Nyhed
Læsetid: 4 min.

SF vil begrænse brugen af isolation i danske fængsler med nyt beslutningsforslag

Brugen af isolationsstraf i danske fængsler er eksploderet de seneste år. Med nyt beslutningsforslag vil SF sikre bedre retssikkerhed på området og nedbringe omfanget. Forslaget får ros fra jurist fra Institut for Menneskerettigheder
»Langvarig isolation er problematisk, og vi ved, at det har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for de indsatte,« lyder det fra Karina Lorentzen, der er retsordfører for SF.

»Langvarig isolation er problematisk, og vi ved, at det har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for de indsatte,« lyder det fra Karina Lorentzen, der er retsordfører for SF.

Niels Christian Vilmann

Indland
20. januar 2020

Antallet af danske indsatte, der som disciplinærstraf kommer i langvarig isolation på mere end 14 dage, er eksploderet de seneste år. Hvor antallet i 2015 var syv, var det i 2018 steget til 674. Det er en stigning på 9.528 procent.

Den udvikling vil SF nu sætte en stopper for. I et nyt beslutningsforslag lægger partiet op til flere lovforslag, der skal begrænse brugen af isolation – også kaldet strafcelle – i danske fængsler og sikre de indsattes rettigheder bedre.

»Langvarig isolation er problematisk, og vi ved, at det har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for de indsatte. Derfor er vi nødt til at sikre bedre tilsyn og kontrol på området og herigennem også forsøge at nedbringe brugen,« siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

Helt konkret vil SF med beslutningsforslaget genindføre fængselsbetjentenes mulighed for at foretage skøn i sager om disciplinærstraf. I dag er det obligatorisk, at betjentene tildeler straffen, som ofte er isolation.

Herudover vil partiet indføre krav om, at alle sager om strafcelle på mere end syv dage skal for en dommer. Og endelig ønsker SF en evaluering af disciplinærstraffe i Danmark, der blandt andet fokuserer på omfang og bivirkninger.

Den danske praksis for brugen af isolation er i Information blevet kritiseret af jurister for at være problematisk i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er skrevet ind i dansk lovgivning.

En af juristerne bag kritikken, seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder, er positiv over for SF’s beslutningsforslag.

»Forslaget er rigtig fornuftigt. Det ville både bidrage til, at Danmark i højere grad lever op til de europæiske menneskerettigheder, hvad angår strafcelle, og så ville det forhåbentlig nedbringe den overvældende brug af isolation i danske fængsler,« siger han.

Opbakning fra Ø og R

Den eksplosive stigning i brugen af langvarig strafcelle er sket i kølvandet på tidligere justitsminister Søren Pape Poulsens (K) udmelding i 2017 om, at det skulle være »mere hårdt at sidde i fængsel«.

Siden er det blevet obligatorisk at give disciplinærstraffe til indsatte, der begår såkaldt disciplinære forseelser som eksempelvis voldstrusler, indtag af alkohol eller rygning. Og straffen er ofte isolation. Herudover er listen over forseelser, der straffes med isolation, udvidet.

Med beslutningsforslaget håber SF at vende udviklingen, fortæller Karina Lorentzen.

»Ved at give skønnet tilbage til fængselsbetjentene i sager om strafcelle håber vi, at fagligheden sikres bedre. Så kan betjentene i de enkelte sager vurdere, om der eksempelvis er psykiske eller personlige årsager til, at isolation ikke er hensigtsmæssigt,« siger hun og fortsætter:

»Forslaget om domstolsprøvelser på isolation i mere end syv dage skal sikre, at der er belæg for et så potentielt skadeligt indgreb. Det er simpelthen et spørgsmål om retssikkerhed.«

Enhedslisten og De Radikale har tidligere i Information udtrykt opbakning til SF’s beslutningsforslag, dengang det endnu blot var på tegnebrættet.

»Beslutningsforslaget ville øge retssikkerheden væsentligt for de indsatte. Og så kunne det måske være med til at sikre, at strafcelle ikke bruges i flæng, som det virker til at være tilfældet i dag,« har Rosa Lund, som er retsordfører for Enhedslisten, udtalt.

Regeringen, derimod, bakker ikke op om lovforslagene i SF’s beslutningsforslag, fortæller Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus.  

»Der sidder flere bandemedlemmer og kriminelle udlændinge i danske fængsler i dag. Det har udfordret vores fængsler og var en af grundene til, man indførte stramningerne om strafcelle. Det er fornuftigt, også for at beskytte de ansatte. Derfor er vi ikke tilhængere af SF’s forslag. Men vi følger udviklingen og har løbende drøftelser i forligskredsen,« siger han. 

»Jeg anerkender, at strafcelle er en hård sanktion, som vi skal minimere brugen af. Men det handler i højere grad om tilstrækkelig kapacitet i fængslerne.« 

– Ville det ikke også hjælpe, at give fængselsbetjentene deres skøn tilbage?

»Udviklingen i danske fængsler har ført til en hårdere tone og miljø. Vi skal beskytte de ansatte. Det at kunne foretage en vurdering kan også medføre et pres fra de indsatte på de ansatte.«

– Du anerkender, at strafcelle er en hård sanktion. Hvorfor ikke sikre de indsattes retsikkerhed bedre med en domstolsafgørelse ved strafcelle på mere end syv dage?

»Vi følger udviklingen løbende. Men vi er ikke klar til at åbne op for SF’s forslag. Jeg synes, ikke vi knægter de indsattes retssikkerhed.«  

At få omfanget ned

Danmark er i det det eneste land i Norden, hvor isolation er så udbredt, og praksis strider imod FN’s fængselsstandarder, Mandela Rules, som Danmark selv har underskrevet. Her er dog tale soft law, der ikke er juridisk bindende ligesom den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Men Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder har altså også rejst tvivl om, hvorvidt praksis på området lever op til den bindende konvention.

»Hvis danske indsatte klager over isolation, får de ikke udskudt afsoningen, indtil klagesagen er afgjort. Og når de idømmes isolation, er det før, at en domstol har afgjort, om de er skyldige i det forhold, de er dømt for. Begge forhold lever efter alt at dømme ikke op til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,« har han sagt til Information.

SF’s forslag vil sikre den nødvendige domstolsafgørelse, påpeger Peter Vedel Kessing. Men for ham vil den vigtigste potentielle konsekvens være, at brugen af strafcelle falder.

»Det er klart, at hvis antallet af indsatte, som straffes med isolation, falder, så vil problemet allerede være blevet mindre. Det er langt mindre opsigtsvækkende, også i forhold til de europæiske menneskerettigheder, hvis antallet er syv om året, som det var i 2015, end hvis det er 674, som var tilfældet i 2018.«

Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår SF’s beslutningsforslag skal førstebehandles.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her