Nyhed
Læsetid: 3 min.

Eksperter: Kvalitetsundersøgelse af børnehaver måler ikke kvalitet

Børn lærer ikke nok i børnehaven, viste en stor undersøgelse af kvaliteten i danske børnehaver for nylig. Men undersøgelsen får kritik af eksperter for slet ikke at måle kvalitet og for at være alt for fokuseret på førskolelæring
Eksperter og pædagoger sætter spørgsmålstegn ved, om undersøgelsen af kvaliteten i de danske børnehaver, der er lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), egentlig måler kvalitet.

Eksperter og pædagoger sætter spørgsmålstegn ved, om undersøgelsen af kvaliteten i de danske børnehaver, der er lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), egentlig måler kvalitet.

Sofie Amalie Klougart

Indland
6. februar 2020

I sidste uge viste en stor undersøgelse for første gang, hvordan kvaliteten i de danske børnehaver er. Især den manglende læring og mangel på legematerialer vakte opmærksomhed i Politiken.

Undersøgelsen Læringsmiljø i kommunale børnehaver er lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), men eksperter og pædagoger sætter spørgsmålstegn ved, om undersøgelsen egentlig måler kvalitet. En af dem er Pernille Juhl, der er lektor på Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet.

»Jeg mener ikke, at man kan måle kvalitet på den måde,« siger hun,

Problemet med undersøgelsen er ifølge Pernille Juhl, at kvalitet i dagtilbud ikke nødvendigvis er noget synligt, der kan måles ved at observere og ved, at observatøren svarer på en række spørgsmål i et skema, uden man tager børnenes og pædagogernes perspektiv med.

»Børns liv i daginstitutioner med andre børn og voksne er komplekst, og det kan vi ikke få indblik i ved at observere dem i tre timer. Selv som en trænet børneforsker ville jeg på ingen måde kunne vurdere kvaliteten med en score på en skala uden konkret kendskab til børnegruppen eller uden at tale med pædagogerne om deres faglige overvejelser.«

Jan Thorhauge Frederiksen, der er lektor i pædagogik på Københavns Universitet, mener heller ikke, at undersøgelsen måler det, som danske pædagoger, forældre, børn og kommuner ser som kvalitet.

»Den måler en bestemt amerikansk forståelse af, hvad en preschool skal lave, og der fylder bogstaver og tal rigtig meget, men det fylder ikke særligt meget i danske læreplaner eller daginstitutioner,« siger Jan Thorhauge Frederiksen, der mener, at undersøgelsen er en nem og hurtig måde at måle daginstitutioner på.

»Men kvalitet i dagtilbud er jo ikke ligesom at tælle kronhjorte ude i naturen. Man skal jo se på, hvordan børnene har det, og det kommer den her undersøgelse jo slet ikke ind på,« siger han.

Dina Madsen, der er områdechef for dagtilbud hos EVA, mener heller ikke, at undersøgelsen påstår at måle alle dele af kvaliteten i daginstitutioner:

»Den er et øjebliksbillede, og den gør os klogere på kvaliteten af børnenes hverdag rundtom i landet. Men det måler ikke alt.«

Dina Madsen forklarer, at undersøgelsesmetoden anvendes i mange andre lande, for eksempel Norge, Sverige og England, og er testet for, om den måler præcist – altså om man kan gentage observationen med en anden observatør og komme frem til samme resultat.

Bøger og klodser

EVA-undersøgelsen er lavet ud fra observationer af tre timers varighed i 88 børnehaver, hvor observatøren skal svare på 460 spørgsmål, som handler om interaktion mellem børn og voksne, men også om antallet af bøger, legematerialer, klodser, læringsaktiviteter og hygiejne.

Pernille Juhl mener dog ikke, at mængden af klodser, bøger eller aktiviteter nødvendigvis siger noget om kvaliteten af børnenes læringsmiljø:

»Jeg har set læringsmiljøer uden en eneste klods, men hvor børnene har haft fantastisk udviklende lege. Så den her undersøgelse kan sige noget om miljøet, men den kan ikke vurdere værdien af det for børnene,« siger Pernille Juhl.

Og pædagogernes arbejde er alt for komplekst til, at det kan reduceres til et tal, mener dagtilbudsforskeren.

»Det er faktisk helt katastrofalt at prøve at reducere pædagogers arbejde til et tal. Det er at gøre grin med pædagogfaget.«

Elisa Rimpler, der formand for BUPL, pædagogernes fagforening, er enig i forskerens kritik.

»Det er virkelig vanvittigt, for kvalitet er jo langt mere end noget, man kan måle ved at se på antallet af bøger, klodser og legeredskaber. Hvis de har været på besøg i en naturbørnehave, så ville den jo trække ned i det her,« siger Elisa Rimpler, som påpeger, at de danske daginstitutioner ifølge den nye styrkede læreplan især har fokus på børnenes perspektiv.

Men undersøgelsesdesignet, som EVA bruger til kvalitetsundersøgelsen, er skabt til amerikanske daginstitutioner. I disse daginstitutioner handler det mest om at forberede sig til at gå i skole, og det er problematisk, mener Elisa Rimpler:

»I USA tænker man ikke daginstitutioner som i Danmark, men som et sted, hvor man skal træne børnene kognitivt. I Danmark tænker vi i det samlede børneliv, og vi ser mere børnene som kompetente væsener, der skal lege og udfordres, men de skal ikke trænes på samme måde som i skolen. For vi ved, at det ikke virker,« siger Elisa Rimpler.

Dina Madsen mener ikke, at det er et problem, at undersøgelsen er af amerikansk oprindelse.

»Vi ville slet ikke have anvendt den her undersøgelsesmetode, hvis vi ikke mente, at den er i tråd med den danske dagtilbudstradition. Den her undersøgelse har primært fokus på samspillet mellem voksen og barn og børn imellem og på, at læring er meget andet end at skrive og regne – ligesom den styrkede pædagogiske læreplan lægger op til,« siger Dina Madsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hans Houmøller

Vi render i hælene på USA på mange punkter. Dette er et, hvor vi ubetinget ikke skal gøre det.

Klaus Lundahl Engelholt, Viggo Helth og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Lad nu børnene være. De kan tidlig nok mærke presset.
Lad dem lege og udvikle sig i DERES tempo.

Marie Jensen, Rolf Andersen, Klaus Lundahl Engelholt, Anders Reinholdt, Viggo Helth, David Zennaro og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Man har vist ikke rigtig fanget ånden i udtrykket 'læring for livet'. Er børnehaven nu en førskole? Hvad er vuggestuen så? Og fostertilstanden?

Det forholder sig, som steiner pædagogikken fortæller os : børn er modtagelige, men man kan ikke behandle dem som robotter. I et trygt miljø lærer børn i deres eget tempo, og når de har brug for det. Een af mine bekendtes børn, der nu er chef i egen computervirksomhed, gik i steinerskole. Han lærte først at regne som 13-14 årig, da han var bybud.

Forstå dog, at med kærlighed, gode tilbud og respekt for livet, udvikler børnene sig, som de skal.

Jane Jensen, Dan D. Jensen, Rolf Andersen, Klaus Lundahl Engelholt, Susanne Kaspersen, Viggo Okholm og Viggo Helth anbefalede denne kommentar

Som gammel pædagog igennem 35 år og med alle roller,kan jeg kun give kritikkerne af en undersøgelse som den de påstår er relevant,fuldstændig ret.
Hvis en daginstitution skal undersøges/vurderes som god er der mange aspekter man skal have med, og hvis det reelt sjakal have værdi skal undersøgeren være der gennem det meste af en dag mindst 14 dage.og så være med i dagligdagens gøremål.lege m.v. helt på lige fod,så er der en mulighed for at sætte læring ind i helhed-trivsel og kemi samt menneskesyn og se de enkeltebørn ressourcer.Det andet her er spild af ressourcer.

Randi Christiansen

Når børn får lov at være, så vil de også lære.

Og det er åbenbart det svære, som vi stadig har at lære.

At være eller ikke være - dét er spørgsmålet.

Som alle ved, kan man ikke fremskynde en gulerods vækst ved at hive den i toppen. På samme måde må man forstå et menneskes optimale vækstbetingelser, hvis man ønsker at fremme dets indlæring. Men sålænge man nærmest behandler børn som burhøns i en neoliberal miljø-og socioøkonomis vækstparadigme, hvad får man så? Man får misvækst. Som i depressioner, misbrug og generelt dalende intelligens og helbredstilstand. En ond spiral af dumhed og/eller korruption og i hvis interesse? Alien take over af vort potentielle paradis?

Rapporten er udarbejdet af chefkonsulent Nynne Bonke (projektleder),
- Økonom - kommer fra Finansministeriet

konsulent Line Engbjerg, - statskundkab
konsulent Line Merling Arendt --??,
konsulent Mathias Tolstrup Wester - Økonom, kommer fra finansrådet
kommunikationskonsulent Marie Louise Poulsen - Master of arts
kommunikationskonsulent Rasmus Ellermann-Aarslev, - Bachelor i educational science
konsulent Sofie Agnete Bislev, - scient pol
chefkonsulent Britta Conny Carl - nå ja, EU taler om retten til at blive glemt. Men fyens husker.
juniorkonsulent Jens Vognstoft Pedersen ??
og juniorkonsu-lent Thea Hove Jensen. ??

Diskuterer vi virkelig om økonomer og scient poler skal frame, hvad der sker i børnehaverne? Virkelig?

Jane Jensen, Dan D. Jensen, Flemming Berger, Rolf Andersen, Randi Christiansen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Børnehavebørn skal i princippet ikke lære noget før de kommer i skole. De skal lege, det er deres "job". Legen giver dem de værktøjer de skal bruge til at lære noget. Gennem legen lærer de at komunikere, bruge ders krop og at indhente og bearbejde informationer. Selvfølgelig kan de ikke undgå at lære noget under den udvikling, men det er bonusting som fx sjove sange, vrøvlerim og remser, samt alskens tilfældig viden ud fra hvad de selv finder interessant - men selvfølgelig filtreret gennem de voksnes acept og tilskyndelser. De mere kvikke børn indhenter naturligvis også skoleting, som talbehandrlig og alskens paratviden og ikke et ondt ord om det. Men i børnehaven bør børn have fri til at være børn og dvs. fri til at lage. Bliver de gode til at lege er der stor sandsynlighed for at de også bliver gode til at lære.

Jane Jensen, Dan D. Jensen, Flemming Berger, Rolf Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar