Baggrund
Læsetid: 5 min.

Uddannelsesfolk: At ændre på karakterskalaen dæmper ikke karakterræset

Politikerne vil ændre karakterskalaen for at lægge en dæmper på nulfejlskulturen og karakterræset. Uddannelseseksperter og kilder i uddannelsessystemet mener dog, der skal mere til end at ændre et par tal på skalaen, hvis der skal gøres op med ræset
Der er meget at kritisere 7-skalaen for, mener eksperter og andre aktører på uddannelsesområdet. Men man kan ikke komme problemerne med nulfejlskultur og præstationspres til livs bare ved at ændre skalaen – der skal mere til, siger de.

Der er meget at kritisere 7-skalaen for, mener eksperter og andre aktører på uddannelsesområdet. Men man kan ikke komme problemerne med nulfejlskultur og præstationspres til livs bare ved at ændre skalaen – der skal mere til, siger de.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Indland
13. januar 2020

SF vil med en ny karakterskala gøre op med stress og nulfejlskultur. Helt konkret foreslår regeringens støtteparti at afskaffe karakteren -3 og lave flere middelkarakterer i den nuværende 7-skala.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Venstre er åbne for, at der skal gøres noget ved den nuværende karakterskala for at gøre op med nulfejlskultur.

Men karakterræs og nulfejlskultur skyldes ikke 7-skalaen, mener eksperter og kilder i uddannelsesverdenen. En af dem er Lars Qvortrup, der er professor i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet.

»Det overdrevne fokus på karakterer er ikke 7-skalaens skyld. Det skyldes et mangeårigt uddannelsespolitisk fokus på, at det danske samfund kun kan klare sig i konkurrencen, hvis vi tager lange universitetsuddannelser. Den idé er jo droppet igen, men den lever alligevel videre i folks opfattelse af uddannelse: Det er finere at læse til psykolog med et højt karaktergennemsnit end at blive murer,« siger Lars Qvortrup.

Lars Bluhme, der er rektor på Odder Gymnasium, hvor alle klasser i dag er karakterfri bortset fra standpunkts- og årskarakterer, er enig i, at karakterræset handler mere om kultur og uddannelsespolitik end om 7-skalaen.

»Vores elever er konkurrencestatssoldater. De har afkodet, hvad de voksne har sagt i mange år: At de skal præstere bedst muligt for at klare sig i konkurrencen. Derfor er det også hyklerisk at spørge, hvorfor de går så meget op i karakterer. For de har ikke fået andet at vide,« mener han.

Han tror dog alligevel, at en ændring af karakterskalaen vil kunne gøre en forskel for eleverne. Men det er karakterfri undervisning, som virkelig ville gøre en forskel, mener rektoren. 

»Det, som virkelig rykker, er, når man får delt præstations- og læringsrummet op i to. For hvis eleverne får fornemmelsen af, at de hele tiden bliver bedømt, så klapper mange i, og så får man altså en meget skidt læringssituation,« siger Lars Bluhme og tilføjer, at flere gymnasier heldigvis er på vej i retning af færre karakterer.

Martin Mejlgaard, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, mener også, at mængden af karakterer og karakterfri perioder har større betydning for elevernes trivsel end selve karakterskalaen.

»Hvis politikerne virkelig vil lette på præstationspresset blandt de unge, så bør de også se på optagelsessystemet til de videregående uddannelser samt sikre mere karakterfrihed i gymnasiet,« siger Martin Mejlgaard.

SF foreslog i sidste uge at lave et karakterloft på 10 ved optag til de videregående uddannelser. De uddannelser, som har et adgangskrav på 10 og derover, skal modsat de andre uddannelser afholde optagelsesprøver.

Og dét er til gengæld et forslag, der vil mindske karakterræset, mener Martin Mejlgaard. Det bør dog kombineres med et større kvote 2-optag, hvor der lægges vægt på erfaring og motivation frem for karakterer, mener han. Derudover bør optagelsesprøverne suppleres af optagelsessamtaler.

»Det er et spændende forslag, men vi bør ikke udelukkende fokusere på uddannelser med et højt snit. Alle uddannelser burde have større optag fra kvote 2, som i sig selv dæmper karakterræset, og mere fokus på optagelsessamtaler, som viser, hvor motiveret man er,« mener formanden for gymnasieeleverne.

Karakterinflation

Et af kritikpunkterne ved 7-skalaen har været karakterinflation. En evaluering af karakterskalaen fra 2018 viste, at især gymnasierne og de videregående uddannelser giver langt flere 12-taller end beregnet.

Når karaktererne er stigende, så kan det ifølge Camilla Thorgaard, der er områdechef på Danmarks Evalueringsinstitut, skyldes, at eleverne stræber mere efter at få 10 og 12, fordi de ikke ser 7-tallet som en særlig god karakter. Og karakterer betyder så meget for de unge, at bedømmerne også lader tvivlen komme de studerende til gode, hvis de ligger på vippen, ved at give dem den højeste karakter, forklarer evalueringschefen. Den tidligere 13-skala, som blev brugt indtil 2006, havde dog også en tendens til karakterinflation, påpeger hun.

Luise Mandrup Andersen, der er studie- og karrierevejleder på Antropologi på Københavns Universitet kan godt genkende tendensen til, at de studerende ikke ser 7 som en god karakter. Derfor tror hun, det kunne hjælpe nogle studerende, at der kom flere middelkarakterer.

»Mange af de studerende får et chok, når de starter på universitetet og får 4 eller 7, og nogle af dem tror fejlagtigt, at de så slet ikke egner sig til studiet,« siger Luise Mandrup Andersen, der i 2017 var en af initiativtagerne til at gøre 1. semester på antropologistudiet karakterfrit.

Karakterfriheden har ud over højere trivsel betydet, at frafaldet på studiet er mindsket, forklarer Luise Mandrup Andersen.

Fejlfinding

Én ting er karekterræs, men underviserne er især kritiske over for 7-skalaens betydning for indlæringen, viser evalueringen fra 2018. Skalaens trin handler nemlig især om fejl og mangler i elevernes præstationer. 40-50 procent af underviserne, der deltog i evalueringen, var enige i, at 7-skalaen har for stort fokus på fejl, forklarer Camilla Thorgaard.

»Der er elever, der tænker strategisk i, hvad man skal gøre og ikke skal gøre for at få en høj karakter, derfor er det også pædagogisk problematisk for mange bedømmere, at karakterskalaen fokuserer på mangler, frem for hvad eleverne egentlig kan,« siger Camilla Thorgaard.

Lars Qvortrup er også kritisk over for fejltænkningen bag de forskellige karakterer i 7-skalaen.

»Den måde at vurdere elever og studerende er helt ved siden af kravet om, at vi skal være mere kreative, innovative og problemløsende. Så man burde begynde med at lave vurderingskriterierne om,« siger Lars Qvortrup, der dog mener, at det bør være op til eksperter og ikke politikere at lave ændringer i karakterskalaen.

Peter Allerup, der er professor emeritus i uddannelsesstatistik på Aarhus Universitet, mener også, at karakterskalaen skyder helt forbi de såkaldte fælles mål i folkeskolen, som fokuserer langt mere på kompetencer, færdigheder og viden.

»Det har meget lidt at gøre med at tælle fejl. Derfor burde der også være en debat om, hvorvidt de mål vi har for læringen i skolen egentlig passer sammen med karakterskalaens kriterier. Det gør de ikke, for princippet om at tælle fejl er helt dødt i forhold til kompetencetænkning,« siger Peter Allerup.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er positiv over for SF’s forslag om at ændre karakterskalaen. Hun mener dog, at man skal passe på med at lave hurtige løsninger. Derfor vil hun gerne have input fra uddannelsesinstitutioner, studerende og eksperter.

»Men jeg vil gerne have, at den her diskussion også kommer til at hænge sammen med diskussionen af, at vi skal have et nyt optagelsessystem, så vi ikke laver to meget centrale ændringer af vores uddannelsessystem afkoblet fra hinanden,« siger Ane Halsboe-Jørgensen til DR.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Karaterer i undervisningssytemet er et af konkurrencestatens vigtigste instrumenter.
Karaterer gør mange til rene flittig-Liser i gymnasiet.

Lasse Glavind

Hallo - de der "uddannelsesfolk" er de samme personer, som har været med til at indføre det her regime. Det kan vel undre - selv en journalist - at de selv er begejstrede for deres eget "karakter- og præstationskulturbarn".

Bent Nørgaard

"Huen". Den er i dag husstandsomdelt. Det er ikke det kunststof værd, som den er lavet af. Det er hverken konkurrencestat eller præstationsangst, der er problemet. Gymnasiet er i dag en masseuddannelsinstituon, hvor ALLE, som søger ind, kommer ind. Det hedder sig at man skal have mindst 02 i dansk og matematik. Men bare roligt, man kan ment komme ind med rene 00 og det der er mindre. Så skal man godt nok til en samtale, med det er rent bluff. Det kan man bla. pga. taxameteret. Man smider ikke en ansøger, penge, ud. Og alle består? Pengene ligger i de beståede elever. Så man behøver ikke gætte på det faglige niveau. Det er lodret faldende. Tiende klasse, lidt udvidet på A niveau.

Der har været givet karakterer i gymnasium lige så længe, der har eksisteret. Men det faglige niveau har aldrig været lavere, og antallet af gymnasieelever har aldrig været større (der er sikkert en sammenhæng).

Hvis man ikke kan gå på gymnasium uden at føle sig stresset og have psykiske problemer, så er det ikke gymnasiets skyld. Så er man havnet det forkerte sted i uddannelsessystemet.

Jacob Nielsen

Den nuværende karakterskala har været noget juks fra starten. Alene det at man har lavet bundkarakteren minus 3 fortæller at man har studerende og elever der åbenbart er blevet dummere igennem undervisningsforløbet, end de var før de startede. Hvilket jo er meningsløst.

Man skulle have enten fastholdt den tidligere 13 skala, som jo trods alt virkede, eller hvis det var altafgørende at få en international skala, så taget springet til bogstavsskalaen, som den nuværende alligevel er skaleret efter.