Læsetid: 3 min.

Forhandlingsnotat fra Dan Jørgensen: Politikere skal ikke tvinges til at behandle borgertings forslag

Klimaministeren og Folketingets partier er tæt på en aftale om det kommende klimaborgertings udformning, opgaver og arbejdsform. Det bliver op til ministeren at vurdere, om borgertingets konklusioner skal bruges politisk. Det fremgår af forhandlingsudspil før planlagt møde torsdag. For »uambitiøst« og »snævert« siger samfundsforsker
Borgertinget skal ifølge Dan Jørgensens forslag, som Information er i besiddelse af, bestå af 99 tilfældigt udvalgte borgere, idet der sikres en repræsentativ fordeling efter alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst.

Borgertinget skal ifølge Dan Jørgensens forslag, som Information er i besiddelse af, bestå af 99 tilfældigt udvalgte borgere, idet der sikres en repræsentativ fordeling efter alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst.

Jacob Ehrbahn

20. februar 2020

Klima, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og et flertal af Folketingets partier er angiveligt tæt på at lande en aftale om det klimaborgerting, som blev principbesluttet som del af klimaloven før jul.

Den måske afgørende forhandlingsrunde finder efter planen sted torsdag, og på bordet ligger et konceptpapir for borgertinget, som klimaministeren håber at få partiernes opbakning til.

Ifølge ministerens papir lægges der op til, at borgertingets konklusioner om en række klimapolitiske tiltag og problemstillinger skal præsenteres for ministeren og Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg, men der bliver ikke noget krav til regering eller Folketinget om en egentlig realitetsbehandling af borgernes konklusioner.

Borgertinget skal ifølge Dan Jørgensens forslag, som Information er i besiddelse af, bestå af 99 tilfældigt udvalgte borgere, idet der sikres en repræsentativ fordeling efter alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst.

Borgertingets medlemmer får til opgave at diskutere »borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne«.

Det skal ske ved en række borgertingssamlinger, hvor indkaldte eksperter kan give borgerne faglige input, før borgerne diskuterer og afslutter med afstemning om de udvalgte temaer.

Dan Jørgensens konceptpapir understreger, at emner og temaer for borgertinget skal være »borgernære«. Borgertinget kan for eksempel anmodes om at diskutere grønne afgifter, flyafgifter, såkaldte incitamentstrukturer foruden klimavenlig adfærd, klimamærkning af bæredygtigt tøj, sortering af affald, bæredygtig emballage, olie- og gasfyr samt energirenovering.

Tre samlinger i 2020

Forud for den første borgertingssamling, der skal finde sted over en weekend i Odense på et tidspunkt i 2020, skal der af et fagligt panel, antagelig i samarbejde med ministeriet, udarbejdes et informationsmateriale samt relevante spørgsmål om de valgte temaer til de 99 borgertingsmedlemmer.

Efter tingets første samling fremlægger repræsentanter for borgerne deres konklusioner for ministeren og folketingsudvalget ved et seminar på Christiansborg.

De højest prioriterede temaer tages op på en anden samling i borgertinget, og også resultatet heraf vil efterfølgende blive præsenteret for politikerne ved et seminar på Christiansborg.

På en tredje weekendsamling skal borgere diskutere prioriterede emner, som man ikke har nået i de første runder. Resultatet heraf fremlægges på et Christiansborg-seminar, hvor alle 99 medlemmer af borgertinget deltager og diskuterer med politikerne.

I 2021 vil processen blive fulgt op af yderligere to weekendmøder i borgertinget med et indhold, der skal fastlægges i lyset af første års erfaringer og resultater.

Ingen forpligtelser

I den offentlige debat om borgertinget har et centralt spørgsmålet været, i hvilken grad regeringen og Folketinget eventuelt skal forpligtes.

I forskellige lande, hvor borgerting og borgersamlinger er introduceret, varierer graden af politisk forpligtelse på borgertingets resultater. I foregangslandet Irland har konklusioner fra borgerting været lagt ud til folkeafstemning og til behandling – og efterfølgende vedtagelse – i parlamentet. I andre lande og byer har et borgerting haft rent rådgivende funktion.

I Dan Jørgensens udspil til partierne hedder det, at »den videre opfølgning vil afhænge af de konkrete anbefalinger, borgertinget kommer med«.

»Der lægges ikke op til, at der skal være efterfølgende opfølgning i form af følg eller forklar-principperne, men ministeren kan i det konkrete tilfælde overveje at give en skriftlig tilbagemelding på konkrete tiltag, hvor borgertinget har givet anbefalinger og holdninger til kende.«

De såkaldte følg eller forklar-principper handler om, at en minister enten skal følge de konklusioner, som han eller hun har fået forelagt, eller forklare, hvorfor de ikke følges. Men dette princip skal altså ikke bringes i anvendelse i relation til borgertinget, mener Dan Jørgensen. I stedet er ministeren frit stillet til, om han vil kommentere på forslagene og eventuelt tage dem til sig som del af klimahandlingsplanerne.

Det mener Andreas Møller Mulvad, som er samfundsforsker ved Copenhagen Business School, er for »uambitiøst« og »snævert«.

»Det bliver en suveræn vurdering, som ministeren skal foretage, om han mener, at et tiltag er interessant nok. Men det er ikke meningen med borgertinget. Hvis man bruger ressourcer på at indkalde et repræsentativt udsnit af befolkningen for at høre deres synspunkter, bør man også være forpligtet på som minimum at tage en politisk debat af det,« siger han.

»Det ser ikke ud til, at der er en forpligtelse til at overveje resultaterne. Det burde man skrive ind. Det bør ikke være ministerens beslutning,« siger Andreas Møller Mulvad.

Cementfabrikken Aalborg Portland står for to procent af Danmarks samlede CO2-udslip. 
Læs også
I Alternativet, som bragte forslaget om et klimaborgerting til forhandlingsbordet, mener man, at borgerinddragelse ikke alene handler om diskussion og idéudvikling. »Debatten skal ikke kun handle om, hvordan vi løbende inddrager borgerne i at tage beslutninger og finde på løsninger, men også i at lave selve omstillingen,« siger klimaordfører Rasmus Nordqvist.
Læs også
Serie

Borgerting for klimaet

Hvis Danmark skal have en klimapolitik, der når Parisaftalens mål, og som er demokratisk legitim, skal borgerne være med til at formulere den. Klimakrisen er både en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag og i forhold til vores demokratier – og her kan et permanent borgerting på klimaområdet være en løsning på den udfordring, som klimakrisen stiller os over for.

I denne serie ser vi nærmere på erfaringerne med borgerting og muligheden for at etablere et i Danmark efter valget.

Seneste artikler

  • Inddrag borgerne i lokale klimaborgerting

    2. juli 2020
    Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Vi kan hverken vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner, skriver talspersoner for en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er i dette debatindlæg
  • Podcast: Britta Nielsens DVD-samling og en ny film om en far, der skifter køn

    21. februar 2020
    Journalist Martine Amalie Krog har forgæves forsøgt at få et konkret svar fra politikere på, hvordan de vil inddrage befolkningen i kampen for klimaet. Til gengæld har Rune Lykkeberg en optur over, at rigmanden Michael Bloomberg fik tæsk af de andre demokratiske præsidentkandidater. Lyt med i podcasten Radio Information
  • Et borgerting kan ikke drive klimaomstillingen. Det er der mindst to grunde til

    28. januar 2020
    Et borgerting har hverken mandatet eller kompetencerne til at stå i spidsen for den grønne omstilling. Men det kan spille en vigtig rolle som retfærdighedens vogter og give beslutningerne legitimitet, skriver forfatter og direktør Jacob Andersen i dette debatindlæg
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Skoubye
  • Anker Heegaard
  • Thomas Tanghus
  • Dorte Sørensen
Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Anker Heegaard, Thomas Tanghus og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Dan Jørgensen: Borgerting skal ikke binde politikere"

Det ville da også være håbløst udemokratisk.

http://www.grundloven.dk/
§ 56
Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere

Jan Kauffmann, Christian De Thurah, Gert Romme og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jo, og vi skal mange flere områder have folkelige vedtagelser, politikerne er underlagt. Politikerne skal i højere grad end ideologiske indpiskere opfatte sig som folkets forlængede arm, der formulerer og vedtager formalia.
Vi har nu en befolkning, der er utrolig veluddannet, og det medfører helt naturligt, at det i højere grad bliver brede folkelige ønsker, der skal konfirmeres.

Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor skal 99 udvalgte mennesker bruge deres tid og kræfter, når ministeren og Folketingets politikere ikke vil i en saglig debat med dem.
Dette forslag virker mere som det skal bruges til ,at ministeren og et flertal i Folketinget vil lege at de giver folk medindflydelse.

Hvorfor ikke som minimum give emnerne en Folketingsdebat, som der gøres ved de borgerforslag , der har fået et vist antal underskrifter. Så kan ministeren og folketingets ordfører debattere om Borgertingets forslag kan bruges eller ikke og hvorfor eller hvorfor ikke.

Erik Winberg, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Steen Obel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Alfa og Omega må vel være at de ikke er valgt af den danske befolkning og derfor kun rådgivende - en anden ting der ville være bedre er en løbende digital folkeafstemning med personnummer som dokumentation feks. gennem e-boks.

Steffen Gliese

Nej, Torben K L. Jensen, humlen er, at valg ikke er demokratisk, vilkårlig udpegning ved lodtrækning er - især hvis den foregår løbende med relativt korte intervaller.

Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Desværres er S-regeringen magtliderlig og de pisser på borgerne. Hvem havde set Dan Jørgensen som jeg ved bedre end alle andre person da han turnerede rundt i Europa på DRs regning.

Erik Winberg, Torben Bruhn Andersen, Steen Obel og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Torben K L. Jensen, jeg går absolut ikke ind for direkte demokrati. Medbestemmelse må og skal være på oplyst grundlag. Alt andet vil svare til en afstemning på Ekstrabladets Nationen. Nu vil nogle dømme det som et elitært udsagn, men direkte demokrati vil alt andet lige svare til at give den veluddannede del af befolkningen større indflydelse, da de har overskud og adgang til at være meningsdannere (læs: manipulere befokningen)

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Partipolitikerne glemmer vidst det allervigtigste ved et folkeligt demokrati og det er at befolkningen på intet tidspunkt har givet folketingets og regeringens medlemmer magt - de er derimod valgt ud fra en tillid i, at folketingets medlemmer - i frihedens ånd - vil varetage lovgivningen på befolkningens vegne og vælge nogle mennesker de anser som værende de bedst egnede til at varetage den magtudøvelse regeringens ministre er pålagt af lovgivningen.

Dernæst kan jeg kun opfordre folketingets medlemmer at få indført 3 demokratiske nødbremser, således at befolkningen kan kræve ...

1. - at et vedtaget/forkastet forslag kan sendes ud til folkeafstemning.
2. - at regeringen skal træde tilbage og en ny udpeges, uden at der er lovgivere (MF'ere) som magtudøvere (ministre).
3. - at folketinget opløses og der udskrives nyvalg.

En befolkning i et demokratisk folkestyre har på intet tidspunkt afgivet sin magt og kan til hver en tid afsætte en regering og den folkevalgte lovgivende forsamling.

Har en befolkning ikke disse 3 demokratiske nødbremser, er folkestyret ikke et folkestyre og kan kun betegnes som værende et tyranni eller et diktatur light.

Det kan ikke være rigtigt, at en befolknings flertal skal udføre væbnet oprør, for at kunne få fjernet en regering eller dens egen valgte lovgivende forsamling, som inden ordinær valg har tilsidesat befolkningens tillid.

En folkevalgt forsamling er ikke folkets repræsentanter, dersom de har tiltaget sig en magt, som netop de danske politiske partier tilsyneladende anser sig berettiget til.

Det danske folkestyre har en partipolitisk elite, der har tiltaget sig en magt, der kan sammenlignes med den magt landets adel havde, dengang den havde magten over det hele land og rige.

Den magt skal fratages den partipolitiske aden og det gøres bedst ved folkelig og demokratisk form, uden væbnet oprør.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ken Sass og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Så kom de magre år med hensyn til borgerinddragelse. Et borgerting er en gruppe af personer der modtager et inaktivt forslag eller rettere et placebo, mens politikerne arbejder på det konsulentdokument der skal testes. Den ødelæggelse og elendighed, som ministeren har efterladt, er en skammelig forbrydelse for civilisationen og er ynkeligt. Borgernes utrættelige mod inspirerer os andre til at hæve os over ødelæggelsen. Et af de mest uhyggelige eksempler er måske misbrug af lovgivninger der forårsager fortabelse af civile aktiviteter.

Fat det nu; demokratiet fungerer ikke længere, det er ude af funktionsdygtig tilstand. Vi har forsøgt at sælge vores stærkt nedslidte demokrati til adskillelige lande rundt omkring på kloden uden held. De sagde alle nej tak. Demokratiet er så gennemtæret, at vi ikke kunne sælge det til en brugtvognsforhandler. Det er så gennemrustet at hvis vi forsøgte at sætte fødderne ned, ville de gå ned igennem bunden og direkte ned på asfalten.

Borgerne er nu, efter denne udtalelse, så lammet af passivitet, at alle forslag om mere borgerinddragelse ligger brak. Drømme om indflydelse er uigenkaldeligt knust. Vi kan ligeså gerne skyde en pil igennem yderligere forslag til borgerinddragelse. Prøv i stedet med nogle få hensigtserklæringer angående klimaet. Demokratiet er blevet opbygget i de sidste år, for at være et instrument til kontrol, ikke en ramme for menneskelig velvære.

Når Dan Jørgensen siger at vi ikke skal have mere demokrati, så er det på tide at borgerne indser, at det at regulere demokratiet er ministerens job alene. Magten skal forblive hos overklassen. Ministeren siger klart: Politikerne vil ikke længere forstyrres i deres arbejde - borgerne kan teoretisk set forårsage en masse skade, hvis de kører videre ad den rute. Stik borgerne en placebo, virkningen er den samme. Dette er pseudo-politik med det formål at trække tiden. En åbning overfor borgernes ønsker og nysgerrighed er det modsatte af beslutninger der træffes bag lukkede døre.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er sørgeligt, at dette negative svar kommer fra det fine gamle Socialdemokrati, der virkelig har kæmpet for borgernes ret til at blive hørt. Og man burde nok spørge den selvtilstrækkelige Dan Jørgensen (S) om, hvem han og hans parti mener, ejer dette land.

For selvfølgelig skal borgerne høres og her er et "Borgertinget" absolut kun en af de mest restiske muligheder.

Men - på den anden side skal man passe på i Danmark, at man ikke kommer helt over i den modsatte side af demokratiet. For det repræsentative demokrati har faktisk visse stabiliserende faktorer i sig. Og hvis man ikke passer meget på med denne stabilitet, bliver det let et vildt svingende pøbelvælde, hvor populistiskekræfter overtager demokratiet, og svinger den førte politik fra side til side - alt efter de helt aktuelle og følelsesmæssige strømninger er i samfundet på netop den dag, hvor borgerne stemmer.

Vi har faktisk set eksempler på dette i Schweiz, og det er hverken behageligt eller rimeligt.

Torben K L Jensen

Jeg kan konkludere udfra visse kommentarer at dumme mennesker og EB-læsere ikke skab have stemmeret - en anden ting - i et mere og mere digitaliseret samfund vil det være helt naturligt at bruge de muligheder der er for at styrke demokratiet særligt når man tænker på hvor svært vores demokrati havde det i begyndelse.

Dan Jørgensen ønsker åbenbart en 'som om'-øvelse. I så fald vil jeg opfordre udvalgte til borgertinget til at takke nej.

Lars Kristensen

Vi mangler tilsyneladende en landsdækkende åben dialog om vort fælles samfund.

HVAD VIL VI - MED VORES MENNESKELIGE OG FOLKELIGE FÆLLESSKAB?

En måde at få lavet en sådan landsdækkende åben dialog, det er ved at der opfordres til at holde små lokale sammenkomster med maks. 12 deltagere, hvor man inviterer familie, venner, naboer, kollegaer eller blot folk fra gaden.
   Sammenkomsterne kunne eksempelvis starte med en fælles frokost, med en fælles aftensmad eller have begge dele, dersom de afholdes i weekenden. På den måde vil det også være nemmere at samle nogle mennesker til en sammenkomst, som er andet end blot et møde.

Sammenkomsterne får så et emne at snakke om i de lige uger, således at folk har mulighed for at vælge lige den ugedag (mandag - Søndag) de synes passer bedst for dem.

Til disse sammenkomster er der så lavet en form af dagsorden, således at det er muligt at strukturere snakken om emnet.

Dertil er der foruden lavet en skabelon til referat, såfremt de fremmødte er interesseret i at lave en form for referat af det de fik snakket om.

Referaterne sendes herefter ind til en samlecentral, hvor referaterne sammenskrives til et samlet referat for alle de sammenkomster, der har indsendt referat af deres snak.

På den måde vil det være muligt at afholde samfundsrelevante møder med 100'tusinder, hvor faktisk alle vil kunne være blevet hørt. Holdes der et enkelt stormøde i eksempelvis Parken i København eller et hvilken som helst andet sted i Danmark, ville det kun være et fåtal der ville blive hørt. Med åbne dialog-sammenkomster får alle en mulighed for at få lige deres sagte ud i et referat.

Vil landspolitikerne ikke være med til at arrangere denne slags åbne dialog-sammenkomster, kan vi som befolkning blot gøre det uden landspolitikernes medvirken. Det kunne være interessant, om dagbladet Information ville være interesseret i at være med til at starte en sådan form for samfunds-aktivitet af befolkningen.

Hvad siger I der læser dette?

Torben K L Jensen

"Man kunne faktisk dokumentere valget med en Block-chain"
Og hvad ville du dokumentere, når nu et valg er anonymt?

"Jo, og vi skal mange flere områder have folkelige vedtagelser, politikerne er underlagt. "

Så du vil have grundlovens paragraf om folketingsmedlemmernes selvbestemmelse lavet om så udemokratiske forsamlinger får magt over folketingspolitikere. Der et diktatur ind ad bagvejen!

Steffen Gliese

Nej, Nils Bøjden, så demokratiske komiteer kan diktere den oligarkiske nyadel, hvad den i folkets interesse skal bestemme ud fra.

"Nej, Nils Bøjden, så demokratiske komiteer kan diktere den oligarkiske nyadel, hvad den i folkets interesse skal bestemme ud fra."

Det hedder folketingsvalg. Det har vi allerede

"Jo, og vi skal mange flere områder have folkelige vedtagelser, politikerne er underlagt. "

Folketingsvalg. Glimrende opfindelse.