Hvis den grønne omstilling skal foregå i hele verden, skal de rige lande hoste op med klimabistand

En af de ting, verdens ledere blev enige om ved det ellers skuffende COP15 klimatopmøde i København i 2009, var, at de rigeste lande fra 2020 årligt skulle rejse 100 milliarder dollar i såkaldt klimabistand. Klimabistanden skulle gå til ulandene og både bruges på grøn omstilling og tilpasning til klimaforandringerne. 

Men nu er vi efterhånden et par måneder inde i 2020, og intet tyder på, at den målsætning kommer til at blive indfriet. Ikke engang i nærheden af.

Det er en fejl, mener professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Han forsker i klimamodeller og er såkaldt review editor på den kommende hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC.

»Løsningen på klimakrisen foregår i et internationalt perspektiv, hvor ikke alle lande har samme økonomiske og sociale forudsætninger. Det er derfor, klimabistand er så vigtigt. Det handler om at løfte den grønne omstilling i flok,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

I det nyeste afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’ fortæller han om, hvorfor klimabistand er afgørende for den grønne omstilling.

»Det er stadig ilandene, som er de største udledere. Men ulandene skal jo også gerne opleve samme vækst og udvikling, som ilandene har gennemgået. Hvis de ikke får kompensation og hjælp til den grønne omstilling, kommer de bare til at følge vores drivhustunge udviklingsspor. Det ville føre til mangedoblede udledninger,« siger Jens Hesselbjerg.

Potentialet er der, pengene mangler

Der er ifølge Jens Hesselbjerg Christensen flere årsager til, at ulande er særligt sårbare over for klimakrisen. For det første har lande som Tanzania eller Colombia ikke økonomi til at realisere en omfattende omstilling. Det er eksempelvis dyrt at anlægge infrastruktur til vedvarende energi eller elbiler på vejene. Og for det andet ligger mange ulande i regioner, der er særligt hårdt ramt af det ekstreme vejr, som klimaforandringerne medfører.

»Nogle lande er så fattige, at de reelt set går bankerot, hver gang en tropisk orkan går i land,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Men selv om klimabistanden er vigtig for at udbrede den grønne omstilling globalt, mangler der politisk velvilje. Ved det seneste klimatopmøde COP25 i Madrid i december 2019 udtrykte en lang række ulandes forhandlere stærk skuffelse over, at der ikke blev vedtaget noget substantielt om klimabistand.

»Det er altid svært, når man skal gå fra skåltaler til handling. Så begynder det at koste penge. Men hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, skal klimabistanden intensiveres,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Der findes ifølge ham talrige eksempler på, hvordan klimabistanden kan bidrage til den grønne omstilling. I en række lande i Østafrika og Sydøstasien går midlerne blandt andet til genrejsning af skov, som både optager CO2 og gavner miljø og biodiversitet.

Og i Vestafrika finansieres forskellige institutioner, der er etableret for at imødegå den ørkenspredning af Sahara, som klimaforandringerne medfører.

»Potentialet er der. Der er bare brug for, at midlerne følger med,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Bliv klogere på klimabistand og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller.