Læsetid: 3 min.

Hvad nu hvis vi kunne støvsuge CO2 ud af atmosfæren … vent, det kan vi faktisk

Ny klimapodcast: Med teknologien ’carbon capture’ er det faktisk muligt at hive den skadelige CO2 ud af atmosfæren. Det må ikke blive en sovepude for den grønne omstilling, men det kan bidrage til den. Det fortæller lektor ved DTU Philip Loldrup Fosbøl om i 1. afsnit af Informations nye klimapodcast ’Den grønne løsning’
klimapodcast podcast klima den grønne løsning carbon capture støvsuge co2

Sofie Holm Larsen

28. januar 2020

Selv hvis det skulle lykkes at reducere den globale CO2-udledning med 100 procent, vil det ikke være nok til at stoppe klimakrisen. Vi er også nødt til at hive noget af den skadelige CO2 ud af atmosfæren igen. Det har FN’s klimapanel IPCC konkluderet.

Og selv om det måske lyder en smule utopisk, har videnskaben faktisk allerede flere bud på, hvordan det skal foregå, fortæller lektor ved DTU Kemiteknik Philip Loldrup Fosbøl i første afsnit af Informations nye klimapodcast ’Den grønne løsning’.

Teknologien hedder ’carbon capture’, eller på dansk ’CO2-fangst’.

»Carbon Capture kan komme til at spille en central rolle i den grønne omstilling, allerede inden for de næste årtier,« siger Philip Loldrup Fosbøl.

Der er i øjeblikket forskellige forskningsprojekter i gang verden over, som afprøver en række teknologier til at indfange CO2 fra atmosfæren, fortæller han. Nogle projekter gør brug af kemiske reaktioner og udnytter altså, at CO2 er en syre. Andre benytter aktive overflader, som opsamler CO2’en.

»Det er vigtigt ikke at låse sig fast på én metode endnu. Men teknologien bliver hele tiden billigere og mere effektiv, og potentialet er stort. Den store udfordring er at få den her teknologi op i en skala, hvor den virkelig batter. Hver dansker udleder eksempelvis årligt ni tons CO2, så det er store mængder, det drejer sig om,« siger Philip Loldrup Fosbøl.

Den opfangede CO2 kan potentielt genanvendes til plast eller brændstof, men den kan også lagres i undergrunden. Det er den mest succesfulde måde at lagre CO2 på, vurderer Philip Loldrup Fosbøl.

»Vi har allerede taget olie og gas op af undergrunden, hvilket betyder, at vi faktisk har infrastrukturen til at føre CO2’en tilbage i undergrunden, hvor den kom fra. Eksempelvis på tomme boreplatforme. Og der er rigeligt plads i undergrunden til mange 100 års CO2-forbrug,« siger han.

CO2-fangst foregår allerede

Carbon Capture-teknologien har faktisk allerede forladt laboratorierne og er benyttet i forbindelse med gasproduktion og ved kraftværker forskellige steder i verden. I Norge har Equinor (tidl. Statoil) eksempelvis siden 1996 årligt pumpet en million ton CO2 tilbage i et oliereservoir. Det er sket ved at tilkoble et slags filter på olieproduktionen, som sørger for, at den afledte CO2 ikke ender i atmosfæren.

Paradoksalt nok er lagringen dog med til at frigive mere olie i undergrunden, fortæller Philip Loldrup Fosbøl.

»Det har givet olieindustrien et økonomisk incitament til at udvikle teknologien. Men det er jo slet ikke den måde, CO2-fangst bør udnyttes på,« siger han.

I stedet er der ifølge ham brug for økonomiske og politiske incitamenter til at sikre, at CO2-fangsten udbredes og udnyttes klimavenligt.

»Teknologien er rimelig billig, eksempelvis i forhold til hvad vi har investeret i vindmøller. Men det vil selvfølgelig stadig gøre eksempelvis cementproduktion dyrere, hvis firmaet bag prioriterer at fjerne den udledte CO2. Derfor sker det ikke. Så der er brug for støtteordninger eller politiske krav i forbindelse med offentlige anlægsprojekter. For med den her teknologi kan det godt lade sig gøre at gøre industriproduktion mere CO2-venlig,« siger Philip Loldrup Fosbøl.

Det er dog vigtigt, at det imponerende potentiale for CO2-fangst ikke bliver en sovepude for den omstilling, vores samfund sideløbende skal gennemgå, understreger Philip Loldrup Fosbøl.

»En ting er helt sikkert: Vi skal også reducere vores udledning generelt. CO2-fangst og -lagring er en lille del af løsningen, som kun kan redde os, hvis samfundet sideløbende gennemgår en omstilling.«

Bliv klogere på CO2-fangst og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller. 

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Vi står midt i en klimakrise, der kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der måske har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne.

Seneste podcasts

  • Klimaaktivismen skal pege på de ømme punkter og tvinge politikerne til at handle grønt

    2. juni 2020
    Klimaaktivismen er vigtig i forhold til den grønne omstilling, fordi den bliver ved at lægge pres på beslutningstagerne. Aktivisterne spiller en afgørende rolle for at forhindre det status quo, der ellers er stærke økonomiske og politiske interesser i at fastholde, fortæller lektor Stine Krøijer fra Københavns Universitet i denne uges afsnit af klimapodcasten Den grønne løsning
  • CO2-afgifter kan være den arbejdshest, der for alvor trækker omstillingen i gang

    27. maj 2020
    Regeringen har afvist at ville bruge en høj CO2-afgift i klimaindsatsen. Men fravalget af CO2-afgift vil gøre omstillingen dyrere, mener Klimarådets formand, Peter Møllgaard. I Informations klimapodcast fortæller han, hvordan afgiftsinstrumentet vil gøre alle andre klimatiltag mere effektive
  • Græsprotein kan både gavne klima, regnskov og dansk natur

    19. maj 2020
    Danmark importerer årligt godt én million ton soja, der bruges som foderprotein til svin og kyllinger. Men rundt om i verden skader sojaproduktion både miljø og klima. Heldigvis har danske forskere et grønnere alternativ klar: græsprotein. Det fortæller Morten Ambye-Jensen fra Aarhus Universitet om i ugens afsnit
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Skoubye
  • Poul Anker Juul
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
  • Steffen Gliese
  • Thomas Tanghus
Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Poul Anker Juul, Kurt Nielsen, David Zennaro, Ejvind Larsen, Steffen Gliese og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Selv hvis det skulle lykkes at reducere den globale CO2-udledning med 100 procent ....".
Hvis vi reducerer med 100% vil der jo ikke være CO2 tilbage og planterne ville dø. Så enten er der noget galt med procentregningen eller også men en meget farlig teknologi.

Per Torbensen, Randi Christiansen, Bjarne Hosbo Poulsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Søren Dahl,

Er du overmåde pedantisk, eller har du blot fået tænkehatten omvendt på i dag? ;)

Når Louise Schou Drivsholm i en for lemfældig omgang med sproget omtaler den 'Globale Co2-udledning', så mener hun naturligvis den menneskeskabte globale Co2-udledning. Din bekymring for planternes ve og vel er derfor ubegrundet. :)

https://www.khanacademy.org/science/high-school-biology/hs-ecology/hs-bi...

Morten Lind, Holger Skjerning, Bjarne Bisgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Achim K. Holzmüller, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Mogens Holme, Kurt Nielsen, Grethe Preisler, René Arestrup, Peter Knap, Niels Kristian Jensen, Ejvind Larsen og Inger Jensen anbefalede denne kommentar

Tak for det. Nu er jeg rolig igen.

Achim K. Holzmüller, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Kurt Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Lad træer gro, de spiser CO2, en kendt lav-praktisk, billig, effektiv og sikker metode til at suge CO2 ud af atmosfæren.

Jens Mose Pedersen

Åhhhh - den store våde drøm om et teknisk fix så vi kan fortsætte uden at lave en grøn og rød omstilling.
Det bliver så godt, evigt voksende forbrug.

Desværre tror jeg ikke på det. Og det vil slå alle forsøg på en bæredygtig omstilling ihjel.

Morten Lind, Jacob Johansen, Mikael Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Carsten Munk, Palle Bendsen, John Hansen, Morten Balling, Per Selmer, Erik Winberg, Grethe Preisler og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Mennesket har en forkærlighed for happy endings.

For at få de nævnte teknologier med at fjerne CO2 fra atmosfæren til at virke skal der bruges energi. Fosbøl nævner selv "overskudsenergi" som en mulig kilde. Men der skal godt nok sættes mange vindmøller og solceller op hvilket kræver - ja, energi. Det bliver nævnt at det der halter er politisk enighed ( uha) og tilstrækkelige økonomiske midler til at udvikle teknologierne fra teori til praksis. Der hvor de er nået længest er sjovt nok i olieindustrien for så bliver det lettere at pumpe olien op. Jeg ønsker det al mulig held og lykke men der skal dælme ske noget hurtigt. Vi er selvklart nød til at prøve alt for som det også fremgår af artiklen har vi allerede sendt for meget CO2 ud i atmosfæren så vi er faktisk fucked hvis ikke det lykkes.

- en meget farlig teknologi? Tja..man bliver selvfølgelig nød til at sikre sig at den CO2 der bliver lagret under tryk ikke under nogen omstændigheder siver op igen - uha. Eller bliver det den næste udfordring menneskeheden står overfor og skal finde snuptagsløsninger på hvis dette stunt ellers lykkes.

Her er en anden metode til CO2 fangst. - Det drejer sig om mineralet olivin og grunden til at dette mineral er interessant er at en stor del af jordend øverste lag faktisk består af olivin - desværre ikke som findelte sandkorn men som særdeles hårde blokke. Men dette mineral kan altså absorbere utrolige mængder CO2, men.. igen vil kræver utrolige mængder af energi - et løb på stedet.
https://www.nrdc.org/onearth/olivine-carbon-eater

Som jeg ser det vil det være en rigtig god ide at økonomisere med den energi vi har til rådighed nu, for en ting er sikkert og vist, vi kommer til at sende meget mere CO2 ud i atmosfæret før disse teknologier vil være CO2- negative og der er som beskrevet allerede alt for meget af det i atmosfæren allerede nu. Det bliver op ad bakke og desværre mangler politikere grundlæggende viden på det naturvidenskabelige område til at fatte problemets omfang.

Morten Lind, Holger Skjerning, Randi Christiansen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Kan vi løse problemet ved at plante træer? Desværre nok ikke, men det er særdeles vigtigt at vi ikke frigiver mere CO2 ved at fælde mere skov men det kan ikke redde os. Vi må i øvrigt regne med at skovbrandene som udsender store mængder CO2 til atmosfæren bliver hyppigere efterhånden som temperaturen stiger. Det vil hjælpe en del at undgå kødproduktionen som den finder sted i dag. Velbekomme.

https://www.youtube.com/watch?v=dBviC797sTk

Morten Lind, Holger Skjerning, Randi Christiansen og John Hansen anbefalede denne kommentar

Vi har udledt ekstra CO2 til 0.0135% af atmosfæren. Alt andet lige, siger man vil denne CO2 tilføre klimasystemet en ekstra drivhuseffekt i forhold til før.

Omvendt kan man sige at vi har tilført atmosfæren et vindue for det strålingsoptag, som vanddamp ellers ville have optaget i de 0.0135% af atmosfæren.

Vanddamp har et langt mere bredspektret strålingsoptag end CO2 og forekommer i langt større mængder. Musen gungrer ikke, men det gør elefanten.

Man ser det tydeligst i iskernedata. CO2 er vognen og temperaturen er hesten. Hvis det omvendte var tilfældet, ville en stigende temperatur øge CO2, som så ville øge temperaturen, som ville øge CO2, som ville øge temperaturen... Et sådant system ville forlængst have smeltet og fordampet al is og vand på planeten.

I 2020 tror mange stadig vi kan styre den globale temperatur ved at regulere på et atmosfærisk sporstof i 0.0135% af atmosfæren og samtidig udbygge luftfartens globale sprinklersystem omkring tropopausen uden konsekvenser på temperaturen !

Det er tosset.

Randi Christiansen, Claus Nielsen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Morten Balling

CCS kræver stadig store mængder energi. Hvor vil man få den fra? Vi kommer til at skrue ned for brugen af fossil energi, enten fordi vi løber tør, eller pga klimaet. Vi har ikke grundstoffer nok til at elektrifisere Verden sådan som alle naivt håber på. Vi kan ikke satse på biobrændsel og nyplantede træer i en Verden, hvor befolkningen vokser mod 10 milliarder, og den globale fødevareproduktion er presset til sit yderste.

Med risiko for at lyde Lomborgsk: De dage hvor vi havde "råd til" at bekymre os om "naturen" er ovre. Den har vi omdannet til én stor produktion af fødevarer. Halvdelen af planetens beboelige areal benyttes til landbrug, og 96% af den biomasse som udgøres af pattedyr er nu under menneskelig "kontrol". 30% af det globale energiforbrug går til at holde sulten fra døren. Klimaet er kun et symptom på en planet med et befolkningstal langt over bærevenen. CCS løser ingen af de problemer.

Bent Gregersen

CO2 er ikke en syre. Def. af "syre" er et molekule der kan afspaldte en brintjon en proton). Men CO2 indeholder kun kul og ilt. Hvis der er vand tilstede dannes der "kulsyre", som kan afspalte en proton (H+).

Mads Kjærgård

Men verdens ledere, som rent faktisk kunne sætte dette i værk. De er samlet til en mindehøjtidelighed og sidder og tuder over "aldrig igen." Men vent hvis de ville, så kunne de jo gøre en forskel her og nu! Stoppe krige, sult, hungersnød og epidemier og ja suge Co2 ud af atmosfæren. Og sikre et "aldrig igen." Men det er vist billigere bare at sidde og lade som om, at man bekymrer sig! No offence intended.

Randi Christiansen

Store økologiske aftryk = store konsekvenser. Og jo større, jo vanskeligere at afkode de dynamiske effekter i klimaregnskabet. Er det ikke matematik for begyndere? At vide hvornår man ved og hvornår, man må nøjes med at antage?

Med dette in mente må første skridt være at nedskalere det økologiske aftryk mest muligt. For at kunne det, er vi så nødt til at være enige om nødvendigheden af at tage forsigtighedsprincippet til det yderste? Ja, det er vi, men hvad forhindrer denne enighed? At man vurderer situationen forskelligt, eller at særinteresser er i stand til at forhindre den fælles indsats? Som vel at mærke betyder, at ingen berettiges til et større økologisk aftryk end nødvendigt.

Og hvorledes fastsættes så nødvendighed? Føde, klæder, bolig ifht den givne biotop må være målestokken for hvilket økologisk aftryk, man kan sætte. Det må være udgangspunktet for den videre forskning, men uvidenhed og særinteresser står i vejen for den sunde fornuft ifht menneskets overlevelse på planeten.

Vi befinder os på et ganske særligt tidspunkt i historien, hvor vi kan kommunikere med hinanden i hidtil uset omfang via internettet. Hvilket giver muligheden for at etablere enighed. Forudsætningen herfor er naturligvis transparens og dygtighed i forvaltningen, så korruption og uhensigtsmæssig ressourceadministration forhindres.

Jeppe Lindholm

Gott sei Dank - Vi er redet.

Snart skal vi vel til at udlede mere CO2 da det ellers ender med at være underskud på den gas i atmosfæren. Ik.

Søren Kristensen

Jeg er ked af at sige det, men min indre pessimist siger mig, at der kommer ikke noget CO2 fix. Mens det der kommer til at ske er at vi vil vil fortsætte med at køre i biler og udlede alt for meget, ligesom vi vil fortsætte med at drive rovdrift på klodens ressourcer og ikke mindst andre arters livsbetingelser, indtil vi bukker under - eller muterer til mere overlevelsesdygtige udgave af os selv. Kort sagt tilpasning. Det viser nemlig historien, at vi er gode til, Mens vi er mindre gode til at realisere vore aspirationer og utopier. Men det ligger jo også i ordet, at en utopi er noget der egentlig ikke kan lade sig gøre. Helt kort, kan man sige at vi ligger som vi har redt, og det er der ligesom ikke noget at gøre ved.

henrik poulsen

Hvis nu CSC-teknologien kunne komme til at virke rigtig godt uden at koste for meget energi,kunne man sætte det på et kulkrafværk.Så ville vi kunne fortsætte med at brænde kul af uden at lave ulykker.

Bare en strøtanke,jeg ved godt, der er et stykke vej dertil.

Randi Christiansen

@søren kristensen - sikke noget pessimistisk sludder at lukke ud, at menneskeheden ikke kollektivt kan gennemføre et projekt. Det er set før, og skoleeksemplet er, at det lykkedes at lukke ozonhullet.

At det så skete med evt uidentificerede følgevirkninger er et forhold, vi som kollektiv netop bør tage ved lære af, ref. 16.56.

Altså, koncerten er ikke slut, før den fede dame har sunget.

Emil Davidsen

Ozonhullet arbejdede i en tidsskala på få årtier. Klimaforandringer arbejder i århundrede. Den første kan mennesker godt forholde sig til, den anden, not so much. Pessimisme eller realisme. Jeg tror vore eneste chance for at undgå seriøse klimaændringer ligger samme sted som det der har gjort os i stand til at skabe dem. Vore teknologiske udvikling. Vi gør det på "hard mode" (nul fossil) men det vil også være kedeligt hvis der var for nemt...

René Arestrup

@Randi Christiansen
Dit eksempel med hullet i ozonlaget, vidner om at du ikke har forstået udfordringens omfang og kompleksitet.

Gid det kun var et spørgsmål om at velmenende ledere fra alverdens lande satte sig ned og rationaliserede sig frem til fornuftige løsninger for menneskehedens fortsatte beståen - uden smålig skelen til politiske og religiøse forskelle, den afgrundsdybe ulighed i verden og det faktum, at mennesket, når det kommer til stykket, er et egoistisk og grådigt dyr, som altid - altid - er sig selv nærmest.

Ak, ja!

Randi Christiansen

@rene arestrup - klart at udfordringen er større, og indsatsen derfor må opskaleres. Men sådan er det jo ofte. Klart, alle forhold skal medregnes, men har man den tilgang, at noget ikke kan lade sig gøre, giver man sig selv et unødvendigt handicap.

Kristian Jensen

Vi kunne også bare plante nogle flere træer. Der er masser af steder i verden, hvor vi kunne oprette skovdrift. Det ville give jobs, skabe tømmer til boliger, ændre klimaet, skabe habitater for dyreliv. Stedet for at bruge energi på at trække CO2 ud af atmosfæren og pumpe det ned i undergrunden, kunne vi bruge den energi til at lave havvand om til ferskvand og opdyrke ørkenerne stedet og få en grøn og blå planet, med arbejdspladser i de fattige dele af verden og et leve grundlag for flere.
Plant nu bare nogle træer.

Hvis man brænder halm af i et halmfyr, vil der udledes CO2 (og for den sags skyld også klimagassen H20) med det samme.
Pløjer man i stedet halmen ned, vil bakterier i løbet af nogle år omsætte halmen, og der vil blive udledt CO2 (lige som rådnende træer i skoven også gør).
Laver man i stedet pyrolysegas (ikke biogas) af halmen, vil det pga. af den kemiske sammensætning ikke være muligt at omdanne al carbon ("kulstof") til gas, og det vil i stedet være tilbage som en form for "aktivkul", som samtidig indeholder vigtige næringsstoffer som fosfor (hvilket der i løbet af 100 år vil være abnorm stor mangel på).
Noget yder på, at denne "aktivkul" vil kunne blive liggende i jorden i 1000 år eller mere. For hvert kg kulstof, man pløjer ned i jorden, vil man derfor spare atmosfæren for godt 3½ kg CO2.

Holger Skjerning

Hvis udvinding af CO2 (CCS) skal igang, er det langt mere effektiv fra røgen fra kraftværker end fra atmosfæren. Der er kun 0,04% CO2 i luften, men vel ca. 10% i røgen, altså 250 gange mere!
Så det koster (et gæt) 250 gange mindre for det sidste end for det første.
Men plantning af masser af skov, her og globalt, er nok den simpleste og mindst energikrævende metode.
Men det er en midlertidig løsning, for det hjælper kun i nogle årtier, mens der plantes flere og flere træer. Ved mætning, bliver skovene igen stationære. Så vi skal på længere sigt gøre en masse andet: mere vandkraft, kernekraft, effektiviseringer, mindre flyvning, mindre rødt kød, mange flere elbiler og varmepumper, mere biofuel til især fly og skibe. - Og energilagring kan udvides en del, dog slet ikke tilstrækkelig til udligning af vind og sol!