Nu skal kommuner, politikere og faglige organisationer have fokus på at give borgere en mere værdig behandling i landets jobcentre. Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der har udstukket et nyt såkaldt værdighedsmål i indsatsen for at få arbejdsløse borgere i job.
»Vi er nødt til at have en fælles erklæret målsætning om, at enhver borger, uanset om han eller hun er arbejdsløs eller syg, føler, at vedkommende bliver behandlet på en ordentlig måde og allerhelst også får det skub, som en aktiv arbejdsmarkedspolitik bør give,« siger Peter Hummelgaard.
Hvert år formulerer beskæftigelsesministeren en række mål for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesrådet. Rådet består foruden ministeriet af arbejdsgivere, organisationer og kommuner.
Typisk handler målene om at få bestemte grupper ud på arbejdsmarkedet. Men det er noget helt nyt, at ministeren har formuleret et mål om værdig behandling. Og han erkender, at det kan blive svært at måle på en sådan indsats.
»I første omgang handler det om, at det er en beskæftigelsesmæssig prioritering for mig, at flere mennesker bliver behandlet ordentligt – uanset om man mangler arbejde, eller om man er syg. Og det bliver så en fælles opgave at løse derfra,« siger Peter Hummelgaard.
Målet møder begejstring i Dansk Socialrådgiverforening, der organiserer nogle af de sagsbehandlere, som står for beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Formand Mads Bilstrup påpeger, at socialrådgiverne ønsker at give en værdig behandling, men at det ofte ikke er muligt på grund af arbejdsvilkårene.
»Vi kan kun bakke op om at få kommunerne forpligtet til at give udsatte borgere en god og faglig sagsbehandling. Det har været efterspurgt efter rigtig mange års kritik af, hvordan nogle borgere bliver behandlet i jobcentrene,« siger formand for Socialrådgiverforeningen, Mads Bilstrup.
Anderledes kritisk er Kommunernes Landsforening. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg (S) og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, understreger, at kommunerne i dag blot »administrerer efter de regler, der er«.
»Der er ingen tvivl om, at dele af de reformer, der er vedtaget – hele førtidspensionsreformen og de reformer, der blev lavet under Thorning-regeringen – har gjort, at folk, der tidligere ville have fået førtidspension, er blevet presset endnu mere,« siger han.
Det betyder, at nogle borgere kommer i længere forløb, som de egentlig ikke ønsker.
»Det er klart, at der er nogle mennesker, som er kommet ind med ét formål om at få førtidspension og har fået et nej og dermed blevet utilfredse. Så siger folk, at det er kommunerne. Og det mener jeg ikke, at man entydigt kan sige,« siger Thomas Kastrup-Larsen.
Ressourceforløbene skal forbedres
Formand for Socialrådgiverforeningen, Mads Bilstrup, mener, at der begyndte at ske et skred i behandlingen af arbejdsløse borgere for omkring 20 år siden. Her gik man ifølge ham fra at se på det enkelte individ til primært at kigge på arbejdsevnen. Der kom et snævert fokus på, at det bedste for alle folk var at komme ud på arbejdsmarkedet.
»På det tidspunkt var det måske også rigtigt set, at der var nogle borgere, som ikke fik den rette hjælp. Men en del af de reformer vi siden har set, har bygget på en mistillid til både borgere, medarbejdere og kommuner. Nu skal vi have mere tillid til mennesket og fagligheden og værdigheden i sagsbehandlingen tilbage,« siger han.
Spørgsmålet er altså først og fremmest, om der skal kigges på lovgrundlaget for beskæftigelsesindsatsen for at kunne opfylde et nyt værdighedsmål.
Peter Hummelgaard understreger, at han overordnet set er tilhænger af de krav, der stilles til borgerne. Når det er sagt, skal regeringen i gang med en kritisk gennemgang af de udskældte arbejdsmarkedsreformer, herunder førtidspensionsreformen.
Det første, regeringen tager fat på, er ressourceforløbene.
»Det er klart, at hvis for mange oplever at være i et ressourceforløb, hvor der ikke er nok indhold, og hvor man ikke oplever at vokse, så er det med til at skabe ekstra meget frustration. Der har vi en politisk opgave, som vi går i gang med lige om lidt,« siger Peter Hummelgaard.
Ministeren vil blandt andet se på, om der har været tilstrækkeligt med krav i lovgivningen til, hvad indholdet af ressourceforløbene skal være. For nogle opleves forløbene nemlig som en form for parkeringsydelse indtil man har den nødvendige afklaring.
»Og det er jo ikke meningen,« siger han.
»Meningen med ressourceforløbene er, at man har mulighed for at tilrettelægge et forløb, hvor man kombinerer alt – lige fra, at man kan komme i fysisk bedring til at blive klædt på med uddannelsesmæssige kvalifikationer til at prøve nye forskellige jobfunktioner.«
Således mener Peter Hummelgaard, at de seneste mange års fokus på at stille krav til arbejdsløse borgere ikke kan gøre det alene.
»Der er mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, der har brug for, at vi tager dem i hånden. Og som mest af alt oplever at blive skubbet længere væk, hvis de bliver mødt af et system, som ikke møder dem med den respekt, de har krav på,« siger han.
Absurde sager
Det er blandt andet de mange sager, der har været beskrevet i medierne igennem de seneste år, som har gjort indtryk på beskæftigelsesministeren. Senest en historie om en borger, hvis sagsbehandler spurgte, hvordan han tørrede sig selv bagi.
Borgeren var i et ressourceforløb og havde problemer med smerter i hænderne efter en blodprop, en arbejdsulykke og en efterfølgende operation i begge hænder. Han blev sat til at sætte mærkater på papkasser i sit ressourceforløb, og det udløste store smerter.
Det var ifølge DR her, at han af sin sagsbehandler blev spurgt, hvordan han »tørrer sin numse«.
»De her mange sager, som næsten ugentligt står i kø, viser, at det ofte er i mødet med systemet, at folk ikke oplever at blive behandlet på en værdig måde,« siger Peter Hummelgaard.
Tidligere på måneden bragte Altinget.dk en kronik, hvori der omtales en jobcenterundersøgelse udarbejdet af Psykiatrifonden og Sind i 2019. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.400 sygemeldte brugere af jobcentrene.
Her fremgår det blandt andet, at næsten syv ud af ti oplever, at jobcentret belaster deres livskvalitet. Imens har knap seks ud af ti oplevet et pres fra jobcentret i forhold til at arbejde mere, end de kan magte.
Peter Hummelgaard mener, at det vil hjælpe på borgernes oplevelse af sagsbehandlingen, hvis kommunerne i højere grad investerer i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Altså den indsats, der handler om jobvejledning af borgerne.
I de kommuner, hvor man ikke investerer tilstrækkeligt i at få de sidste med, ser man, at der er mange sager pr. sagsbehandler, som dermed ikke oplever at kunne give borgerne det bedste forløb, siger han.
»Det er der, hvor kommunerne måske i højere grad går igennem mødet med borgeren på en tjekliste frem for egentligt at tilrettelægge og strukturere et målrettet, individuelt forløb, som kan hjælpe borgeren enten til afklaring eller tilbage i arbejde‚« siger han.
– Er dette skred ikke sket, fordi der er skabt et politisk pres på kommunerne om (næsten) at få folk i arbejde for enhver pris?
»Det pres og de krav er jeg på lang sigt fuldstændig enig i og står på mål for. Men jeg mener bare godt, at man kan stille krav, samtidig med at den enkelte borger forstår, hvad der foregår omkring hovedet på en. At den enkelte borger oplever, at det, der gerne skulle være ideen med den aktive arbejdsmarkedspolitik, også er at hjælpe med at komme i arbejde,« siger han.
Fokus på arbejdsevne
Mads Bilstrup oplever, at den rette sagsbehandling af arbejdsløse borgere ofte er svær at nå, fordi den kommunale økonomi er så hårdt presset.
Det er ifølge Mads Bilstrup blevet sådan i mange kommuner, at sagsbehandlerne sidder med mange sager, mens kommunerne måler på, hvor mange de kan få i virksomhedspraktik, ind på et bestemt kursus eller i afklaringsforløb. Det betyder ifølge ham, at socialrådgiverne ikke har mulighed for at tilrettelægge et særligt forløb for den enkelte borger.
»Der er brug for at kunne tilbyde flere muligheder og så mere tid til at finde ud af, hvordan vi sammen kan stykke en plan sammen for at få borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.«
Thomas Kastrup-Larsen (S) fra KL’s beskæftigelsesudvalg opfordrer kommuner, hvor sagsbehandlerne ikke kan nå alle deres sager, til at skrue op for indsatsen. Men han påpeger samtidig, at kommunerne står over for hårde prioriteringer mellem blandt andet ældrepleje og daginstitutioner.
»Jeg synes, at man skal bruge de ressourcer, der er nødvendige for at få flere i arbejde. Men det er også min oplevelse, at det prioriteres,« siger han og understreger, at det er »åbenlyst, at folk skal behandles med værdighed i jobcentrene«.
»Men at staten skal til at lave et mål, det er forfejlet.«
– Peter Hummelgaard, har I ikke også et ansvar for, at kommunerne har penge nok til at prioritere denne indsats?
»Det hele er jo et kollektivt ansvar. Det er ikke bare mig, der kommer med en hammer i hovedet og siger, at kommunerne er dumme. Det er derfor, jeg sætter det som et fælles mål for Beskæftigelsesrådet, hvor vi jo også selv deltager. Hvis kommunerne siger, at de mangler penge, så må de jo sige det. Så må vi tage diskussionen, om det er rigtigt,« siger han.
Han påpeger endelig, at der er lav ledighed i øjeblikket. Det betyder, at kommunerne har færre udgifter til sociale ydelser. Således er det et oplagt tidspunkt at investere i den aktive arbejdsmarkedspolitik, mener han.
»Det er nu, hvor det går så godt, og der ikke er så mange udgifter til folk, der enten er på dagpenge eller kontanthjælp, at man burde bruge lidt ekstra penge på at investere i, at sagsbehandlerne har tid,« siger han.
Tilfredshedsundersøgelser
Og så tilbage til, hvordan man finder ud af, om målet, ministeren har sat, bliver opfyldt.
Kommunernes Landsforening frygter, at et »decideret værdighedsmål« vil resultere i større kontrol med kommunerne.
»Vi har en statsminister, der gør meget ud af at fortælle om en nærhedsreform og flere frihedsgrader til de ansatte i den offentlige sektor. Nu vil ministeren så til at måle på det her. Og sikkert udstikke nogle regler. Det skal ikke undre mig, at når de her rapporter er kommet, så finder man sikkert også på at sanktionere. Det er en helt forkert vej at gå,« siger han.
Peter Hummelgaard understreger, at målemetoderne skal besluttes i samarbejde med a-kasser, kommuner og organisationer i Beskæftigelsesrådet. Men han foreslår, at man eksempelvis kunne måle ved at foretage undersøgelser blandt brugerne af jobcentrene.
»Og så måle over tid, om deres oplevelse af at være i systemet bliver bedre.«
Han foreslår også, at man kan følge, om antallet af sager pr. sagsbehandler falder.
»Der er sikkert også nogle, der kunne sige, om vi kan se antallet af historier i medierne falde. Men det er klart, at det her er meget sværere målbart end nogle af de andre mål, som handler om at blive bedre til at få flere med ikkevestlig baggrund i arbejde – det kan man tælle.«
Til næste år håber han, at værdighedsmålet har fået flere på kanten af arbejdsmarkedet i job.
»Hvis vi tager flere i hånden med på rejsen, så tror jeg også, vi har en større mulighed for at få succes med at få flere i arbejde.«
Hurra Hurra Hurra for Peter Hummelgaard (S).
Endelig en Beskæftigelsesminister, der har set, hvad der rør sig under overfladen og som ikke omtales i de ledende avis medier.
Lad os få en mere værdig behandling af vores borgere, som desværre står udenfor arbejdsmarkedet og behøver samfundets hjælp.
Det første skridt kan det blive til at genoplive tilliden mellem borger og den offentlige sektor.
Det er komisk at se KL protestere over værdighedsmålet, fordi det vil føre til flere målinger og bureaukrati.
Jeg har ikke bemærket, at KL protestere ligeså energisk mod de mindst 100 forslag til stramninger af vilkårene overfor borgere på sociale ydelser, hvor der er fuldt en lavine af målinger og registrering med i kølvandet. KL: Tal i med Socialrådgiverne om den sag, fremfor den ualmindelig tynde søforklaring her. Selvfølgelig skal kvaliteten i sagsbehandlingen kunne måles og hermed sikre, at værdighedsmålet omsættes til virkelighed.
Jeg er da nysgerrig overfor, hvordan man vil definere og måle værdighed på jobcentrene.
Peter Hummelgaard er bare en aktør i Mette Frederiksen's fup og fidus regering.
Ren og skær symptombehandling.
Jobcentrene har erfaringsmæssigt ikke som mål at hjælpe borgerne, deres mål er at få sat de rigtige krydser, og i anden omgang at hjælpe kommunen med den kortsigtede økonomi. God ide at kigge på lovgrundlaget - gør det til et hovedmål at hjælpe borgeren set som et helt menneske! :)
Man kunne til en start få tal på overdødeligheden blandt personer i ressourceforløb og aktivering.
Man burde genindføre en egentlig arbejdsformidling og oprette en statsstyret, landsdækkende database over ledige stillinger, som skulle være obligatorisk at anvende for virksomheder og offentlige institutioner. Så ville vi få et transparent system, hvor det nemt kunne afgøres, hvorvidt der reelt var jobs at få eller ej. Men jeg tvivler på, at der er politisk opbakning til det; både Socialdemokratiet og de borgerlige ønsker at holde lønudviklingen i ro af hensyn til konkurrenceevne og aktionærer, så det ville være katastrofalt at få afsløret det som er sandt - at der ikke er arbejde til alle.
NEJ! Væk med skub og kærlig tugten! Det er ikke jeres opgave at hjælpe erhvervslivet til arbejdskraft, det er jeres opgave at sikre, at ingen, der rammes af sociale begivenheder, kommer til at lide nød af den grund.
Staten skal gå foran med rimelige løsninger - en sådan er, at man skal have løn, hvis man arbejder, og kompensation, hvis man ikke arbejder. Kompensationen afhænger af grunden til, at der ikke arbejdes, og løsningen skal i alle tilfælde være den for borgeren gunstigste: sygedagpenge til en behandlende læge raskmelder, dagpenge til man er i arbejde - og simple regler for løse arbejdstimer, deltidsansættelse m.m.; kontanthjælp, hvis man har sociale problemer, der forhindrer arbejde, mens problemet løses med enten job, uddannelse eller pension.
Igen symbolpolitik.
Sagen er, at Staten opererer med et arbejdsudbud, der holder lønnen nede. Ellers ville der ikke være noget der hed 'ressourceforløb', 'virksomhedspraktik' eller 'nyttejob'. Så ville alle jo kunne få et jobgaranti, med mindre de var syge..
Beskæftifelsesindustrien er et milliard-foretagende, hvor malkekvæget (de ledige og syge) cykler rundt mellem alskens private konsulenter og gratis arbejdskraft til kommuner og supermarkeder.
Behandlerne har kronede dage på klinikken for "Funktionelle Lidelser" og alskens kurser med yoga, terapi, og jobsøgning.
Det virkelige incitament til at behandle borgerne værdigt, er som sædvanligt økonomisk.
Refusion og bonusordninger fastholder folk på kontanthjælp og ressourceforløb.
Og mistænkeliggørelse og kontrol har i alt for lang tid taget fuldstændig overhånd..
Det er derfor, vi gang på gang ser de absurde sager i medierne, hvor folk stilles de mest grænseoverskridende spørgsmål, samt får privatlivet totalt endevendt, med mere eller mindre lovlige midler.
Og mange kommuner ønsker flere oplysninger; de vil have adgang til mobildata, rejsekort og el-forbrug, bl.a.
Som om det ikke var nok at de allerede kan overvåge via Facebook, Netflix og automatiske registersamkøringer..
Næ, hvis man vil give borgerne værdigheden tilbage, skal ministeren ændre syn på den 'aktive beskæftigelsespolitik', og fjerne de lukrative ordninger, der gør det til en meget dårlig forretning at give folk forlængelse af sygedagpenge og førtidspension.
Og fjerne den latterlige ressourceforløbsordning.
Hjælp dem, der gerne vil have en ny uddannelse, en opkvalificering eller et nyt arbejde. Og lad de syge få ro til at blive raske, eller få pension.
Og ansæt flere socialrådgivere frem for sagsbehandlere.
Antallet af danskere på kontanthjælp, der kontrolleres med registersamkøringer er steget markant.
Og det er helt ude af proportioner :
https://www.version2.dk/artikel/automatisering-strammer-nettet-kontanthj...
Nye tal : Resultatlønnede konsulenter leder efter besparelser i 1.300 handicapsager :
https://www.altinget.dk/artikel/190928-nye-tal-resultatloennede-konsulen...
Jurist : Dataprofilering af langtidsledige med etnicitet er ulovlig :
https://www.version2.dk/artikel/jurist-dataprofilering-langtidsledige-me...
Forfatter : Stop mishandlingen af syge, og gentænk kontanthjælpssystemet :
https://www.altinget.dk/social/artikel/forfatter-doedeligheden-for-jobpa...
Blot et lille udpluk af artikler, Peter Hummelgaard burde læse..
Tilbage til den tid hvor det var fagforeningerne der formidlede, dengang var der styr på tingene, de kendte medlemmerne der svagheder, og ikke mindst deres kompetencer, alt foregik gnidningsløst, ingen nedgørelse, en billig løsning.
Kai Birk Nielsen
Tilbage til den tid hvor det var fagforeningerne der formidlede, dengang var der styr på tingene, de kendte medlemmerne deres svagheder, og ikke mindst deres kompetencer, alt foregik gnidningsløst, ingen nedgørelse, en billig løsning.
Kai Birk Nielsen
Hvis ministern vil hjælpe sine medmennsker , så luk alle jobcenter! Og gen-åbne arbejdesformedlingerne og socialkontoren igen.
Information var - mig bekendt - den første avis, som indgående beskæftigede sig med whistleblower og civil lydighedsnægter, Bitten Vivi Jensen, som tog nogle grelle sager med hjem fra arbejde og sammen med Information afslørerede for os alle, ikke bare for de i forvejen oplyste, hvordan socialt udsatte mennesker behandles af Frederiksberg Kommune. Kvaliteten af Hummelgaards halvhjertede indsats p.t. vil afhænge af, hvordan det går med Bitten Vivi Jensen, hvis sag nu står for at blive afgjort i retten. De socialt udsattes sag ville muligvis slet ikke være blevet taget op af Hummelgaard, hvis det ikke havde været for Bitten Vivi Jensen. Det ville derfor være på sin plads og gavnligt for de socialt udsatte, hvis Information nu igen indgående ville beskæftige sig med Bitten Vivi Jensen, med alt det, hun afslørede, og med hendes retssag. Lad os håbe, at forsvareren kan overbevise retten om, at Bitten Vivi Jensen er whistleblower - og ikke kriminel.
Jeg tilslutter mig helt og fuldt.
Lad os få analyseret retssagen mod den modige whistleblower, Bitten Vivi Jensen.
Her er et link til Ulrik Dahlins artikel om Bitten Vivi Jensen :
"Jeg ønsker ikke, at mine børnebørn skal vokse op i et usolidarisk samfund"
https://www.information.dk/indland/2017/04/oensker-boerneboern-vokse-uso...
Vi lever i magtfordrejningens tid, hvor politikerne i stedet for at være borgerens tjener, har gjort sig til hans ridefoged, fordi 'penge', dette ikke-eksisterende abstractum, der prætenderer at måle værdi ud fra efterspørgsel, men selvfølgelig ikke kan det, fordi værdi og efterspørgsel kun eksisterer i nuet som konkret aktivitet, er blevet altings mening og har gjort 'virkeligheden' imaginær.
Hvad er det for en relation, der eksisterer på 'arbejdsmarkedet'? Den prætenderer at operere med varen 'arbejdskraft', men det er jo ikke 'den', der er Varen: varen er Arbejdet, som det fremgår logisk sprogligt: Arbejdet sættes i udbud af en Arbejdsgiver og Modtages af en Arbejdstager, for penge.
Med markedets logik er det derfor ikke 'Arbejdskraften', der skaber sin egen efterspørgsel, men - som det er tydeligt i samfundet: Arbejdet selv!
Arbejdskraften fremstår, når arbejdsmarkedet kalder, som vi har set det igen og igen og igen ser det for tiden med stort set ingen virkelig arbejdsløshed, når der er opgaver i samfundet at udføre.
Et andet eksempel på fordrejning, denne gang af faktuelle tal, handler om et af de mest populære borgerforslag, der i løbet af rekordtid fik over 50.000 underskrifter, nemlig ophævelsen af den gensidige forsørgelsespligt fra 1924.
Forslaget var i December til debat i Folketinget.
Men stødte fuldstændig på grund, da Finansministeren fremlagde tal, der viste sig at være 25 gange højere end finansministeriet havde beregnet.
Læs hvad Thorsten Geil, Alternativets beskæftigelsesordfører, skriver her :
https://www.a4nu.dk/artikel/66-310-danskere-skrev-under-paa-borgerforsla...
Nikolaj Wammen er nu indkaldt til samråd.
Hvad med at vende "problemet" om give folk et beløb de kan leve af og så herefter forsøge at få dem ind på arbejdsmarkedet. Her ved vil kommunerne kunne "tjene" på at få folk "klædt rigtigt på" til at kunne være på arbejdsmarkedet.
Mon ikke det ville hjælpe på behandlingen af ledige og syge folk.
:-) mon dog.
Behovet for ydmygelse og gratis arbejdskraft er der jo stadig.
Hvad med at definere nogle mere realistiske og fremtidssikrede regler for jobcentrenes og de arbejdsløses muligheder for at få job. - For det er her, det går helt galt.
De lovgivne politikere har muligheden, magten og især ansvaret for den aktuelle arbejdsløshed, det har jobcentre og arbejdsløse ikke. Og derfor kan politikerne blot definere en mere fremsynet lovgivning for hele arbejdsmarkedet.
- Hvad med straf til arbejdsgivere for at kræve overarbejde?
- Hvad med at sætte arbejdstiden ned for at få flere i job?
- Og hvad med at omstille hele grundlaget for samfundet?
Beskæftigelsesrådet består af ministeriet, arbejdsgivere, organisationer og kommuner. Det er jo netop humlen i hele cirkusset; dem som er ramt, bliver ikke taget med på råd, det til trods at Jobcenterets Offer og andre store sociale modstandsbevægelser har demonstreret i alle årene. Demokrati min bare. Hvordan er det muligt at ødelægge livet for hundrede tusinde mennesker og samtidigt bevare troen på at men er gået ind i politik for at hjælpe borgerne? Hver gang man har ramt et stort antal mennesker, har man løjet om det. Skiftende regeringer udfører eksperimenter på det sociale område, hvor man forsøger sig frem, for at frigive flere penge fra velfærden og give disse penge til samfundsgrupperne højere op. Erfaringerne beviser at politikerne kun tænker på erhvervslivet. Men lad os se om politikerne er i stand til at slippe de Inkvisitoriske metoder, og flytter socialvæsenet tilbage til et socialministerie.
@Eva Schwanenflügel rigtigt godt kæmpet. Både Information, arbejderen.dk avisen.dk skal nævnes i den sammenhæng, og hvis der er nogen som har kæmpet de udsattes sag, så er det Lisbeth Riisager Henriksen, cand.mag. og forfatter. I linket nederst skriver hun om de syv forbandede år.
"Politiske stenhjerter har taget håbet fra syge mennesker. Nu har jeg selv fulgt disse politiske områder siden 2012, og det er kun blev værre og værre, uanset hvor meget nogen af os har råbt vagt i gevær. Jeg har skrevet så mange artikler om disse områder, at jeg ikke har tal på dem – indtil videre igennem otte år. Har det alt sammen været forgæves? I forhold til flertallet af politikere fornemmer jeg i al fald, at jeg har udtrykt mig for døve øren.
I 2010’erne blev store dele af den tidligere socialpolitik, blandt andet førtidspension, konverteret til beskæftigelsespolitik. Alle skulle arbejde, uanset om de var levende eller næsten døde. Nogle af de værste forringelser fra det forgangne årti er reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge, kontanthjælp, klagesystem, refusionssystem og ghettolovgivning. Og her foruden den mistillidsdagsorden, som forskellige beskæftigelsesministre fra Mette Frederiksen (S) og frem har bragt til torvs over for alle grupper af personer, der frekventerer det offentlige forsørgelsessystem, uanset om de så er syge eller raske, og over for lægestanden og dens faglige skøn.
De allerværste forringelser har udtrykt sig derved, at syge mennesker er blevet forhalet i deres ret til afklaring, blandt andet med forhalingsforløb benævnt "ressourceforløb", som forsinker afklaringsretten i op til ti år eller mere, en borger kan tilkendes flere ressourceforløb af 1-5 års varighed. Det er sammenligneligt med tortur at skulle vente så længe på afklaring på et tidspunkt, hvor alting allerede er prøvet – for ressourceforløbet endte jo med, absurd, at blive en sen og ikke tidlig indsats. Ingen kan holde til at vente så længe på en afklaring af, hvor de står i livet, og at være overladt til den fuldstændige uvished.
Slemme var også forringelserne af fleksjobordningen, som har klientgjort arbejdstagere i fleksjob samt devalueret dem på deres lønmæssige rettigheder. Regulær løndumping blev en del af den officielle beskæftigelsespolitik. Der er også i det forgangne årti blevet lavet politiske forringelser af vilkårene for hjemløse, blandt andet tiggerloven og zoneforbuddet. Og hele socialområdet – børn og voksne med handicap, tvangsanbringelser af børn osv. – sejler. Retssikkerheden er mange steder helt fraværende.
Forringelserne af førtidspensionssystemet har også sat sig i forvaltningen af kontanthjælpslovgivningen, således at mange varigt syge mennesker bliver parkeret på kontanthjælp i årevis i stedet for at få en afklaring. Dette kombineret med krav om 225 timers løntimer og kontanthjælpsloft har sat mange sygdomsramte borgere og deres familier i en virkelig kattepine. Vi har set familier, som har måttet vælge mellem medicin og mad, eller hvor forældrene måtte undvære ét af dagens måltider for at sikre, at børn i voksealderen fik et minimum af føde. 64.500 børn er blevet bragt i relativ fattigdom og risikerer konsekvenser for resten af deres liv.
2019 blev året, hvor min kritik af denne beskæftigelsespolitik også rundede forhold som antal døde fra forskellige ydelser. Vi fik oven i købet tal på antal personer, som har suicideret – jeg skriver om dem i løbet af begyndelsen af det nye år. Dødstal, tortur, håbløshed og fortsat total radiotavshed fra den nye regering – der er meget lidt at basere en nytårsoptimisme på området på. Nå ja – og så glemte jeg endda at nævne en mestendels fraværende og ukritisk presse, disse alvorlige forhold til trods."
Link: https://www.a4nu.dk/artikel/hvor-gaar-vi-hen-i-2020
Alt det vigtige og rigtige er allerede blevet udtrykt i kommentarerne ovenover, men jeg har behov for at give udtryk for min harme.
Det er det mest vattede og intetsigende forslag, jeg længe har læst.
Det kan koges ned til dette udsagn, der viser, at hele øvelsen kun er at trække tiden ud, uden at foretage ægte ændringer: »Og så måle over tid, om deres oplevelse af at være i systemet bliver bedre.« (Gerne over lang tid, fristes jeg at tilføje).
Den eneste ændring, jeg ser komme, er tonen, i hvilken beskederne formidles til klienten: I stedet for 'Du skal' vil det komme til at hedde: 'Vi vil gerne foreslå ... og du bedes gå med til det, da der ikke findes andre muligheder. Hvis ikke du ønsker dette frivilligt, bliver vi ifølge § ... nødt til at stoppe overførslerne pr. den 1.'
Naturligvis skal nogle af sagsbehandlerne på ekstrakurser for at at lære det nye sprog, men ellers bliver alt ved det gamle.
LUK JOBCENTERNE og genetabler arbejdsformidlingen for dem, der er arbejdsdygtige og socialkontorerne (el.lign.) med behandlings- og forløbsTILBUD for dem, der er syge og/eller har andre problemer end arbejdsledighed.
Der er ingen værdighed i tvang. Jobcentrene bygger på tvang. Deres såkaldte tilbud er så elendige at man kun ved at true med sanktioner og i sidste ende et liv på gaden kan få folk til at troppe op.
Det er en dårlig idé at sminke liget. Begrav det og start forfra.
Nærhedsreform og værdighedsmål - er helt efter bogen orwellsk snik-snak.
Skal sagsbehandlerne nu på takt og tone kursus.
Er det ikke jeres egen retorik og indgreb overfor de nævnte grupper der har skabt netop denne kultur af mistroiskhed som er grundlag for en nedværdigende behandling. Visse kommuner gik så langt at de sendte sagsbehandlere på kursus for at lære hvordan de ved at studere kropssprog og adfærd skulle afsløre løgnhalsene.
Taktikken bliver formodentlig stadig at gøre forholdene så umenneskelige og utålelige at man hvis man på nogen måde kunne vælge det ville skynde sig ud og få fat i et hvilket som helst job. Der er selvfølgelig en mindre ulempe ved den metode nemlig at de syge blot bliver mere syge. Det er vist dokumenteret. Det er denne tankegang ført ud i praksis I skal bort fra.
"Alt for mange arbejdsløse oplever at få en dårlig behandling i beskæftigelsessystemet, mener beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard."
Jo, jo, men hvad mener de arbejdsløse?
Det vigtigste er altid at tage det første skridt,
Hvis dette skridt så er et museskridt og derefter stilstand, så må vi lufte vores utilfredshed igen.
I det mindste ser det foreløbigt ud til at skridtet er i den rigtige retning.
At det langt fra er nok vil sikkert vise sig. Så må der presses på for yderligere skrift
@ Mikael Jensen
Mange tak, selv godt kæmpet - som sædvanligt.
Du har helt ret; alle som interesserer sig for social, sundheds - og beskæftigelsespolitik, burde læse hvad Lisbeth Riisager Henriksen har at sige om disse sager.
Om nogen har hun i årevis været frontkæmper for de ledige, de syge, de handicappede, og andre ofre for systemet.
Hun blogger og skriver artikler i forskellige medier, a4 nu, Altinget og den offentlige.dk blandt andet.
Hun har også skrevet to bøger, der kan ses via linket nedenfor.
Dem burde alle læse.
Især beskæftigelsesministeren..
https://www.denoffentlige.dk/lisbeth-riisager-henriksen-0
Nogen kalder regeringen for "en fup-regering"..
Hvorfor ?. Vi har en socialdemokratisk regering der fører socialdemokratisk politik anno 2020, ikke en Enhedsliste-regering.
Og som Enhedslisten altid siger, så stemmer partiet altid for forbedringer uanset hvor små de er. SF vil også stemme for og måske endda DF, hvis der udstikkes nye retningslinjer..
Og måske vil det vise sig at de sorte partier fra den gamle regering stemmer imod, da de gerne ser yderligere pisk til de, i deres optik, dovne ledige.
Problemet er jo bare, Carsten Hansen, at Socialdemokratiet er rykket så langt til højre, at Enhedslisten nu fører en politik, der er rent klassik socialdemokratisk.
Steffen Glies-
Ja; Men det er det folk har stemt på !
Og i den seneste meningsmåling ligger A over valgresultatet og Ø under.
Hvis den nuværende regering havde ført Enhedslistepolitik, så ville den faktisk være en fup-regering.
Seneste måling her.
https://voxmeter.dk/meningsmalinger/
En ministers opfordring eller Hyrdebrev, er som at stikke en finger i Vesterhavet og forvente, at problemet forsvinder.
Nej, Peter Hummelgaards kropssprog og vattede udtalelser viser, at han ikke tør svømme imod strømmen og Mette Frederiksens ønsker. Alias en død fisk, som flyder med strømmen.
Skuffende og derved vil ulovlig sagsbehandling og udtale nedværdigende behandling fortsætte som før. Hvad skulle ændre det faktum?
Trusler om fjernelse af børn vs arbejdsmarkedsområdet.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307
Med venlig hilsen
Man skal være ualmindelig dårligt orienteret hvis det er gået ens næse forbi at Socialdemokratiet er rykket mod højre.
Som SF-vælger beklager jeg naturlighvis dette; Men folket har stemt og folket har valgt de sorte fra til fordel for de knap så røde.
Enhedslistens og SF bør sætte alle sejl til for at trække A så langt til mod venstre som muligt; Alternativet er en tilbagevenden til VLAK.
Enhedslisten og SF får aldrig flertal alene ; I hvert fald ikke i vores levetid.
Det vil være at fuppe sig selv at tro.
Fortsat at klandre A for ikke at føre Enhedsliste-politik er selvfølgelig en mulighed, men udelukkende spild at tid.
Det ingen synes at forstå - end ikke politikerne - er, at vi lever i et land med kapitalistisk markedsøkonomi, og det er et systemisk grundvilkår, at der altid vil være mennesker, der befinder sig uden for arbejdsmarkedet - af økonomiske-, strukturelle-, demografiske-, sociologiske- og en hel masse andre årsager.
Politikerne har imidlertid konstrueret et system, der næsten ensidigt gør spørgsmålet om arbejdsløshed til et privat anliggende, altså at det primært er den enkeltes eget ansvar om hvorvidt man er i beskæftigelse eller ej. Dem der er uden for arbejdsmarkedet bliver så at sige pålagt, at lukke et systemisk hul, uagtet at det, ud fra en samlet betragtning, er umuligt.
Det forhindrer imidlertid ikke et system, som fremturer med mistænkeliggørelse og pisk helt ud i det absurde. Måske først og fremmest fordi politikerne har brug for et alibi over for den arbejdende del af befolkningen. Parolen er, at ingen skal drive den af på andres regning - hvilket, igen, rummer det implicitte budskab, at arbejdsløshed er et privat - og kun et privat - ansvar.
Bureaukratiets monstrøse omfang afspejler det faktum, at der er tale om en Sissyfos-opgave. En opgave som ikke kan løses og aldrig bliver løst. Alligevel fremturer systemet med kontrol, umyndiggørelse og en mellemmenneskelig interaktion, der ikke kan være andet end perverteret.
Tragedien koster i omegnen af 13 mia. kr. om året!
Jeg tror nu folk har viden om og forståelse for hvordan situationen omkring arbejdsledighed er.
https://www.avisen.dk/danskerne-i-ny-undersoegelse-debat-om-arbejdsloese...
https://www.avisen.dk/trods-haard-tone-danskerne-ser-mere-positivt-paa-a...
Artiklerne er ikke helt nye, men de viser at mange danskere har forstået.
Ja, politik er det muliges kunst og lige nu er mulighederne, takket være sammensætningen af Folketinget, ret begrænset. Så meget desto (dejligt ord: desto) mere er det derfor vigtigt, at de efterhånden ikke længere helt nyvalgte politikere er dygtige til at samarbejde på kryds og ikke mindst på tværs. Heldigvis går det, indtil videre, nogenlunde, men der er jo også kun gået et halvt år siden paradigmeskiftet.
På en måde står og falder det hele med tilbagetrækningsreformen - tidligere benævnt pensionsreformen, omkring hvilken statsministeren var så letsindig at gøre den til et kardinalpunkt i valgkampen. Siden blev hun nødt til at love noget endnu vildere, for at henlede opmærksomheden på noget andet og det blev så til 70% reduktion af CO2 inden 2030. Hvilket selvfølgelig heller ikke kommer til at ske, men det er også lige meget. Pointen var at skifte fokus, hvilket lykkedes, for hvem taler længere om pension? Ingen. Hvem taler om klima? Alle.
Mon ikke at socialdemokraterne/tiet i virkeligheden helst ser, ligesom stort set alle andre partier, at vi (mænd – kvinder lever fem år længere og har derfor fem år længere til at nyde deres opium) knokler os ihjel, frem for at gå tidligere på pension, med alt hvad det indebærer af fly-rejseaktivitet og uproduktiv kørsel til og fra sommerhuset? Det er jo ikke for sjov man har udskiftet ordet pension med tilbagetrækning. Det sidste er der lidt mere falliterklæring og afbrudt samleje over og hvem ved - måske har den nye betegnelse en målelig psykologisk effekt, nemlig i retning af at få os (mænd) til at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet - selv om vi egentlig ikke har lyst? Det skal der nok være dem der håber på, for det ville i så fald være en meget billigere omgang fora alle vi (i hvert fald ifølge os selv) hårdt prøvede skatteydere. Kort sagt velkommen til virkeligheden, som er de begrænsede muligheders politik.
Men hvad er så realistisk, indenfor rammerne af de begrænsede muligheders politik? Det er 30% reduktion af CO2 inden år 2070 og en fuldstændig udfasning af begrebet pension, der vil få samme skæbne som begrebet solidaritet. Kommer der så noget andet i stedet for, som kan erstatte pension, herunder folkepension? Det gør der sikkert, måske i form af en eller anden basisydelse, som gør at folk uden job eller formue ikke behøver at tigge på gaden - simpelthen med henblik på at skåne de rige for to ting: dels dårlig samvittighed over deres ekstravagante og energitunge livsstil og dels synet af fattige. Det sidste kan selvfølgelig klares med enklaver og rigmandsghettoer, men det er ikke Den Danske Model. Som lille nation i verden, med verdens mindste havfrue, er vi nødt til at skille os ud, hvis vi ikke vil glemmes eller endnu værre: rendes over ende. Og vi har jo før haft succes med at promovere verdens måske dyreste velfærd. Defor. Heldigvis har vi masser af penge, i forhold til mange andre lande. Det gælder derfor bare om at bruge dem fornuftigt - og hvad kan være mere fornuftigt end at bruge dem på os selv?
@Carsten Hansen
Ja, det er muligt. Men systemet afspejler det ikke.
Rene Aarestrup.
Det er derfor socialdemokraterne tager et lille skridt fremad, som jeg har skrevet tidligere.
Stod det SF og Ø, så ville skridtene nok være større da mange ønsker at ændre systemerne.
Lad os se hvad det bringer i stedet for at klandre socialdemokraterne for at opføre sig som socialdemokrater anno 2020.
jeg er sikker på at SF- og Ø-politikerne på borgen er godt i gang med at trække så meget i A som overhovedet muligt; I stedet for at lægge sig surmulende i hængekøjen.
Jeg tiltror dem den modenhed.
@Carsten Hansen,
Jeg betragter Peter Hummelgaards seneste udmelding som en gratis omgang. Ren og skær varm luft. Og mit gæt er, at der ikke kommer til at ske noget som helst substantielt med det absurde beskæftigelses-cirkus, generationer af politikere har stablet på benene.
Rene Aarestrup.
Fortsæt du bare med at gætte dig frem. Jeg siger ikke at du ikke får ret.
Det vil du kunne læse dig frem til når du genlæser mit første indlæg i denne tråd-.
Jeg beskæftiger mig med en virkelige verden. Den verden der opleves fra hængekøjen interesserer mig ikke så meget.
Fakta er. Socialdemokrater er valgt til at føre socialdemokratisk politik; ikke Enhedslsitepolitk,
Fakta er. Når vi stiller 100 mennesker op på en række så er der 7 der støtter Ø og 27 der støtter A (seneste måling).
Fakta er. Befolkningen ønsker ikke Ø men A ved magten.
Fakta er. A gik til valg på brede aftaler til højre og venstre, Hvilket betyder at Ø og F kan byde ind , som f.eks ved finansloven.
Fakta er. Når de sorte sidder på magten så er Ø og F stort set ikke andet end fyld på tinge.
Fakta er. Der er hermed forskel på en A-regering og en sort regering.
Fakta er. At de der mener at det er ligemeget hvem der sidder på, ikke har forstået ret meget.
Fakta er. At Folk der ligger i hængekøjen og brokker sig uanset hvem der sidder på magten, heldigvis ikke agerer som de folkevalgte fra Ø og F.
Tilhører du, Rene Aarestrup (og anbefalere), hængekøjefolket ?,
Og ja. Jeg så sgu gerne at Socialdemokraterne var lidt mere til venstre; men vi ved alle at det ikke er tilfældet. Det må der så arbejdes på. Hængekøjen sover man i..
Virkelig, Carsten Hansen!
Betyder det så også at du sluger alting råt, blot for at have dine fødder solidt plantet i det, du betragter som virkelighedens verden?
rene Aarestrup.
Var det dit bedste skud. ?
Hvor i mine indlæg giver jeg udtryk for at sluge alt råt.?
lad mig starte med at kopiere mit første indlæg.
"Det vigtigste er altid at tage det første skridt,
Hvis dette skridt så er et museskridt og derefter stilstand, så må vi lufte vores utilfredshed igen.
I det mindste ser det foreløbigt ud til at skridtet er i den rigtige retning.
At det langt fra er nok vil sikkert vise sig. Så må der presses på for yderligere skrift"
Hvad er det du ikke forstår ?
Nu har Peter Hummelgaard smidt en bold ud på banen.
Så er det op til Ø- og F-politikere at gribe den og spille den tilbage med konkrete spørgsmål om hvad det hele skal munde ud i / og med krav om at der skal ske reelle forbedringer.
Jeg går stærkt ud fra at disse politikere er modne nok til ikke at skyde alt ned på forhånd..
@Carsten Hansen
Jeg forstår så meget, at du tillægger Peter Hummelgaards udmelding en betydning, som den næppe har - og at du - af årsager, jeg ikke skal gøre mig klog på - føler dig kaldet til, på bedste skolemester-manér, at fortælle mig og andre hvordan virkeligheden er skruet sammen.
Det kan jeg, ganske rigtigt, godt have svært ved at forstå.
Rene Aarestrup.
Jeg udtrykker ganske klart en vis skepsis overfor Hummelgaard, men afviser ikke kategorisk.
Prøv at læse mine indlæg igen og se om du forstår i anden omgang.
Hvad er det i mine eksempler på fakta der er forkert ?
PS: Skolemestermaner excellerer du selv ganske fint i med denne indledning fra din hånd.
"Det ingen synes at forstå - end ikke politikerne - er, .............."
"
jeg derimod, betragter Hummelgaards udmelding med en vis skepsis og regner med at ø+F samler bolden.
Måske du burde læse mine indlæg igen og prøve at forstå hvad der står !
Nå; der kom lidt "dobbelt"
Nu inden længe så henvender nogle Ø og F-politikere til Hummelgaard og siger.
"Helt fint med din udmelding; Nu skal du høre hvad vi foreslår der skal ske så ledige bliver behandlet mere værdigt og respektfuldt"
Sker det ikke, så er partierne ikke værdige til at være repræsenteret på tinge.
Så er det ud i hængekøjen til de andre.
Afviser Hummelgaard at foretage sig noget ud over den indledende udmelding, så tager vi den derfra (Som jeg skrev i mit første indlæg)
;-)
Sider