nu invaderet af finansielle aktører, banker, pensionskasser, private virksomheder, ejendomsinstitutter, aktionærer og milliardærer, som betragter boliger som et sted at parkere overskudsskapital, og et sted at få en fortjeneste. De køber ejendomme, især i fattige kvarterer, hvor der stadig findes billige boliger. Boliger som de kan presse mere overskud ud af. Der er skabt præcedens for mængder af kapitalstrømme til boligejendomme, og de rige aktører har ofte vanvittig stor magt og hurtige penge til deres rådighed, hvilket giver dem en masse politisk indflydelse.