Nyhed
Læsetid: 5 min.

Begmand til Indfødsretsudvalget fra Vestre Landsret i principiel sag om handicappet

Det var konventionsstridig forskelsbehandling, da Folketingets Indfødsretsudvalg i 2015 gav afslag på statsborgerskab til en 41-årig handicappet tyrkisk mand. Det fastslog Vestre Landsret fredag. Institut for Menneskerettigheder er begejstret for afgørelsen, som vil få betydning for andre handicappede
Indland
8. februar 2020

Tre landsdommere fra Vestre Landsret har fredag afsagt dom i en sag om forskelsbehandling af en handicappet, som kan få stor betydning.

Sagen drejer sig om en handicappet 41-årig mand med tyrkisk oprindelse, der tidligere har fået afslag på statsborgerskab af Folketingets Indfødsretsudvalg i efteråret 2016. Kort fortalt var begrundelsen for afslaget, at manden i to måneder havde fået offentlig ledighedsydelse, og derfor havde han ikke som krævet været selvforsørgende.

Men et afslag til en handicappet i den situation var, fandt altså landsretten, indirekte forskelsbehandling.

»Forskelsbehandlingen kan ikke anses for objektivt og rimeligt begrundet,« hedder det videre i dommen, og derfor har afslaget været i strid med både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og med FN’s handicapkonvention.

Landsretten tilkendte manden en godtgørelse på 10.000 kroner og pålagde Udlændinge- og Integrationsministeriet at betale sagsomkostningerne på 50.000 kroner.

»Det er virkelig en god dom,« vurderer seniorforsker og ekspert i indfødsret Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder, der har været biintervenient (en, der støtter en part i en retssag, red.) for manden under landsrettens behandling.

»Dommen vil i høj grad få betydning for andre handicappede i samme situation, hvor de får afslag på statsborgerskab på grund af manglende opfyldelse af selvforsørgelseskravet. Og dem er der en del af,« siger Eva Ersbøll.

Hellere arbejde end førtidspension

Den 41-årige mand blev dansk gift og familiesammenført til Danmark i år 2000, hvor han blandt andet har arbejdet som postbud, pædagogmedhjælper og som rengøringsmedarbejder. I 2008 blev han tilkendt førtidspension blandt andet på grund af en rygskade, og i 2014 blev han visiteret til et fleksjob, hvor han arbejdede fem-seks timer om ugen i en kantine. I efteråret 2014 fik han besked om, at han var optaget på det kommende lovforslag om tildeling af indfødsret (statsborgerskab). Men lovforslaget bortfaldt på grund af folketingsvalget i juni 2015.

Tre uger efter valgt blev manden opsagt fra sit fleksjob, og derfor fik han ledighedsydelse fra det offentlige i juli og august. Selv om han var medlem af en fagforening, kunne han som fleksjobber ikke få almindelige dagpenge.

De to måneder med ledighedsydelse skulle vise sig at få store konsekvenser. For ifølge reglerne skal en ansøger om indfødsret have været selvforsørgende inden for det seneste år forud for fremsættelsen af et lovforslag.

Så da Folketingets Indfødsretsudvalg i efteråret skulle vurdere, om manden skulle have dispensation, selv om han på grund af de to måneders ledighedsydelse ikke havde været selvforsørgende, sagde de nej. Og eftersom indfødsret i Danmark ifølge grundloven kun gives af Folketinget, var der ingen klagemuligheder.

Manden søgte så om at blive frakendt førtidspension, fordi han hellere ville arbejde, og han har haft fleksjob i flere perioder siden. I november 2015 anlagde han sag mod Udlændinge- og Integrationsministeriet ved Retten i Aarhus. Hans begrundelse var, at han ikke kunne deltage i det danske demokrati, selv om han var politisk interesseret og medlem af et politisk parti, når han ikke havde stemmeret.

Byrettens dom

Retten i Aarhus mente ikke, at afslaget på dispensation var udtryk for forskelsbehandling. Argumentet var, at manden »befandt sig i en situation, som er sammenlignelig med den situation, som lønmodtagere uden handicap befinder sig i, når de modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, for eksempel kontanthjælp.«

Derfor frifandt byretten i oktober 2018 Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Inden sagen blev appelleret til Vestre Landsret, gik Institut for Menneskerettigheder ind som biintervenient og udarbejdede et skriftligt indlæg. Her argumenterede instituttet for, at der var tale om forskelsbehandling, netop fordi han som handicappet var i en væsensforskellig situation fra ledige uden handicap.

Han kunne nemlig ikke som andre ledige være med i en fagforening (hvad han dog var) og få dagpenge, men alene ledighedsydelse fordi han var i fleksjob. Med andre ord var det ikke muligt for ham at være selvforsørgende, når han blev uforskyldt ledig.

Instituttet mente desuden, at selvforsørgelseskravet rammer ledige personer med invaliderende handicap »uforholdsmæssigt hårdt« sammenlignet med ledige uden handicap. I tillæg henviste instituttet til, at det på baggrund af tal fra offentlig arbejdsmarkedsstatistik er 13 gange så sandsynligt, at en handicappet, der er visiteret til et fleksjob, bliver stillet ringere i adgangen til statsborgerskab end personer på det ordinære arbejdsmarked – på grund af selvforsørgelseskravet.

Landsdommernes afgørelse

Den nye dom fra Vestre Landsret er kortfattet og fylder kun fem sider. Indledningsvis henviser landsdommerne til, at det forudsættes, at Menneskerettighedskonventionen og FN’s handicapkonvention efterleves »ved Folketingets og Indfødsretsudvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret skal meddeles en ansøger«.

Spørgsmålet for landsretten var så, om den 41-årige var blevet behandlet ringere end personer uden handicap, der befandt sig i en lignende eller sammenlignelig situation.

Ja, svarer de tre landsdommere. Ifølge det centrale afsnit i dommen var manden »på baggrund af sit handicap alene i stand til at arbejde i et fleksjob, og han var dermed i tilfælde af uforskyldt ledighed ikke berettiget til at opnå arbejdsløshedsdagpenge, uanset om han havde været medlem af en arbejdsløshedskasse. I modsætning hertil ville en person uden handicap, der var i arbejde, have været berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge, såfremt personen var medlem af en arbejdsløshedskasse«.

På den baggrund fandt landsretten, at manden »blev indirekte forskelsbehandlet som følge af sit handicap i forhold til personer uden handicap i relation til forsørgelseskravet«.

Dommen fra Vestre Landsret betyder ikke, at den 41-årige nu kan få dansk statsborgerskab. Det er som nævnt alene Folketinget, der kan give det.

Men som advokat Helle Holm Thomsen, der har ført sagen for den 41-årige både i byretten og landsretten, fredag sagde til Ritzau:

»Vi vil nu skrive til Udlændinge- og Integrationsministeriet og gøre opmærksom på, at vi mener, at der er grund til at genoptage sagen, og at han skal tildeles statsborgerskab.«

Maria Ventegodt, ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, har i en pressemeddelelse fredag hilst dommen velkommen og henvist til, at man på statsborgerskabsområdet »oplever en stor uvilje mod at respektere, at det er forbudt at diskriminere på grund af handicap«.

Information har tidligere beskrevet, hvordan antallet af dispensationer i Folketingets Indfødsretsudvalg er dalet dramatisk inden for de seneste år. Mens 96 procent af de handicappede, der søgte om dispensation fra for eksempel sprogkrav, indfødsretsprøve eller selvforsørgelseskravet, faktisk fik det under Thorning-regeringen, faldt tallet støt og roligt frem til det senest vedtagne lovforslag i 2019, hvor kun godt én procent fik dispensation.

Det har tidligere i Information fået Eva Ersbøll til at pege på, at den meget lave anerkendelsesprocent tyder på, at handicapkonventionen tilsidesættes i Folketingets Indfødsretsudvalg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Ja, svarer de tre landsdommere. Ifølge det centrale afsnit i dommen var manden »på baggrund af sit handicap alene i stand til at arbejde i et fleksjob, og han var dermed i tilfælde af uforskyldt ledighed ikke berettiget til at opnå arbejdsløshedsdagpenge, uanset om han havde været medlem af en arbejdsløshedskasse. I modsætning hertil ville en person uden handicap, der var i arbejde, have været berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge, såfremt personen var medlem af en arbejdsløshedskasse".

Man kan også sige, at alle der er visiteret til et fleksjob, burde have ret til at være i både A-kasse og fagforening.
Men sådan er det ikke længere efter reglerne i 2013 blev lavet om i den store reform, den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen stod i spidsen for.

Jo, man kan stadig godt være med i en fagforening, men det nytter ikke noget arbejdsretligt. Sådan som fleksjob ordningen er skruet sammen idag, er man blevet en social klient, hvor 'lønnen' fastsættes af kommunen og arbejdsgiveren udenom overenskomsten.

Den 'effektive arbejdstid' fastsættes af arbejdsgiver, der ensidigt vurderer klientens værdi.
Kommunen takker ja, for det er billigst.
Altimens promoveres løndumping.
Og den ansatte har ingen klagemulighed.

Handicappede behandles under al kritik i Danmark.

Forsker og phd.stipendiat Emil Falster skriver :

"Offentligheden er i flere år blevet præsenteret for kontroversielle enkeltsager, hvor mennesker med handicap ikke har modtaget den fornødne hjælp og støtte.

Parallelt hermed er gruppen i mindre grad i beskæftigelse og uddannelse, og de udsættes i højere grad for diskrimination og forskelsbehandling."

Videre skriver han:

"Værst er det måske i England, hvor det engelske 'Institute for Public Policy Research' estimerer, at budgetforringelser har kostet 130.000 menneskeliv fra 2012 til 2017.

Udviklingen har fået journalist og researcher Frances Ryan til at påpege i sin nye bog 'Crippled: Austerity and the Demonization of Disabled People' fra 2019, at mennesker med handicap er udsat for en samfundsmæssig dæmonisering.

Det sker eksempelvis, fordi de udpeges som syndebukke for stigningen i de offentlige udgifter, hvilket efterfølgende anvendes til at legitimere besparelser.

Lignende eksempler ses også i Danmark, for eksempel når området bliver beskyldt for at kannibalisere på andre områder inden for socialområdet."

https://www.altinget.dk/artikel/forsker-danmark-taber-en-generation-af-b...

Det er i sandhed en GOD dom !!

Men lad os nu se, hvorvidt den overhovedet bliver efterlevet..

Sporerne skræmmer.

hannah bro, David Breuer, Birte Pedersen, David Zennaro, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar