Interview
Læsetid: 4 min.

Ung psykisk handicappet: »Vi er lige så meget Danmarks fremtid som alle andre«

Angelica Hartung på 23 år har fået diagnosen skizofreni med borderlinetendenser. Hun er en af de mange unge med psykisk eller fysisk handicap i Danmark, som ikke har fået en uddannelse, og som er på kontanthjælp
Næsten hver tredje unge med psykisk eller fysisk handicap er på kontanthjælp, mens kun fire ud af ti er i uddannelse eller job. Angelica hartung er en af dem.

Næsten hver tredje unge med psykisk eller fysisk handicap er på kontanthjælp, mens kun fire ud af ti er i uddannelse eller job. Angelica hartung er en af dem.

Michael Drost-Hansen

Indland
14. januar 2020

Angelica Hartung har hørt stemmer, siden hun var barn.

Men det var først, da hun flyttede hjemmefra midt i gymnasietiden, at hun for alvor kunne mærke, at hun havde det rigtig dårligt.

Op til da havde hun boet sammen med sin mor, der havde været svært syg i mange år, hvilket betød, at Angelica Hartung nogle gange skulle tage sig af hende.

»Da jeg flyttede hjemmefra fik jeg lov at mærke mig selv og skulle ikke hele tiden tage hensyn til min mor, om hun fik mad og ikke slog sig. Men da jeg sad der alene på 31 kvadratmeter og passede mig selv, begyndte jeg også at mærke, at der var noget, der ikke var normalt,« fortæller Angelica Hartung.

Samtidig var det hårdt at gå i 2.g. Angelica Hartung klarede sig godt og var aktiv i studenterpolitik, fortæller hun, men samtidig oplevede hun ikke, at gymnasiet forstod, hvor svært hun havde det psykisk, for hun havde endnu ikke fået en diagnose – den fik hun først senere.

Efter en traumatisk oplevelse i sommerferien brændte det hele sammen for hende.

»Stemmerne blev voldsommere, og jeg blev ufattelig psykotisk,« fortæller Angelica Hartung, der blev indlagt efter et selvmordsforsøg i sensommeren, da hun var begyndt i 3.g. Hun var indlagt i 14 dage i  begyndelsen af studieåret og blev derefter tilknyttet børne-og ungepsykiatrisk akutteam, hvor hun gik til behandling to gange om ugen.

På gymnasiet oplevede hun efter indlæggelsen mere forståelse på sin situation, og hun fik lavet en aftale om at få et ekstra år til at færdiggøre 3.g. Hun kom med lægeerklæringer for indlæggelse og behandlingsforløb og regnede egentlig med, at alt var, som det skulle være.

Men en dag bad skolens ansatte hende om frivilligt at melde sig ud af gymnasiet, siger hun, og Angelica Hartungs oplevelse var, at skolen mente, at den ikke kunne have en psykisk syg gående. Information har kontaktet gymnasiet, der ikke kan udtale sig om udmeldingsårsagen, da det er en personsag.

Angelica Hartung gjorde som skolen bad hende om, men beskeden slog hårdt.

»Jeg følte mig som en skamplet på samfundet og var utrolig frustreret. Jeg havde et godt socialt liv på gymnasiet, men pludselig følte jeg ikke, at jeg hørte til nogen steder,« fortæller hun.

Efter udmeldelsen fra gymnasiet kom Angelica Hartung på uddannelseshjælp og senere i praktik på et plejehjem. Der kom ro på igen, og i 2016 begyndte hun på HF, men måtte året efter droppe ud efter endnu en indlæggelse, hvor hun fik diagnosen skizofreni med borderlinetendenser.

Siden har hun været på kontanthjælp for unge, og dermed er hun blevet en del af den triste uddannelsesstatistik for unge med handicap, da skizofreni sammen med andre psykistriske diagnoser hører til blandt de psykiske handicap. Ifølge Socialpolitisk Redegørelse fra 2020 er 60 procent af de 19-20-årige med handicap hverken i uddannelse eller arbejde, og uddannelsesniveauet blandt især psykisk handicappede er faldet, viser en tidligere undersøgelse. Samtidig viser Socialpolitisk Redegørelse, at 30 procent af de unge med handicap er på kontanthjælp.

Mere åbenhed

Hvis unge med alvorlige psykiatriske lidelser skal have en chance for at få en ungdomsuddannelse, så skal uddannelsessystemet tage nogle flere hensyn, men på en måde, hvor der også stilles krav, mener Angelica Hartung.

»Når der kommer en teenager med borderline og skizofreni, så skal skolerne tage hensyn, men de skal ikke pakke os ind i puder og hoppeborge. Der skal måske tages nogle andre ressourcer i brug til ekstraundervisning, hjælp til at tage noter eller en hjælpelærer,« mener Angelica Hartung, der holder foredrag om psykisk sygdom for En af os-initiativet og sidder i patient-pårørende-rådet på det lokale sygehus i Sønderjylland.

Når unge med handicap ifølge flere undersøgelser klarer sig dårligt i uddannelsessystemet, så bunder det ifølge Angelica Hartung i, at især de usynlige psykiske handicap stadig er meget tabubelagte. For selv om der er masser af gymnasieelever, der føler sig presset psykisk, så mangler der åbenhed og viden om psykisk sygdom i uddannelsessystemet.

»Hvis der var mere viden og åbenhed, ville det betyde, at folk med psykisk sygdom kunne acceptere sig selv bedre, så man ikke føler sig som et udskud. Unge er utroligt ondskabsfulde over for hinanden. Derfor holder mange unge det skjult, hvis der er noget galt,« mener Angelica Hartung, der dog har valgt at være åben om sin diagnose – også som kandidat for De Konservative til kommunalvalg.

Ud over større åbenhed og mere viden om psykisk sygdom, bør politikerne mindske det karakter- og tidspres, som er på de unge under uddannelse, mener den 23-årige sønderjyde.

»Vi er lige så meget Danmarks fremtid, som alle andre er. Det kan godt være, jeg har en diagnose, men jeg kan også skabe mig en fremtid og bidrage til vores økonomi,« siger Angelica Hartung, der håber på at kunne starte på HF igen i år, så hun kan komme ind på socialrådgiver- eller pædagoguddannelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Charlotte Mortensen

"Men en dag bad skolens ansatte hende om frivilligt at melde sig ud af gymnasiet, siger hun, og Angelica Hartungs oplevelse var, at skolen mente, at den ikke kunne have en psykisk syg gående. Information har kontaktet gymnasiet, der ikke kan udtale sig om udmeldingsårsagen, da det er en personsag."

Det synes uacceptabelt at skolen ikke presses for en afklaring? Angelica Hartung synes som en resource stærk kvinde, med mange gode intentioner og mod på livet, trods en manglende forståelse fra sine omgivelser. Men der er grænser for de kampe, som et enkelt menneske selv kan kæmpe.

Jeg ser frem til at høre meget mere om "de døre", som denne kvinde vil formå at åbne for sig selv (samt den gruppe af unge, som hun repræsenterer). Der er i stigende grad hårdt brug for, at den danske kulturs videnskabelige (læs. uempatiske) forståelse af livet bliver udfordret.