Baggrund
Læsetid: 8 min.

Skattesystemet præges af et uoverskueligt sammensurium af grønne afgifter

Nogle grønne afgifter er blevet politisk skrottet eller amputeret, andre har virket og giver derfor mindre provenu, atter andre er påvirket af konjunkturerne. Sammenlagt 30 grønne afgifter er resultatet af årtiers knopskydning – og resultatet gør for lidt for den grønne omstilling. Tiden er inde til oprydning og reform, siger professor i miljøøkonomi
»Vi har brug for at få genoprettet det grønne afgiftssystem og få mere retvisende grønne afgifter,« siger miljøøkonom Mikael Scou Andersen og påpeger behovet for genindførelse af en afgift på flyrejser og tilbagevenden til højere afgifter på emballage, NOx og elforbrug i erhvervslivet.

»Vi har brug for at få genoprettet det grønne afgiftssystem og få mere retvisende grønne afgifter,« siger miljøøkonom Mikael Scou Andersen og påpeger behovet for genindførelse af en afgift på flyrejser og tilbagevenden til højere afgifter på emballage, NOx og elforbrug i erhvervslivet.

Sille Veilmark

Indland
1. februar 2020

Det er ikke let at få overblik over de grønne elementer i det danske skattesystem, endsige gennemskue virkningerne af de sammenlagt 30 forskellige afgifter og de mange omlægninger af dem over årene.

Skatteministeriet opererer således med tre typer grønne afgifter: Energiafgifter, transportafgifter og miljøafgifter. Sidstnævnte omfatter en stor buket af specifikke afgifter – lige fra kvælstofafgiften over afgifter på engangsservice, pesticider og plastikposer til afgifter på affald og vandet i vandhanen.

Danmarks Statistik opdeler miljøafgifterne i forurenings- og ressourceafgifter. Og hvor CO2-afgiften hos Skatteministeriet hører til under miljøafgifterne, kategoriseres den hos Danmarks Statistik under energiafgifterne.

Det er energi- og transportafgifterne, der er helt dominerende med henholdsvis 54 og 41 procent af statens samlede grønne afgiftsprovenu, som i 2018 beløb sig til 81,4 milliarder kroner. Miljøafgifternes andel er beskedne fem procent.

Mere konkret dominerer fire enkeltafgifter det grønne skatteprovenu. I nævnte rækkefølge er det: Registreringsafgiften på biler, benzin- og dieselafgifterne, afgiften på el samt den grønne ejerafgift på biler (for gamle biler: vægtafgiften). Registreringsafgiften gav i 2019 staten 22,17 milliarder kroner – seks gange så meget som CO2-afgiften.

Hvorfor er det grønne skattetryk faldet?

Ifølge Skatteministeriet er det grønne skattetryk faldet siden 1999, fra dengang at udgøre 4,9 procent af BNP til nu at ligge på 3,4 procent.

Og det grønne afgiftsprovenu er ikke blot faldet som andel af BNP, men også som andel af det samlede afgiftsprovenu. Det bekræftes af EU-Kommissionen i en nylig rapport, ’Taxation Trends in the European Union’, der fortæller, at Danmark tilbage i 2005 var på førstepladsen blandt EU-landene med en grøn andel af skatteprovenuet på 10,3 procent – i 2017 var Danmark røget ned på en tiendeplads med en grøn andel på 8,1 procent.

Selv hvis man ikke taler om procentandele, men måler i kroner og øre, er indtægterne til staten fra grønne afgifter i en del af denne periode steget mindre end den almene prisudvikling – de grønne indtægter er faldet, hvis man renser tallene for inflation. Ifølge De Økonomiske Råd svingede det grønne afgiftsprovenu fra 1999 til 2007 i intervallet 87-94 milliarder kroner opgjort i faste priser, hvorefter det faldt til et niveau omkring 80 milliarder kroner, hvor det har ligget siden.

Sådan dykker de grønne skattekurver

 

Det grønne skattetryk, 1970-2019

 

Det grønne skatteprovenu som pct. af BNP. Kilde: Skatteministeriet.

Det grønne skatteprovenu, 1990-2018 i faste priser

 

Det grønne skatteprovenu i 2015-priser. Kilde: De Økonomiske Råd.

Det grønne skatteprovenu i pct. af det totale skatteprovenu, 1995-2018

 

Kilde: Danmarks Statistik.

Når det grønne skattetryk falder, og når de grønne skatteindtægter bliver mindre målt i faste priser, så kan det handle om flere ting: Nogle afgifter kan være afskaffet eller reduceret ved politiske indgreb, eller forbruget af det, der rammes af grønne afgifter, kan være gået ned. Dette kan i givet fald være udtryk for, at afgifterne faktisk virker adfærdsregulerende – godt for miljøet, men en mulig udfordring for staten, fordi provenuet til finansiering af velfærden skrumper.

Endelig kan et faldende grønt afgiftsprovenu skyldes konjunktursvingninger: Med lavere økonomisk vækst følger lavere produktion og forbrug og dermed et lavere grønt – og generelt – afgiftsprovenu.

Ifølge De Økonomiske Råd er én årsag til, at det grønne skattetryk begyndte at falde efter år 2000, det skattestop, som Anders Fogh Rasmussens Venstre-regering indførte fra 2001. Skattestoppet var effektivt frem til omkring 2010 og fastfrøs en række grønne afgifter, alt mens BNP voksede.

Da finanskrisen satte ind efter 2007, dalede bilsalget gennem flere år, og dermed faldt provenuet fra den vigtige registreringsafgift dramatisk. Fra 24,3 milliarder i 2007 til 11,9 milliarder i 2009, det vil sige en halvering på to år. I 2014 var bilsalget tilbage på niveauet i 2007, men provenuet var stadig nede på kun på 13 milliarder kroner, det vil sige et meget lavere beregnet afgiftsprovenu pr. bil.

Siden har Folketinget tre gange nedsat registreringsafgiften, men effekten på det samlede provenu er ikke klar – en lavere afgift giver mindre provenu pr. bil, men til gengæld lokkes flere til at købe ny bil. Det samlede provenu efter reduktionerne af afgiften i 2015, 2016 og 2017 har ifølge Skatteministeriet været svagt stigende og nåede i 2019 22 milliarder kroner, antagelig med højkonjunkturen som del af forklaringen.

Siden 2003 og frem til 2014 er provenuet fra benzinafgiften faldet, men samtidig er provenuet fra afgiften på diesel vokset – mange danskere har skiftet fra benzin- til dieselbil i perioden.

Faldende CO2-provenu

Ifølge den afgifts- og tilskudsanalyse for energiområdet, som Skatteministeriet færdiggjorde i december 2018, gælder det for energiafgifterne, at det energiforbrug, der beskattes, er faldet over årene takket være energieffektivisering. Samtidig er afgiftssatserne imidlertid øget mærkbart – derfor er provenuet fra energiafgifterne nogenlunde uændret de seneste ti år.

Specielt for elafgiften gælder dog, at den i 2013 blev næsten fjernet for momsregistrerede erhverv, da daværende finansminister Bjarne Corydon indgik aftale om Vækstplan Danmark med V, K, LA og DF.

OECD skriver i sin seneste granskning af Danmarks miljøindsats, at taksten for elafgift på industriens processer er 200 gange mindre end afgiftstaksten på husholdningernes elforbrug.

»Energiafgiftsbyrden på industrien – det vil sige provenuet fra energiafgifter som andel af industriens værditilvækst – faldt fra 1,5 procent i 2004 til 0,8 procent i 2016,« skriver OECD.

Med energiaftalen fra 2018 besluttede et bredt folketingsflertal yderligere en gradvis nedsættelse af den generelle elafgift – formålet er at sikre bedre udnyttelse af de stigende mængder grøn el fra vedvarende energikilder, men en lavere elafgift tilskynder samtidig til generelt at skrue forbruget op.

Provenuet fra CO2-afgiften er faldet mærkbart, fra 5,9 milliarder kroner i 2010 til nu 3,6 milliarder. Det skyldes, at CO2-udledningerne er reduceret, men også at den daværende regering i 2013 afskaffede CO2-afgiften på el for virksomhederne.

Professor Mikael Skou Andersen, miljøøkonom ved Aarhus Universitet og internationalt anerkendt ekspert i grøn skattelovgivning, påpeger, at den danske afgiftssats på CO2 er lavere end de tilsvarende afgifter i blandt andet Sverige, Frankrig og Finland.

Den særlige PSO-tarif – indført i 1998 for at støtte udbredelsen af vedvarende energi – indgår ikke i opgørelsen af det grønne skattetryk, men blev i 2016 besluttet afviklet i tiden frem til 2022 – ifølge daværende energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) »en af de største lettelser af det konkurrenceudsatte erhvervsliv, der nogensinde er gennemført i Danmark«. Beslutningen kan aflæses i et fald i provenuet fra PSO’en fra 7,6 milliarder i 2016 til 4,0 milliarder i 2018.

OECD konkluderer samlet om de danske energiafgifter, at »det energirelaterede afgiftsprovenu er faldet med 11 procent siden 2005, målt i faste priser«.

NOx- og emballageafgift barberet

Tilbage i 2006 vedtog Folketinget at afvikle den gældende passagerafgift på flytrafik for »at understøtte rammevilkårene for de danske lufthavne og styrke grundlaget for flytrafik i Danmark«, som det hed i lovteksten. Det betød et årligt provenutab på næsten 550 mio. kroner.

Det grønne afgiftsprovenu blev yderligere udhulet, da VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2016 blev enige om, at »det skal være billigere og nemmere at drive virksomhed i Danmark« og derfor reducerede den NOx-afgift på blandt andet virksomheders udledning til luften, som var indført i 1998.

Beslutningen kom efter stærkt pres fra Dansk Industri og cementproducenten Aalborg Portland og har betydet, at afgiften på 25 kroner pr. kilo er reduceret til fem kroner. Tariffen for NOx-afgiften er dermed lavere end NOx-udledningens eksterne omkostninger for miljøet, sådan som Miljøministeriet har angivet den i sine vejledende værdier, påpeger OECD.

Nedsættelsen kan aflæses på det grønne provenu fra NOx-afgiften, der ifølge Skatteministeriet er faldet fra 545 mio. kroner i 2016 til 160 mio. i 2019.

Også emballageafgifterne blev reduceret, da man i 2013 vedtog Vækstplan Danmark. Aftalen indebar afskaffelse af den vægtbaserede del af emballageafgiften og betød, at provenuet fra den samlede emballageafgift faldt fra en milliard kroner i 2013 til 0,6 milliarder i 2019.

Dengang tilskyndede Plastindustrien til afgiftens afskaffelse – aktuelt har samme brancheorganisation argumenteret imod den forhøjelse af afgifterne på bæreposer og engangsemballage, som den nuværende regering og dens støttepartier enedes om før jul, og som ventes at give et merprovenu i år på 210 mio. kroner.

Brug for reform

Det grønne afgiftssystem omfatter i dag omkring 30 forskellige afgifter. Det er et for alle parter svært gennemskueligt system, vokset frem ved knopskydning efter politiske aftaler gennem mange årtier. Og gennem de seneste to årtier er det grønne skattetryk altså faldet.

»Det betyder, at skattesystemet er blevet mindre grønt,« siger professor Mikael Skou Andersen. Han efterlyser en grøn skattereform, sådan som mere end 20 danske økonomer har gjort det ved en aktuel forespørgsel fra Information.

»Vi har brug for at få genoprettet det grønne afgiftssystem og få mere retvisende grønne afgifter,« siger han og påpeger behovet for genindførelse af en afgift på flyrejser og tilbagevenden til højere afgifter på emballage, NOx og elforbrug i erhvervslivet.

Mikael Skou Andersen foreslår en ændret balance mellem energi- og CO2-afgifter, så CO2-afgiften, pålagt i brændselsleddet, bliver mere mærkbar.

»Over en kort årrække må CO2-afgiften flerdobles for at nå det svenske niveau, og derefter kunne den stige gradvist hvert år med et fast og forudsigeligt beløb.«

Når det gælder landbrugets betydelige del af klimabelastningen, anbefaler professoren en kunstgødningsafgift, en forhøjelse af landbrugets særligt lave dieselafgift samt en ny metanafgift, der kan stimulere arbejdet med at reducere husdyrenes metanudledning.

»Landbruget kan kompenseres gennem lavere jordskatter,« understreger han.

»Det er vigtigt, at den grønne skatteomlægning sker gradvist, men hurtigt. Omlægningerne bør som udgangspunkt ske provenuneutralt, så de ikke hæver det samlede skattetryk, når adfærdsændringerne er sket.«

Jette Bredahl Jacobsen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet, mener ikke, det er et mål i sig selv at holde det grønne skattetryk højt.

»Hvor et mindre provenu måtte afspejle, at folk er holdt op med et givent forbrug eller forurening, er det jo fint. Men det er et problem, hvis man politisk har valgt at afskaffe bestemte afgifter af andre grunde, fordi det så ikke længere afspejler den samfundsøkonomiske omkostning ved den pågældende miljøbelastning.

Det gælder jo ikke mindst klimaet, hvor udledninger af drivhusgasser som CO2 og metan ikke er afgiftsreguleret i et omfang, der svarer til deres miljømæssige omkostning,« siger Jette Bredahl Jacobsen.

Det var ikke muligt fredag at få en kommentar fra skatteminister Morten Bødskov (S).

Det grønne afgiftsunivers

Sådan er det svært gennemskuelige system af grønne afgifter (oplistet, som Skatteministeriet gør det):

Energiafgifter:

  • Afgift af stenkul mv.
  • Afgift af elektricitet
  • Naturgasafgift
  • Afgift af VE-brændsler
  • Afgifter af visse olieprodukter
  • Afgift af benzin
  • Afgifter vedrørende motorkøretøjer:
  • Vægtafgift/brændstofforbrugsafgift
  • Registreringsafgift
  • Ansvarsforsikringsafgift
  • Vejbenyttelsesafgift

Miljøafgifter:

  • CO2-afgift
  • Afgift af svovl (SO2)
  • Afgift af engangsservice
  • Afgift af emballage
  • Afgift af reklametryksager
  • Afgift vedrørende CFC
  • Afgift af klorerede opløsningsmidler mv.
  • Afgift af bekæmpelsesmidler (pesticider)
  • Afgift af affald
  • Afgift af råstofmaterialer
  • Afgift af spildevand
  • Afgift af ledningsført vand
  • Afgift af nikkel-/cadmiumbatterier
  • Afgift af PVC og ptalater
  • Afgift af kvælstof
  • Afgift af mineralsk fosfor
  • Afgift af kvælstofoxider (NOx)
  • Afgift af visse vækstfremmere
  • Tilskud til miljøvenlige lastbiler
  • Samt PSO-tariffen, der er under afvikling

Kilde: Skatteministeriet

Serie

Giv os en grøn skattereform

I årtier har økonomer, politikere og grønne organisationer talt for en grøn reform af det danske skatte- og afgiftssystem. Mere skat på miljøbelastende produktion og forbrug, mindre skat på arbejde. I dag har vi et uoverskueligt, knopskudt sammensurium af grønne afgifter, som de færreste kan overskue, og som ikke er stærkt nok til at sikre bæredygtighed, klimamål og større social retfærdighed. Tiden er i den grad inde til at rydde op og realisere den grønne skattereform.

Information ser i en artikelserie på udfordringerne og går på jagt efter løsningerne

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Godt at få artiklen,men meget svært for en amatør som mig at forstå disse sammenhænge.
Skal jeg forstå det ret er det en slags gynge og karrusel system som står i et vadested om at bevare væksten,sikre staten deres nødvendige indtægter, men samtidig på skrømt at få os til at blive mere grønne? Kunne man ikke finde en enklere løsning så vi alle får en grøn skat,der er en vis %del af det vi tjener og i alle led-altså ingen specielle fordele til de mest velhavende.?