Baggrund
Læsetid: 6 min.

Derfor er udlændinge blevet et centralt emne i forhandlinger om udligningsreformen

Ekspertudvalg har konkluderet, at kommuner med mange udlændinge overkompenseres i det nuværende udligningssystem. Derfor kræver Venstre, at der skæres markant mere i tilskuddet, end regeringen lægger op til. Det vil gå ud over stærke socialdemokratiske kommuner, og udgifter til udlændinge er således blevet et centralt emne i forhandlingerne om en ny udligningsreform
Borgmester i Ishøj Kommune, Ole Bjørstorf (S), er lettet over, at den socialdemokratiske regering ikke lægger op til at skære mere end 900 millioner kroner i ordningen.

Borgmester i Ishøj Kommune, Ole Bjørstorf (S), er lettet over, at den socialdemokratiske regering ikke lægger op til at skære mere end 900 millioner kroner i ordningen.

Linda Kastrup

Indland
27. februar 2020

Når regeringen og Venstre forhandler om en ny udligningsreform, er et af knudepunkterne flygtninge og indvandrere.

Som det er i dag, får kommuner med mange udlændinge nemlig et tilskud igennem en særlig udligningsordning mellem kommunerne. Tilskuddet skal gå til de omkostninger, der er forbundet med at integrere flygtninge og indvandrere. Det gælder blandt andet udgifter til obligatoriske integrationsforløb, modtagerklasser og modersmålsundervisning.

I dag udgør tilskuddet i alt 5,2 milliarder kroner, og Socialdemokratiet lægger op til at skære det med 900 millioner kroner. Imens har Venstre stillet som et af sine tre hovedkrav, at tilskuddet skal skæres markant mere.

Men hvorfor vil partierne overhovedet skære i tilskuddet, og hvad bliver konsekvenserne? Det forklarer Information her.

1) En mere fair udligning

I 1982 indførte staten det særlige tilskud til kommuner med høje udgifter til udlændinge. Formålet var, at disse kommuner ikke skulle bære et relativt tungere læs end de kommuner, der ikke havde mange udlændinge.

Flygtninge og indvandrere var – og er – nemlig meget ulige fordelt ude i kommunerne, samtidig med at det generelle udligningssystem ikke kan fange de udgifter, der specifikt knytter sig til denne befolkningsgruppe.

Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef i VIVE, forklarer, at det kan sammenlignes med økommuner, der har udgifter til for eksempel færger og dermed også bliver kompenseret via en særlig støtteordning.

Særtilskuddet til udlændinge er med få ændringer fortsat helt frem til i dag. Den nuværende ordning bygger på en undersøgelse af særlige udgifter til udlændinge lavet i 1988 af det daværende indenrigsministerium.

Undersøgelsen viste, at kommunerne i gennemsnit havde ekstra udgifter på 2.600 kroner pr. indvandrer og flygtning og 12.100 kroner pr. indvandrer og flygtning i seks til 16-årsalderen. Ti år senere blev der også indført et særligt tilskud for indvandrere og flygtninge i alderen nul til fem år.

Men siden ordningen blev indført, er der sket meget, når det kommer til både gruppen af udlændinge i Danmark og de udgifter, der er forbundet med at integrere dem.

Derfor aftalte den daværende SRSF-regering sammen med Enhedslisten at få sat en undersøgelse i gang, som forelå fra ekspertudvalget i 2014. Senere blev ekspertudvalget under den tidligere VLAK-regering også anmodet om at se på sagen. Resultater herfra indgik i udvalgets rapport, som blev færdig i 2018.

2) Kommuner overkompenseres

Allerede i 2013 blev KORA (det nuværende VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) bedt om at undersøge ud fra regnskaber og spørgeskemaer i 51 kommuner, hvilke særlige udgifter der er forbundet med at have udlændinge.

De fandt blandt andet ud af, at udlændinge koster mindre, jo længere tid de har været i landet. Det tager det nuværende system ikke hensyn til, forklarer Kurt Houlberg, professor i VIVE, som var med til at lave undersøgelsen.

Undersøgelsen blev sammen med andre analyser lagt til grund for det såkaldte finansieringsudvalgs arbejde med at undersøge udlændingeudligningen. Deres arbejde blev offentliggjort i 2018 og konkluderede, at de faktiske udgifter til udlændinge var mindre, end det kommunerne bliver kompenseret for i ordningen.

»Der sker altså en overkompensation i forhold til de faktiske udgifter,« forklarer Kurt Houlberg.

Derfor anbefalede udvalget, at tilskuddet skulle nedjusteres med cirka 50 procent svarende til 2,4 milliarder kroner.

I Favrskov Kommune nord for Aarhus sidder Nils Borring. Han er socialdemokratisk borgmester og er uenig med sin regering i, at kommuner med få udlændinge fortsat skal yde et stort tilskud til kommuner med mange udlændinge.

Han mener ligesom Venstre, at tilskuddet skal skæres endnu mere end de 900 millioner, Socialdemokratiet lægger op til.

Favrskov Kommune er nemlig en af de kommuner, der har meget få udlændinge og dermed betaler til de kommuner, der har en stor andel. Nils Borring har ikke noget imod, at der sker en udligning. Han mener bare ikke, at det er rimeligt, hvis tilfældet er, at en kommune som hans betaler mere til andre kommuner, end de egentlig har behov for.

»Vi skal imødekomme de kommuner, der har reelle problemer. Men vi kritiserer den nuværende udligningsordning for, at man ikke fanger de reelle udgiftsbehov op, man har i kommunerne,« siger han.

Nils Borring mener, at regeringen burde skære i tilskuddet svarende til eksperternes anbefalinger. Favrskov Kommune er sammen med fem andre kommuner kommet med deres egne beregninger, der viser, at de 23 kommuner med flest udlændinge faktisk får pengene hele tre gange igen.

Det skyldes, at de vurderer, at den generelle udligningsordning også opfanger nogle af de ekstraomkostninger, der er ved at have mange udlændinge i kommunen.

»Vi mener altså, at der er nogle skævheder i den ordning, der er i dag,« siger han.

3) Vestegnen taber på forringelse

Hvis ordningen forringes, vil der ikke desto mindre være kommuner, der mister et stort tilskud. Årsagen til Socialdemokratiets modvilje mod at skære mere i ordningen kan findes på Vestegnen uden for København. Det er nemlig disse socialdemokratiske kommuner, der profiterer mest af ordningen.

I Ishøj Kommune sidder borgmester Ole Bjørstorp (S). Hans kommune har den største andel af udlændinge i landet. 41 procent af byens borgere har en anden etnisk baggrund end dansk. Ishøj er dermed en af de kommuner, der modtager flest penge i særtilskud.

Borgmesteren er fuldstændigt overbevist om, at de har brug for rub og stub. Derfor er han lettet over, at den socialdemokratiske regering ikke lægger op til at skære mere end 900 millioner kroner i ordningen.

Hvis det sker, står kommunen til at modtage 15 millioner kroner mindre. Til gengæld bliver Ishøj så kompenseret andre steder i det udspil, Socialdemokratiet har fremlagt, så kommunen samlet set modtager et større beløb, end den gør i dag.

Men hvis ordningen bliver forringet yderligere, som Venstre kræver, så mener Ole Bjørstorp, at han kommer til at stå med et problem. Det vil ifølge ham betyde, at de ikke kan lave den integrationsindsats, de gør i dag.

Han afviser, at Ishøj Kommune bliver overkompenseret i den nuværende ordning.

»Vi er ikke overkompenseret. Vi kan jo se, at vi ikke kan få det til at hænge sammen, medmindre vi som kommune lægger noget til. Det skal tages andre steder fra. Jeg forstår ikke, at man er efter det system. Vi hjælper en masse mennesker, som ellers ikke ville blive hjulpet,« siger borgmesteren.

Han forklarer, at Ishøj Kommune eksempelvis bruger flere penge på folkeskolen, fordi de grundet en stor andel af tosprogede elever ofte må ansætte flere lærere i klasserne.

Kurt Houlberg forklarer, at Ishøjs borgmester godt kan have en pointe i, at de har flere udgifter i folkeskolen på grund af flere fremmedsprogede. Men det er svært at identificere, om det skyldes deres etniske tilhørsforhold eller socioøkonomiske forhold. Og hvis der er tale om det sidste, så er det et kriterium, det generelle udligningssystem i princippet tager hensyn til.

»Det kan være svært at adskille, om de ekstra udgifter specifikt vedrører udlændinge, eller om det er undervisning i bredere forstand, hvor der for eksempel er behov for støtte til ordblinde. Hvis man laver undersøgelser af dette, vil det både kunne vise sig, at kommuner med mange udlændinge overkompenseres eller underkompenseres,« siger han.

4) I sidste ende en politisk prioritering

I sidste ende er spørgsmålet om, hvorvidt udlændingeudligningen skal ændres, en politisk prioritering. Forskerne ønsker derfor heller ikke at komme med en faglig vurdering af, om det er hensigtsmæssigt at forringe ordningen.

»Det er et politisk valg, hvad det er for type ulighed, der skal vægtes højest,« siger Kurt Houlberg.

Socialdemokratiet har i de igangværende forhandlinger slået fast, at det ikke er »rimeligt«, at kommuner med mange udlændinge »skal betale for en fejlslagen integrationspolitik«.

Imens lyder det fra Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, at det hverken er »ret eller rimeligt«, at en socialdemokratisk regering overbetaler for udlændinge i udligningssystemet.

»Det er penge, der kunne være brugt på velfærd i andre kommuner,« siger Sophie Løhde til DR.

Niels Jørgen Mau Pedersen understreger, at formålsbestemmelsen i loven siger, at man skal kompensere for de ekstraomkostninger, kommunerne har på grund af udlændinge. Derfor skal der være en sammenhæng.

Men han påpeger samtidig, at politikerne har lov til at sige, at de vil prioritere lidt ekstra på dette område.

»Men så skal man måske skrive det i ind i loven, at det er dét, man ønsker,« siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det er grinagtigt at nu er flygtninge og indvandrere ikke længere en stor udgift - hvad så med at de alle de historier og beregninger "vi" ellers er slået i hovedet med om hvor stor en udgift flygtninge og indvandrere. var for landet.

Jane Nielsen, Helle Walther, Gunner Olesen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Det interessante er, at både Tyskland og Sverige ser denne invandring som et boost for økonomien, der i øvrigt holder sig stadigvæk.

En aktuel svensk redegørelse, der blot er 10-12 dage gammel, viste flere positive forhold, og ganske få negative.
1. Den indenlandske efterspørgsel er steget.
2. Arbejdsudbuddet i svagt befolkede områder er steget.
3. De svagt befolkede områder, der var stærkt stagnerende har fået en positiv udvikling. Skolerne behøvede ikke at lukke, busruterne behøvede ikke indskrænkning og så videre.
4. En del tomme boliger, har fået nye beboere.

Sverige har omkring 10% flere boliger, end der er beboere til, men disse ligge skævt fordelt. Det negative var derfor noget omkring boligmangel på steder med mange indbyggere, der samtidig har ført til en ganske lille men irriterende stigning i boligløshed.

Og det meste interessante er, at de sydlige kommuner, der er stærkt præget af Sveriges Demokraterne, tilsyneladende også oplever det som positivt. Men de mener samtidig, at det på sigt vil føre til større kriminalitet.

Det er jo det omvendte, Venstre ved, eller tror at vide, at udlændingekortet, det er en vindersag. men men,...Vil vi integrationen. så koster det i en periode, og de kommuner, der er særlig belastet, får nu en hjælpende hånd, om det er det mest retfærdig,e ved jeg ikke. Men den glorie Venstres politiske ordfører Løhde står og kommunikerer med, og trække vejret gør hun ej heller i sin ordflom, den er noget fejlanbragt. Venstre vil styre og bestemme, hvem der er i lokalet under forhandlingerne, og hvad indholdet skal være. For Venstre er det helligste af alle, skal vi vide, de gør aldrig noget galt, det er de andre fy fy, der er stygge. V har intet at lade S høre, S dummede sig, og MF blev grillet tirsdag og skal vi så komme videre. V overspiller forurettelsen. Og DF øjner en chance for goodwill derfra og bakker op. R holder sig ej heller tilbage i fedteri for V. Sikke et skuespil vi så

Jeg skulle måske tilføje om Sverige, at fordelen ved at udvide sit befolkningsantal er så stort, at man har givet unge flygtninge uden ret til asyl, mulighed for at blive i Sverige.

Men det forudsætter, at de tager gymnasieuddannelse i Sverige, og derefter forventer man, at de glider ind i samfundet, får uddannelse og job på lige fod med alle andre.

Flere sociale boliger i Gentofte og andre velhaverghettoer
Hvis der ikke er plads til sociale byggerier må beboerne i velhaverkommunerne udsaneres til Vestegnen og lignende områder. Vi kan virkelig ikke have sådanne asociale indhegninger som kuvøser for fremtidens elite. Der er et fravalg og manglende indstillingen til sammenhængskraftens betydning i samfundet, som vi også kunne kalde fællesskabet.

Folkeskolen som jo anses som garant for at vi i mødet som små lærer at kende og forstå andre mennesker og deres forskellige livsvilkår - har absolut ingen effekt i disse områder. Noget som bør tages meget alvorligt da det hører ind under almen dannelse andre steder i landet. Det er klart en meget farlig samfundsudvikling som der hurtigt bør rettes op på. Vi kan derfor som en start fjerne deres tilskud til privatskolerne i disse kommuner indtil de udviser den rette forståelse. Hjælper det ikke må vi straffe forældrene yderligere ved at tage deres børnechek eller sætte dem op i skat.

Som eksempel på den totale mangel på vilje til at bidrage til sammenhængskraften (fællesskabet) undveg kommuner som Gentofte tidligere at tage imod flygtninge. De holdt flygtningetallet nede ved at tælle 771 filippinske au piger med når Udlændingestyrelsen skulle beregne hvor mange flygtninge kommunen skullet tage imod. Det blev der så langt om længe sat en stopper for.

Kernen i problemet er at beboerne tydeligvis ikke lært det de skulle under deres opvækst i skolen som alle os andre, de er alt for dårligt integrerede, og det fører desværre til moral hazard når de senere sidder i finanssektoren, i embedsværket eller som dommere og advokater - på samfundets betydningsfulde poster. Som sagt en farlig samfundsudvikling som resten af befolkningen ikke kan være tjent med.

Men da de jo mangler arbejdskraft i disse kommuner så vil det være en god ide at lade dem modtage flere end andre kommuner. Det ville øge arbejdsudbuddet og det plejer beboerne i sådanne områder da også at efterspørge på landsplan. Men desværre står de sig selv alt for nær, og er ofte både for grådige og nærrige til at betale en ordenlig løn. Selvom de selvfølgelig på det bestemteste afviser at det skulle have med løn og arbejdsforhold at gøre foretrækker de au pairene fra filipinerne. I deres selvforståelse er det ikke andet end næstekærlig omsorg og bekymring for fattige mennesker på den anden side af kloden. Og mådehold hører ikke med til deres dyder - de kan simpelthen ikke få nok.

Nej, vil man have en ordenlig integration skal der sættes tidligt ind med ekstra ressourcer i modtageklasser, folkeskole og børnehave, tolkning og kommunikation m.v.. Det betaler sig på den lange bane.

Er Sverige, Alaska og slige steder ikke befolkningsmæssigt og geografisk så forskellige fra Danmark at der ikke umiddelbart er grundlag for en sammenligning. At arbejdsudbudet bliver større er kun en fordel hvis der også er arbejdspladser i området - også gerne arbejdspladser med velbetalte job.
Men jo der mangler sikkert hænder i ældreplejen mange steder i landet - men hvor bliver det kedeligt at bo der. Bybilledet er domineret af brillebutikker, frisører, discountsupermakeder, pizzariaer, banker, ejendomsmæglere og genbrugsbutikker. Gennemsnitsindkomsten er lav og gennemsnitsalderen er høj. Ikke specielt attraktive steder at rykke hen for yngre veluddannede mennesker.