Læsetid: 5 min.

Begmand til Indfødsretsudvalget fra Vestre Landsret i principiel sag om handicappet

Det var konventionsstridig forskelsbehandling, da Folketingets Indfødsretsudvalg i 2015 gav afslag på statsborgerskab til en 41-årig handicappet tyrkisk mand. Det fastslog Vestre Landsret fredag. Institut for Menneskerettigheder er begejstret for afgørelsen, som vil få betydning for andre handicappede
8. februar 2020

Tre landsdommere fra Vestre Landsret har fredag afsagt dom i en sag om forskelsbehandling af en handicappet, som kan få stor betydning.

Sagen drejer sig om en handicappet 41-årig mand med tyrkisk oprindelse, der tidligere har fået afslag på statsborgerskab af Folketingets Indfødsretsudvalg i efteråret 2016. Kort fortalt var begrundelsen for afslaget, at manden i to måneder havde fået offentlig ledighedsydelse, og derfor havde han ikke som krævet været selvforsørgende.

Men et afslag til en handicappet i den situation var, fandt altså landsretten, indirekte forskelsbehandling.

»Forskelsbehandlingen kan ikke anses for objektivt og rimeligt begrundet,« hedder det videre i dommen, og derfor har afslaget været i strid med både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og med FN’s handicapkonvention.

Landsretten tilkendte manden en godtgørelse på 10.000 kroner og pålagde Udlændinge- og Integrationsministeriet at betale sagsomkostningerne på 50.000 kroner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
  • Carsten Mortensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Hans Larsen
  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
  • Britta Hansen
  • Thomas Tanghus
David Breuer, Christian Mondrup, David Zennaro, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Ja, svarer de tre landsdommere. Ifølge det centrale afsnit i dommen var manden »på baggrund af sit handicap alene i stand til at arbejde i et fleksjob, og han var dermed i tilfælde af uforskyldt ledighed ikke berettiget til at opnå arbejdsløshedsdagpenge, uanset om han havde været medlem af en arbejdsløshedskasse. I modsætning hertil ville en person uden handicap, der var i arbejde, have været berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge, såfremt personen var medlem af en arbejdsløshedskasse".

Man kan også sige, at alle der er visiteret til et fleksjob, burde have ret til at være i både A-kasse og fagforening.
Men sådan er det ikke længere efter reglerne i 2013 blev lavet om i den store reform, den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen stod i spidsen for.

Jo, man kan stadig godt være med i en fagforening, men det nytter ikke noget arbejdsretligt. Sådan som fleksjob ordningen er skruet sammen idag, er man blevet en social klient, hvor 'lønnen' fastsættes af kommunen og arbejdsgiveren udenom overenskomsten.

Den 'effektive arbejdstid' fastsættes af arbejdsgiver, der ensidigt vurderer klientens værdi.
Kommunen takker ja, for det er billigst.
Altimens promoveres løndumping.
Og den ansatte har ingen klagemulighed.

Handicappede behandles under al kritik i Danmark.

Forsker og phd.stipendiat Emil Falster skriver :

"Offentligheden er i flere år blevet præsenteret for kontroversielle enkeltsager, hvor mennesker med handicap ikke har modtaget den fornødne hjælp og støtte.

Parallelt hermed er gruppen i mindre grad i beskæftigelse og uddannelse, og de udsættes i højere grad for diskrimination og forskelsbehandling."

Videre skriver han:

"Værst er det måske i England, hvor det engelske 'Institute for Public Policy Research' estimerer, at budgetforringelser har kostet 130.000 menneskeliv fra 2012 til 2017.

Udviklingen har fået journalist og researcher Frances Ryan til at påpege i sin nye bog 'Crippled: Austerity and the Demonization of Disabled People' fra 2019, at mennesker med handicap er udsat for en samfundsmæssig dæmonisering.

Det sker eksempelvis, fordi de udpeges som syndebukke for stigningen i de offentlige udgifter, hvilket efterfølgende anvendes til at legitimere besparelser.

Lignende eksempler ses også i Danmark, for eksempel når området bliver beskyldt for at kannibalisere på andre områder inden for socialområdet."

https://www.altinget.dk/artikel/forsker-danmark-taber-en-generation-af-b...

Det er i sandhed en GOD dom !!

Men lad os nu se, hvorvidt den overhovedet bliver efterlevet..

Sporerne skræmmer.

hannah bro, David Breuer, Birte Pedersen, David Zennaro, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar