Internationale prognoser peger i én retning: Over de næste mange år vil flere og flere mennesker flyve både mere og længere.
Ifølge Internationalt Air Transport Association (IATA) vil der i 2036 være omkring otte milliarder flypassagerer om året. Det er en tendens, der rimer dårligt på grøn omstilling, idet omkring fire procent af klodens klimabelastning kommer fra flytrafikken.
Videnskaben ved dog allerede, hvad der skal til for at producere grønt flybrændstof og dermed gøre flyrejser grønnere. Spørgsmålet er snarere, om det kan produceres i store nok mængder. Det fortæller miljøprofessor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet i andet afsnit af Informations nye klimapodcast ’Den grønne løsning’.
»Jeg tror på, at vi kan finde grønne brændstoffer og CO2-neutrale brændstoffer,« siger han.
Sammen med et forskerhold offentliggjorde Henrik Wenzel i oktober 2019 en foreløbig rapport, som undersøgte mulighederne for at fremstille bæredygtigt, grønt flybrændstof i Danmark gennem CO2, brint og biogas fra gylle og fødevareaffald. Rapporten er blevet til sammen med luftfartsbranchen og konsulentfirmaet Niras.
Forskerholdets mål er at bygge fabrikker til produktion af grønt flybrændstof i Danmark senest i 2025. Der findes allerede fabrikker andre steder i verden såsom Malaysia, Nigeria, Sydafrika og Qatar.
»Fabrikkerne bruger den naturgas, som man ellers ville have brændt af i en fakkel, til at lave flydende brændstoffer. Så det er bare at kopiere dem og sætte tilsvarende anlæg op i Danmark. Vi skal have fem anlæg i Danmark,« siger Henrik Wenzel.
Problemet er imidlertid, at brændstoffet på nuværende tidspunkt kun kan laves i små mængder. Det består nemlig blandt andet af den biogas, som kommer fra kolort, gylle og fødevareaffald. Og det er der ikke nok af til hverken at dække Danmarks eller verdens flybehov.
»Det grønne brændstof er stort set identisk med det fossile brændstof. Det er bare lavet af grønne ressourcer. Populært sagt laver vi det af kolort, vand, CO2 og grøn elektricitet,« siger Henrik Wenzel, som skønner, at man med vores nuværende elsystem kan spare omkring to tredjedele af CO2-udledningen med det grønne flybrændstof.
»Det er en meget stor forbedring,« siger han: »Og om få år, når vi har skiftet helt til vindkraft, kan vi gøre brændstoffet stort set CO2 neutralt«.
»Men vi har ikke nok areal og biomasse. Hvis vi tror, vi skal lave biobrændsler til det hele, så skal vi bruge fem planeter, og det kommer til at gå hårdt ud over både klima og biodiversitet. Det skal vi passe på med,« siger Henrik Wenzel.
En løsning kan derfor være at bruge energiforbruget fra vedvarende energikilder som sol- og vindkraft. Men det vil betyde, at Danmark skal have markant mere vedvarende energi, siger Henrik Wenzel.
»Hvis du bare tager strøm fra nettet i dag og laver brint, så er noget af den fossil. Derfor er det allervigtigste at gøre vores elektricitet helt grøn,« siger han.
Når udviklingen med at fremstille grønt flybrændstof ikke er gået hurtigere, skyldes det, at brændslet er omkring to gange dyrere end det fossile brændstof.
»Det er umuligt at kunne lave kemiske brændstoffer billigere end at pumpe dem op af jorden,« siger han.
»Vi skal erkende, at nogen skal betale for det. Og så må der være politiske incitamenter, der sikrer, at dem, der skal betale for det, ikke bliver udkonkurreret af dem, der ikke vil gå grønt,« siger Henrik Wenzel.
Bliv klogere på grønt flybrændstof og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller.

Den grønne løsning
Få et videnskabeligt perspektiv på klimadebatten, når vi hver uge taler med en forsker, der kan hjælpe med at svare på, hvordan vi bedst gennemfører den grønne omstilling.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Skal universiteterne tage del i kampen mod klimakrisen?
20. april 2021I sæsonens sidste afsnit af klimapodcasten fortæller Syddansk Universitets prorektor Sebastian Mernild om, hvorfor han mener, at universiteterne i deres forskning, uddannelse og drift bør være en aktiv spiller i den grønne omstillingPodcast: Skyttegravskrig har i årtier hærget debatten om vækst. Corona kan få folk op af hullerne
12. april 2021Siden Anden Verdenskrig har økonomisk vækst været synonymt med samfundsmæssige fremskridt. Men næsten lige så længe er der blevet advaret om at bruge BNP som økonomisk pejlemærke. For den grænseløse vækst hænger dårligt sammen med tidens store klimakamp, lyder kritikken. Historiker Bo Fritzbøger fra Københavns Universitet udlægger skyttegravskrigen og en stigende erkendelse af vækstens konsekvenserPodcast: Forsker har med egne øjne set indlandsisen trække sig flere hundrede meter tilbage
6. april 2021Statsgeolog Signe Bech Andersen har i flere årtier besøgt Grønland for at overvåge indlandsisen og har med egne øjne set, hvordan klimaforandringerne får den til at smelte bort. Det handler denne uges afsnit af klimapodcasten om
Det er ikke CO2 der er den største klimaudfordring for luftfarten
https://ing.dk/artikel/flystriber-kan-opvarme-planeten-langt-mere-end-fl...
@peter med alt repekt for at linke til artikler; stop med at linke den dårlige artikel og sæt dig i stedet lidt mere ind i sagerne.
I alle nyere beregninger for luftfarts belastning er dette forhold medregnet. Der er altså ingen historie reelt set.
Ikke for at forklejle luftstribernes betydning, men i det større billede er det ubetydeligt.
Desuden fejlfortolker du artiklen, som i forevejen vinkler sagen ultra ultra skarpt.
Når du alligevel er i gang med at søge på google, så check også hvor co2 effektivt produktionen af den nyeste generation af lithium batterier er blevet. Det går hurtigt. Jeg kunne forestille mig Ingeniøren er lidt bagud her også.
NB sidste afsnit der peger på de politiske processer (valg) over for dem "der ikke vil gå grønt".
Kommer til at tænke på You Tube der bevidst skulle sprede klimafareBENÆGTENDE videoer!
Søren Kramer - Det er helt klart at der er store tekniske fremskridt på vej. I det lange løb er en fortsat eksponentiel vækst dog ikke holdbar. IATA regner med en årlig vækst på 3,5% eller med andre ord en fordobling hvert 20:e år. Inden for den maritime sektor regner man med en vækst som ligger på noget højere niveau. De lande der i dag kun har en beskeden udnyttelse af disse ressourcer kan ikke bare forventes at stå tilbage.
Fly kommer selvfølgelig at have sin plads også i fremtiden. Der findes dog ingen teknologisk tryllestav som løser alle problem. Alle samfundets sektorer har ønsker som ikke kan opfyldes af de ressourcer som findes tilgængelige. Ingen produktion af biobrændstoffer kan klare de krav en grøn omstilling kræver hvis en prioritering ikke gøres. Selvom fly gøres helt grønne har de energieffektivitet som er klart mindre end alle andre alternativer. Så længe vi lever på en jordklode med begrænsede ressourcer må vi gøre samfundsmæssige prioriteringer til det mest effektive alternativ så selvom fly også kommer at findes i fremtiden dog ikke med okontrollerede vækst vi ser i dag. I vores del af verden må vi til og med acceptere en reduktion. Måske behøver ikke ferie rejsen til Thailand. Vi kan i stedet finde nærmere rejsemål. Hvis vi i stedet vælger for eksempel England kunne DFDS klare rejsen med 20% af det CO2 udslip flyet giver.
Jeg har allerede ventet i tredive år på at rejse til Mallorca igen. Men på eller andet tidspunkt gider man alligevel ikke tage afsted og så er problemet løst.
Hvis det projekt skal lykkes, skal industrilandbruget gøres endnu mere effektiv, mere jord i vigtige naturområder reserveres til produktion af planteprotein til danske husdyr.
Så nej.
Vi skal ikke flyve til Mallorca. Vi skal lære at rejse langsomt. Vi skal lære at genbruge lokale resurser i lokal produktion.