Nyhed
Læsetid: 6 min.

Udeladt i vejledning: Livsfarligt politigreb må kun bruges i sekunder

Et magtmiddel, som politiet må anvende for at berolige udlændinge under tvangsudsendelser med fly, må kun være »sekunder varende«. Det har en læge vurderet over for Rigspolitiet, men oplysningen er ikke med i vejledningen til betjente. Rigspolitiet bør præcisere vejledningen, siger kritikere
Indland
2. januar 2020

Hvor lang tid er ’kortvarigt’?

Efter omstændighederne kan svaret på dét være forskellen på liv eller død. I hvert fald når det drejer sig om et omstridt magtmiddel, som politiet anvender over for udlændinge, der sætter sig til modværge, når de skal tvangsudsendes med fly. Kort fortalt går magtmidlet ud på, at hovedet på den urolige udlænding bøjes fremover og trykkes ned mod brystet.

Men en aktindsigt viser nu, at Rigspolitiet har udeladt en vigtig detalje fra den vejledning, som gælder for politiet, når danske betjente skal tvangsudsende udlændinge med fly: Nemlig en læges præcisering af, hvor længe magtmidlet må anvendes.

Rigspolitiet har bedt en læge om at vurdere det føromtalte magtmiddel. I foråret 2018 har lægen på Politiskolen fået demonstreret en situation, hvor »personen sidder ned, for eksempel i et flysæde. Politi tager fast greb på toppen af hovedet/panden og trykker hovedet ned mod brystet«, som lægen beskriver det.

Ifølge en aktindsigt fra Rigspolitiet skulle lægen vurdere, »hvorvidt grebet kan forhindre personen i at få luft, altså forårsage obstruktion af luftvejene«.

Lægens konklusion er følgende: »Grebet er kortvarigt, dvs. sekunder varende og slippes så snart personen ophører med råb og spyt.« (Informations fremhævelse, red.)

Og: »Såfremt grebet som beskrevet fastholdes kortvarigt og slippes, når personen ophører med råb og spyt er min vurdering, at det ikke vil give anledning til luftvejsproblematikker.«

I Rigspolitiets ’Vejledning om ledsagede udsendelser med fly’, som er revideret efter lægevurderingen, bruges dog kun ordet »kortvarigt«. Tilføjelsen »dvs. sekunder varende« er ikke nævnt:

»Denne form for magtanvendelse skal kun anvendes kortvarigt,« hedder det i den reviderede vejledning, der beskriver magtmidlet med disse ord:

»Såfremt udlændingen ikke kan beroliges ved talens magt, kan det blandt andet af sikkerheds- og ordensmæssige hensyn være nødvendigt at anvende magt ved at presse udlændingens hoved ned mod brystet.«

At præciseringen »dvs. sekunder varende« er udeladt fra vejledningen, bliver kritiseret af jurist Claus Juul fra Amnesty International.

»Hvor ’sekunder’ er en ret præcis beskrivelse, som i hvert fald efter almindeligt sprogbrug må betyde, at man ikke må holde personer fikseret på denne måde i et tidsrum, der nærmer sig ét minut, så er betydningen af ’kortvarig’ betydeligt mere upræcis,« siger han.

»Det bør derfor afklares nærmere, hvad den erklærende lægelige ekspert har ment med ’sekunder’. Hvis lægen rent faktisk har ment ’sekunder’ som i ’nogle få sekunder’, så er tilføjelsen til beskrivelsen af politiets magtmidler i vejledningen ikke bare upræcis. Så er den forkert og dermed også farlig. I givet fald bør beskrivelsen ændres.«

Fraråder brug af grebet

Overlæge Jens Modvig er leder af den sundhedsfaglige afdeling i DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Han forklarer risiciene ved magtmidlet sådan:

»Det her greb kan fremkalde positionel asfyxi – altså positionsbetinget nedsat iltforsyning til hjernen. Grebet kan afklemme både luftvejene og blodforsyningen til hjernen og dermed reducere adgangen til ilt. Derfor er det et potentielt livsfarligt greb, hvis brug bør frarådes,« siger han og tilføjer, at der derudover er en øget risiko for personer, som måtte have indtaget psykofarmaka – enten på egen hånd eller som lægeordineret beroligende middel i forbindelse med deportationen.

»Og den information er ikke altid tilgængelig for de personer, som udfører grebet,« siger Jens Modvig.

Som beskrevet i Information blev en algerisk mand i november 2017 bevidstløs under en tvangsudsendelse fra Københavns Lufthavn og døde to dage senere. Inden flyet kom i luften fra Københavns Lufthavn i Kastrup, havde manden fået vredet sig rundt på sin højre side, så han lå ind mellem de to betjente, der fulgte med på rejsen.

En af betjentene flyttede til et sæde foran, hvor han brugte sine kræfter og sin vægt på at trykke algerierens ryg ned. En medpassager på stolerækken foran algerieren beskrev ham senere som »nærmest klappet sammen«. Rigspolitiet oplyser på mail, at det »ikke fremgår af politirapporterne i sagen«, at det pågældende greb blev anvendt i forbindelse med udsendelsen af den algeriske mand i 2017.

Bør kun vare få sekunder

Information har spurgt Rigspolitiet, hvorfor præciseringen med »dvs. sekunder varende« ikke er medtaget i vejledningen. I en mail svarer Rigspolitiet blandt andet, at »Rigspolitiet har i forhold til det konkrete afsnit benyttet ordlyden fra den udtalende læges vurdering«.

Det er Claus Juul ikke enig i.

»Det fremgår jo, at den læge, som har foretaget en vurdering af det anvendte greb – efter ordlyden – har baseret sin vurdering af magtanvendelsens farlighed på en forudsætning om, at grebet kun anvendes i nogle sekunder. Men den reviderede vejledning skriver alene, at indgrebet kun må anvendes kortvarigt,« siger han.

Overlæge Jens Modvig mener endda, at ’sekunder varende’ er for upræcist:

»Det er ikke tilstrækkeligt, at der sættes en tidsbegrænsning, som lyder på ’sekunder varende’ i forhold til grebets anvendelse. De sekunder kan jo reelt svare til 59 sekunder. Formuleringen er derfor for upræcis og ikke tilstrækkelig i forhold til at beskytte mod alvorlige konsekvenser,« siger han og henviser til, at der i træningsmanualen fra 2006 om magtanvendelse for det engelske fængselspersonale specifikt advares mod risikoen for positionel asfyxi i forbindelse med magtanvendelser.

Samme holdning har overlæge Ole Hilberg, formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab.

»Jeg mener, at der skal stå ’få sekunder’ i vejledningen. Alt efter sammenhængen kan ’kortvarigt’ jo være alt lige fra få sekunder til måske flere timer, afhængig af hvordan man opfatter det,« siger han.

Ole Hilberg forstår ikke meningen med grebet, og han tvivler også på effektiviteten.

»Fornemmelsen af at blive kvalt er meget ubehagelig og får næppe en person til at blive mindre urolig,« siger han og peger på, at hvis der er tale om tykke personer eller personer med kort hals, så er risiciene større.

»Det er jo ikke meningen, at man skal kvæle folk,« som Ole Hilberg udtrykker det.

En sproglig vurdering

Information har også bedt Eva Skafte Jensen, der er seniorforsker i dansk sprog hos Dansk Sprognævn, om at vurdere de to udsagn, henholdsvis »Grebet er kortvarigt, dvs. sekunder varende« og »Denne form for magtanvendelse skal kun anvendes kortvarigt«. Hvad er forskellen?

»Det er bekymrende, at det ikke præciseres i vejledningen, hvad kortvarigt betyder. ’Kortvarigt’ kan i forskellige sammenhænge være alt muligt lige fra få minutter til flere timer. Man kan for eksempel tale om, at en patient på et psykiatrisk hospital fikseres kortvarigt, selv om det varer flere timer. Rent sprogligt peger ordet ’kortvarigt’ ikke i sig selv på, hvor lang tid noget varer, så det bør præciseres,« siger Eva Skafte Jensen.

»Især når der er tale om noget, som åbenbart kan give store helbredsproblemer.«

Rigspolitiet er blevet forelagt kritikken af vejledningens ordvalg, og presseafdelingen har svaret i en mail:

»Den lægefaglige vurdering blev udarbejdet efter henvendelse fra Ombudsmanden vedrørende en konkret udsendelse. Af vurderingen fremgår det, at grebet ikke vil medføre obstruktion af luftvejene, og at såfremt grebet fastholdes ’kortvarigt’, er det lægens vurdering, at grebet ikke vil give anledning til luftvejsproblematikker. Det er på den baggrund skrevet ind i politiets vejledning, at grebet kun må anvendes ’kortvarigt’ og skal slippes, når personen ophører med råb og spyt.«

Mailen fra Rigspolitiet tilføjer, at det samtidig fremgår af vejledningen, »at politipersonalet ved enhver magtanvendelse skal foretage en politifaglig vurdering af den pågældende udlændings fysiske tilstand og afstemme magtanvendelsen i forhold hertil. Politiet skal særligt være opmærksomme på, at overvægtige eller svagelige personer i nogle tilfælde hurtigere kan hindres i den fri vejrtrækning, for eksempel ved foroverbøjning af hovedet i flyet. Det er også udtrykkeligt anført i vejledningen, at politipersonalet først skal forsøge at dæmpe udlændingen med talens magt, og at udlændingen skal oplyses om, at magtanvendelsen afbrydes, når udlændingen falder til ro.«

Dødsårsagen for den algeriske mand, der døde i november 2017, antages at være »excited delir«. Det er en tilstand, der kan medføre dødsfald hos personer, som har været voldsomt hyperaktive, og som bliver fikseret/fastholdt og derefter får hjertestop, hvis årsag ikke er fuldt klarlagt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Hvorfor medicinerer politiet ikke urolige udsendte?

Minna Rasmussen

Jeg håber ikke, at denne udførlige vejledning i drab falder i forkerte hænder ...

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Maj-Britt Kent Hansen, Jens Erik Starup og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

… og denne myndighedsudøvelse foregår her til lands!

Hvad er det dog for et system og samfund, der tillader dette?

Peter Gløde, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Det er et meget vanskeligt problem. Et land - Danmark - skal/bør kunne bestemme hvem der opholder sig i landet. Ellers er det ikke et land. Hvis nogen nægter at forlade landet hvordan skal man så tvinge dem til at gøre det. En eller anden form for tvang er nødvendig.
Det skal selvføfgelig ikke slå folk ihjel eller beskadige dem, men det er virkeligt svært at finde en balance.

Bent Nørgaard

Man må ikke hoppe ud over kanten på altanen, da man kan dø af det. Det står der heller ikke i vejledning, når altanener bygget færdig! Hvad er det for et fomyndersamfund vi er på vej imod?

Eva Schwanenflügel

At det overhovedet er tilladt at (mis)bruge et så halsbrækkende greb i et (?) retssamfund, er i sig selv et mysterium.
Hvordan lægeløftet overholdes, er vitterligt til diskussion hér.
"First, do no harm".

Bent Nørgaard

Man må ikke hoppe ud over kanten på altanen, da man kan dø af det. Det står der heller ikke i vejledning, når altanener bygget færdig! Hvad er det for et fomyndersamfund vi er på vej imod?

Eva Schwanenflügel

Kære Bent Nørgaard,
Nu har jeg funderet over din historie om altanen i et stykke tid, men intet falder mig ind hvad angår forståelse for allegorien..
Jeg bliver nødt til at vide hvad du mener?