Læsetid: 8 min.

Direktør: Den danske vandsektor er ikke rustet til at håndtere den øgede forurening af drikkevandet

Den danske vandsektor er underudviklet, og mange af de mindre vandværker vil ikke kunne klare problemet med øget forurening, siger energidirektør. Han mener derfor, at der skal stilles skrappere krav om kvalitetstest, og hvis de mindre selskaber ikke kan klare det, må man gøre det attraktivt for de store at tage over
»For mig er det helt basalt. Kravene til sikkerheden om drikkevandet skal være ens for alle. Det er der, man må begynde. Det betyder så, at der er en masse små, der vil blive udfordret. Det er ærgerligt, men så må de blive samlet op af de større, og så må man sørge for, at det er attraktivt for de større at samle dem op,« siger Lars Bonderup Bjørn, direktør i energikoncernen EWII.

»For mig er det helt basalt. Kravene til sikkerheden om drikkevandet skal være ens for alle. Det er der, man må begynde. Det betyder så, at der er en masse små, der vil blive udfordret. Det er ærgerligt, men så må de blive samlet op af de større, og så må man sørge for, at det er attraktivt for de større at samle dem op,« siger Lars Bonderup Bjørn, direktør i energikoncernen EWII.

Peter Nygaard Christensen

15. februar 2020

De seneste års mange fund af forurening i vores drikkevand stiller den danske vandsektor over for store udfordringer, og der er alt for lidt fokus på at sikre drikkevandskvaliteten.

Særligt de mange hundrede små og mindre vandværker har i årevis ikke prioriteret indsatsen og har slet ikke kapaciteten til at kunne foretage de investeringer og test, der i fremtiden vil være nødvendige for at kunne håndtere udfordringerne.

Det siger Lars Bonderup Bjørn, der er direktør i energikoncernen EWII.

»Vand er ved at bevæge sig fra en relativt simpel produktionsform, hvor man bare skal pumpe det op af jorden, til noget hvor der skal være meget bedre styr på kvaliteten,« siger Lars Bonderup Bjørn.

EWII ejer TREFOR Vand, et af de større vandselskaber i landet, der både forsyner 50.000 mennesker i trekantsområdet og virksomheder som Carlsberg og Arla med drikkevand.

Den danske vandsektor består af over 3.000 forskellige vandselskaber. De mindste er forbrugerejede vandværker, der forsyner få hundrede mennesker, mens de største kommunale selskaber i de store byer står for forsyningen til flere hundredtusinder husstande.

Ifølge Lars Bonderup Bjørn er et af de store problemer, at reglerne i dag er skruet sådan sammen, at der er stor forskel på, hvor ofte henholdsvis små og store vandværker skal teste deres vand.

Myndighederne har bestemt, at hyppigheden af test sker ud fra, hvor store vandmængder man sælger, og det betyder, at et selskab som TREFOR Vand tester hver 14. dag, mens der kan gå langt længere – ofte ét år eller mere – imellem, at de mindste vandværker skal teste deres vand.

Med den øgede forureningsproblematik giver det en stor lokal forskel på, hvor trygge forbrugerne kan være, og det er uacceptabelt, mener direktøren.

»Ud fra en sundhedsmæssig betragtning – hvis vi anser vandet for en fødevare – er det stærkt utilfredsstillende og kritisabelt, at det er afhængigt af, hvor du bor henne, om der er mere eller mindre godt styr på den fødevare, du propper ind i kroppen,« siger han.

Carl-Emil Larsen, der er direktør DANVA – en brancheorganisation for vandsektoren – giver EWII-direktøren ret i, at forureningsproblematikken ser ud til at betyde, at vandselskaberne står over for store forandringer. Det kan blandt andet føre til, at nogle af de små selskaber bliver nødt til at teste oftere, end de gør i dag.

»Han har ret i, at man skal være forberedt på at tage hyppigere prøver. Vi skal til at tænke anderledes, og vi skal tænke meget mere over kvalitet og overvågning. Det er vi også allerede i gang med,« siger han.

Ulighed i vandsektoren

I et nyligt udsendt nyhedsbrev beskriver EWII situationen i den danske drikkevandssektor som præget af »ulighed« på grund af de forskellige krav til henholdsvis store og små selskaber.

»Kan det være rigtigt, at nogle danskere skal have større sikkerhed for vand af høj kvalitet end andre, bare fordi de får vand fra et større vandværk,« spørger selskabet og svarer selv.

»Nej, vel!«.

Et budskab som bestemt ikke er blevet godt modtaget af foreningen Danske Vandværker, der er en brancheorganisation for de forbrugerejede vandforsyninger. Direktøren i foreningen, Susan Münster, betegner EWII-direktørens kritik som »enormt ensidig«.

»Han skærer alle over én kam,« siger hun.

Hun påpeger, at med en så decentral sektor som den danske med flere tusinde forskellige vandværker vil der altid være nogle, der har bedre styr på det end andre.

»Det der med at sige, at hvis du får vand fra et mindre vandværk, er der ikke orden på sagerne. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om han har været ude at snakke med samtlige vandværker, så han ved, hvad han snakker om. Det tror jeg simpelthen ikke på,« siger Susan Münster.

»Som udgangspunkt er jeg enig i, at alle har krav på rent drikkevand. Men jeg synes ikke, det er i orden, man siger, at stort automatisk er godt.«

De mindre vandværker kan ifølge Susan Münster for det første sagtens gå sammen om at løse udfordringer med rensning og kvalitetskontrol, og for det andet har den decentrale sektor den fordel, at man både bruger meget lidt energi på at distribuere, og at vandet ikke kommer til at ligge længe i rørene, inden det bruges.

Hun understreger, at man selvfølgelig ikke må gå på kompromis med kontrollen, men at det er myndighederne, der har bestemt, at hyppigheden af test skal afhænge af den mængde vand, man sælger.

»Det er myndighederne, der sætter kriterierne for kontrol. Og det er også myndighederne, der afgør, om det enkelte vandværk – uanset størrelse – er i stand til at løfte opgaven,« siger Susan Münster.

Uønskede stoffer

I sommeren 2017 blev der fundet rester af stoffet desphenyl-chloridazon i enkelte vandværker. Stoffet stammer fra et ukrudtsmiddel, der har været forbudt i Danmark siden 1996, og det var ikke på listen over stoffer, der normalt bliver analyseret for på vandværkerne.

Kort efter fundet hos de få vandværker blev stoffet fundet i yderligere 250 boringer, og der begyndte at blive rejst tvivl omkring myndighedernes kontrol med de uønskede stoffer.

Året efter blev der så fundet rester af et hidtil ukendt svampemiddel i otte ud af 14 boringer hos HOFOR, der forsyner hovedstadsområdet. Heller ikke det stof var noget, man normalt testede for, og det satte yderligere store spørgsmålstegn ved den måde, man hidtil har håndteret kvalitetssikringen af drikkevandet.

Som vandsektorens interesseorganisation DANVA formulerede det i en pressemeddelelse i 2018:

»Der tegner sig et dystert billede af, at både forbudte og tilladte pesticider finder vej til vores grundvand og dermed udgør en alvorlig trussel for danskernes drikkevand.«

Miljø og Fødevareministeriet besluttede på baggrund af fundene af de uønskede stoffer at iværksætte en såkaldt massescreening, som skal teste grundvandet for 400 pesticider – en tidobling i forhold til det, der indtil nu har været på det løbende overvågningsprogram.

Resultaterne af denne screening forventes senere i februar måned. Og hvis det viser sig, at der er problemer med yderligere en række uønskede stoffer i vandet, vil det betyde, at særligt de små selskaber i sektoren står over for langt større problemer, end de kan håndtere, siger Lars Bonderup Bjørn.

»For mig er det helt basalt. Kravene til sikkerheden om drikkevandet skal være ens for alle. Det er der, man må begynde. Det betyder så, at der er en masse små, der vil blive udfordret. Det er ærgerligt, men så må de blive samlet op af de større, og så må man sørge for, at det er attraktivt for de større at samle dem op,« siger han.

Mere overvågning

Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, vurderer ikke, det er sandsynligt, at det bliver regeringen, der kommer til at kræve, at tidsintervallet for testene bliver sat kraftigt op for de små vandværker. Det skyldes, at man hidtil fra politisk side har valgt at prioritere, at de små vandværker – og forbrugere – ikke bliver mødt af alt for høje omkostninger.

Men at der sandsynligvis vil blive brug for at opprioritere både test og rensning, er han ikke i tvivl om.

»Jeg er spændt på at se resultaterne af massescreeningen, for den vil være retningsgivende for, hvor meget man skal rense. Og der er heller ikke nogen tvivl om, at det, vi ser ind i, er, at vores vandværker skal være forberedte på at køre rensning på i de tilfælde, man finder noget,« siger Carl-Emil Larsen.

– Men er en sektor med så mange små vandværker rustet til at sætte tidsintervallet for test kraftigt op?

»Det ville øge deres omkostninger til analyse, og så må vi se, om der er nogle, der melder pas på grund af pris. Hvis man gør det, må de forbrugere, der er tilsluttet det forbrugerejede vandværk så afgøre, om den kvalitet og den overvågning af deres drikkevand er tilfredsstillende.«

Afleverer nøglerne

At vandselskaber »melder pas« er allerede noget, der sker i vidt omfang.

En undersøgelse fra mediet CleantechWatch viste i slutningen af 2019, at der de seneste fem år er blevet nedlagt over 200 forbrugerejede vandværker. Blandt årsagerne kan både peges på yngre generationers manglende engagement i at overtage driften af vandværkerne, samt store engangsudgifter til eksempelvis ny infrastruktur, som der ikke er råd til.

Netop de mange lukninger er ifølge Lars Bonderup Bjørn et eksempel på en sektor, der ikke har formået at forny sig selv, og som slet ikke er rustet til fremtidens udfordringer.

Mange af de små forbrugerejede vandværker har ifølge EWII-direktøren i årevis kørt med en alt for lav pris på deres vand og ladet være med at spare op.

»Der findes rigtigt mange selskaber, som egentlig udnytter, at de kan lade være med at investere. De har ikke vedligeholdt deres anlæg, og den dag, hvor der er noget grundlæggende, der skal repareres, kan man gå hen og aflevere nøglerne til det selskab, der har hovedkoncessionen i området,« siger Lars Bonderup Bjørn.

I øjeblikket har EWII-selskabet TREFOR henvendelser fra fire selskaber, der ikke længere kan klare driften, og EWII er så forpligtet til at samle de vandværker op og påtage sig omkostningen for de investeringer, det kræver, så forbrugerne fortsat kan få vand.

»Det betyder, at vores vandkunder bliver pålagt en økonomisk byrde fra dem, der har fået drikkevandet rigtigt billigt i mange år,« siger Lars Bonderup Bjørn.

Den danske vandforsyning er i dag drevet efter det såkaldt ’hvile i sig selv’-princip, som betyder, at vandselskaberne over en årrække skal have balance mellem indtægter og udgifter – og altså ikke kan have profit på deres vandforretning.

Et princip som ifølge Lars Bonderup Bjørn står i vejen for, at det kan betale sig for de store at opsluge de små vandværker og foretage de investeringer, der er brug for til at fremtidssikre vandforsyningen.

»Konsolideringsmuligheden er blokeret i sektoren på grund af regulering. Der er ikke mulighed for at få afkast for investorer, så der er ikke nogen kapital, der driver det. Der er ikke en drivkraft i sektoren, der gør, at der bliver ryddet op i de små selskaber, som underinvesterer, er ineffektive og som bliver udfordret mere og mere af de her mange pesticidforekomster,« siger han.

»Der skal være kapital, der kan påtage sig en risiko for at reparere en sektor, som er temmelig underinvesteret. Der er nødt til at være et eller andet.«

Konkret foreslår han, at der – ligesom i elsektoren – bliver åbnet op for, at der kan tjenes et mindre afkast inden for nogle overordnede rammer.

En forandring af principperne som DANVA dog afviser, at der er behov for, da vandselskaberne allerede har adgang til billige lån i deres lånefacilitet i Kommunekredit.

»Det er ikke svært at få penge til investeringer. Grunden til, at der ikke er nogen kommercielle private aktører inde, er fordi, de ikke kan gøre det så billigt, som vi kan. Hvorfor skulle man gå ind og låne dyrere, end hvad nødvendigt er? Det er kun for at gøre det dyrere for forbrugerne,« siger Carl-Emil Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Anker Heegaard
  • Christian Mondrup
  • Torben K L Jensen
  • erik pedersen
  • David Zennaro
  • Gert Romme
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Marianne Stockmarr
Morten Lind, Anker Heegaard, Christian Mondrup, Torben K L Jensen, erik pedersen, David Zennaro, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Klaus Lundahl Engelholt og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

ØØhhh, man kunne jo starte med at stoppe med at forurene. Altså bare et forslag. Ik.

Claus Bødtcher-Hansen, Morten Lind, Ib Jensen, P.G. Olsen, Lillian Larsen, Kim Øverup, Jan Weber Fritsbøger, Helge Rasmussen, Thomas Tanghus, Per Selmer, Anders Lund, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Anker Heegaard, Nette Skov, Tom Andreæ, Curt Sørensen, Mogens Holme, erik pedersen, John Andersen, Torben K L Jensen, David Zennaro, Lars Jørgensen, Carsten Svendsen, Minna Rasmussen, Erik Winberg, Randi Christiansen, Per Torbensen, Estermarie Mandelquist, Lars Løfgren, Christian Mondrup, Torben Bruhn Andersen, Henriette Bøhne, Carsten Mortensen, Thure Hastrup, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Søren Bro, Bjarne Bisgaard Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Agnete La Cour og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Jeg sætter min tillid til at Venstres tidligere fremsatte og vågede miljøplan vil løse det.

Torben K L Jensen, David Zennaro, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"I sommeren 2017 blev der fundet rester af stoffet desphenyl-chloridazon i enkelte vandværker. Stoffet stammer fra et ukrudtsmiddel, der har været forbudt i Danmark siden 1996, og det var ikke på listen over stoffer, der normalt bliver analyseret for på vandværkerne."

Det helt store problem er at forureningen går så langt tilbage.

Selvfølgelig burde giftspredningen også stoppes her og nu, men det lader til, at der dispenseres i stor stil for forbudte og risikable stoffer.
Og stoffer der egentlig skulle forbydes bliver det ikke.

Hvor er Fødevareminister Mogens Jensen henne?

Vi bliver nødt til at få stoppet den slags adfærd.

Claus Bødtcher-Hansen, Morten Lind, Dan D. Jensen, René Arestrup, Ib Jensen, P.G. Olsen, Lillian Larsen, Jan Weber Fritsbøger, Bjarne Bisgaard Jensen, Agnete La Cour, Thomas Tanghus, Per Selmer, Jan Damskier, Anders Reinholdt, Anker Heegaard, Curt Sørensen, Gitte Loeyche, Mogens Holme, Carsten Munk, erik pedersen, John Andersen, Torben K L Jensen, David Zennaro, Lars Jørgensen, Minna Rasmussen, Erik Winberg, Randi Christiansen, Per Torbensen, Estermarie Mandelquist, Lars Løfgren, Torben Bruhn Andersen, Henriette Bøhne, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Torben Arendal, Klaus Lundahl Engelholt og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

En afdemokratisering af vandsektoren og en øget kapitaltilførsel fra private er en kæmpefare for leveringen af vand til forbrugerne. Jeg læser EWII-direktøren sådan, at det er det, han ønsker. Lad vandværkerne tjene en (til at begynde med!) beskeden profit, så sektoren bliver attraktiv for private investorer. Jeg mener at giftfaren her bruges som argument for at privatisere vandsektoren - simpelt hen. Så er det da bedre at tilføre kapital via direkte tilskud fra det offentlige og lån via Kommunekredit, som DANVA-repræsentanten foreslår. Og frem for alt: af al kraft kæmpe mod, at sprøjtegifte får lov til at forurene vores drikkevand - som vel er det, du foreslår, Jeppe Lindholm. Jeg kunne ikke være mere enig.

Morten Lind, jens rasmussen, Ib Jensen, P.G. Olsen, Jan Weber Fritsbøger, Kirsten Harbo, Thomas Tanghus, Per Selmer, Anders Lund, Anders Reinholdt, Flemming Berger, lone hansen, Anker Heegaard, Torben K L Jensen, Mogens Holme, Søren Bro, John Andersen, David Zennaro, Finn Jakobsen, Lars Jørgensen, Rasmus Grouleff, Minna Rasmussen, Randi Christiansen, Per Torbensen, Estermarie Mandelquist, Lars Løfgren, Christian Mondrup, Torben Bruhn Andersen, Michael Waterstradt, hannah bro, Henriette Bøhne, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Mikkel Zess, patrick scholer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Lejf Hansen

Det er åbenlys, at den EWII-direktøren, har snust godt og grundig i tidligere energi og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt omstridte McKinsey-rapport.
Med til snuserriet høre nok, at tidligere minister’s kone, Jane Lilleholt i dec. 1916 blev ansat, i en nyoprettede stilling som såkaldt qhse manager i EWII. Stillingen, der på dansk kan oversættes til afdelingsleder/underdirektør med ansvar for kvalitet, sundhed, sikkerhed og miljø, indebærer blandt andet, at Jane Lilleholt skal stå i spidsen for Ewiis miljøindsats og reduktion af Co2-udledning, der netop politisk hører under hendes mands minister-område.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/forsyningssektorens_effektivi...

Morten Lind, Ib Jensen, Lillian Larsen, Liselotte Paulsen, Agnete La Cour, Anders Reinholdt, lone hansen, John Andersen, Mikkel Zess, Torben K L Jensen, David Zennaro, Lars Jørgensen, Erik Winberg, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Torben Bruhn Andersen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

vi ved hvem der forurener, men lader dem fortsætte, da det kan koste eksportkr. at stoppe dem. Hint: der er tale om landbruget, der, udover forureningen, koster langt mere end det tjener ind.

Morten Lind, René Arestrup, Ib Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Liselotte Paulsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Agnete La Cour, Kim Houmøller, Anders Reinholdt, lone hansen, John Damm Sørensen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Mikkel Zess, Mogens Holme og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det kræves af banker, at de skal have en form for intern opsparing, en konsolideringsportefølje (kan ikke lige huske, hvad det kaldes). Selvfølgelig skal al offentlig infrastruktur også have hensættelser til vedligehold og fornyelse af udstyr mao en drift, der hviler i sig selv. Det kan da ikke være raketvidenskab at etablere sådan en model, uden at det bliver den sædvanlige privatkapitalistiske plyndring af fællesejet.

Iflg jørgen lejf hansens info er det vist tydeligt, at det er netop dét ærinde EWII-direktøren og co er ude i nemlig - i stil med de andre kapitalister - at privatprofitere på fællesejet. Det burde være indlysende, at det er en dårlig ide at overlade drift af offentlig infrastruktur til private prioriteringer.

Morten Lind, jens rasmussen, Ib Jensen, P.G. Olsen, Lillian Larsen, Jan Weber Fritsbøger, Lars Løfgren, Torben Arendal, Bjarne Bisgaard Jensen, Agnete La Cour, Torben Bruhn Andersen, lone hansen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Lejf Hansen, Torben K L Jensen, Mikkel Zess og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jørgen Lejf Hansen

Randi Christiansen, det kan kræve millioner hvis et vandværk, pludselig får deres brønde lukket pga. pesticider som i fortiden var godkendt, at bore nye og dybere brønde er ikke billigt.
Men pengene er der, i den såkaldte pesticidafgift som i 2017 indbragte omkring 510 millioner. Landbrugets interessesammenknytninger, råber op om at få den lukket, efter min mening skal den i en årerække fordobles, og pengene gå til nye brønde, og det omfattende arbejde med analyser af vandkvalitet.
Ang. mit tidligere indlæg, om McKinsey-rapport som jo udkom aug 2016, som den fynske politiker, forsøgt at sælge til vælgerne, med store ord om besparelse på milliarder.
Kritiker så den som et første skridt mod Dansk-Vand A/S ja en ny DONG sag i rugekassen.
Minister Lars Christian Lilleholt, fik ikke meget ud af den dyre rapport, andet en varm luft.
Og, ja så selvfølgelig få sin forhåbenligt bedre halvdel ansat ved EWll, et lille halvt år senere dec 2016 i en fed stilling!

Nyoprettet stilling: Energiministers kone ansat i udskældt energiselskab | jv.dk

Morten Lind, Ib Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Liselotte Paulsen, Agnete La Cour, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Bonderup Bjørn

Kære alle.
Jeg sætter meget stor pris på, at mine udsagn bliver debatteret. Men jeg bliver også lidt harm over, at I personificerer angreb på én af mine i øvrigt dygtige medarbejdere, som slet ikke har noget at gøre med processen. Vær nu lidt menneskeligt ordentlige. Uenige kan vi være, men vi kan godt føre en debat på et lidt højere niveau.
Med venlig hilsen
Lars Bonderup Bjørn

Randi Christiansen

Undskyld, jeg er måske uopmærksom på et 'højere' niveau, men på hvilken medarbejder personificeres et angreb på én af Lars Bonderup Bjørns i øvrigt dygtige medarbejdere?

Jørgen Lejf Hansen

Kære Lars Bonderup Bjørn.
Jeg antager du hentyder til mig, jeg bringer to indlæg, som FORUNDRE mig, er det ikke et højt niveau.

Claus Bødtcher-Hansen

15/feb/2020

STOP ... STOP ... STOP ...

Problemet er ikke alene i hvilket
omfang vore vandværker er i stand
til at rense vores alles drikke-vand !

Problemet er først og fremmest den
gift-spredende og -sprøjtende del af
det “danske” gift-landbrug ! ! !

Folketinget skal, efter min mening, med
lov forbyde al sprøjtning og udledning af
gift-stoffer i naturen og grundvandet ! ! !

Med hilsen
Claus

PS: Jeg støtter selvfølgelig et økologisk
OG totalt giftfrit landbrug :-) ! ! !

Morten Lind, P.G. Olsen, Lillian Larsen, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Agnete La Cour, Torben Bruhn Andersen, Randi Christiansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

1000 - 0 til et storforurenende og gennemforgældet landbrug. Luk det og red grundvandet.

Torben Arendal, Claus Bødtcher-Hansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Hvis vores fælles vand kommer på private hænder så er vi i de private hænders vold. Skribenten er jo også nærmest på de "privates side" i denne diskussion og vil gerne drive et vandværker.
MEn desværre atter et "privatiserings indlæg" :-(

P.G. Olsen, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Agnete La Cour, Thomas Tanghus, Torben Bruhn Andersen, Per Selmer og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Holger Skjerning

Mere generelt: Selvfølgelig skal forurening begrænses eller fjernes, hvis den er skadelig, MEN....
Ingen har vist skrevet, at man nu er så god til at analysere kemiske stoffer, at ganske få molekyler kan detekteres. Jeg er ikke kemiker, men jeg ved, at det "at man kan måle et stof" i drikkevandet ikke er nok til at droppe boringen. Grænseværdierne er sat meget lavere end nødvendigt, og de burde med mellemrum justeres, så de dels beskytter os, der drikker vandet, men også er rimelige, når forsyningerne skal fremskaffes.
Jeg ved det fra måling af radioaktivitet, hvor det tit medfører hysteri og enorme økonomiske konsekvenser, som kunne undgås. - Et eksempel er de mange hundrede store vandtanke, der opsamler regnvand omkring de havarerede elværker i Fukushima. Vandet er så lidt radioaktivt, at det ikke ville have nogensomhelst konsekvenser, hvis det blev opblandet med havvandet øst for værket. Det koster milliarder af dollars at gemme det i disse tanke, blot fordi nogle politikere intet ved om radioaktivitet og blot handler i panik.
Et lokalt eksempel er det lavradioaktive affald fra industrien og Risø, som men nu bruger mere end en milliard kroner på, uden saglig begrundelse!

Allan Petersen

Ikke at forglemme, at vi har drukket vandet i årevis inden der blev analyseret for de nyeste pesticider. At lukke boringerne er ikke nødvendigvis en god løsning. Det kan vise sig mere fornuftigt, at øge indvindingen og dermed pumpe magasinet rent.

Problemet med de små vandværker er, at de er drevet af frivillige som behandler vandværket som var det en virksomhed med en målsætning om at holde omkostningerne nede, dvs. en kubikmeter pris for forbrugerne der er så lav som muligt - og det giver ingen mening, for forbrugerne aner generelt ikke hvad vandværket tager for en kubikmeter vand.
Bestyrelserne i de enkelte vandværker skal træffe beslutning om hvilke tiltag der skal gøres, og det skal så afspejle sig i prisen på vandet. Så dyrt er det heller ikke at få udtaget en pesticidanalyse fra afgangen ved vandværket. Et mindre vandværk med en årlig oppumpning på 20.000 m3 kan lave en pesticidanalyse hver anden måned ved at hæve prisen med 1 krone per kubikmeter. Og større investeringer kan financieres gennem kommunekredit som nævnt i artiklen.

De små vandværkers største problem er, at så få gider sidde i bestyrelsen.

Randi Christiansen, Emil Davidsen og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Helge Rasmussen

Engang skulle drikkevandet være rent, det skal det ikke mere, nu er der tale om "grænseværdier" for alle de giftblandinger som de sidste cirka 70 år er hældt uid over, stort set, hele mødrelandet.

Grænseværdierne fastsættes af Codex Alimentarius,
Codex Alimentarius eller "Food Code" er en samling af standarder, retningslinjer og adfærdskodekser, der er vedtaget af Codex Alimentarius Commission. Kommissionen, også kendt som CAC, er den centrale del af det fælles FAO / WHO's fødevarestandardprogram og blev oprettet af FAO og WHO for at beskytte forbrugernes sundhed og fremme retfærdig praksis inden for handel med fødevarer.

Hvor meget indflydelse sygdomsindustriens lobbyister har på kommisionen vides ikke, men mon ikke de, - som sædvanligt, i nogen grad er involveret?

May Day om Codex Alimentarius:
May Day er skeptisk observatør af denne WHO/FAO-instans, som årligt mødes, mest i Tyskland, for at diskutere fødevareanbefalinger og retningslinier, der hidtil har resulteret i det unødigt restriktive EU-direktiv på kosttilskudsområdet, da Codex Alimentarius er yderst centraliseret og består af en samling af verdens regeringers ikke-folkevalgte bureaukrater, - har ringe repræsentation af forbrugerorganisationer ved sine møder
Codex Alimentarius's eksistens og arbejde er meget lidt kendt,
-mødernediskuteres ikke offentligt i medierne, idet medierne har fået besked på ikke at vise særlig interesse for denne instans.
Ser ud til overvejende at komme med fødevareanbefalinger, der gerne virker restriktive i forhold til helsefremmende substanser, - under dække af at støtte frihandel - ser ud til at være handelshindrende, når det gælder næringsstoffer i form af kosttilskud.
Ved sine globale harmoniseringsstandarder tilgodeser de ikke meget forskellige verdensbefolkningers behov og interesser.

Det er altså dette sammenrend af "eksperter" som bestemmer hvor høje doser af giftblandinger vi og vores børn kan tåle.
Disse grænseværdier vil formodentlig blive betydeligt forhøjede i fremtiden, da der på verdensplan, hældes 10 millioner tons giftige kemikalier ud på jorden hvert år.

https://www.information.dk/debat/2017/11/danmark-gennemsproejtet-pesticider
https://www.mayday-info.dk/codex-alimentarius/

Randi Christiansen, Jørgen Lejf Hansen, Eva Schwanenflügel og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Disse grænseværdier vil formodentlig blive betydeligt forhøjede i fremtiden, da der på verdensplan, hældes 10 millioner tons giftige kemikalier ud på jorden hvert år."

Det må blot konstateres, at de finansielle oligarker, som har tilranet sig magt til at privatprifitere på og bestemme over vores ressourcer, har en så gennemført og ekstremt destruktiv adfærd, at det ikke er mærkeligt, når og hvis vi rammes af feed back mekanismer af forskellig miljø-og socioøkonomisk art.

For mig at se, er vi udsat for røveri ved højlys dag af aktører, som pga dumhed og/eller korruption ikke har menneskehedens og planetens velbefindende for øje. Vi er fængslet og slavegjort i et system, der vampyrisk stjæler vores liv og energi. Oftest uden at flertallet opdager det, fordi systemet kræver alt og kun giver et minimum tilbage, bare lige nok til at opretholde energitilførslen fra de mange til de få.

Det er et system, hvis ledere benytter sig af alle de værste og mest modbydelige metoder til at fastholde magten, når folket gør oprør. Det gælder globalt og lokalt. Vi er her i landet vant til en vis form for anstændighed, men private aktører æder sig også her stille og roligt ind i vores centraladministration vha privatiseringer af kollektiv infrastruktur, og vore folkevalgte tillader stadig denne privatiseringspraksis, måske fordi den nu har fået så godt fat i grunden af vores struktur, at det - at dømme efter oligarkernes frækheder - synes at kræve en revolution på niveau med den franske fra 1789 - 1799, hvis vi vil have ordentlige forhold i vores samfund. De giver åbenbart ikke frivilligt slip.

Efter opgøret med vampyrerne kommer det med tåberne. Er der ikke et intelligent alternativ parat og kort sagt tænk permakultur, må man nok forudse, at idiotiet vil gentage sig. Godt nok en streng læreproces vi befinder os i. Og gid dog ti øren snart ville falde. 'For det ku vær' så godt, og så det faktisk skidt' (kjell abel). Vi lever i et potentielt paradis, men jo længere vampyrerne får lov at regerere, jo større katastrofer må vi forudse.

Jens Mårbjerg, Torben Arendal og Jørgen Lejf Hansen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det bliver interessant, når resultaterne fra den store screenings-rapport bliver offentliggjort. Jeg er ikke spåmand, men vover alligevel at forudsige store overskrifter og politisk panik.

Årtiers industrialiseret landbrug har selvsagt efterladt sig spor - og omfanget er kun ved at blive opdaget.

På den baggrund er det svært at få øje på de små vandværkers fremtid.

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeg så en udsendelse om grandervand, hvor det var tydeligt, at der var endog stor rensende effekt. De forskere, som stod for undersøgelserne, kunne ikke forklare, hvorfor det virkede kun, at det gjorde.

Indtil der bliver sat effektivt ind over for forureningen, bør der investeres i vandrensning.

Og sålænge vore folkevalgte indtager den helt uansvarlige holdning, som her udtrykkes af miljøministeren, må man investere i privat grander- eller anden vandrenser.

"Det er nødvendigt, siger miljøministeren."

https://www.altinget.dk/artikel/191479-wermelin-afviser-enhedslisten-til...

Forbyd stoffer hvor der ikke kan fremvises en analyse, som viser at de er uskadelige !
Ja det er næsten umuligt, jo jo men alternativet er jo dødelig !

Randi Christiansen

Giftstoffer i enhver størrelsesorden er en forbrydelse.

Mod mennesker og mod resten af naturen.

De ansvarlige er værre forbrydere end en small time crook som britta nielsen