Interview
Læsetid: 6 min.

Tre ministre om drab: Vi har som samfund ikke gjort det godt nok

Rapporten ’Typer af drab i Danmark’, der udkommer i dag, har analyseret domme for drab mellem 2012 og 2017. Særligt partnerdrab og drab begået af psykisk syge fylder meget i statistikken. Vi har talt med tre af regeringens ministre om, hvad de vil gøre
Justitsminister Nick Hækkerup mener, at »det er dybt bekymrende«, at endnu en rapport finder, at knap hvert fjerde drab er et partnerdrab – primært begået mod kvinder.

Justitsminister Nick Hækkerup mener, at »det er dybt bekymrende«, at endnu en rapport finder, at knap hvert fjerde drab er et partnerdrab – primært begået mod kvinder.

Niels Christian Vilmann

Indland
30. januar 2020

Nick Hækkerup, justitsminister

– Hvad siger du til, at endnu en rapport finder, at knap hvert fjerde drab er et partnerdrab – primært begået mod kvinder?

»Det er dybt bekymrende. Det siger noget om det samfund, vi er: At styrkeforholdene mellem kønnene stadig er skæv, og at der er et stykke vej endnu til et samfund præget af ligestilling og ligeværd. På den måde er det et trist billede.«

– Kan vi nedbringe det høje antal partnerdrab?

»Det er et tal, vi skal og kan gøre noget ved. Vi ved jo, at der ofte i de her sager har været forudgående psykisk eller fysisk vold, og dermed er det jo noget, vi burde kunne forebygge. Selv om det er supersvært og kræver indsats på flere ministerområder.«

– Mange af de her drab bliver begået i hjemmet – gør det forebyggelsesopgaven sværere?

»Selvfølgelig er der en intimitet inden for hjemmets fire vægge, som kan være svær at overskride. Men der findes jo værktøjer, som blandt andet politiet kan tage i brug: risikovurderinger, overfaldsalarmer, henvisning til krisecentre og så videre. Det kræver dog, at vi får viden om, at der er noget galt. Og der er desværre nogle parforhold, hvor man som kvinde accepterer at blive behandlet på en måde, hvor man i stedet burde gå i tide.«

– Flere undersøgelser viser, at det farligste tidspunkt i en voldsramt kvindes liv er, når hun forlader sin mand. På den måde kan det jo være svært – og farligt?

»Ja, det er helt klart lettere sagt end gjort. Men jeg tror også, at nogle af de her kvinder bliver længere i forholdet, end de burde. Måske af loyalitet, måske af frygt, måske fordi der er børn. Og der skal vi jo som samfund sørge for at have de rette tilbud til dem.«

– Hvad vil du helt konkret gøre?

»Jeg har ikke initiativer på hånden, og bud på konkrete faglige greb må komme fra folk med forstand på det. Men som minister kan jeg skubbe på processen, og jeg kan sætte mig ned sammen med mine kolleger i social- og sundhedsministeriet og sørge for et øget fokus. Det gælder også de mange drab begået af psykisk syge, som jeg husker fra min tid som sundhedsminister. Og i forhold til partnerdrab og partnervold er det et emne, vi skal have på dagsordenen i de kommende forhandlinger om en ny flerårig aftale for politi og anklagemyndighed.«

– Andre lande har lavet handlingsplaner for at nedbringe drab – blandt andet partnerdrab. Skal vi også have det i Danmark?

»Ja, det tror jeg faktisk, at vi skal. Det bliver i hvert fald et tema i forbindelse med de førnævnte forhandlinger.«

Magnus Heunicke, sundhedsminister

– 24 procent af de gerningsmænd, som har modtaget en dom for drab mellem 2012 og 2017, var psykisk syge. Hvad tænker du om det?

»Det er et meget højt tal, som viser, at der er noget, vi som samfund ikke har gjort godt nok. Det er vigtigt at understrege, at mennesker med psykiske lidelser, der begår kriminalitet og drab, er et mindretal. Men det ændrer ikke på, at hver eneste sag er dybt, dybt tragisk.«

– Flere undersøgelser har de senere år konkluderet, at halvdelen af de her drab kunne være undgået med den rette behandling. Hvad siger du til det?

»Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan forebygge nogle af de her drab med bedre behandling. De her høje tal er et resultat af en nødlidende psykiatri, som er presset på akutpladser, sengepladser og medarbejdere.«

– Der er afsat 600 millioner på finansloven til psykiatrien. Men eksperter og organisationer siger, at der skal mere til?

»Det skal der også. De 600 millioner skal ses sammen med den økonomiaftale, vi har lavet med regionerne, som også løfter området. Men vi skal fortsætte det løft. Og det skulle gerne munde ud i en tiårig plan for psykiatrien, hvor vi blandt andet styrker den tidlige opsporing, nedbringer antallet af genindlæggelser og brugen af tvang. Det skal helst være et bredt politisk forlig, så det kan overleve flere folketingsvalg.«

– Rapporten viser også, at ofrene primært er familiemedlemmer og personale. Hvad tænker du om det?

»Det er en ufattelig tragedie, når det her går ud over ens kære eller mennesker, der passer deres arbejde. Og vi må være ærlige og sige, at der har været masser af rapporter, eksperter, pårørende og patientforeninger, som virkelig har råbt højt de senere år. Så det her handler primært om økonomi.«

– Kunne man forestille sig en tværministeriel handlingsplan for at nedbringe drab i Danmark?

»Vi arbejder allerede tæt sammen om det her fra regeringens side, men det, jeg primært forventer kan være med til at reducere antallet af drab, er en tiårsplan for psykiatrien.«

– Jeg har i forbindelse med denne artikel talt med Nana Martine, søster til Nicklas, som slog sin far ihjel i en psykose, da han var 18 år. Først da han fik en dom til behandling, fik han den hjælp, familien havde kæmpet for. Hvad tænker du om det?

»Det er et trist eksempel på, at den kriminalitet, der bliver begået af psykisk syge, ofte er et råb om hjælp. Og derfor er det en bunden opgave for regeringen at ændre på den grundlæggende uretfærdighed, at man skelner mellem somatisk og psykisk sygdom, hvor psykisk sygdom ofte kommer i sidste række.«

Astrid Krag, socialminister

– Det er den anden undersøgelse inden for et halvt år, der viser, at hvert fjerde drab i Danmark er et partnerdrab. Hvad tænker du om det?

»Det er jo en statistik, som skærer i hjertet, og som viser, at alt for mange kvinder betaler den højeste pris for at vælge en forkert partner. Det viser også, at vi som samfund må tage det her alvorligt og hjælpe kvinder i risiko langt tidligere. Vi har allerede taget hul på det i den seneste finanslovsaftale, hvor vi styrker kapaciteten på krisecentrene og den ambulante voldsindsats. For det kommer jo sjældent ud af det blå, når det ender så voldsomt som partnerdrab.«

– Kan det her tal bringes ned?

»Vi skal som samfund have som mål at nedbringe det her tal. Vi har taget et vigtigt skridt ved at kriminalisere psykisk vold. Med lovgivningen slår vi fast, at vold ikke bare er at blive slået, men også trusler og kontrol. Men vi ved, at der er særligt høj risiko, når man bryder ud af sådan et forhold. Så kvinderne skal have hjælp til at håndtere det – også ved ambulant behandling, hvis de ikke kan se sig selv på et krisecenter.«

– Undersøgelsen viser, at i 37 procent af sagerne har gerningsmanden og ofret børn sammen – skal der være en særlig indsats for disse børn?

»Vi skal i høj grad passe bedst muligt på børnene i de sager, hvor det er endt så galt. Og der er indført en regel i vores forældreansvarslovgivning i forhold til, om man kan bevare forældremyndigheden, når man er dømt for manddrab. Men generelt skal vi have meget større opmærksomhed på at spotte vold i hjemmet og sørge for at hjælpe børnene.«

– Flere eksperter siger, at der er brug for en tværministeriel handlingsplan mod drab – måske særskilt kvindedrab. Skal vi have det?

»Jeg er meget optaget af at gøre det bedre, og der er ingen tvivl om, at arbejdet går på tværs af ministerierne. Men en decideret handlingsplan er for tidligt at sige.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Er det ikke den sædvanlige omgang uld i mund fra de tre ministre?
En egentlig handleplan kommer nok først på tale, efter Arne opnår sin tidlige folkepension.
Eller rettere sagt - HVIS.
Det virker som om alt andet er lagt i mølposen, med undtagelse af udlændingepolitik, naturligvis..

Mogens Holme, Mikkel Zess, Carsten Mortensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor ikke bruge undersøgelsen positiv og forlange bedre forhold og hjælp til psykisk syge .
Fx. opret flere sengepladser, så lægerne slipper for at skulle vælge mellem hvem der har mest brug for sengen.

Mogens Holme, Hans Larsen, Mikkel Zess, Carsten Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Til gengæld har vi fået en masse overvågning samt tiltag mod terror, som vi jo har en masse af ☺

Mikkel Zess, Jørgen Wassmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, og UNDSKYLDNINGER.
Bare ikke lige for det ged fru Bigmother selv lavede som beskæftigelsesminister..

Mogens Holme, Mikkel Zess og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
Jørgen Wassmann

GRUNDlæggende kræver det en ændring til problematikken i samfundet.

Jeg bor i Annebergparken - det tidligere Sindsygehospital Nykøbing Sjælland.
Bygget i 1915 havde det ALT det (på det tidspunkt) mest moderne til den bedste pleje af mennesker, der havde ondt i sindet. Inklusive kirke, kapel og gravplads.
Men sådan var samfundet - de utilpassede blev meldt ud af samfundet, og placeret sådanne steder.

Så ændrede samfundet sig, og alle skulle inkluderes. De seneste var børnene, alle skal tage del i både arbejdet bag - og frugterne af - velfærden.

Sådan er det så HELLER ikke længere.
Spørgsmålet er svært at svare entydigt på, komplekst og omfattende.