Analyse
Læsetid: 4 min.

Alternativet har valgt, at det hellere vil være kedeligere end helt uden for indflydelse

Med valget af 54-årige Josephine Fock som ny leder af Alternativet lægger de menige medlemmer klart afstand til partiets flimrende og til tider flamboyante solokurs under stifteren Uffe Elbæk. Baglandet sender samtidig et pragmatisk og forsigtigt signal om støtte til et endnu tættere samarbejde med S-regeringen
Josefine Fock vandt over Theresa Scavenius i tredje valgrunde, efter partiets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, røg ud i anden runde under formandsvalget i Amager Bio lørdag aften. 

Josefine Fock vandt over Theresa Scavenius i tredje valgrunde, efter partiets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, røg ud i anden runde under formandsvalget i Amager Bio lørdag aften. 

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
3. februar 2020

Græsrødderne vil have mere realisme. På sand alternativ vis har medlemmerne af Alternativet valgt en ny og mere prosaisk leder, som slet ikke sidder i Folketinget: Josephine Fock.

Hun var med til at stifte partiet i 2013 og træder nu tilbage på den politiske scene, som hun ellers havde forladt, og skal nu komme ind helt udefra og forsøge at genopfinde en mere pragmatisk og realpolitisk linje på Christiansborg.

Efter en åbenhjertig valgkamp om partiets ledelsespost, som har udstillet, at Alternativet i dag reelt rummer mindst tre vidt forskellige strømninger, står partiet internt splittet tilbage. Valgkampen har nemlig skabt konfrontationer, som uundgåeligt vil komme til at trække lange spor efter sig.

I første omgang forestår et kæmpe og måske tæt på umuligt reparationsarbejde med at samle og forlige de fraktioner og personfløje, som offentligt har åbenbaret sig de seneste uger, ikke mindst for Josephine Fock, som tydeligvis har mange udtalte modstandere blandt et betydningsfuldt mindretal. Bitterhed og splid kan føre til, at mange alternativister vil søge nye græsgange.

Medlemmerne, der lørdag eftermiddag mødtes i Amager Bio i København for at vælge efterfølgeren til Uffe Elbæk, havde imidlertid lyst og mod på forandring. Men trods alt heller ikke alt for omvæltende forandring: I det dramatiske udskillelsesløb blev 44-årige Rasmus Nordqvist, som i dag er Alternativets politiske ordfører i folketingsgruppen, fravalgt som den første favorit. Status quo blev kasseret i et ubarmhjertigt show, der næsten kunne minde om reality-tv.

Moderat forandring

Alternativet er rutsjet ned tæt på spærregrænsen i meningsmålingerne, og partiet har ikke de udslagsgivende mandater i Folketinget, endsige en afgørende rolle at spille. Samtidig har stort set alle andre partier kopieret partiets klimapolitik, i hvert fald retorisk, og da personskandaler og manglende resultater har klæbet til partiet i de senere år, var forandring kort sagt nødvendig.

Men selv om utilfredsheden med den hidtidige partiledelse var udbredt blandt mange menige medlemmer, ønskede flertallet heller ikke, at Alternativet ligefrem skulle omdannes til et klimaprotestparti.

I den tredje og sidste stemmerunde blev 35-årige Theresa Scavenius, som er klimaforsker og fortaler for en langt mere kompromisløs kurs, dumpet. Scavenius, der altså endte med at blive nummer to, står for en kontant systemkritik, som virker til at skræmme flertallet.

Alternativet er et grønt parti, men græsrødderne er ikke militaristiske.

Josephine Fock, som tidligere har været Alternativets gruppeformand, repræsenterer lige akkurat den rette balance mellem fornyelse og erfaring, skønt mange i Alternativets hovedbestyrelses på forhånd har udtrykt dyb skepsis over for kvinden, som personligt har haft mange kontroverser med andre folkevalgte, partiansatte og tillidsfolk.

Men det var de lidt under 2.000 medlemmer, ikke de professionelle i partisekretariatet, som lørdag valgte den nye leder af Alternativet.

Placeret pragmatisk midt mellem på den ene side den gamle ledelse, som er blevet kritiseret for at have fejlet i blandt andet forhandlingerne om forståelsespapiret, hvor Alternativet endte med at stå helt uden for, og på den anden side den yngre udbryderfløj, som har kritiseret partiets deltagelse i efterårets tværpolitiske klimalov, fordi den ser loven som greenwashing, trådte Josephine Fock frem som den mest bredtfavnende kandidat.

Støtteparti til sosserne

Med støtte fra 58,4 procent af medlemmerne fik Josephine Fock opbakning til at lede Alternativet videre som et parti, der fremover vil være at betragte som et loyalt støtteparti til statsminister Mette Frederiksen (S), og som derfor heller ikke skal stille alt for urealistiske krav her i de forestående forhandlinger om konkrete klimahandlingsplaner, men snarere forsøge at hjælpe en bred aftale på vej inde på Christiansborg.

Ganske utraditionelt skal Josephine Fock overtage ledelsen af Alternativet uden i dag at have en plads i Folketinget, og selv om hun fra både sin tid i fagbevægelsen – og ganske korvarigt som direktør for integrationsafdelingen i Dansk Flygtningehjælp – har solid erfaring med praktiske forhandlinger, vil det blive noget af en uriaspost, der venter den nye leder af Alternativet.

Spændingerne, der er blevet udløst i valgkampen, vil næppe forsvinde af sig selv. Den nu tidligere leder, Uffe Elbæk, vil nemlig fortsat sidde i Folketinget, og sammen med den bortdømte Rasmus Nordqvist, der må formodes at fortsætte som politisk ordfører, vil det lille parti pludselig have mange talende hoveder. Det kan hurtigt blive uklart, hvem der egentlig lægger linjen i Alternativet.

Med valget af Josephine Fock har Alternativet valgt en midterretning, der i bedst fald kan udvikles til at kunne sammenlignes med Die Grünen i Tyskland og Miljöpartiet i Sverige. Dermed har medlemmerne reelt også fravalgt de to andre strømninger i partiet, dels det mere kulørte entreprenørparti med rødder i Kaospiloterne i Aarhus og dels en forvandling til at blive et mere alarmistisk klimaprotestparti.

Dansk politik risikerer at blive lidt mere kedeligt. Til gengæld kan Alternativet håbe på at kunne veksle sine mandater til større realpolitisk indflydelse. Risikoen for anonymitet og parlamentarisk overflødiggørelse er dog overhængende, og Alternativet får svært ved at overleve næste folketingsvalg.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet/dkpol, som udgives af Føljeton

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det tror jeg er et godt valg. Nr. 2 var for rabiat, uden tvivl dygtig og yderst alternativ, men det opnår hun intet ved andet end egen profilering. Jeg fik helt stress af at høre og se på hende på TV. Uffe ødelagde jo Alternativet ved at pege på sig selv, alle vidste det var knald i låget. Måske er Fock lidt mere kedelig, men også rolig, pragmatiker og kender det politiske spil. Og Uffe er der fortsat til at underholde i klovnerollen, omend han har mange gode tanker. Vi får se hvad sker.

Oluf Husted, Viggo Okholm og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Er det ikke sådan her i de fleste partier og bevægelser, at vi er forskellige omend enige om de grundlæggende ting? Jeg tænker at det netop er en force, at vi er diverse og på den måde, holder os igang.

"I første omgang forestår et kæmpe og måske tæt på umuligt reparationsarbejde med at samle og forlige alle de fraktioner og personfløje, som har åbenbaret sig offentligt i de seneste uger.."

En analyse som ovenstående bør huske, at i kampens hede, trækkes der kanter op, og de gøres udtalte så man som vælger kan differentiere mellem kandidaterne. Når valget er overstået og stemmerne talt op, så falder paraderne og fokus rettes automatisk mod det som samler os. Som medlem, og én der har fulgt processen tæt, er det min klare opfattelse, at vi har fornyet håb og mod på at sætte liv til endnu mere af Alternativets politik, gennem bevægelsen og de folkevalgte.

Der er afgjort mere der samler os, end det modsatte.

Stay tuned!

Per Rønne-Nielsen, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Pia Kühnell, Katrine Damm, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

A political melting-pot has turned solid.

Det der med at være kedelig, der er nok det Fock er bedst til. Andre bud?

Jeppe Lindholm

Præcis som det er gået med Die Grünen i Tyskland. De er i dag borgerlige.

Når en ortodoks socialdemokratisk partisoldat som Helle Walther støtter valget af formand Fock i partiet, der kalder sig "Alternativet", så ved man straks, at den er helt gal. Det er jo rent Honegger-kys fra S-funktionæren.

Flemming Berger, Marianne Stockmarr og Niels østergård anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det kunne jo være, det var godt for Alternativet med en lidt mere jordbunden leder?
Held og lykke til Josephine herfra :-)

Estermarie Mandelquist, Oluf Husted, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Katrine Damm, Jan Nielsen, John Andersen og Henrik Bjerre anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Ved at lægge sig tættere på A bliver Å meget mere BØF end XR og mister sin politiske relevans som alternativ.
Ved næste valg vil det overraske, hvis Alternativet kommer over spærregrænsen.

Hilbert Larsen, jens christian jacobsen, Erik Fuglsang, Carl Chr Søndergård og Søren Peter Langkjær Bojsen anbefalede denne kommentar

Kender som allerede nævnt ingen Alternativer - altså hvem der stemme på dem og hvorfor. For mig at se, så er partiet, som Venstre, sammensat af to vidt forskellige orienteringer, som vil rive partiet i stykker indefra, som det sker i blå blok.

Dybt godnat valg. Det skulle have været Theresa.

Jeg vil også sige at der er mere der samler end deler partiet når man hører debatterne og Alternativet skal nok komme op igen, hurra for det. Et parti er altså mere end formanden og de andre gode kandidater kan forhåbentlig stadig tilføre partiet noget

Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg læste artiklen med Josephine her i Information fra januar 2019,og ud fra de holdninger er hun den rigtige lige nu. Hvis vi skal komme videre på den nødvendige vej har vi "kun" brug for rolige og jordbundne mennesker, der kan lytte og forstå og skabe kompromisser. Men det er da muligt de forsvinder næste gang,men ikke hvis de radikale spænder deres bue for hårdt.

Alternativet er gået i tomgang, med valget af Josephine.

Ærgerligt, for der er potentiale i det parti!

Niels-Simon Larsen

Der er ikke brug for flere kedelige socialdemokratier. Det er slut med farver og spillopper, og dem var der ikke så mange af efterhånden, men alligevel. Å minder mig nu mest om folkekirken eller en spadseretur i Kongens Have. Pænt og afrettet.

"....personskandaler og manglende resultater har klæbet til partiet i de senere år, var forandring kort sagt nødvendig.....mange i Alternativets hovedbestyrelses på forhånd har udtrykt dyb skepsis over for kvinden, som personligt har haft mange kontroverser med andre folkevalgte, partiansatte og tillidsfolk." Savner belæg for "manglende resultater" og "mange kontroverser".

Lars Trier Mogensen mener at Alternativet nu har valgt at blive et almindeligt ‘kedeligt parti’. Han begrunder det med valget af Josephine Fock som politisk leder, og understreger det yderligere ved at hun satser på et mere eller mindre pragmatisk samarbejde mod en grønnere verden.
Med andre ord: Væk med tylskørterne og på med den “grå habit”.

Men jeg ser det anderledes.
Vi siger også: ‘Der er altid et alternativ’. - Noget som også gælder i vores interne debatter. Det hjælper de forskellige perspektiver frem i debatten.

Jeg ser Josephines ønske om et tydeligere, - en mere fremtrædende plads til medlemmernes samarbejde, som vi kender det fra Alternativets spædeste barndom med de politiske laboratorier, og “Flere ved mere”, som en nødvendighed, - hvis vi skal tro på os selv.
Flere ved kun mere når der er fokus på at lytte til hinanden.
For mig er dette, sammen med ønsket om ‘Ny Politisk Kultur’ og vores værdier, med til at guide os undervejs. Dogmerne betragter jeg som vores etiske kompas. - Altsammen en del af grundpillerne i det at være alternativ.

Det som Josephine peger på er at den bro, som skal forbinde og muliggøre bevægelsens og politikernes samarbejde, for øjeblikket ikke synes at være helt så intakt, som det kunne ønskes.
Jeg tænker det er vigtigt at forstærke samarbejdet fra begge sider, for at tiltrække nye energier til både bevægelse og parti…. Det skal ske i det fællesskab hvoraf vi alle er en del.
Opgaven er derfor at politikken både skal kunne komme nedefra rødderne i bevægelsen og oppefra toppen i partiet.
Vores organ ‘Politisk Forum’ mener jeg er et af de vigtigste omdrejningspunkter i Alternativets organisation. - Her bindes der en sløjfe på samarbejdet mellem ‘bagland’ og top.

Meningen med det hele må være at give saft, kraft og medindflydelse til alle der ønsker det. Alle har i princippet noget at byde ind med, og vi skal lære at lytte bedre til hinanden.

Alternativet er mere end det vi ser på Christiansborg. - Jeg så gerne en udvikling af det samarbejde som foregår i bevægelsen rundt omkring i landet. - et arbejde baseret på samtlige tre bundlinjer. - Den økonomiske, den miljømæssige og den sociale.

Vi har et stærkt fokus på klimakrisen og det den gør ved os alle, naturen og kloden generelt. - Men ofte glemmer vi at dem der skal kunne gøre noget virkeligt ved den grønne udvikling… er os selv, menneskene på kloden. Det er os der bestemmer hvordan vi vil leve, så en frisættelse af mennesket fra de nyliberale værdier som arbejde, arbejde og konkurrence og arbejde er ikke hverken klodens eller menneskenes fremtid værdig.
Her hjælper det ikke med taktik og traditionel tænkning. Vi må op i et højere gear, hvis vi skal kunne møde krisen med tilstrækkelig kraft og viden. Derfor er det allervigtigste at vi alle, - som i alle - forstår denne opgaves omfang.
Uden en udvikling i vores sociale strukturer, lykkes det ikke…

Vi kan ikke tillade en voksende ulighed, hverken på det økonomiske eller det vidensmæssige felt.
Uligheden er en svøbe for hele menneskeheden, og burde efter min mening betragtes som en forbrydelse mod menneskeheden.
Det er en fælles opgave at finde ud af hvordan vi finder en kode til løsning på ulighedsproblemet. Til glæde for de fremtidige samfund.
Lighed må ses som en positiv værdi, så uligheden kan mindskes til et mere socialt set rimeligt niveau.

For mig er det nytænkning.- Ikke mindst fordi det er i det politiske arbejdsfelt.
Der er ikke meget ‘genbrug’ i det - men måske er der noget jeg tager helt fejl af? - og selvfølgelig kommer det an på hvilke briller man anskuer verden med.

Ib Foder
Alternativet.

Hilbert Larsen

Jeg tror desværre at Alternativet med dette valg har skrevet sin egen dødsdom.
Delvis mistet de to bedste folk: Christian Poll og Rasmus Nordkvist - og mon Theresa Scavenius kan bevare sit engagement med den nye formand.
Dvs. at partiet "mister" de eneste "håb" for at bevare sin slagkraft - og dermed bliver partiet ligegyldigt.
Så synd, så synd.