Baggrund
Læsetid: 5 min.

Forstå debatten om en ny voldtægtslovgivning

Straffelovrådet kom onsdag med en anbefaling om, at den danske voldtægtslovgivning skal ændres. Rådet vurderer, at den nuværende lovgivning ikke afspejler, at seksuelle handlinger altid skal være frivillige. Men hvad med samtykket?
En ny voldtægtslovgivning skal gøre det nemmere at afgøre, hvornår der er tale om voldtægt. Debatten går nu på, om en ny lovgivning skal baseres på samtykke og frivillighed, men et centralt spørgsmål er, om det overhovedet ændrer noget. Det ville i hvert fald ikke have ændret så meget for Shani Pedersen, som i en kronik i Information har beskrevet, hvordan samtykke langtfra er et simpelt koncept. »Enten har man givet det, eller også har man ikke. Men hvis det er så simpelt, hvorfor ved jeg så ikke, om jeg er blevet voldtaget?«

En ny voldtægtslovgivning skal gøre det nemmere at afgøre, hvornår der er tale om voldtægt. Debatten går nu på, om en ny lovgivning skal baseres på samtykke og frivillighed, men et centralt spørgsmål er, om det overhovedet ændrer noget. Det ville i hvert fald ikke have ændret så meget for Shani Pedersen, som i en kronik i Information har beskrevet, hvordan samtykke langtfra er et simpelt koncept. »Enten har man givet det, eller også har man ikke. Men hvis det er så simpelt, hvorfor ved jeg så ikke, om jeg er blevet voldtaget?«

Stine Tisvilde

Indland
21. februar 2020

Den danske voldtægtslovgivning skal ændres.

Det anbefaler Straffelovrådet, som onsdag kom med dets anbefalinger til, hvordan en ny lovgivning kan se ud. Ifølge rådet skal det afgørende spørgsmål i voldtægtslovgivningen være, om de seksuelle handlinger har været frivillige fra parternes side. I dag kan en person kun dømmes for voldtægt, hvis der har været tale om tvang.

Flertallet af rådet – ti medlemmer i alt – anbefaler, at en ændring af straffeloven skal baseres på, om der er tale om frivillighed, mens ét medlem af rådet mener, at lovgivningen skal være baseret på samtykke.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger i en pressemeddelelse, at det er på tide, at Danmark får en ny lovgivning på området.

»Voldtægtssager vil ofte være svære at bevise i en retssal, men vi kan ikke leve med, at lovgivningen spænder ben for ofrene. Sex skal altid være frivilligt, og det vil regeringen gøre klart i loven. Jeg ser frem til under høringen at høre fra eksperter og interesseorganisationer, om de mener, at rådets forslag rammer den rette balance,« skriver han og henviser til en høring med en række organisationer og eksperter.

Men hvad er egentlig forskellen på frivillighed og samtykke? Og hvordan lyder argumenterne for og imod? Det giver Information her et overblik over.

Samtykke eller frivillighed?

Forskellen mellem samtykke og frivillighed kan være lidt uklar, skriver flertallet i Straffelovrådet i dets betænkning.

»Begreberne frivillighed og samtykke er efter flertallets opfattelse i vidt omfang to sider af samme sag. Flertallet anfører, at begreberne er mere eller mindre sammenfaldende og bemærker herved, at et samtykke ikke behøver at være udtrykkeligt, men også kan være stiltiende.«

Dog mener det ene medlem af ekspertpanelet, Trine Baumbach, professor i strafferet på Københavns Universitet, at frivillighed og samtykke ikke er to sider af samme sag. Tværtimod. I mindretallets forslag står der, at to sider af samme sag »ikke er en præcis beskrivelse af de to udtryk i en strafferetlig kontekst, idet der med de to udtryk er tale om to forskellige tilgange«.

Der uddybes, at samtykke henviser til en gensidig forståelse, mens frivillighed giver konnotationer til den enes efterkommelse af den andens ønske. Altså vil fraværet af modstand gøre samlejet frivilligt, mener eksperten.

Essensen af den tekniske debat kommer til udtryk i den lille, dog betydelige splittelse i Straffelovrådet.

Et samtykke er en aktiv tilkendegivelse af, at en person vil deltage i seksuelt samvær. Det skrev Enhedslisten i et debatindlæg i Information i januar. Kys og berøring kan være en aktiv handling, der kan tolkes som samtykke. Altså er en passiv person et tegn på, at der ikke er givet samtykke.

I debatten bliver der ofte sat spørgsmålstegn ved, om så samtykke indebærer en skriftlig erklæring. Men debatten skal løftes fra denne retoriske mudderpøl, skrev professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, i et debatindlæg i Information i juli 2019. Han mener, at lovgivningen skal bygges på en vurdering af frivillighed og ikke samtykke.

Vestergaards argument er, at vi skal have svenske tilstande. I Sverige er voldtægtslovgivningen bygget op om ordet frivillighed. Men den svenske lovgivning tilføjer, at der i en retssag om frivillighed eller ej skal tages særligt i betragtning, om frivilligheden er kommet til udtryk gennem ord, handling eller på tredje vis.

I debatindlægget peger Jørn Vestergaard på, at det efter svensk lovgivning også er muligt at dømme for voldtægt, hvis en helhedsbedømmelse af situationen ikke kan bedømmes som frivillig. Han opsummerer:

»Det er ikke et urimeligt krav, at en person aktivt skal have givet udtryk for, at deltagelsen i samværet er frivillig, og at den anden part skal have sikret sig dette.«

Med ordet frivillighed har tilføjelsen i den svenske lovgivning »afgørende betydning« ifølge Jørn Vestergaard. Og som Information tidligere har beskrevet, er der kommet flere domme i svenske voldtægtssager efter den nye lovgivning.

Når Straffelovrådet anbefaler begrebet frivillighed frem for samtykke, skyldes det ifølge betænkningen, at hvis ordet samtykke bruges frem for frivillighed, vil det yderligere skulle vurderes i en retssag, om et sådant samtykke blev afgivet frivilligt. Rådet skriver:

»Flertallet anfører endvidere, at der således kan forekomme tilfælde, hvor der foreligger et samtykke, men hvor dette ikke er afgivet frivilligt, og det vil derfor under alle omstændigheder være nødvendigt at foretage en vurdering af frivilligheden, selv om samtykke anvendes som terminologi.«

Modargumentet er, at et scenarie med såkaldt freeze response, hvor offeret bliver passiv og måske ligger helt stille med ansigtet bortvendt eller gemt under puden, vil kunne accepteres som udtryk for frivillighed, som Enhedslisten skrev det i debatindlægget i Information.

Men en samtykkebaseret lovgivning vil ifølge flertallet i Straffelovrådet »medføre en risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd, som af mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse med seksuelt samvær«, skriver rådet i dets betænkning.

Hvorfor er det nødvendigt?

Flere parter som Dansk Kvindesamfund og Amnesty Danmark har længe kaldt på en ny voldtægtslovgivning, og i november 2018 var viften af organisationer på gaden for at demonstrere med bannere for en samtykkebaseret lovgivning.

»Spørg, før du rør« og »girls just want to have fun-damental human rights« var budskaberne. Og med Straffelovrådets forslag er en ny voldtægtslovgivning nu et skridt nærmere. 

Undervejs har eksperterne gennemgået 667 voldtægtsdomme fra den 1. juli 2016 til den 1. juli 2019, og ifølge rådet har den nuværende lovgivning ført til tvivlsomme frifindelser i perioden.

»Gennemgangen har efter rådets opfattelse påvist, at den gældende lovgivning har ført til flere frifindende domme, hvis rimelighed vurderet ud fra den seksuelle selvbestemmelsesret kan diskuteres,« skriver rådet.

Flere andre lande har allerede indført en lovgivning baseret på frivillighed eller samtykke. Det gælder for eksempel Sverige, Storbritannien, Irland, Island og Belgien. Men kritikere mener, at en ny lov slet ingen virkning vil have.

»Bevismæssigt vil der stadig være den samme problematik, som vi ser i dag,« sagde ph.d.-stipendiat i strafferet Lotte Helms ved Syddansk Universitet for eksempel til Jyllands-Posten onsdag.

Samtidig er regeringens støttepartier, Enhedslisten og De Radikale, ikke tilfredse med forslaget om lovgivning baseret på frivillighed.

Betænkningen og et lovudkast er ifølge Justitsministeriets pressemeddelelse nu sendt i høring hos en lang række organisationer og eksperter. Justitsministeren forventer at fremsætte et lovforslag i april.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frivillig eller tvang er vel klare modsætninger. Hvad ligger mellem?

Mads Kjærgård

Alt andet lige. Så er det forunderligt, at man tror, at al menneskelig sammenkvem kan reguleres! Et samtykke kan jo trækkes tilbage.

Kent Nørregaard

Og der bliver vel heller ikke taget højde for fuldesex hvor to samtykker er givet, sex haft og den en part så dagen efter vågner op med fortrydelsesfølelser og ikke kan huske sit samtykke?

Unge mennesker skal uddannes i at det at fortryde et samleje ikke betyder at andre har gjort noget galt. At fortryde et samleje betyder at man selv har dårlig dømmekraft og må lære at tage ansvar sine selskabte øv-følelser.

Eva Schwanenflügel

"Men en samtykkebaseret lovgivning vil ifølge flertallet i Straffelovrådet »medføre en risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd, som af mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse med seksuelt samvær«, skriver rådet i dets betænkning."

I virkeligheden er det et noget paradoksalt argument; for er det ikke blandt andet netop de forudindtagede fordomme om hvad der er 'naturligt og sædvanligt' man også vil gøre op med?

- At en kvinde siger 'nej', selvom hun mener 'ja'..?
- At passivitet er lig med accept ?
- At kvinder der er 'udfordrende' klædt selv er ude om det hvis de bliver voldtaget?
- At kvinder ikke kan tillade sig at sige nej til samleje efter at have kysset eller krammet?
- At en kvinde ikke kan siges at have været udsat for voldtægt, når hun selv er gået med indenfor hos en mand?
Etcetera, etcetera ad nauseum.

Sædvaner er noget vi selv skaber, blandt andet gennem lovgivningen.
Derfor er det også essentielt, at lovgivningen rammer plet, så muligheden for misfortolkninger minimeres.

Professor Trine Baumbach siger :

"Jeg mener simpelthen ikke, at mennesker, der ønsker at have et samleje med en anden, er totalt passive.
Og hvis vedkommende er det, så må den, der ønsker samlejet lige sikre sig, at den anden er med på det her.

- Hvis man har en samtykkebaseret bestemmelse, vil det altid være sådan, at hvis man er i tvivl om, hvorvidt den anden er med på det her, skal man gøre noget for at sikre sig det.
Og det kan i sidste instans være at spørge: Er du med på det her?
Og helt ærligt, det er ikke forbudt at sige noget i forbindelse med et samleje. Jeg kan ikke se, at det skulle være et særligt problem, siger strafferetsprofessoren."

Selvom man kan argumentere for, at kvinder kan presses til at give samtykke, vil det komme frem under en retssag.
Men det vil straks være vanskeligere at slå fast, at der ikke var tale om frivillighed, og dermed vil bevisbyrden endnu engang påhvile kvinden.

Pres kan ske i begge tilfælde, men det er sværere at godtgøre frivillighed når den anklagede skal forklare eksakt hvorfor han troede der var tale om samtykke.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/professor-gaar-enegang-helt-aerligt-de...

Jeg forstår ikke hvad den ændring eller nye lov skal gøre af forskel, det vil stadig i mange tilfælde være påstand mod påstand, med mindre der er vidner eller direkte voldsaftryk på kroppen.

Gråzonerne tror jeg aldrig man kommer af med, og her er piger, drenge, kvinder og mænd nok også lige gode om det, psykisk som fysisk!

Kent Nørregaard

Sjovt at der ikke er nogen der nævner falske anklager. Det må være en naturlig del af omvendt bevisbyrde at dem der opdigter historier om voldtægt bliver straffet hårdere end f.eks. pigen fra Fredericia-sagen. Man åbner for et hav af justitsmord ved at kræve at folk skla bevise deres uskyld.

Mna har direkte sagt at antallet af domme for voldtægt skal op. Dermed har man også sagt at antallet af sager der afvises pga. manglende bevis skal mindskes. Det kan man gøre ved ikke at gøre det gratis at opdigte anmeldelser som hævn. For hvor mange af de afviste anklager er rigtige og hvor mange er falske? Det er et godt spørgsmål. For hvis man mener at det er for let at slippe med voldtægt mener man også at det er for let at slippe afsted med falske anklager. Det store antal afviste sager er enten voldtægter eller falske anklager.

https://nordjyske.dk/nyheder/faa-doemmes-for-falsk-anmeldelse/3c22b680-0...

Det er i øvrigt en god anledning til at granske kvinders straf som i vestlige såkaldte retssystemer er lavere end mænds for den samme kriminalitet. 0 kønsrabat burde være et mål i sig selv når nu maner igang med at lovgive.

Jeg hører kun at der tales om voldtægt som samleje. Men bør samtykke reglen ikke gælde alle former for sex/anden kønslig omgang end samleje?

Eva Schwanenflügel

@ Mikkel Zess

Har først lige set dit spørgsmål nu, om forladelse :-)

Begrebet voldtægt defineres således :

"Voldtægt omfatter både vaginalt og analt samleje. Fuldbyrdet voldtægt forudsætter, at penis skal være helt eller delvist indført i skeden eller anus. Analt samleje mellem personer af samme køn er også omfattet.

Hvis samlejet ikke bliver gennemført, kan det stadig godt være strafbart. I nogle tilfælde kan overgrebet blive straffet som forsøg på voldtægt eller en anden form for strafbart seksuelt overgreb.

Hvis der er tale om et oralt overgreb, eller hvis der bliver indført genstande i skeden eller anus, kaldes det "andet seksuelt forhold end samleje". Dette begreb omfatter også andre former for seksuelle overgreb mod en person af samme køn."

Men det er et godt spørgsmål, om ikke definitionen burde udvides..
Indtil videre hedder det 'sexuelle overgreb', når der ikke er tale om én eller anden form for penetration mod offerets vilje.

https://politi.dk/anmeld/seksualforbrydelser/voldtaegt-og-seksuelle-over...

Eva Schwanenflügel

Ups, mua hvis det er oralt..
Hm..

Eva Schwanenflügel

Altså voldtægt.