Baggrund
Læsetid: 6 min.

Forskere vil udvikle en vaccine mod coronavirus – men måske når den aldrig at blive brugt

Over hele verden arbejdes der på at udvikle en vaccine mod den dødbringende coronavirus i Kina. Men den store lakmustest er at teste den på mennesker, og det kræver både tid og etiske overvejelser. Derfor er der stor sandsynlighed for, at en vaccine ikke bliver aktuel i den nuværende situation, vurderer forskere
En frivillig desinficerer containere i kampen for at inddæmme coronavirus i den kinesiske Shandongprovins. Professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet håber, at isolation af smittede personer og smitteopsporing er tilstrækkeligt til at kunne stoppe epidemien – men tilføjer, at det er fornuftigt at bruge ressourcer på en vaccine: »For en sikkerheds skyld.

En frivillig desinficerer containere i kampen for at inddæmme coronavirus i den kinesiske Shandongprovins. Professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet håber, at isolation af smittede personer og smitteopsporing er tilstrækkeligt til at kunne stoppe epidemien – men tilføjer, at det er fornuftigt at bruge ressourcer på en vaccine: »For en sikkerheds skyld.

Yu Fangpin

Indland
4. februar 2020

Jo hurtigere der kommer en vaccine mod coronavirussen, som indtil videre har slået 362 mennesker ihjel i Kina og en på Filippinerne, jo mindre er sandsynligheden for, at den spreder sig til hele verden og fører flere tab med sig.

Derfor arbejder forskere i hele verden i øjeblikket på at komme med et bud på en såkaldt beredskabsvaccine, som kan forebygge smitten af den dødbringende virus. Mandag meddelte den britiske regering, at den vil donere knap 180 millioner kroner til udviklingen af en vaccine.

WHO har erklæret global nødstilstand på grund af coronavirussen, som opstod på et illegalt dyremarked i den syvendestørste by i Kina, Wuhan. Den har ifølge de nye officielle tal smittet over 8.000 mennesker. Hovedformålet med en beredskabsvaccine er, at det skal »gå meget stærkt« med at få den ud til befolkningen.

Det fortæller Anders Fomsgaard, der er professor på Statens Seruminstitut og ekspert i virusbekæmpelse.

»Hvis den først bliver udviklet, når alle kontinenter er smittet, så er det jo for sent,« siger han.

Der har allerede været udmeldinger fra forskere om, at de er godt på vej til at have udviklet en vaccine. Problemet er imidlertid, at den skal testes på mennesker. Under normale omstændigheder er det en proces, der kan tage op til ti år.

I den aktuelle situation er forskerne i et kapløb med tiden og forsøger at nå det på under et år. Det er ikke en let opgave, lyder det fra eksperter, som her hjælper med at forklare, hvordan man udvikler en vaccine. 

Coronavirus i en petriskål

Den 10. januar offentliggjorde myndighederne i Kina dna-koden for coronavirussen.

Oplysningerne har betydet, at et hold australske forskere på Doherty Institute i Melbourne som de første har isoleret virus fra en patient og dyrket den i cellekultur. Og det er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at finde en vaccine.

Helt konkret har forskerne dyrket virussen på nogle celler i en petriskål. Dette virus kan herefter bruges til at undersøge, om en vaccine indsprøjtet i mennesker fører til dannelsen af antistoffer, der kan neutralisere virussen. Det gør man ved at blande virussen med antistoffer, inden man putter den ned i petriskålen.

Forskerne har således skabt et testsystem, der kan afprøve forskellige antistoffer.

»Det er en måde at evaluere, hvor gode de her antistoffer man finder, er til at bekæmpe virussen,« forklarer Anders Fomsgaard.

På den måde går udviklingen hurtigere og er mindre logistisk krævende, end hvis man eksempelvis vil teste en mulig vaccine på dyr. Det er derimod ikke lige så tæt på virkeligheden, påpeger Anders Fomsgaard.

»Vi er jo ikke en petriskål af nogle celler. Vi har både lunger, der hoster, og organer, der sætter ud. Men som en indledende evaluering af sin vaccine er det jo rart at have et testsystem inde i laboratoriet – det går lidt stærkere på den måde,« siger han.

De seneste år er forskerne blevet dygtige til at producere såkaldte dna-vacciner, som kan udvikles forholdsvist hurtigt. Således kunne et hold forskere fra Hongkong allerede i sidste uge meddele, at de havde udviklet en prototypevaccine mod den nye coronavirus.

Men forskerne indrømmede samtidig, at den ikke er testet på hverken dyr eller mennesker endnu. Og det er en meget væsentlig og stor del af vaccineudviklingen, der mangler.

»Det er på det her trin udelukkende en skrivebordsøvelse. Og der er langt fra skrivebordet til virkeligheden,« siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Tre tidskrævende faser

Når man skal teste vacciner i mennesker, deler man det op i tre faser. I den første fase undersøger man i en lille gruppe mennesker, om vaccinen fører til en relevant reaktion fra immunforsvaret, for eksempel dannelsen af antistoffer, og om der er væsentlige bivirkninger. Den næste fase har man en lidt større testgruppe, og i sidste fase tester man vaccinen på mennesker, som er i risiko for at løbe ind i sygdommen.

Og disse studier kan alt i alt tage flere år.

Først og fremmest kræver testene, at de har fået myndighedernes tilladelse. Herefter skal man finde en repræsentativ gruppe, der vil lade sig teste. Dernæst skal man finde ud af, hvilken og hvor mange doser man vil give og over hvor lang tid. Det kræver flere forsøg, hvor man eksempelvis giver henholdsvis en injektion og to injektioner over tre uger.

Herefter skal man følge testpersonerne i mindst et halvt år for at se, om der kommer bivirkninger.

Hvis der er gode resultater, kan man gå videre til fase to, hvor man gentager forsøget på flere mennesker. Og endelig – hvis vaccinen viser sig at være effektiv – skal man dele vaccinen ud i de dele af befolkningen, der er i smittefare.

»Og så skal du vente på, at nogen bliver smittet eller ikke bliver smittet. Du kan vente, så længe som du har regnet ud, at der skal til for at vise, at det har en effekt,« forklarer Anders Fomsgaard.

Etiske overvejelser

Det er før set, at man har udviklet en vaccine mod en ny virus på forholdsvis kort tid. For eksempel formåede man at have testet en vaccine mod ebola på mennesker efter ni måneder.

Ebola hærgede i Vestafrika fra 2014 til 2016 og plager i øjeblikket Congo.

I tilfældet ebola accelererede man vaccineudviklingen ved at lægge fase to og tre af testene på mennesker sammen. Det kan man ifølge Allan Randrup Thomsen også principielt gøre med en vaccine mod den nye virus.

»Men du må hele tiden vurdere, hvad de etiske omkostninger er ved det,« siger han.

Jo mere forskerne speeder processen op, desto større risiko er der nemlig for, at man ikke får identificeret og vurderet alle bivirkningerne. Med ebola var der ingen tvivl om, at man ville acceptere relativt væsentlige bivirkninger ved en vaccine, fordi 50 procent af de personer, der var smittet, døde.

Når man skal beslutte, om man vil sende en vaccine imod den nye coronavirus ud i en befolkning, skal man have in mente, at der i modsætning til for eksempel ebola kun indtil videre vurderes at være en dødelighed på én procent af dem, der er smittet.

Man vil altså få sværere ved at forsvare at springe kontroller for bivirkninger over.

»Du går ud og vaccinerer raske individer, der har meget lidt sandsynlighed for at dø af sygdommen. Så det er en afvejning, som selvfølgelig laves hver gang, i forhold til hvad det er for en sygdom, man vil vaccinere imod,« siger han.

Allan Randrup Thomsen vurderer, at der ikke er et etisk grundlag for at slække væsentligt på kontrollerne ved en vaccine imod den nye coronavirus.

»Det kan jo godt være, hvis situationen udvikler sig, at man vurderer, at nu er det så slemt, at man alligevel vil gøre det. Men sådan som vi ser på det nu, tror jeg ikke, at man etisk kommer til den vurdering.«

Epidemien kan gå i sig selv

Det er ikke urealistisk, at man kan have resultaterne for de første fase ét-forsøg klar inden for en tidsramme af otte måneder, vurderer forskerne.

Men hvis man skal nå at udvikle en vaccine, der klarer sig igennem alle testfaser og godkendes, kræver det, at epidemien fortsætter.

Da SARS – som også er en coronavirus – hærgede i Kina i 2002 og 2003, nåede man at have vaccine klar, der kunne afprøves på mennesker. Men man fuldførte aldrig studiet. Epidemien nåede nemlig at gå over.

Det var primært, fordi man effektivt fik inddæmmet smitten ved isolation. Om det er tilstrækkeligt at bekæmpe en virusepidemi ved at isolere de smittede, afhænger af hvor smitsom virussen er. Tal tyder på, at den nye coronavirus er mere smitsom end SARS.

Anders Fomsgaard understreger, at der alligevel er en chance for, at epidemien går i sig selv igen, før en vaccine bliver klar.

»Isolation er også effektivt mod smitsomme sygdomme. Så man spiller på alle heste,« siger han.

Allan Randrup Thomsen håber, at isolation af smittede personer også denne gang er tilstrækkeligt til at kunne stoppe epidemien.

»Jeg vil håbe, at vi vil stoppe den allerede ved de indgreb, som er foretaget. Som er isolation og smitteopsporing. Men på nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, om det lykkes eller ej,« siger han og tilføjer, at det derfor er fornuftigt at bruge ressourcer på en vaccine.

»For en sikkerheds skyld.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Balling

"Den har ifølge de nye officielle tal smittet over 8.000 mennesker."

Det var korrekt onsdag i sidste uge. Nu er det officielle tal 20.438. Der findes efterhånden en del modeller som tyder på at det reelle antal smittede er 10 gange højere, altså ~200.000. Det lyder skræmmende, men det er faktisk positivt ift. hvor dødelig sygdommen er. Med de officielle tal ligger tallet på 2,1%, men hvis det reelle antal smittede er 10 gange højere, så er dødsraten nede på 0,2%, hvilket normalt ikke ville udløse panik.

Jeg ved at der er kræftpatienter med en "sjælden" terminal diagnose, som ville kunne helbredes med medicin som ligger klar i skuffen, men som ikke er testet fordi antallet af potentielle kunder er for lavt ift. omkostningerne ved godkendelsesprocedurerne. Forskning til faktura. Godt at Fleming ikke tog patent på penicillin.

Hvis det var mig som var patienten, og jeg fik valget mellem med sikkerhed at dø af min sygdom, eller prøve medicin som f.eks. i et ud af 300 tilfælde medførte at jeg svulmede op og eksploderede, gad vide, hvad jeg så ville vælge?

Hvis jeg var medicin fabrikant og mine produkter ikke skulle testes, gad vide, hvor meget jeg så ville bekymre mig om bivirkninger ift. bundlinjen?

De godkendelsesprocedurer medicin skal igennem i f.eks. EU er ekstremt omfattende. Så omfattende at der findes mennesker som er specialiseret i at prøve at forstå lovteksterne fra Bruxelles. Det system er åbenlyst bureaukratisk ud over enhver grænse, og det gør det svært for nye producenter at komme ind på markedet, men jeg er ret sikker på at det tjener "alles" interesse at man tester medicin.

Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Nu er en kone i Thailand omkring 73 år meldt rask efter, at hun havde have fået smitten i Wuhan.
Hvem er det, der dør? Typisk gamle og svage mennesker herunder enkelte børn.
Vi lever i en tid, hvor der kræves handling (af andre) NU.
Jeg siger "klap lige hesten" !