Læsetid: 5 min.

Uddannelsesfolk: At ændre på karakterskalaen dæmper ikke karakterræset

Politikerne vil ændre karakterskalaen for at lægge en dæmper på nulfejlskulturen og karakterræset. Uddannelseseksperter og kilder i uddannelsessystemet mener dog, der skal mere til end at ændre et par tal på skalaen, hvis der skal gøres op med ræset
Der er meget at kritisere 7-skalaen for, mener eksperter og andre aktører på uddannelsesområdet. Men man kan ikke komme problemerne med nulfejlskultur og præstationspres til livs bare ved at ændre skalaen – der skal mere til, siger de.

Der er meget at kritisere 7-skalaen for, mener eksperter og andre aktører på uddannelsesområdet. Men man kan ikke komme problemerne med nulfejlskultur og præstationspres til livs bare ved at ændre skalaen – der skal mere til, siger de.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

13. januar 2020

SF vil med en ny karakterskala gøre op med stress og nulfejlskultur. Helt konkret foreslår regeringens støtteparti at afskaffe karakteren -3 og lave flere middelkarakterer i den nuværende 7-skala.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Venstre er åbne for, at der skal gøres noget ved den nuværende karakterskala for at gøre op med nulfejlskultur.

Men karakterræs og nulfejlskultur skyldes ikke 7-skalaen, mener eksperter og kilder i uddannelsesverdenen. En af dem er Lars Qvortrup, der er professor i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet.

»Det overdrevne fokus på karakterer er ikke 7-skalaens skyld. Det skyldes et mangeårigt uddannelsespolitisk fokus på, at det danske samfund kun kan klare sig i konkurrencen, hvis vi tager lange universitetsuddannelser. Den idé er jo droppet igen, men den lever alligevel videre i folks opfattelse af uddannelse: Det er finere at læse til psykolog med et højt karaktergennemsnit end at blive murer,« siger Lars Qvortrup.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lærke Rose
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
Lærke Rose, Kurt Nielsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Karaterer i undervisningssytemet er et af konkurrencestatens vigtigste instrumenter.
Karaterer gør mange til rene flittig-Liser i gymnasiet.

Lasse Glavind

Hallo - de der "uddannelsesfolk" er de samme personer, som har været med til at indføre det her regime. Det kan vel undre - selv en journalist - at de selv er begejstrede for deres eget "karakter- og præstationskulturbarn".

Bent Nørgaard

"Huen". Den er i dag husstandsomdelt. Det er ikke det kunststof værd, som den er lavet af. Det er hverken konkurrencestat eller præstationsangst, der er problemet. Gymnasiet er i dag en masseuddannelsinstituon, hvor ALLE, som søger ind, kommer ind. Det hedder sig at man skal have mindst 02 i dansk og matematik. Men bare roligt, man kan ment komme ind med rene 00 og det der er mindre. Så skal man godt nok til en samtale, med det er rent bluff. Det kan man bla. pga. taxameteret. Man smider ikke en ansøger, penge, ud. Og alle består? Pengene ligger i de beståede elever. Så man behøver ikke gætte på det faglige niveau. Det er lodret faldende. Tiende klasse, lidt udvidet på A niveau.

Der har været givet karakterer i gymnasium lige så længe, der har eksisteret. Men det faglige niveau har aldrig været lavere, og antallet af gymnasieelever har aldrig været større (der er sikkert en sammenhæng).

Hvis man ikke kan gå på gymnasium uden at føle sig stresset og have psykiske problemer, så er det ikke gymnasiets skyld. Så er man havnet det forkerte sted i uddannelsessystemet.

Jacob Nielsen

Den nuværende karakterskala har været noget juks fra starten. Alene det at man har lavet bundkarakteren minus 3 fortæller at man har studerende og elever der åbenbart er blevet dummere igennem undervisningsforløbet, end de var før de startede. Hvilket jo er meningsløst.

Man skulle have enten fastholdt den tidligere 13 skala, som jo trods alt virkede, eller hvis det var altafgørende at få en international skala, så taget springet til bogstavsskalaen, som den nuværende alligevel er skaleret efter.