Analyse
Læsetid: 4 min.

En storkonflikt kan spolere den stemning af succes, som hidtil har omkranset regeringen

Forårets overenskomstforhandlinger for det private, som netop er gået i gang på industriens område, kan udvikle sig til et politisk mareridt for statsministeren. Frustrerede arbejdere, en mulig storkonflikt og en mindre pragmatisk fagbevægelse kan forpurre S-regeringens forkromede planer
Ud over krig og statsbankerot er der næppe noget, som statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker sig mindre end en storkonflikt blandt kernevælgerne. Men en storkonflikt i dagene omkring påske er et realistisk scenario i år, skriver Lars Trier Mogensen. I den seneste tid har stilladsarbejdere givet en lille forsmag under optøjerne ved et byggeri i Lundtoftegade på Nørrebro.

Ud over krig og statsbankerot er der næppe noget, som statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker sig mindre end en storkonflikt blandt kernevælgerne. Men en storkonflikt i dagene omkring påske er et realistisk scenario i år, skriver Lars Trier Mogensen. I den seneste tid har stilladsarbejdere givet en lille forsmag under optøjerne ved et byggeri i Lundtoftegade på Nørrebro.

Ida Guldbæk Arentsen

Indland
18. januar 2020

En storkonflikt i dagene omkring påske er et realistisk scenario i år.

Modsætningerne mellem de private arbejdsgivere og lønmodtagerne er gedigne, og samtidig er der opstået betydelige spændinger internt i fagbevægelsen mellem fagbosserne i toppen og frustrerede aktivister på gulvet. Nejbevægelsen er klar til kamp.

Ved de seneste overenskomstforhandlinger for det private i 2017 var modstanden mod den endelige lønaftale overvældende blandt mange af de faggrupper, som Socialdemokratiet i dag forsøger at appellere målrettet til.

Dengang stemte blandt andet 77 procent af bygningsarbejderne og 87 procent af slagteriarbejderne nej til aftalen, og her i år kan modstanden vise sig endnu større. Kun på grund af sammenkædningsregler blev de samlede overenskomster dengang stemt hjem, da jaflertallet lige akkurat var tilstrækkeligt blandt andre og mindre slidsomme fagforbund.

Siden hen er kravene om kontante lønstigninger vokset. Efter flere år med økonomisk opsving i Danmark og solide overskud i erhvervslivet er der en udbredt forventning blandt privatansatte lønmodtagere om, at de overenskomstforhandlinger, som netop er begyndt på industriens område, skal føre til mærkbart mere i lønposen. Ellers står bygnings- og slagteriarbejderne klar til at mobilisere andre faggrupper til bred modstand – for første gang siden 1998.

Arbejdsgiverne har vanen tro en noget anden tilgang til overenskomstforhandlingerne, og en første pejling på årets konfliktniveau vil komme, når forhandlerne fra CO-Industri og Dansk Industri i de kommende uger skal forsøge at lande det første og retningsgivende ’spydspidsforlig’.

Industriaftalen lægger niveauet for de videre forhandlinger i andre brancher, såsom transport, byggeri og service. Her er det særligt frygten for løndumping fra billig udenlandsk arbejdskraft, som dominerer blandt medlemmerne.

Værn mod løndumping

Regeringstoppen afventer formentlig balladen med ængstelse. Alle de omfangsrige faggrupper, som Socialdemokratiet målrettet har ført valgkampagne over for blandt andet med tilbuddet om tidligere tilbagetrækning, kan snart gå på barrikaderne.

Ud over krig og statsbankerot er der næppe noget, som statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker sig mindre end en sådan storkonflikt blandt kernevælgerne. S-regeringens møjsommeligt iscenesatte selvbillede som arbejderistisk vil i givet fald vil blive sat på en benhård prøve.

I den seneste tid har stilladsarbejdere givet en lille forsmag under optøjerne ved et byggeri i Lundtoftegade på Nørrebro. Her er kampviljen stor og voksende: »Vi har ikke før set så voldsom en ageren i forbindelse med en faglig konflikt,« skrev Københavns Politi på Twitter.

For at gyde olie på vandene lykkedes det torsdag for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) at lande en bred aftale, som skal forhindre løndumping på landevejene. Fremover vil alle chauffører, der kører på danske veje – også de udenlandske chauffører – skulle have en løn, der svarer til den »mest repræsentative i vejtransportbranchen«.

I praksis betyder aftalen, at 3F-overenskomsten vil komme til at fungere som gældende mindsteløn, og selv om aftalen formelt set ikke har noget med overenskomstforhandlingerne at gøre, opfattes den alligevel som et skridt i en mere forsonlig retning. I hvert fald i regeringskontorerne.

S-regeringen satser på, at den nye aftale vil tage lidt af brodden fra de mest aktivistiske fagforeningsfolk. Selve mekanismen med at ophøje en overenskomst til lov er da også et nybrud i den danske arbejdsmarkedsmodel, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har dermed leveret et reelt socialdemokratisk trofæ og tilmed med opbakning fra en stribe borgerlige partier fra Venstre til Nye Borgerlige.

Flækket fagbevægelse

Det prekære spørgsmål er dog: Vil et værn mod løndumping på landevejene vil være nok til at dulme gemytterne? Næppe. For flere af de stærkeste faggrupper mener, at de allerede har udvist løntilbageholdenhed i alt for mange år, og derfor nu står til at skulle kompenseres klækkeligt for den lange periode med smalhals.

Inde ved forhandlingsbordet skal de nok lykkes at blive enige, rent teknisk, som det jo stort set altid gør. Men i år fordobles dramaet ved, at de fagbosser, der sidder pænt med inde ved bordet i jakkesæt og spadseredragter, bestemt ikke kan vide sig sikre på, at stilladsarbejderne, der er kendte for at være kolde i røven, og slagteriarbejderne, der allerede har blod på hænderne, vil vise stor forståelse for ’pampernes’ pragmatisme.

Fagbevægelsen er i de senere år flækket over mellem top og bund, og sammenlægningen af LO og FTF i den nye mastodont, Fagbevægelsens Hovedorganisation, har ikke ligefrem gjort spændingerne mindre. Som en repremiere på tidligere tiders faglige kampe mellem socialdemokrater og kommunister ude omkring på landets største arbejdspladser er der i dag opstået en splittelse mellem på den ene side de ledende kadrer af pragmatiske fagbosser og på den anden side de trodsige og langt mere venstreorienterede aktivister.

Kun én ting er sikkert på forhånd: Overenskomsternes skæbne vil først blive afgjort i urafstemningerne. Hvis forhandlerne ikke evner at enes om en samlet overenskomstaftale, der selv efter Forligsinstitutionens mellemkomst kan godkendes af flertal af både arbejdsgivere og lønmodtagere i dagene omkring påske, risikerer Danmark således at ryge ud i en storkonflikt, og det kan i sidste ende føre til, at S-regeringen må intervenere med et lovindgreb.

Nedtællingsuret er kun lige tændt, og alt er endnu muligt, men forårets dramatiske dynamik kan hurtigt føre til, at sindstilstanden blandt de almindelige arbejdervælgere vender sig direkte mod statsminister Mette Frederiksen. En ny og mobiliserende nejbevægelse vil spolere den stemning af succes, som hidtil har omkranset den socialdemokratiske regering.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Jeg er ikke sikker på succes er det rigtige ord, bortset fra at det selvfølgelig er en indikutabel succes overhovedet at få regeringsmagten. Som jeg ser det har der snare været tale om frihjul pga. den borgerlige nedsmeltning - eller omkalfatring, for nu at være flink. Kombineret selvølgelig med masser af bebudelser og lige så meget elastik, ikke mindst i forbindelse med pensionsnakken. For hvad er der er egentlig lavet af indenrigspolitik i det forgangne halv år, ud over børnepolitik som selvfølglige er vigtigt nok? Jeg ville udskifte ordet succes med ro. Men bevares, ro er da også en kvalitet. Glæder mig til at blive modsagt af en lang liste med alle de socialdemokratiske ting regeringen faktisk allerede har fået igennem:)

Søren Fosberg, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvis man tænker på hvilket pres lønmodtagere har været under de sidste årtier, et pres som kun bare stiger og stiger, er det dybt forunderligt, for ikke at sige foruroligende, at der ikke har været nogen nævneværdige protester.

Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Lasse Glavind, lars søgaard-jensen, Estermarie Mandelquist, Erik Winberg, Arne Albatros Olsen, Søren Fosberg, Birte Pedersen, Helene Kristensen, Mogens Holme, gert rasmussen, Mikkel Zess, Ole Arne Sejersen, Susanne Kaspersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

- og så skal lønforhandlingerne ikke baseres på procentuelle, skævvridende lønreguleringer, hvilket betyder, at de lavestlønnede bliver snydt. Jeg har aldrig forstået, fagbevægelsens aksept af denne automatiske skævvridning!

Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Egon Stich, Søren Fosberg, Birte Pedersen, Flemming Berger, Helene Kristensen, Susanne Kaspersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Hvilken succes? invasionen af spindoktorer? den planlagte masseovervågning? Tesfaye der marcherer viderer med Støjbergs banner? retsstatens fortsatte stille død? skamrosen af Pia K.? eller de grønne luftkasteller de fabrikere? og med udmeldingen om at vi skal tvangsfjerne endnu flere børn blev baren sat rekordlavt.

Intet af dette overrasker mig, Mette Frederiksen afslørede sit sande ansigt under Vestagers regering. Det er præcis hvad jeg havde ventet og frygtet fra Socialdemokraterne. Om det var en succes? det kommer godt nok an på hvor små forhåbninger man havde til projektet.

Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Liselotte Paulsen, Carsten Svendsen, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Ebbe Overbye, lars søgaard-jensen, Niels østergård, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Winberg, Anders Reinholdt, Søren Fosberg, Susanne Kaspersen, Flemming Berger, Helene Kristensen, erik pedersen, Mogens Holme, Poul Anker Juul, Mikkel Zess, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Vil man hellere have de blå tilbage? Man kan hvisse dit og dat. men overenskomstforhandlinger er arbejdsmarkedets parters kamp, det skal en regering ikke blande sig i. Så skal det gå helt bananas, og det tror jeg ikke sker. Der har været stabil ro, så regeringen har kunnet føre sine mål i gennem. Meget mangler, men perioden er fire år, og da der intet alternativ er p.t., så kører det derudaf.

Karsten Lundsby, Kim Houmøller og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

@ Nikolai Aagaard
Staben af spindoktorer er nødvendig. Fra at afgive en række løfter før valget, til at skulle indfri har vist sig umuligt. Det kræver mere tid og et større overblik end det politikerne selv har, derfor har de brug for hjælp. Men hvordan disse mange doktorer får omdannet de mange luftkasteller fra valgkampen til spiselige frikadeller er stadig uvist. Derfor skal det for tiden ikke være rart, at være i Ellebæk. Vi skal ikke tro, at de andre skal have det bedre end os selv. Derfor skal der statueres eksempler, som går ud over de mennesker S ikke kan lide, og derfor hærger utrygheden blandt mange for, hvornår er man med på vognen eller hældt af brættet. Ikke mindst i regeringen piner denne utryghed med bomber mod offentlige bygninger, og banditter alle vegne. Vi kender alle de mange bedragerier i Skat, Britta, hvidvask, og i Forsvarsministeriet. Toppen af et isbjerg, hvor man ikke aner hvad man skal stille op. Som svar på ministrenes stigende bekymringer over udviklingen, sættes ind mod prostitution og de unge talenter, overvågningen intensiveres, der indføres grænsekontrol, og kræfter bruges på flere tvangsfjernelser og bortadoptioner af børn til vildt fremmede, fratagelse og statsborgerskaber, og man giver politiet udvidede beføjelser, så de kan rette smed for bager i private boliger, og hvad ved jeg. Vold og tyverierhører i dagens Danmark til i småtingsafdelingen, så det bruger politiet slet ikke tid på. Et sammensurium af tiltag skal vise regeringens handlekraft, men de for det meste slag i luften, og kun til for mediernes skyld. For hvordan skal vi blive trygge når Mette kalder EU for gakgak, swinger med Trump, og sender vort militær til Mellemøsten. Nu får vi se om det kun er piloterne som skal have en lønforhøjelse på 13%, og om fagbevægelsen endnu engang skal forgylde sig selv på bekostning af de gamle, og nu også dagpengemodtagerne. Om få opstår det problem, at mange tusinde familier er uden eksistensgrundlag, da Flexicurity kun omfatter udvalgte. Hvor hurtigt det går kan vi ikke få at vide, men vi ved der venter en kæmperegning til os alle, og for de ældre og dem på dagpenge bliver den nærmest ubetalelig, selvom S siger det modsatte. Så at kalde udviklingen en succes i en tid, hvor Socialdemokratiet med de mange magtdemonstrationer efter 6 måneder stadig har svært ved at kravle over de 25%, er store ord.

Karsten Lundsby, Carsten Svendsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels østergård, Herdis Weins og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Ja! Helle Walther. Hvis socialdemokratiet vil føre blå/sort politik, bør de blå/sorte komme til. Det vigtige er ikke hvem der sidder i folketinget, men hvilken politik de vil føre.

Steen K Petersen, Alvin Jensen, Lasse Glavind, Niels østergård, Bjarne Andersen, Erik Winberg, Anders Reinholdt, Herdis Weins, Flemming Berger, erik pedersen, Jan Bisp Zarghami og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Succes, som hidtil har omkranset regeringen? Har de fjernet bare promiller af den fattigdom, som de 179 politikere har skabt? De er en social katastrofe, og dertil yderliggående højredrejet.

Steen K Petersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Ebbe Overbye, Egon Stich, Erik Winberg, Arne Albatros Olsen, Søren Fosberg, Susanne Kaspersen, Flemming Berger, Helene Kristensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Lasse Nielsen

Mikkel Zess, jeg synes ikke, at det er blå/sort politik, der bliver ført. Flere pædagoger per barn, CO2 reduktion på 70 pct, undskyldningen til Godhavnsdrengene, flere børnepenge til folk på starthjælp og kontanthjælp og afskaffelse af omprioriteringsbidraget på uddannelse. Det er da løfter, der er givet i valgkampen af et eller flere partier i rød blok. Intet af det er løfter fra blå blok. Det er da kun på udlændingeområdet, det er svært at se forskel på rød og blå. Så det er bestemt ikke hip som hap, hvem der sidder ved magten.

Når man cherry picker kan man få alt til at fremstå lyserødt.

Alvin Jensen, Lasse Glavind, Erik Winberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Den ramme der bliver aftalt mellem DA og FH bliver virkeligehed for de der ikke selv kan blive enige..

Og der bliver ikke flere penge til de på kontanthjælp da Soc.Dem ikke vil klippe de sidste bånd til fagbevægelsen ved at sørge for at man kan få flere penge på kontanthjælp end ved at gå på arbejde.

Søren Fosberg

Flere penge på kontanthjælp end ved at arbejde! Hvor har du det fra Niels?

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

@Søren Fosberg. En enlig forsørger over 30 år får 15.180kr brutto. En enlig forsørger med et fuldtidsjob til 130kr/t får 20.442brutto. Vedkommende i job har udgift til a-kasse, fagforening og et kort til offentligt transport. En bruttefforskel på 5262 før a-kasse, fagforening og transport. I HK kostet a-kasse og fagforening 937kr/md. Transport 1000kr/md. Når de to sidste poster regnet om til brutto, er forskellen mellem job og kontanthjælp ikke stor.

Ole Rasmussen

En folkepensionist får efter skat i 2020 7.400kroner udbetalt. Nu er vi jo ikke den 31 januar endnu, så hvem ved.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Helle Walther

MZ@ Hvis der var 90 mandater altid for socialistisk politik, men det er der ikke. Vi har, hvad du nok ved demokrati. Kald det hvilken farve du vil, men i min optik ,synes jeg fornuften råder hos nuværende regering, der har dygtig leder og dygtige ministre. Jeg var imod overvågning m.m. men har læst og hørt flere ting, som gør, at jeg har ændret syn på det.Enhedslisten har 7% af stemmerne, SF også, det kan man jo ikke lede et land på alene. De har kun indflydelse via S. R ligeså. I min verden bør flest mulige partier have indflydelse, det er en kunst at få til at lykkes. Nogen gange vinder de røde nogen gange de blå. Mette F kører brede forlig.
Og til OR@ Folkepensionister er fattige, hvis de ikke selv har sparet op. Og har de sparet op får de kun grundbeløb på 3900 efter skat. Her er der i den grad noget at rette op på.

Karsten Lundsby og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Trier-Mogensens analyser er og har altid været spindoktor-analyser. Han har aldrig rigtig interesseret sig for de konkrete resultater af de førte politikker ude blandt dem, der rammes af dem, men altid kun for det politiske spil. Derfor var han et dejligt ufarligt "rødt" alibiindslag i Radio Berlingskes (aka 24/syv) højreorienterede spabad og en ligeså ufarlig kommentator på socialliberale Information. De vellønnede abonnenter skal ikke forstyrres med foruroligende indsigt i forskellen på det politikerne siger, og det de gør, men grundlæggende bare bekræftes i, at det egentlig går økonomisi ret godt det lille kukur i Indre By og de tilstødende sogne.

@HW Tja. Du spurgte:"Vil man hellere have de blå tilbage?". Og jeg svarede " ja." Og så er den ikke længere! Dit magtsnak giver jeg intet for. Min kritik retter sig mest mod EL og SF, for at bringe jer monstre til magten, uden ganske alvorlige modydelser og garantier. Hvis I vil regere sammen med Venstre og DF så værsgo'. Venstrefløjen må definere sig selv og ikke gennem jer!

Eva Schwanenflügel

Gule veste og påskekyllinger i skøn forening; det er grangiveligt en kradsbørstig opskrift på en uspiselig ret for regeringen.

Kylle-Rylle sad på hylde..

Ole Rasmussen

@Helle Walter.
Iflg. min forskudsopgørelse 2020 er min folkepension, som gift, med pensionstillæg om måneden 9.995 kroner, som beskattes med 38%. Hertil kan lægges 500 kr. i ATP fra min tid som lønmodtager fra jeg forlod skolen i 1964 til 1981, hvor jeg blev selvstændig. ATP beskattes med 55%, så der er 244 kroner tilbage. Det er hvad jeg har at rutte med i en tid hvor der annonceres voldsomme stigninger af både skatter og afgifter. Af alle afgiftsstigninger skal svares 25% i moms. Min husleje i København var billig, 6.000 kroner/md. mod de 15 eller 20.000 det koster i nyt i dag, og tallene taler for sig selv. En plade Marabou koster 20 kroner MINDRE i Malmø end i Danmark, så køber man 10 plader er rejsen betalt, bare for at give et eksempel på leveomkostninger. I Frankrig med en sammenlignelig, måske bedre velfærd, er der 5,5% i moms på fødevarer, og huslejer og indkomtsbeskatning er væsentlig lavere. En indkomst på 9.995 er skattefri, men også her en voksende ulighed. Jeg har desværre været naiv, og investeret min opsparing i egen virksomhed, et fransk sarl., og jeg havde planlagt med, at hvis det ikke gik, så kunne jeg flytte et sted hen, hvor min folkepension havde værdi, som flere jeg kender har gjort. Beskatningsreglerne blev som følge af de danske opsparingsregler, som udskyder skatten, ændret i 2007, og kuldsejlede planerne for brugen af min folkepension. Havde jeg i 1981 vist dette, så havde i stedet nok valgt at forblive lønmodtager, hvor jeg i dag kunne læne mig tilbage med en fed arbejdsmarkedspension, betalt 2/3 af min arbejdsgiver, selvfølgelig under den forudsætning, at jeg ikke mistede mit job undervejs i livet. Da vi nåede 2000 gik det galt, og uden en fagforening, er der i det danske system ingen hjælp at hente. Men selv den livsvarige lønmodtager, med sygefravær, ferier og alverdens goder betalt, er ved at skride, den er dyr og uretfærdig for de som står udenfor, og de bliver flere og flere, som jeg skrev, så forudses det af eksperter, at mange tusinde danskere om ganske få år vil stå uden et reelt eksistensgrundlag. Derfor kan man spørge sig selv om opsparing i en arbejdsgiverbetalt arbejdsmarkedspension er vejen frem. En stor del af opsparingen havner i lommerne på pensionsselskaberne, som det altid sker, når nogen skal leve af andre folks penge. Jeg ved ikke, hvordan S vil finansiere al den velfærd de lover os, hvordan de vil trylle, men jeg venter spændt, for hvordan får man mere velfærd ved at fylde en statskasse op, som er hullet som en si? Og løfterne vil ingen ende tage, var det 15 milliarder det koster at tvangsfjerne flere osv.? Måske du kan anvise en opsparingsmodel, som kan sikre ens alderdom. I gamle dage krævede det en indtægt man kunne spare op af, som er den verden jeg er vokset op i, men den udhules ved at omfordele til gud og hvermand, lønstigninger øger inflationen, og at sætte pengene i banken er vist ikke længere en forretning. Så jeg kan ikke øjne en succes historie i horisonten.

Eva Schwanenflügel og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

NÅ, fik vist ikke svar