Læsetid: 5 min.

Utålmodige støttepartier: Regeringen nøler på centrale klimaforhandlinger

De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet kritiserer regeringen for ikke at tage hul på forhandlingerne om de storstilede klimahandlingsplaner. Partierne undrer sig samtidig over, at de ikke har hørt mere om det klimaborgerting, der skal hjælpe med at nå klimamålene
»Jeg forventede, at vi blev indkaldt til klimaforhandlinger lige efter juleferien, så vi kunne komme i gang med det samme. Regeringen er virkelig langsomme i optrækket og nøler nu, hvor det bliver svært,« siger De Radikales Ida Auken – her sammen med klimaminister Dan Jørgensen (S) ved præsentationen af tidligere aftale.

»Jeg forventede, at vi blev indkaldt til klimaforhandlinger lige efter juleferien, så vi kunne komme i gang med det samme. Regeringen er virkelig langsomme i optrækket og nøler nu, hvor det bliver svært,« siger De Radikales Ida Auken – her sammen med klimaminister Dan Jørgensen (S) ved præsentationen af tidligere aftale.

Ólafur Steinar Rye Gestsson

21. januar 2020

Selv om året endnu kun er tre uger gammelt, er støttepartierne ved at miste tålmodigheden med regeringen på klimaområdet.

De er utilfredse med, at forhandlingerne om de forkromede klimahandlingsplaner endnu ikke er begyndt. Og de kritiserer regeringen for endnu ikke at have meldt noget ud om det klimaborgerting, der skal komme med bud på konkrete klimatiltag i forbindelse med klimaforhandlingerne.

»Vi vil i gang med det borgerting nu. Vi synes, alt er gået i stå, og at der er dømt nøl på rigtig mange ting i øjeblikket. Jeg ved ikke, hvad regeringen laver,« siger Ida Auken.

Med aftalen om den nye klimalov fra december blev det besluttet at oprette et klimaborgerting, der skal øge legitimiteten i klimapolitikken og hjælpe regeringen med at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Hverken De Radikale, SF, Enhedslisten eller Alternativet har dog hørt nærmere om processen med at etablere borgertinget.

Som formand for Klima- og Energiudvalget sendte Ida Auken fredag et brev til klimaminister Dan Jørgensen (S), hvor hun på vegne af udvalget lægger pres på ministeren for at øge tempoet i processen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Poul Anker Sørensen
  • Kurt Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Christian Skoubye
  • Anker Heegaard
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Gert Romme
  • Niels-Simon Larsen
  • Thomas Tanghus
Anders Graae, Poul Anker Sørensen, Kurt Nielsen, Christian Mondrup, Christian Skoubye, Anker Heegaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Gert Romme, Niels-Simon Larsen og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Jørgensen

Fordi alt det klimasnak bare er en afledningsstrategi til at tage gassen af ballonen
så vi kan køre videre som vi plejer. Denne regering tør ikke sige til især middelklasse Danmark, at det bliver nye tider med afsavn og begrænsninger, hvis vi skal komme igennem de voldsomme klimaændringer. Farvel til Audi'en og goddag til at benytte et nedslidt offentligt trafiksystem. Farvel til ferieture til Thailand og god dag til cykeltur til Herning. Farvel til en fødevareforsyning som flyver jordbær ind til julemiddagen, ja måske farvel til alt andet end et basalt og simpelt måltid om dagen.
Regeringen laller rundt tilsvarende historiske personer som Chamberlain og Hallifax før dem, uden at ville se realiteterne i øjnene og forberede sig i tide. *Nice climate in our time*

Flemming Berger, Anders Graae, Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen, Per Torbensen, Christian Skoubye, Niels Østergård, Erik Winberg, erik steenstrup dyhr, Aksel Gasbjerg, Ejvind Larsen, Søs Jensen, Niels-Simon Larsen, Viggo Okholm og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det kommer ikke bag på mig. S tør ikke ret meget af det, man skal turde gøre. Befolkningen skal hele tiden lulles i søvn med, at den gerne må fortsætte med at ødelægge børnenes fremtid. At den tager imod det budskab med kyshånd er helt klart. Det, vi har fået, er et superforvirringsministerium, der giver modsatrettede signaler. Den ene dag kommer det vist nok til at koste noget, den næste dag ikke noget, der er værd at tale om. Dan er i klemme, som en lus mellem to negle.

Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen, Aksel Gasbjerg og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

S-regeringen er gået i stå. Vi lever alle i usikkerhed om fremtiden, ikke mindst de som skal planlægge har det svært. Vi aner intet om hvor de vil hente de oceaner af milliarder de har brug for?

Kurt Nielsen, Per Torbensen, Aksel Gasbjerg, Ejvind Larsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Ole Rasmussen. Jeg tror du har ret i det med økonomien. Den økonomiske magt formået at få et knusende greb om samfundet. Kun ved at revolutioner den økonomiske struktur, kan vi komme videre.
Men ellers finder jeg S klarer de værste skær. Vi har valgt stort set de samme politikere som tidligere, og kan vel så forvente stort set samme politik.

Susanne Kaspersen, Aksel Gasbjerg og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Mette Fredriksen har i sin foregående ministerperiode klart givet udtryk for, hvad hun mener om borgerindflydelse og indsigt i magten. Det må være hende en plage, at skulle oprette en institution, der uafhængigt af partipolitik skal have adgang til beslutningsgrundlaget.
Problemet ligger dog først og fremmest hos os vælgere, der helt bevidst og med åbne øjne gjorde valget til et personvalg mellem en usympatisk kanalje og en ikke specielt elskelig person.

Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Anker Heegaard

Regeringens nølen får mig til at tænke på, da jeg var dreng og havde lavet "ulykker" som havde udløst uvejr derhjemme.
Jeg stod længe og trippede foran døren inden jeg gik ind, i håbet om at uvejret lagde sig ….. det gjorde det aldrig.
Jeg vidste at det blev slemt, jeg vidste jeg ville blive mødt med formaninger og krav, og jeg vidste at der kun var et at gøre …. komme i gang.
Der skal tages beslutninger som udløser ramaskrig, vælgerflugt og større økonomiske omkostninger, men stadig ….. kom i gang, I er allerede forsinkede.

Niels-Simon Larsen

Lad os se det i dette perspektiv:
Vi har en samarbejdsregering ligesom under krigen. Nu går samarbejdet aktuelt ud på, at samle alle til at ødelægge børnenes fremtid. Der er en modstandsbevægelse af klimaaktivister. De larmer lidt i gaderne, men ikke så meget, at det gør noget (lidt flyveblade her og der). Der er fred og ingen fare. I gamle dage var børnene opdraget med tæsk og havde lært at slå fra sig. I dag har de fleste søde forældre og lærere, og de har aldrig lært at gøre modstand.
Jeg opfordrer ikke til vold, men hvor er den aktive modstand henne? Flere lande er næsten gået op i røg, andre oversvømmet. Her er der også røg, men det er i form af røgslør. Gruppen, Forældre for fremtiden, som burde være den største aktivistgruppe, er så lille, at den ikke er til at få øje på. Forældrene orker ikke at tage udfordringen op. Sådan er det.
S ved nøjagtigt, hvor de har folk. De vil lulles ind i indviklede forklaringer, og dem får de. Jeg har hele tiden troet, så, nu kommer det, nu får vi at vide, hvad den grønne omstilling koster. Det gør vi så ikke, for den er alt for dyr. I stedet har vi nu råd til nye broer og motorveje, og ikke med den begrundelse, at nu skal vi ødelægge endnu mere af naturen, næ, nej, det er for at knytte landet mere sammen.
Det er lige før, jeg ønsker mig tilbage til min gamle skolegård med slåskampe i hvert frikvarter, og hvor man lærte både at give og at undgå øretæver. Tænk, at vi lader verden forgå i almindelig ligegyldighed...

Flemming Berger, Erik Winberg, Susanne Kaspersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Hvis nu alle i de offentlige instanser og i diverse virksomheder rundt om i verden gjorde en indsats for at benytte mulighederne for video-konferencer og lignende i stedet for straks at flintre ud i et fly for at tage til diverse møder, så ville vi kunne spare betydeligt på flytrafikken.

Men det vil selvfølgelig betyde at diverse fly-selskaber skulle til at lukke ned for afgange og den slags med hvad der her måtte følge med at økonomiske lussinger.

Men det ville være en fremragende start på at gøre noget for at nedbringe antallet flyvninger!

En eller anden ildsjæl start en bevægelse for øget brug af video-konferencer og nedbringelse af flyvninger i erhvervsøjemed?

Niels-Simon Larsen

Der har nu bredt sig en argumentationsgift, der går på, at man ødelægger naturen af bæredygtighedsgrunde. Det er fx argumentet for at udvide Kastrup Lufthavn. Broer - Femern, Kattegat, og Als-Sydfyn med tilhørende motorveje er for at gøre noget godt for danskerne. I alle tilfælde begås der uoprettelig skade, men det bliver vendt om, vupti! Det er fuldstændig uforståeligt, at vi i et land, hvor der undervises i retorik på universiteterne, kan begå den slags naturdrab. Jeg var lige ved at skrive folkedrab, men det er jo kun dyr og planter, det går ud over og så nogle grundejere (!j.

Regeringen nøler. Hva’ dælen nøler den efter? Jo, man er bange for at tabe næste valg. Højrefløjen står på spring til at give danskerne det, de angler efter nemlig velstand (ødelæggelse af børnenes fremtid).

Erik Winberg, Susanne Kaspersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nu stod der lige for nogle dage siden, at nogle vil smadre Sydfyn med en motorvej, selvfølgelig med den begrundelse, at det vil gavne os alle. Ja, det vil virkelig gavne alle at få smadret det, der er tilbage af skønne strækninger og nogenlunde støjfri områder. Hvorfor rejser vi os ikke? Sikkert fordi de fleste af os ikke bor på Sydfyn.

Carsten Munk, Erik Winberg og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Der går betalingsring i det. Intet kommer til at ske, vi elsker vores privat biler og en håbløs tro på evig økonomisk vækst.

Jesper Jørgensen

Regeringen går efter en NATO løsning på klmaprobemerne (No action, talk only) og har en gennemskuelig taktik ved at aflede med terror, fremmedkrigere, tvangsadoptioner og andet som kan få følelserne i kog over mindre problemstillinger, så ingen bliver oprørte over at man fortrænger det der står og venter os.