Nyhed
Læsetid: 5 min.

Danske universiteter er gennemsyret af mistillid. Hver fjerde forsker stoler ikke på ledelsen

Mange danske universitetsforskere stoler ikke på deres ledelse og oplever ikke at blive inddraget i vigtige beslutninger, viser undersøgelse fra Dansk Magisterforening. Årsagen er topstyring og usikre ansættelsesvilkår, lyder det fra flere forskere, som efterspørger en ny universitetslov med mere fokus på medbestemmelse
Det er høj grad den snart 20 år gamle universitetslov, der er skyld i, at universiteterne er blevet topstyret, mener eksperterne. Her ses studerende og medarbejdere fra Panuminstituttet i København.

Det er høj grad den snart 20 år gamle universitetslov, der er skyld i, at universiteterne er blevet topstyret, mener eksperterne. Her ses studerende og medarbejdere fra Panuminstituttet i København.

Simon Skipper

Indland
11. februar 2020

Der er opstået en bred tillidskløft mellem forskere og ledelsen på de danske universiteter.

25 procent af universitetsforskerne stoler ikke på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen. Og 44 procent føler ikke, at de bliver involveret i beslutninger om forandringer.

Det viser en ny rundspørge om arbejdsmiljøet blandt medlemmerne af fagforeningen Dansk Magisterforening. I alt har 582 forskere og 106 ph.d.-studerende medvirket i undersøgelsen.

Resultatet er »på ingen måde overraskende«, mener Asger Sørensen, der er lektor i pædagogisk filosofi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i universitetets idé.

»Undersøgelsen bekræfter den virkelighed, man både kan læse ud af den danske universitetslov, og som man oplever som universitetsansat,« siger han.

Også Peter Harder, der er professor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, vurderer, at Universitetsloven fra 2003 er den primære årsag til den udbredte mistillid og oplevelse af manglende inddragelse på de danske universitetsgange.

»I dag er universiteterne i Danmark fuldstændig topstyrede. Rektor bestemmer over dekanerne, som bestemmer over institutlederne, der bestemmer over de videnskabelige medarbejder. Vi kan ikke stille ledelserne til regnskab for noget som helst,« siger han.

Stjerneforskeren Eske Willerslev, der er internationalt anerkendt for sin dna-forskning, kritiserer i Magisterbladet den måde, danske universiteter styres på i dag. Han opfordrer til, at magten gives tilbage til forskerne på Københavns Universitet, hvor han er ansat.

»Topstyringen på Københavns Universitet er ved at smadre det videnskabelige miljø og forskernes arbejdsglæde fuldstændigt,« siger han til Magisterbladet.

Universitetsloven er problemet

I 2003 fik Danmark en ny universitetslov, som blev vedtaget af Anders Fogh Rasmussens VK-regering med støtte fra Socialdemokratiet og Kristeligt Folkeparti.

En væsentlig del af den nye lov var, at universiteterne blev omdannet til selvejende institutioner, hvis øverste ledelse er en eksternt domineret bestyrelse. Ambitionen var en mere professionaliseret og effektiv ledelsesform. De videnskabelige medarbejdere har kun ret til én plads i bestyrelsen.

Peter Harder kalder den universitære ledelsesstruktur en »systemfejl«. Han udgiver snart bogen Ledelse på afveje, som blandt andet handler om konsekvenserne af de ledelsesreformer, der har fundet sted på danske universiteter.

»Systemet er blevet indrettet sådan, at vi videnskabelige medarbejdere slet ikke bliver hørt i de beslutninger, der i sidste ende vedrører vores faglige virke. Det skaber mistillid,« siger han og fortsætter:

Før universitetsloven fra 2003 blev rektorer, dekaner og institutledere på danske universiteter udpeget af råd, som var valgt af universiteternes ansatte og studerende. I dag er det bestyrelsen, som udpeger rektor, rektor udpeger dekanerne og således videre nedad i systemet. Ifølge Asger Sørensen er konsekvensen, at universitetsledelsen på alle niveauer »kigger opad, ikke nedad«, når de træffer beslutninger.

»Ledelsen ser typisk ikke samme perspektiver som os forskere. Og de behøver slet ikke argumentere over for os omkring prioriteringer og beslutninger. For i sidste ende har vi jo ingen indflydelse,« siger han.

I værste fald kan tillidskløften og den manglende forskerinddragelse få konsekvenser for forskningen, mener Asger Sørensen.

»I dag har universitetsledelserne primært fokus på økonomi og bundlinjetal. Hvis den beslutningslogik får lov at vare ved, risikerer det at blive på bekostning af den videnskabelige udvikling,« siger han og fortsætter:

»Det er nærliggende, at eksterne forskningsmidler og områder med politisk bevågenhed bliver definerende for, hvilken forskning universiteterne satser på, frem for det der tjener samfundets og menneskehedens almene og langsigtede interesser. Mindre lukrative, men vigtige videnskabelige felter som naturvidenskabelig og humanistisk grundforskning risikerer at blive de store tabere.«

Fyringsrunder

De seneste år er antallet af løstansatte på danske universiteter eksploderet. I dag er næsten hver anden underviser og forsker ansat i en tidsbegrænset stilling. De såkaldt faste lærere, der trækker læsset i det daglige, fylder langt mindre end før. Det bidrager også til mistilliden til ledelsen, mener Peter Harder.

Og selv de fastansatte universitetsforskere kan ifølge Peter Harder ikke føle sig sikre i forhold til ledelsens prioritering. »Man ved aldrig, om man er købt eller solgt,« som han siger.

I 2019 blev 107 ansatte afskediget på Aalborg Universitet. Massefyringen gik hårdest ud over samfundsvidenskab og humaniora. De tillidsvalgte klagede over manglen på inddragelse i beslutningerne, og rektor måtte efterfølgende erkende, at kommunikationen havde været utilstrækkelig.

Samme år blev den dansk-canadiske professor Susan Stipps forskningsgruppe på Kemisk Institut på Københavns Universitet nedlagt med to timers varsel og alle forskerne fyret. Hun kritiserede dengang universitetsloven for at give ledelsen enorm magt, uden at den kan blive stillet til regnskab for sine beslutninger.

Og et par år tidligere, i 2017, blev geologen Hans Thybo fyret af Københavns Universitet for at opføre sig illoyalt ved at opfordre en egyptisk post.doc. til at kritisere ledelsen i en arbejdspladsvurdering. Fyringen blev senere dømt usaglig og overenskomststridig, men Københavns Universitet tilbød ikke Thybo genansættelse.

Den slags scenarier kan man slet ikke forestille sig på universiteter i andre lande, vi normalt sammenligner os med, mener Peter Harder. I eksempelvis USA, Sverige og Tyskland gælder princippet om tenure, som betyder, at forskere kun kan afskediges under ekstraordinære omstændigheder.

»Herhjemme kan alle blive afskediget, hvis ledelsesmæssige dispositioner kræver det. Det er en bivirkning af den totale topstyring,« siger Peter Harder. 

En ny universitetslov

I 2008 skrev mere end en tredjedel af de videnskabelige medarbejdere på danske universiteter under på en protest mod universitetsloven. Det førte i 2009 til en international evaluering af loven, der blandt andet konkluderede, at forskningsfrihed og medindflydelse for studerende og ansatte burde sikres bedre.

I 2011 blev der så tilføjet til Universitetslovens § 2, at »Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken,« og § 10 blev udvidet med, at »bestyrelsen sikrer, at der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger«.

Men forskningsfriheden har trange kår, når forskere kan fyres for et godt ord. Og hverken formelt eller i praksis behøver ledelsen forholde sig til de input, medarbejderne kommer med, fortæller Asger Sørensen fra Aarhus Universitet.

»På Aarhus Universitet har ledelsen været mere lyttende siden en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø for nogle år siden, der gav et katastrofalt resultat. Men vi forskere medinddrages stadig ikke i beslutningerne. Vi kan informere ledelsen om vores oplevelser, men beslutningerne tager de typisk i enrum.«

I Magisterbladet fremfører flere forskere, herunder Eske Willerslev, at der er brug for at ændre universitetsloven. Det er Asger Sørensen og Peter Harder også enige i.

»F.eks. kunne man gøre medarbejderrepræsentanter til en del af ledelsesteamet på fakultets- og institutniveau, så der er et mandat nedefra. Det at os forskeres indvendinger bliver hørt fra start af betyder i sig selv noget,« siger Peter Harder.

På et overordnet plan handler det om at ændre radikalt på de præmisser, som danske universiteter drives efter, mener Asger Sørensen. Ifølge ham kræver det, at de videnskabelige medarbejdere får afgørende indflydelse på de beslutninger, som i dag er overladt til professionaliserede ledelser.

»Der er brug for at turde gøre universiteter til steder, som styres af viden og forskning frem for økonomiske logikker. Vores retsvæsen er jo heller ikke indrettet efter at skulle skabe profit, men handler om at sikre rimelighed og retfærdighed. På samme måde skal vi have universiteter, der er styret af ideerne om sandhed og videnskabelighed frem for økonomisk rationale.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Vi vil have styrelsesloven tilbage, mindre kan ikke gøre det.

Niki Dan Berthelsen, Erling C Havn, Hanne Utoft, Karsten Lundsby, Lars Løfgren, Søren Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ja men så må de så sandelig selv gøre noget ved det den mistillid.

Kurt Loftkjær

Hvordan kan forskning trives i et miljø, som drives af noget, der ligner i militærisk hiraki med tilsvarende straffelov?

Muligheden for manipulering af de ansatte og deres arbejder bør ikke undervurderes

Skete der ikke samtidigt en væsentlig forhøjelse af lønningerne fra institutbestyrer og op ? Ddet kunne forklare, dels at reformen gled nogenlunde smertefrit igennem dels at den nu kan blive svær at få afviklet.

Steffen Gliese

Problemet med universitetet spejler problemet med markedet: at man altid vil opnå noget andet end det, der er selve opgaven. Universitetet skal forske på højeste niveau og uddanne lektorer, der kan undervise i metode og resultater på gymnasieniveau. Ikke andet.