Læsetid: 5 min.

Statsministeriets nye chef følger sin minister i tykt og tyndt – og det er præcis, hvad Mette Frederiksen ønsker sig

Mette Frederiksen og hendes nye departementschef Barbara Bertelsen har meget tilfælles. De stiller begge høje krav og er dybt optaget af at gøre op med en kultur, hvor embedsværket spænder ben for politikernes visioner. Statsministeren har nu for alvor sat sit eget hold
Barbara Bertelsen blev i 2015 ansat som departementchef i Justitsministeriet af den daværende justitsminister Mette Frederiksen. Torsdag i denne uge blev det annonceret, at de to endnu engang skal arbejde sammen, idet Bertelsen nu skal være departementschef i Statsministeriet. Hun erstatter Christian Kettel Thomsen, der har haft posten siden 2010.

Barbara Bertelsen blev i 2015 ansat som departementchef i Justitsministeriet af den daværende justitsminister Mette Frederiksen. Torsdag i denne uge blev det annonceret, at de to endnu engang skal arbejde sammen, idet Bertelsen nu skal være departementschef i Statsministeriet. Hun erstatter Christian Kettel Thomsen, der har haft posten siden 2010.

Jens Dresling

11. januar 2020

Da Barbara Bertelsen blev ansat som departementschef i Justitsministeriet i 2015, fik hun efter sigende hængt billeder af tidligere tiders justitsministre op på væggene. Billederne var angiveligt en påmindelse til embedsmændene. En påmindelse om, hvem der bestemmer.

Den lille gestus er en god illustration af Barbara Bertelsens mantra: Ministrene træffer beslutningerne, og embedsværkets opgave er at føre beslutningerne ud i livet. De skal ikke have deres egen dagsorden eller modarbejde ministeren.

Det var Mette Frederiksen, der som justitsminister i 2015 ansatte Bertelsen som sin departementschef. Torsdag i denne uge blev det annonceret, at de to endnu en gang skal arbejde sammen, idet Bertelsen nu skal være departementschef i Statsministeriet. Hun erstatter Christian Kettel Thomsen, der har haft posten siden 2010.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Hun havde ifølge ham »en forandringskraft i sjælden grad«, og hun sørgede altid for, at de forandringer, politikerne ønskede, skete på et fagligt grundlag, så de rent faktisk kunne føres ud i livet."

Så som den fagligt vældigt velforankrede folkeskolereform, hvor Bertelsen var med til at føre kniven ved regeringsindgrebet? Eller Moderniseringsstyrelsens øvrige eskpader? Jeg tror, det er et sundt princip at nære betydelig skepsis til anbefalinger fra Bjarne Corydon, som notorisk optrådte lukket, bedrevidende og magtfuldkomment i sin ministertid ... og siden har fortsat aktiviteterne som konsulent i Mckinsey og chefredaktør på Børsen.

Bertelsen samarbejdede i øvrigt også med Espersen om den skandaløse politireform, hvor hun høstede store roser fra Brian Mikkelsen og Lenepigen. I sig selv bekymrende, ligesom hun også bidrog stærkt til gennemførslen af gymnasielærernes reform, som blev nedstemt og førte til formandens afgang, mens reformen alligevel gennemførtes.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Niki Dan Berthelsen, ingemaje lange, Herdis Weins, Peter Knap, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Lasse Glavind, Tommy Clausen, Carsten Wienholtz og Anders Skot-Hansen anbefalede denne kommentar
Anders Skot-Hansen

Udnævnelsen af Corydons darling er vel endnu et bevis på at Mette Frederiksen lukker øjnene for moderniseringsstyrelsens maltraktering af folkeskoler og gymnasier. Hun har ikke forstået omfanget af ødelæggelserne.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Niki Dan Berthelsen, Herdis Weins, Peter Knap, Anders Reinholdt, Lasse Glavind, Arne Lund, Carsten Wienholtz og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Statsministeriets nye chef følger sin minister. Embedsværket herunder departementscheferne skal ikke have deres egen dagsorden eller modarbejde ministeren.
Men er det ikke, hvad vi må forvente? - Det gik ikke op for mig ved læsningen af artiklen, hvad der er årsag til, der dette fortjener så store overskrifter.

Finder det urovarslende, at Mette Fredriksen omgiver sig med folk hvis primær egenskab er Loyal to Familia - hvem skal så sige hende imod inde i ekkokammeret? Hvem stiller de ubekvemme spm.? Og er hun overhovedet interesseret i sligt?
"Da Bertelsen blev ansat som departementschef i Justitsministeriet, fik hun efter sigende hængt billeder af tidligere tiders justitsministre op på væggene. Billederne var angiveligt en påmindelse til embedsmændene. En påmindelse om, hvem der bestemmer".
1. Den skik havde man allerede i flere ministerier, men åbenbart ikke i Justitsministeriet. Tamilsagen viste dog ellers hvem der sad for bordenden, og at embedsværket havde at lystre.
Har Inf. glemt det?
2. I embeds medfør kom jeg tidl. i Trafikministeriet. Udenfor ministerkontoret hang alle tidl. trp.minister - og på en sådan måde, at hver gang departementchefen gik ud af sin dør, så kunne han ikke undgå at se billederne. Og når de menige embedsmænd m/k skulle ind til ministeren - ligeså.
Ikke desto mindre er der trp.ministre, der kan skrive under på, at det var embedsværket der bestemte det meste, hvilket hænger sammen med skiftende regeringschefers uvane med at udpege trp.ministre, der i de fleste tilfælde ikke havde beskæftiget sig med emnet tidligere, og at de dårligt nok nåede at sætte sig ind i sagen før end de blev forflyttet. Den gennemsnitlige levetid for en dansk trp.minister er ca. 2½ år..
Og skete det endelig, at der kom en trp.minister, der havde været ordfører på område, fx Pia Olsen Dyhr, så var denne alligevel ikke robust eller vidende nok til at tackle ministeriets hårde drenge.
En enkelt trp.minister oplevede endda at hun blev mobbet ud af sit ministerium fordi hun havde den frækhed at sige, at hun ikke kunne lide motorveje.

Niki Dan Berthelsen, Peter Beck-Lauritzen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Pudsigt som sådan en positiv artikel kan få af fortidens "grov-fil". Lidt mistænksomhed blev befordret af Corydons og Michael Kristiansens positive skudsmål!
Hvad ved vi jyder også om, hvad der foregår på Borgen? Ofte mindre end lidt!
Men, Mette, nu du har fået dine tropper på plads, givet dine ministre mundkurv på og ryddet ud i ministerierne, venter vi på din socialdemokratiske politik, der tager hånd om de svage og syge, baseret på, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder! Du får lige et hint: bruttoskat af multinationale virksomheder, kunne være en god start.

Flemming Berger, Arne Lund, Herdis Weins og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Peter Beck-Lauritzen
11. januar, 2020 - 19:22

".....venter vi på din socialdemokratiske politik, der tager hånd om de svage og syge, baseret på, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder!"

Vi skal lige have fakta på plads, hvis vi skal diskutere dit indlæg.
Selv inden der evt. måtte komme et skattepolitisk indgreb rettet mod de højere indkomster og formuer, så er det jo sådan allerede i dag, at det er de flittigste hænder og bredeste skuldre, der bærer de klart, klart tungeste byrder i det her kongerige! Både i absolutte skatte- og afgiftskroner og i procenter, er det middel- og overklassen, der betaler gildet i det her samfund. Undersøg det selv hos Danmarks Statistik.

Skatte - og afgiftsbidraget til fællesskabet fra de smalleste skuldre i det her samfund er virkelig til at overse. Det er også et ubestrideligt faktum.

Erik Fuglsang: "så er det jo sådan allerede i dag, at det er de flittigste hænder og bredeste skuldre, der bærer de klart, klart tungeste byrder i det her kongerige". Er det nu også det?
Jovist er det middelklassen, der betaler mest - det er jo også dem, der er flest af, så det er vel ikke så mærkeligt. Men at de allerrigste - plus de multinationale skulle bidrage med ret meget - den tror du vel ikke selv på? Fx omsætter Facebook for 4 mia kr. p.a. , men betalet blot få promiller i skat, så der er lang vej igen.

Peter Beck-Lauritzen

Erik Fuglsang: jeg havde fokus på de multinationale "skuldre", - de holder generelt lav profil med deres skattebidrag. Af andre skattebetalere, tænkte jeg på den 1% rigeste, især på Lars Seier, da han "beskæftiger" sig meget LA's og Nye Borgerliges skatteprofil, fra sit skatteskjul i CH.
Lad nu Mette, sammen med Macron, beskatte de multinationale og se om venskabet med Trump kan holde til det!

Arne Lund, Anders Skot-Hansen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Til Arne og Peter,
Jeg anerkender behovet for, at vi får en bedre og mere finmasket regulering af multinationale selskaber.

"Jovist er det middelklassen, der betaler mest - det er jo også dem, der er flest af, så det er vel ikke så mærkeligt. "
Jeg taler ikke om gruppen som helhed, Arne, jeg taler om bidraget pr. person.
Bidraget pr. person for en gennemsnitlig middelklasseperson er meget markant højere (både i kroner og skatteprocent) end det, der bidrages med for en gennemsnitsperson i socialgruppe 4 og 5. Det er med andre ord de flittige og hårdest beskattede, der først og fremmest betaler for den velfærd og de socale overførselsindkomster, man først og fremmest nyder godt af i socialgruppe 4 og 5.

Erik Fuglsang - Den holder ikke. Middelklassen har en masse fradrag, der kan trækkes fra i skatten - bolig, forbrugslån osv. - den slags kommer folk i 4 og 5 aldrig i nærheden af bl.a. fordi de har så små indtægter, at de aldrig ville kunne låne i en bank endsige købe hus/lejlighed. Jeg er pensionist og har blot den alm. pension plus lidt ATP. Jeg betaler relativt mere i skat end de fleste der har et alm. job og de fradrag som mange nyder godt af.
Så - beklager - dit regnestykke holder ikke

Flemming Berger og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Siden skiftende blå og røde regeringen fører den samme politik på området, årti efter årti, tyder noget på at vi har balanceret skatten nogenlunde fornuftigt her til lands og når det overordnet står så vel til med både skatteindragelsen og fordelingen af midlerne, burde der, på en eller anden måde, være så meget mere lyst og tid til at se lidt nærmere på de multinationale selskabers bidrag. Bidrager de nok og hvis ikke, hvordan får vi dem så til det?

Erik Fuglsang skriver, at "en gennemsnitlig middelklasseperson" bidrager højere både i kroner og skatteprocenter end en gennemsnitsperson i socialgruppe 4 og 5. Jamen, det er da vist hele meningen med sociale overførsler, at de først og fremmest går til socialgruppe 4 og 5. Ellers ville der jo ikke ske en social udligning.
Når det kommer til spørgsmålet om hvem, der er flittigst, har det hårdeste arbejde eller arbejder hårdest, kan det ikke på en simpel måde gøres op i kroner og ører.

Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Henning Kjær og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Søren Dahl
12. januar, 2020 - 15:16
"Jamen, det er da vist hele meningen med sociale overførsler, at de først og fremmest går til socialgruppe 4 og 5. Ellers ville der jo ikke ske en social udligning."

Vi er enig så langt, at det vistnok er socialisternes hede eller våde drøm, at der sker en så kraftig omfordeling via skattesystemet, så det hele ender med, at alle til sidst har det samme. Det er så bare det, at jeg harcelerer over. Jeg ønsker SLET ikke, at omfordelingen er så kraftig, som socialisterne ønsker. En beskeden omfordeling er fint, men jeg går ikke ind for absolut social lighed. Jeg går ind for, at den flittige tømrer, kantineleder og kriminalassistent - altså dem der ikke ligger fællesskabet til last - skal have ret til at beholde en større andel . For mig er det ikke et problem med en vis social ulighed.

Erik Fuglsang

TILRETTET
@Søren Dahl
12. januar, 2020 - 15:16
"Jamen, det er da vist hele meningen med sociale overførsler, at de først og fremmest går til socialgruppe 4 og 5. Ellers ville der jo ikke ske en social udligning."

Vi er enige så langt, at det vistnok er socialisternes hede eller våde drøm, at der sker en så kraftig omfordeling via skattesystemet, så det hele ender med, at alle til sidst har det samme. Det er så bare det, at jeg harcelerer over. Jeg ønsker SLET ikke, at omfordelingen er så kraftig, som socialisterne ønsker. En beskeden omfordeling er fint, men jeg går ikke ind for absolut social lighed. Jeg går ind for, at den flittige tømrer, kantineleder og kriminalassistent - altså dem der ikke ligger fællesskabet til last - skal have ret til at beholde en større andel . For mig er det ikke et problem med en vis social ulighed.

Achim K. Holzmüller

Mette F's nye form for "Specialdemokrati", med så meget som mulig magt & kontrol til uparlamentariske personer som hun har tillid til, og sikkert også er dygtige, viser bare, hendes post skal styrkes over for en dels faglig svag parlamentarisk personkreds.
Det er ikke meget så meget ideologi i det, men istedet pragmatisme, og så længe det honoreres, er det en ny og interessant ny variant for regeringspolitikken. Så har hvert Statsminister sin personlige stil at regere. Og hendes popularitet i brede kredse blandt valgfolk taget i betragtning, viser, hun har medgang. Så længe der kommer acceptable resultater ...