Læsetid: 9 min.

En fundamental grøn omstilling kræver, at vi også inddrager de 99,99 procent af befolkningen, der ikke skal sidde i borgertinget

Hvad nu hvis man også lavede lokale klimaborgerting eller et 14. klimapartnerskab for befolkningen? Det nationale borgerting er ganske vist en god idé, men borgerne bør have langt større indflydelse på omstillingen, lyder det fra en række klimainitiativer og eksperter
Hvad nu hvis man også lavede lokale klimaborgerting eller et 14. klimapartnerskab for befolkningen? Det nationale borgerting er ganske vist en god idé, men borgerne bør have langt større indflydelse på omstillingen, lyder det fra en række klimainitiativer og eksperter

Sofie Holm Larsen

15. februar 2020

Med klimaloven fik danskerne lovning på et borgerting, og disse uger forhandler partierne om, hvordan det skal skrues sammen.

Men der stod også noget andet i klimaloven. En linje længere oppe. Nemlig at regeringen vil sætte gang i »tiltag målrettet inddragelse af borgere, erhvervsliv og civilsamfund«.

Der er altså lagt op til, at borgerinddragelsen skal være mere omfattende.

Og rundtomkring i landet har lokale, grønne projekter allerede godt fat i borgerne. Vi har talt med initiativerne GRO SELV, Rebild Klima og Agenda Center Albertslund, der alle mener, at et borgerting langtfra nok at til at engagere danskerne i omstilling og få de bedste løsninger på bordet. Det kræver nemlig en meget mere omfattende tilgang til borgerinddragelse, siger de.

Bestyrelsesformand for den grønne tænketank CONCITO og tidligere klimakommissær Connie Hedegaard synes, at mere borgerinddragelse er en god idé. Hun ser også et stort potentiale i klimaborgertinget, som hun mener kan give politikerne en bedre fornemmelse af, hvilke tiltag befolkningen er villige til at acceptere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Thomas Tanghus
  • Torben K L Jensen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Agnete La Cour
  • Eva Schwanenflügel
Ejvind Larsen, Thomas Tanghus, Torben K L Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Agnete La Cour og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Agnete La Cour

Hvor er det dejligt at demokratiseringsprocesserne er i gang ude i kommunerne - og ikke bare på klimaets område. Ikke altid med lige stor succes, men OK, så har vi da lært noget - så må vi jo bare gøre det bedre næste gang. Jeg er optimistisk på børn og børnebørns vegne :-)

Ole Kresten Finnemann Juhl

Borgerting?
Har vi ikke allerede et folkevalgt og repræsentativt Folketing=

Carsten Munk, Torben K L Jensen, Jan Kauffmann, Jeppe Lindholm og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

I Danmark er vi en del af en omfattende kamp mellem borgerinddragelse og kapital. Se bare her:

I dette indlæg forklarer den græske professor i økonomi og tidligere, græske finansminister Yanis Varoufakis, hvordan kapitalismen vil æde demokratiet, hvis vi ikke stopper udviklingen.
https://www.youtube.com/watch?v=GB4s5b9NL3I

George Monbiot, engelsk, økonomisk journalist forklarer her, hvordan en ny politisk fortælling kunne ændre udviklingen. I det hele taget vil jeg anbefale Monbiots indlæg på You Tube.
https://www.youtube.com/watch?v=xDKth-qS8Jk&t=34s

Nick Hanauer er en af USA´s rigeste mænd med en formue på over 1 milliard dollars. Han taler om kapitalismens beskidte hemmelighed og om en ny vej frem:
https://www.youtube.com/watch?v=th3KE_H27bs

På hjemmefronten har flere også protesteret, bl.a. Mogens Lykketoft:
https://www.altinget.dk/artikel/mogens-lykketoft-vil-vi-undgaa-finanskri...

Der bliver endda udgivet bøger: https://www.arnoldbusck.dk/boeger/historie-og-samfund/et-pengesystem-alle
Den er skrevet af økonomiske eksperter inden for flere felter og den fik Finansrådet helt op at køre. Forfatterne er tilknyttet et internationalt netværk at uafhængige, økonomiske specialister og den danske hjemmeside er her: https://www.godepenge.dk/

I Frankrig reagerer De gule Veste og i Danmark har vi www.borgertinget.dk
Vi er simpelthen nødt til at tænke nyt.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Steffen Gliese og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

De 99,9% skal selvfølgelig ALLE sammen have mulighed for at være med i et borgerting. Og det online. Ellers giver et borgerting slet slet ingen mening og ender med bare at være endnu et folketing for de få repræsentative. På sigt kan folketinget blot være et organ, som søger for at beslutningerne i borgertinget bliver ført ud i livet, samt repræsentere Danmark på den internationale scene.

Ib Christoffersen

Gaab en omgang. Det eneste effektive er at indrette afgifter og skatter så danskerne kan se det økonomiske i at ændre adfærd. Problemet er at der er der ikke så mange der får snablen ned i statskassen af.

Jeppe Lindholm

Helge Smith,

Nick Hanauer gør jo egentlig ikke andet end at tale om Danmark :-) Og den nordiske model. Men den er også, efter min ydmyg opfattelse, det største der er skabt i menneskelighedens historie. Hverken mere eller mindre.

Steffen Gliese

Nej, Ib Christoffersen, afgifter og skatter påvirker kun dem, der ikke har råd til at sidde dem overhørigt.
Selvfølgelig er et vilkårligt udtrukket borgerting - med løbende udskiftning - det demokratiske valg.
Det handler om, at det ikke er hin enkelte, men den almene interesse, der bringes i funktion - derfor den løbende udskiftning, så det ikke bliver personen, men sagen, der arbejdes for. Samtidig tvinger det også folk til at følge med, fordi de aldrig ved, hvornår det bliver deres tur. Dét er demokrati.

Helge Smith, Ejvind Larsen, Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lad indflydelsen og beslutningerne udgå fra den enkelte borger og ud til den fælles beslutning, sammen træffer vi de beslutninger som er bedst for landet. Vi er alle budbringere om en ny tid, hvor det fælles .....

Hvad nu hvis man også inddrog den politiske virkelighed? Det er med blandede følelser at læse om et klimaborgerting. På den ene side har man lyst til at udtrykke support. På den anden side kender vi politikerne alt for godt. Vi ved hvordan de tænker omkring borgerinddragelse. Nævn bare ét område hvor politikerne har inddraget borgerne i reelle beslutningsprocesser eller indkaldt os til udvalg og råd i ministerierne. Ved den forrige regering så vi hvordan erhvervslivet ragede magten til sig: ... "idet de sidder i råd og udvalg på Christiansborg, og udvider deres egen magt; erhvervslivet sidder med i 39 ud de i alt 47 arbejdsgrupper. I 24 af arbejdsgrupperne sidder erhvervslivet endda helt alene, eller kun sammen med embedsfolk fra ministerierne og eksperter. I alt har regeringens ministre udpeget ikke mindre end 298 repræsentanter fra virksomhederne, men kun 36 repræsentanter fra fagbevægelsen, grønne organisationer og andre NGO’er. Erhvervslivet dominerer i udvalg og råd. Erhvervslivet har ædt sig ind i kernen af regeringsmagten".
https://arbejderen.dk/indland/regeringen-spørger-vennerne-til-råds

Så hvem er disse mennesker som siger at borgerne bør have langt større indflydelse på klimaomstillingen? Hvilken samfundsgruppe kommer de fra? Hvorfor ignorerer de uligheden og fattigdommen i Danmark. Er det mon fordi de har deres eget på det tørre? Kan man inddrage de 99.99 % men gå udenom de 55 % som udgør arbejderklasen og underklassen, dem som er ramt de sidste 20 år af henved 62 nedskæringer/reformer. Hvad er formålet med at opbygge dette fatamorgana? Så, nej vi kommer ikke videre uden at inddrage de 99,99 % af befolkningen. Men regeringen inddrager kun erhvervslivet, lige som den forrige regering. Hvorfor tror I mon?

Jo, borgerne bør have langt større indflydelse på deres eget liv. Derfor skal vi fjerne fattigdommen i Danmark. Men dette sker udelukket den dag de 99,99 procent af befolkningen aktivt kræver det, ved de værktøjer som vi ved virker; demonstrationer, civil ulydighed og blokader. Politikerne vil gøre alt hvad de kan for at stoppe dette; de er selv rige. Retten tilkommer ikke den som har samlet mest, men den enkelte borger. Retten over eget liv, friheden til at vælge. Når de rige kommer for at tage de sidste rester, da står vi sammen, og beskytter vores kvarter. Den sociale bølge i 2020 breder sig til hele Danmark.

Hvorfor vil de rige helst nedtone det forhold, at verden i disse år plages af rekordhøj ulighed? Verden over har vi det seneste år set protester, der har rystet stater og sat regeringer fra magten. De har haft forskellige anstødssten, men alle haft det til fælles, at de bunder i utilfredshed med uligheden i landene. Ulighed er skabt af mennesker – og derfor kan mennesker også udrydde den. Tallene viser, at 4,9 pct. af befolkningen i Danmark lever i relativ fattigdom, det er i alt 290.000 mennesker. De seneste tredive år er uligheden steget kraftigt i Danmark, med negative konsekvenser for vores samfund.

"Vi ved, at fattigdom og ulighed har alvorlige konsekvenser for menneskers muligheder for at leve et godt liv. Det går udover både uddannelse og sundhed, og det rammer udsatte grupper særligt hårdt. Uligheden rammer altid de svageste grupper hårdest: kvinder, unge og marginaliserede grupper. Kristian Weise, oxfamibis.dk

Faktisk taber vi alle på ulighed. FNs seneste Human Development-rapport vurderer, at ulighed kostede et tab på op til 20 pct. i menneskelig udvikling i 2018. Rapporten fremhæver, at ulighed er den underliggende årsag til de mange uroligheder, vi har set i verden det seneste år, fra De Gule Veste i Frankrig til de seneste protester i Chile, Peru, Bolivia, Irak, Libanon, Sudan og en række andre lande. Den globale ulighed er i den grad er løbet løbsk. Tallene i rapporten er foruroligende. I dag har verdens rigeste én procent større rigdom, end alle andre mennesker til sammen. Blot 62 absurd rige ejer det samme som den fattigste halvdel af jordens befolkning – i alt 3,6 milliarder mennesker. For fem år siden skulle der 388 milliardærer til. Et verdensomspændende netværk af skattely og en voksende skattetænkningsindustri har givet store selskaber og meget rige mennesker mulighed for at skjule deres milliardoverskud og har dermed været drivkraften i, at uligheden er accelereret i en hidtil uset grad.
http://ibis.dk/sites/default/files/PDF%20global/Analysis%20pdf/den_ene_p...

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mikael Jensen, selvom jeg faktisk er meget sympatisk indstillet overfor din kommentar - i princippet stort set enig - så er der desværre det kedelige forhold omkring arbejderklassen i dag, at den ikke deltager. Den deltager ikke i partiarbejde, ikke i fagligt arbejde, ikke i kulturelle aktiviteter, ikke i debat, ikke i frivilligt arbejde. Det er sørgeligt at måtte sige det, men vi forsømmer at lære den det dér, hvor det er meningen, at det skal foregå: i skole- og ungdomsuddannelsessystemet.

Rikke Nielsen, Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek, Ole Schwander, Eva Schwanenflügel og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Grundlovgiverne ønskede i 1849, at hvert enkelt folketingsmedlem stod til personligt regnskab for egne handlinger og folketingets formand påtalte det ligefrem, hvis et medlem antydede et tilhørsforhold til en gruppe.
Magtgrupper i Folketinget er sårbare. De er attraktive for magtgrupper udenfor og det er for let for dem at ignorere grupper, man ikke ser som sine kernevælgere.
Det Borgerting, vi ønsker, skal kontrollere Folketinget og have visse beføjelser. Borgertingets medlemmer udtrækkes via. CPR-systemet for 3 år. Læs mere om det her: https://www.borgertinget.dk/andetkammer-1.html

En vigtig grund til, at det går så trægt med en CO2 reduktion er, at vi bliver ved med at sætte penge før mennesker. Hvis det lykkes os at komme igennem med disse planer, vil mennesker komme før penge og det vil blive til gavn for de mange i stedet for som nu, for de få.
Men det kræver en solid opbakning fra borgerne og her har Steffen Gliese fat i noget centralt.

Da jeg havde skrevet om Borgertinget i et stykke tid, begyndte folk fra især Enhedslisten og fra Alternativet at give sig til kende. Da Borgertinget naturligvis ikke kan have en ideologi, var det selvfølgelig ikke noget problem. Nogle fortalte, at de havde givet tanken videre til deres politikere og en dag dukkede så forslag om rådgivende borgerting op. De var sådan udformet, at politikerne bevarede den fulde kontrol og jeg har især set dem som en slags afværgeforslag. Hvis politikerne VIRKELIG ville i kontakt og dialog med borgerne, kan det med lethed etableres med de eksisterende teknologier.

Mikael jensen har fat i det centrale, overordnede problem og, som jeg ser det, har vi faktisk pligt til at reagere. Vi vil have et samfund for borgerne. Vi vil sætte mennesker f
ør penge. Det skylder vi ikke blot os selv, vi skal også gøre det for vores børn og vores børnebørn.

Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Steffen Gliese, afsætningen er da direkte relateret til prisen, uanset hvor mange penge man har. Nok mindre følsomt for dem der vælter sig i penge. Men lad os nu lave et så kompliceret administrativt system at hele besparelsen ædes op af administration. Så får vi alle lige lidt ud af det. Og imens venter jeg på det privatøkonomisk bliver fordelagtigt at at skifte min gamle dieselbil ud med en elbil (bliver dog ikke ved skiftet i 2020, men forhåbentlig ved skiftet i 2032), skifte mit gamle gasfyr ud med en varmepumpe, supplere med solceller. Og, jo, jeg flyver lige meget uanset prisen.

Diskussionen om klimaforandringerne er blindt rendt lige ind i det som alle advarede imod; den ignorerer og endog overdøver fattigdomsproblematikken. Der har været mange undskyldninger for at fjerne pengene fra bunden af samfundet, for 10 år siden var det finanskrisen. I stedet for at lade finansvæsenet betale - det var jo dem og husejerne som forårsagede krisen ved uhæmmet spekulation - bestemte folketinget at der skulle skæres ned i bunden af samfundet.

Sidenhen gav man den undskyldning for nedskæringerne, at det var de fremmedes skyld, at der ikke var råd, hvilket Kontant har gennemhullet. Nu siger man at de har fundet en ny undskyldning: Klimakrisen. Det lyder også ganske logisk, hvis man hæver de 55 % af befolkningen (arbejderklassen og underklassen) op til middelklassen, kommer der mere forbrug og mere CO2-udledning. Det de bevidst overser er omfordelingen; de penge som pumpes ned i bunden af samfundet tages fra toppen. Men ja, det samlede forbrug og derved CO2-udledning skal ned, hvis vi skal redde kloden.

Ved folketingsvalget var det vigtigste emne klimaforandringerne. Klimaforandringerne indgriber i hele vores levevis. Vi er nu oppe på et gennemsnit på 1,1 % stigning globalt set, hvor Parisaftalen talte om at stoppe ved 1,5 %. Men vi har allerede pumpet så meget CO2 ind i atmosfæren, at stigningen over de næste mange årtier vil fortsætte - op til 3-4 grader - selv hvis vi i dag brat stoppede med at udlede CO2. Eksperternes advarsler om at det står værre til end vi kan nå at reagere, overhører verdens ledere; de taler meget om problemet, men hvert år stiger udledningen. Det kan ikke undgås med det nuværende system, hvor der er krav om evig vækst.

Udledningen af CO2 skal ned, det er en bunden opgave. Vi undgår ikke at omlægge vores levevis. Den omstilling er Danmark bare ikke klar til at diskutere endnu. Men skal dette forhindre os i at tage fat på omfordelingen nu? Vi mener at det er på høje tid. Ikke flere undskyldninger og ikke uden de 55 % af befolkningen.

Diskussionen om hvorfor vi har fattigdom skal ikke dreje sig om finanskrisen, globaliseringen, indvandringen eller klimakrisen. Den skal handle om indkomster; dem udenfor arbejdsmarkedet er afhængige af staten, mennesker udenfor arbejdsmarkedet er afhængige af alle andre. Det er lykkes over en bred kam at sætte flere befolkningsgrupper ned på en indkomst af 6000 kr. mdr. det er sygt.

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Michael Jensen, du har glemt at medtage at hver gang pengene skal igennem statskassen, så går 30% til alt muligt andet.

Det sidste vi ønsker er flere løgne. Dem i toppen har vidst hvordan det står til med klimaet i årtier. CentrumHøjre sidder på hele formuen i Danmark, de stemmer på S, R, V, K, LA og DF, de går ind for konkurrence samfundet, og erhvervslivet tænker kun på at berige sig selv; mere vækst og flere penge. Men mere vækst medfører mere CO2 udledning. Regeringen støtter kun den politik der er til gavn for virksomhederne, og erhvervslivet pumper i øjeblikket den ene artikel ud efter den anden om deres egne grønne fortræffelighed. Sandheden er at erhvervslivet kun rykker, hvis det kan betale sig - hvis det gavner deres egne pengepung. Vi står i dag i en situation som kalder på drastige ændringer på vores livsstil, og dette gælder globalt set. Klimabenægterne har bragt os hertil.

To tredjedele af den danske formue ejes i dag af personer over 60 år, de er mere interesserede i formuepleje, end i klimaforandringerne. Finansvæsenet, landbruget, de neoliberale politikere og aktionærerne generelt, vægter deres egne penge højere end planetens ve og vel. Det som ikke er belyst er at formuerne og derved magten herhjemme er koncentreret hos de 45 % af befolkningen. Vi må aldrig undervurdere magtkoncentrationen. De mennesker som har store beløb gemt væk, må træffe deres valg, angående hvor mange penge de vil betale, for at undgå de allerværste forudsigelser. USA og Australien har magtfulde hovedrige mennesker, som ikke ønsker at deltage, og de har fået landenes regeringer med på, at landene ikke længere deltager i Paris-aftalen. Global opvarmning sker langt hurtigere end de indgreb, der skal bremse den. Klimaambitionerne skal mere end tredobles. Den fornyede globale vækst driver CO2-udledningen til faretruende højder. Året slutter således med den største vækst i de globale udledninger i årevis. At redde planeten koster.

De massive pengebeløb som er akkumuleret hos de 45 % af befolkningen skal blive dér; i lommerne på de formuende. De sidste 20 år har politikerne ovenikøbet ført en politik, som systematisk fjernede pengene væk fra de 15 % af de fattigste, samt fjernet den sociale sikkerhed som var vigtig for de nedre 40 % af befolkningen, hvis de blev arbejdsløse, f.eks. blev ramt af en social begivenhed. Der sidder nogle meningsdannere som selv er formuende og som ikke ønsker at slippe slanterne. De har ikke ønsket at emne fattigdom og ulighed skulle slå igennem medierne, og de har magt til at lægge låg på. Emnet fattigdom slipper ikke igennem mediemuren. Omfordeling koster. At fjerne den værste ulighed, kræver at en del af formuerne flyttes til den del af befolkningen, som ikke kan arbejde.

Det har kun været venstrefløjen som har taget det livsvigtige emner alvorligt, og de landsdækkende medier har gjort hvad de kunne for at venstrefløjen ikke kunne komme ud med budskabet. Dem som sidder på medierne har gjort hvad de kunne for at undertrykke fakta. Hvis bare alle medier og den samlede befolkning taler om emnet klimaforandringer, kan lokalpolitikerne bruge deres tid på at skære ned i bunden af samfundet, og folketingsmedlemmerne arbejde på vækst til toppen. Formuerne kan derfor øges, og alt er tilsyneladende godt i andedammen, bortset fra at vækst medfører øget CO2 udledning. Den holder bare ikke længere. Vi skal redde kloden fra klimaforandringerne, det haster, og samtidigt skal vi fjerne den fattigdom som politikerne har skabt de sidste 20 år. Medmindre fattigdomsbenægterne får fastholdt deres jerngreb om TV og de største aviser, og medmindre de sociale modstandsbevægelser for alvor slår igennem, og får gjort fattigdommen til et hovedemne, er det "Business as usual".

Ib Christoffersen

Michael Jensen, det er jo altid de andre. Det er jo derfor vi peger fingre. Vi opdager bare ikke at en finger peger på gud, en finger peger på de andre og 3 fingre peger på os selv.

Problemet med denne snak om borgerting og borgerinddragelse er ganske enkelt, at modsætningen borger kontra politiker slet ikke eksisterer. Først og fremmest er politikere OGSÅ borgere, og de er valgt ind i et repræsentativt demokrati, hvor de kun skal stå til ansvar for egne holdninger. Dernæst er borgere en så bred palette af holdninger, at der formentlig er et sæt holdninger per individ i den danske befolkning.

Et andet problem er endvidere, at de beslutninger, der skal tages, ikke altid kan tages kun med baggrund i holdninger - der skal også reel viden til. Og jeg tænker ganske enkelt, at den viden har den enkelte borger slet ikke tid - og mange gange heller ikke evnen - til at erhverve sig.

Det er derfor vi har et repræsentativt demokrati. Men til gengæld har vi en masse interessegrupper, der rent faktisk bliver inddraget i det politiske arbejde.