Læsetid: 4 min.

Den første dansker er smittet med coronavirus. Her er fire ting, du bør vide

Torsdag morgen blev det første danske tilfælde af coronavirus konstateret. Efter Sundhedsstyrelsens opdatering af risikovurderingen i Danmark har flere danske sygehuse gjort sig klar til at modtage, teste og behandle andre mulige smittede. Information giver svar på fire centrale spørgsmål om coronavirus
Meget tyder på, at coronavirussen COVID-19, opstod på samme måde som tidligere coronavirusser såsom SARS, der spredte sig fra Kina i 2002. Begge virusser stammer fra dyr, og epicentret har sandsynligvis været et marked i den kinesiske by Wuhan, der ligger i Hubei-provinsen. På billedet ses sundhedsmyndigheder i Wuhan, der indsamler prøver fra syge patienter med Coronavirus.

Meget tyder på, at coronavirussen COVID-19, opstod på samme måde som tidligere coronavirusser såsom SARS, der spredte sig fra Kina i 2002. Begge virusser stammer fra dyr, og epicentret har sandsynligvis været et marked i den kinesiske by Wuhan, der ligger i Hubei-provinsen. På billedet ses sundhedsmyndigheder i Wuhan, der indsamler prøver fra syge patienter med Coronavirus.

PHT_Xinhua

27. februar 2020

Sundhedsstyrelsen har tirsdag ændret risikovurderingen for, om coronavirus vil nå til Danmark. Der er nu moderat risiko for tilfælde, og nye retningslinjer for håndteringen af virussen med det videnskabelige navn COVID-19 er taget i brug.

Det sker på baggrund af udviklingen i en række lande. Sundhedsstyrelsens plan er, at mulige smittede skal testes og eventuelt indlægges på en infektionsmedicinsk afdeling på et af landets store sygehuse såsom Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, siger direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, i en pressemeddelelse.

»Vores strategi er fortsat at inddæmme smitten, som vi gør ved hurtigt at diagnosticere COVID-19 og behandle under isolation, samtidig med at vi vil sætte alle kræfter ind for at opspore og håndtere personer, der har haft tæt kontakt med de smittede, så de kan gå i karantæne. Med de nye retningslinjer udvider vi både kriterier for at mistænke COVID-19, og vi udvider antallet af sygehuse, der kan håndtere patienterne.«

Information giver svar på fire centrale spørgsmål om coronavirus, der er blevet erklæret for en international sundhedskrise af Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Hvad er en coronavirus?

En coronavirus er en familie af virusser, som kan give luftvejsinfektioner. Den kan både føre til en almindelig forkølelse til grellere tilfælde som MERS og SARS, der begge er såkaldte fætre til den nuværende COVID-19, og som tog livet af under 1.000 mennesker i henholdsvis 2012 og 2003.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil de fleste mennesker blive smittet med almindelige typer af coronavirus op til flere gange i løbet af livet.

COVID-19 er navnet på den nyeste coronavirus. Symptomerne fra coronavirussen adskiller sig ikke fra almindelige luftvejsvirusser, også kaldet influenzaer, forklarer overlæge Anders Fomsgaard, Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik ved Statens Seruminstitut.

»Symptomerne er feber, hoste og eventuelt åndenød. Og så kan man også have ondt i hele kroppen ligesom ved en influenza, andre gange kan man få løs afføring, altså en lille smule diarré,« siger han.

Smitten sker hovedsageligt ved såkaldt dråbespredning, altså ved nys og host eller tæt kontakt med syge personer ifølge Sundhedsstyrelsen.

Hvis man er smittet, vil man opleve symptomerne »klokken 14«, som overlægen plejer at formulere det. Det betyder, at symptomerne begynder pludseligt.

Men den nye coronavirus har »to ansigter«, forklarer Anders Fomsgaard. Enten nøjes smittede med at få en mild forkølelse, eller så udvikler forkølelsen sig til lungebetændelse. Der er endnu ikke fundet en videnskabelig forklaring på, hvorfor nogle får den milde infektion, mens det går værre for andre.

Hvordan spredte den sig til Europa?

Meget tyder på, at denne coronavirus, COVID-19, opstod på samme måde som tidligere coronavirusser såsom SARS, der spredte sig fra Kina i 2002. Begge virusser stammer fra dyr, og epicentret har sandsynligvis været et marked i den kinesiske by Wuhan, der ligger i Hubei-provinsen.

Den 31. december 2019 advarede Kina WHO om en på daværende tidspunkt ukendt virus. To uger senere blev den første smittede uden for Kina konstateret. Den spredte sig som en steppebrand over hele Asien samt Australien, Mellemøsten, Nordamerika og krydstogtskibet Diamond Princess, der blev forvandlet til et flydende mareridt for passagererne, inden den landede i Europa den 24. januar, hvor en franskmand var smittet. Og i skrivende stund er der nu 229 smittede i Italien ifølge den seneste situationsrapport fra WHO tirsdag.

Typisk er coronavirussen med i kufferten. Ikke bogstaveligt talt, men den spreder sig med smittede rejsende, der bærer virussen med sig fra land til land. Det er da også grunden til, at Udenrigsministeriet råder rejsende til at være ekstra forsigtige i en lang række lande heriblandt Italien og Iran.

Coronavirus er registreret i 35 lande verden over ifølge den seneste statusrapport fra WHO tirsdag.

Hvor farlig er virussen?

COVID-19 er mere smitsom, men mindre dødelig end andre coronavirusser indtil videre. Ifølge rapporten fra WHO er der over 80.000 smittede, og 2.700 er døde som følge af coronavirus. 2.666 af dem er fra Kina. Dog er det nok ikke alle tilfælde, der er registrerede, da ikke alle smittede nødvendigvis søger lægehjælp. Over 30.000 personer er blevet raske igen ifølge en opgørelse fra worldometers.info.

Dødeligheden er på godt to procent indtil videre. Det har Kinas Centers for Disease Control and Prevention regnet ud i deres rapport fra den 17. februar 2020, og det bakkes op af tallene fra WHO.

Da SARS-virussen brød ud i 2002, havde den en dødelighed på ti procent, altså et godt stykke over COVID-19.

Coronavirus er farligst for ældre og syge ifølge rapporten fra Kinas Centers for Disease Control and Prevention. Det er altså personer, der er svækkede i forvejen, der har den største dødelighed, præcis som ved den gængse influenza.

Inddæmning er altid første skridt i indsatsen mod udbrud som COVID-19, som James Hamblin skriver i Information torsdag. Men Harvard-epidemiologi-professor Marc Lipsitch mener i den artikel, at »det mest sandsynlige udfald er, at denne virus ikke vil kunne inddæmmes«.

Men vaccinen lader også vente på sig. Der er endnu ikke er udviklet vaccine mod COVID-19. Og der kan formentlig gå op til halvandet år, før en vaccine er klar, oplyste generaldirektøren for WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus på et pressemøde den 11. februar 2020.

Hvad sker der nu?

Det eneste våben, de danske myndigheder har, er altså inddæmning, forklarer overlæge på Statens Seruminstitut Anders Fomsgaard. Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Sjællands Universitetshospital er blevet udpeget til at håndtere de smittede, hvis virussen kommer til Danmark.

Foruden sygehusene er en række kaserner landet over blevet bedt om at være klar til at holde folk med mulig smitte i isolation.

Coronavirussen kommer tættere og tættere på dansk grund, og med Sundhedsstyrelsens ændring af risikovurderingen skal Danmark nu være klar til at håndtere en mulig pandemi. Det til trods for, at ingen endnu er registreret med smitten.

Selv om alverdens myndigheder har gjort en del for at inddæmme corona-virus, er den nu blusset op i Europa, heriblandt i Italien, hvor i alt 11 personer har mistet livet, efter at de er blevet smittet med coronavirus. Der er i alle tilfælde tale om personer i det nordlige Italien.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu