Analyse
Læsetid: 4 min.

Med Josephine Fock som politisk leder risikerer Alternativet at blive sprængt til atomer

Faneflugten er begyndt blandt flere ledende figurer i Alternativet. De er dybt frustrerede og ligefrem forbandede over, at baglandet valgte Josephine Fock som ny leder. Den indre ballade kan i yderste konsekvens føre til knopskydning af et nyt grønt parti – og i første omgang få Alternativet til at skalle af i flere fløje
Fra toppen i Alternativet er Josephine Fock længe – men mest hviskende og bag hendes ryg – blevet kritiseret for at mangle et egentligt projekt, skriver Lars Trier Mogensen.

Fra toppen i Alternativet er Josephine Fock længe – men mest hviskende og bag hendes ryg – blevet kritiseret for at mangle et egentligt projekt, skriver Lars Trier Mogensen.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
5. februar 2020

Hun er ikke en samlende figur. Tværtimod. Valget af 54-årige Josephine Fock som ny leder af Alternativet har øjeblikkeligt udløst en negativ energi, som står i skærende kontrast til selvbilledet i det lille parti: Håbet er blevet slukket – og erstattet med mistro.

På få døgn er drømmen om at føre politik på en ny måde gået i indre opløsning. De magtkampe, der straks er blusset op i Alternativet, har vist sig at være både gammeldags og ondartede.

Tirsdag mødtes folketingsgruppen for første gang siden weekendens ekstraordinært dramatiske landsmøde, og udadtil forsøgte alle at gøre gode miner til slet spil.

Officielt blev 56-årige Torsten Gejl valgt enstemmigt som ny politisk ordfører, og den på alle måder uprøvede 59-årige Susanne Zimmer blev samtidig valgt som ny gruppeforperson.

Dermed har Alternativet nu den ældste ledelse på Christiansborg, og Uffe Elbæks fratræden kan ikke ligefrem siges at have ført til et generationsskifte.

Udskiftningerne i folketingsgruppens ledelse er en direkte konsekvens af valget af Josephine Fock, som jo ikke selv er folkevalgt, og den dominorække af personintriger, som hun nu har sat gang i.

Hun er noget så sjældent som baglandets kandidat, der på den ene side vandt med 58 procent af medlemmernes stemmer, men som på den anden side mangler opbakning fra stort set alle folketingsmedlemmer, ansatte og hovedbestyrelsesmedlemmer.

Oppe fra toppen er Josephine Fock længe – men mest hviskende og bag hendes ryg – blevet kritiseret for at mangle et egentligt projekt og for endda ikke engang at have en politisk position, som andre kan spejle sig i, endsige forstå.

Focks valgparole om at ville flytte partiet tættere på S-regeringen opfattes i bedste fald som tom tale, da Alternativet allerede deltager i alle forhandlinger, som de inviteres med til.

Nordqvists farvel

De første tegn på splittelse kom, da den bortdømte kandidat til lederposten 44-årige Rasmus Nordqvist straks fratrådte posten som Alternativets politiske ordfører i folketingsgruppen, og talspersonen for partiets hovedbestyrelse, Leila Stockmarr, også trak sig for at »give pladsen til en, som bedre kan se sig i det nye kapitel«.

Hele folketingsgruppen og stort set hele hovedbestyrelsen støttede Rasmus Nordqvist i valgkampen. Her blev han betragtet som den seriøse og samlende figur, som både kunne appellere til de ældre dele af baglandet, som mener, at Alternativet har optrådt alt for kulørt og flamboyant, og derfor ønskede en mere afdæmpet leder end Uffe Elbæk, og som samtidig også kunne appellere til de yngre dele af aktivistmiljøet, som mener, at Alternativet har været for gråt og kompromisvilligt i klimakampen.

Josephine Fock blev ikke forhåndsorienteret om, at Rasmus Nordqvist ville trække sig som politisk ordfører, og hun lægger da heller ikke selv skjul på, at hun er forbitret over, hvordan de folkevalgte i Alternativet har modtaget hende som ny leder:

»Personligt vil man jo altid gerne modtages meget, meget hjerteligt, sådan er det jo. Men der er ikke noget at sige til det – de har jo alle sammen haft et ønske om, at det skulle blive Rasmus, og derfor er det jo helt menneskeligt, at de lige skal fordøje skuffelsen,« udtalte Josephine Fock og føjede spot til skade ved at tilføje:

»Jeg tror, at valget gik dårligere, end han selv havde forudset, og det gør, at så er man nødt til at revurdere, hvad man har lyst til nu og her.«

Grønnere alternativ

Den direkte konfrontation med partietablissementet omkring Rasmus Nordqvist kan imidlertid vise sig at blive det mindste problem for Josephine Fock. Langt mere giftig kan hendes uforsonlige kurs over for en anden af ledervalgets tabere, nemlig 35-årige Theresa Scavenius, vise sig at blive. Her står selve Alternativets eksistens på spil.

I weekendens sidste afstemningsrunde fik den klimakrigeriske Theresa Scavenius 42 procent af stemmerne, men Josephine Fock levnede ikke engang et ord til sin modstander i sin takketale.

Blandt Alternativets medlemmer er der ikke desto mindre et betydningsfuldt mindretal, som havde ønsket en langt mere ungdommelig, kontant og kompromisløs linje blandt andet i de videre forhandlinger om at reducere udledningen af drivhusgasser. Det store mindretal ønskede at gå i den stik modsatte retning af Fock og vil næppe være lette at begejstre igen.

Det afgørende spørgsmål bliver nu, om Alternativets mest aktivistiske græsrødder også trækker sig tilbage og ligefrem begynder at overveje at forlade partiets organisationsliv, ligesom de mere etablerede kræfter lige nu er i færd med i åben frustration over valget af Josephine Fock. I så fald kan Alternativet være på vej mod opløsning.

Rædselsscenariet for Alternativet er, at det nye grønne protestparti Veganerpartiet får indsamlet de fornødne vælgererklæringer og når at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.

Dermed vil Alternativet få en seriøs konkurrent på den grønne front, og scenariet er bestemt ikke urealistisk: Lige nu har Veganerpartiet fået godkendt 11.547 vælgererklæringer og er dermed allerede godt over halvdelen af de krævede 20.182 vælgererklæringer. Det er flere end Kristendemokraterne og mere end fire gange så mange underskrifter som Simon Emil Ammitzbøll-Billes nye parti Fremad.

Med Josephine Fock i spidsen risikerer den sidste garde af garvede kræfter at forlade topposterne i Alternativet og dermed genskabe en stemning af politisk dilettantteater. Og hvis de unge aktivister samtidig søger grønnere græsgange, vil Alternativet for alvor stå i en uheldig situation.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Houmøller

Partiet er sprængt i atomer allerede. De skal have tak for at have sat den grønne omstilling i gang.

Sabine Behrmann, Rolf Andersen, Malcolm McGugan, Ejvind Larsen, Arne Lund, Torben K L Jensen, Allan Gravesen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man er nødt til at have en gammel ledelse, der kan huske tingenes tilstand fra før, at verden gik af lave med neoliberalisme og 'enhver er sin egen lykkes smed'.

Torben K L Jensen

Minder mig en del om Labour´s indre kampe mellem ledelse og parlamentsmedlemmer - det kunne Alternativet have en "look see" på.

Hvis ikke de folkevalgte vil anerkende baglandets flertal og så lade tiden klinke skårene og at disse Nye idealister ser magtkamp som vigtigere end det grønne projekt, må vi jo erkende de ikke har fortjener at blive det nye seriøse miljøparti.
Jeg er en af dem der har stemt på dem to gange nu, men også pressen bør lige tænke sig om og ikke bare puste til ilden i en form for skadefryd-i ikke også Information?

Flemming Berger, Rolf Andersen, Klaus Lundahl Engelholt, Flemming Alleslev, Herdis Weins, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det første dyk kom, da Å mistede fire mandater. Det andet med 42% til Theresa, som er den, der holder den grønneste linje. En tredje ting er, at der aldrig kom gang i den fjerde sektor. Der kom grønt valg, og ideen om at alt skal omkring et grønt superministerium fængede. Dansk politik er ikke det samme som før - siger man, men hvor meget er sket, må man have lov at spørge? Jeg ser ikke, at den grønne dagsorden er under udførelse, og derfor må der et nyt grønt parti til, hvis det går mere galt for Å.

Men jeg bed sgu ærlig talt ikke, hvad der er opbakning til i befolkningen. Veganerpartiet kan godt lige komme ind, men danskerne vil ikke være veganere, heller ikke socialister eller andet, der kræver noget af dem. Katastrofer rundt omkring i verden påvirker ikke os og nok heller ikke, hvis de kom her. At børnene ikke kan bygge snehuler og kælke og vi voksne ikke nyde en snedækket skov, rager ikke ret mange. 70 % er medlemmer af folkekirken, men ordene om næstekærlighed rager ikke mange. Der ligger en tung dyne af ligegyldighed over landet.

Morten Lind, Gunilla Funder Brockdorff, ingemaje lange, Kim Øverup, Carsten Svendsen, Tor Brandt, Flemming Alleslev, Ejvind Larsen, Martin Rønnow Klarlund, Arne Lund, Herdis Weins, Henrik Røngaard Bentzen, Britta Hansen, Carsten Budde og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar

Jeg venter bare på et alternativ til Alternativet. Som det er, har de gjort sig selv aldeles overflødige.

" Jeg ser ikke, at den grønne dagsorden er under udførelse" - E godt sted at se, hvor langsomt - og hvor ringe - det står til, er trafikken hvor forringelser og fordyrelser kommer slag i slag:.
Mimrekort udfases, pensionisterne mistede DSB's billigdage, og alle rejsende rammes af takster, der stiger langt mere end bilisternes transportomkostninger, alle-zoners månedskort forsvandt, dyrere metrobilletter, amputeret busnet i store dele af København efter ibrugtagningen af Metroringen, lukning af Skovbrynets S-togsstation, færre tog på Farumbanen, ingen buskøreplaner, ingen natbusser, ringere køreplan på Kystbanen, og senest har regeringen lukket Passagerpulsen - angiveligt fordi man ikke ønsker kritik af manglerne i den kollektive trafik.,
Den kunstigt lave benzinpris - Europas næstlaveste - stiger ikke, registreringsafgifterne sættes ikke op til det tidl. niveau, der mangler ladestandere til elbilerne, og regeringen tør ikke lægge afgifter på flyrejser og moms på flybenzin, der kan fås for ca. 1,50 kr. pr. liter.
Så grøn omstilling - tjah! Hvordan synes Mette Frederiksen og Dan Jørgensen mon selv det går?

Eva Liljedahl, Morten Lind, Sabine Behrmann, Carl Chr Søndergård, Bjarne Bisgaard Jensen, Gunilla Funder Brockdorff, Flemming Berger, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Herdis Weins, Viggo Okholm, Randi Christiansen, Bent Gregersen, Rolf Andersen, Tina Peirano, Carsten Svendsen, René Hansen, Niels østergård, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

“Et alternativ til Alternativet”? Ja, det er lige før. Da Å var på sit højeste, sidste forår og det blev til et grønt valg, flygtede vælgerne alligevel. Det er ikke nok med at være grøn, man skal også være hvid som sne, uden fejl, et 12-talsparti. Det kan ingen klare. Hvis veganerne holder deres sti ren, kommer de dårligt nok ind i tinget, og hvis de gør, skal de igennem kompromismøllen, og så falder de også.
Der klæber til venstrefløjen en tendens til, at man skal være fejlfri, mens højrefløjen gerne må være snavset. Den har jo ikke lovet nogen forandring, men så snart nogen har en drøm om noget andet, får de kniven. At være familiens og folkekirkens forpligter ikke til renere livsførelse. Tænk på hvad Trump kan komme af sted med og stadig have de kristnes opbakning, men når Sander vil indføre to gram socialisme, så hyler flertallet (indtil nu i hvert fald).
Heller ikke i Danmark kan man være progressiv og have befolkningens støtte. Resultatet: Man kan godt ødelægge børnenes fremtid og stå som den ansvarlige, solide og troværdige politiker. Også i DK.

Morten Lind, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Herdis Weins, Bent Gregersen, Tor Brandt, Ejvind Larsen og Malcolm McGugan anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Drejers et sig om Jordens redning, kan det vel være lige meget, hvilken moralsk holdning man i øvrigt har. Alligevel er det altid der, hammeren faldet. Verden køres ikke skæv af banditter, men af direktører i den fossile industri. De opfører sig pænt over for deres familie og venner, kører pænt i deres flotte biler og gør ikke en kat fortræd. Modsat den ufaglærte der stemmer på et parti, der vil retfærdighed for alle, men personligt har en masse problemer, der ikke er til at undgå at få øje på. Den knibtang har Å været fanget i. Fx fik nogle i Å nogle penge, og da penge i et kapitalistisk samfund alle er snavsede, faldt hammeren. Det skulle den måske også, men så kan man ikke lave ret meget politik. Ok, så må man lave noget andet, men hvad er det? Det bliver den meget lange march, og hvor langt er den kommet. For mig ser den ud til at bevæge sig i rundkreds.

Flemming Alleslev

Processen viser det egentlige problem: evnen og viljen til at på trods af modsætninger. Josephine Fock har sit arbejde at gøre i baglandet, mens folketingsgruppen har deres i folketinget. Hvis de turde at sætte personlige ambitioner til side og befrugte hinanden i stedet for at bekæmpe hinanden, se det ville være et alternativ til det bestående, som vi kunne have tillid til. Og det er jo derfra, de grønne løsninger skal komme! Man kan ikke læse et problem med de samme mekanismer, som skabte problemet, sagde en klog mand en gang. Forhåbentlig har de ikke glemt det, selv om det ser sådan ud lige nu.

Nis Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Ja, det er svært at være progressiv, visionær og apolitisk på samme tid, når man er ene. Meget sværere ,når man samtidig har en hel folketingsgruppe af folk der har set lyset, som man skal forsøge at holde styr på. Bon appetit.

Der er ikke sket noget nyt. Kimen tl splittelse har været der hele tiden, og uanset hvem der blev valgt til formand kunne Lars Trier Mogensen have skrevet den samme analyse om splittelse.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
morten andersen

Tragisk at det eneste parti der ikke leflede for den indre svinehund er ved at blive som alle de andre.

Niels-Simon Larsen, Viggo Okholm og Kim Øverup anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

’Vi skal dybere ind’

Der er en noget mere aktivistisk fløj i Alternativet end Focks bovlamme søgen-hen-mod-Socialdemokratiet. Blandt aktivisterne er fx Scavenius, og jeg tror næppe, at hun og hendes meningsfæller, vil stille sig til tåls med at få en stram og kedelig midtersøgende bureaukrat som leder.
Går "scavenius-fløjen" solo vil de kunne trække i hvert fald Pænhedslisten og evt. også de radikale længere over en mere krævende miljøpolitik - og det er bestemt tiltrængt. Fx stiller Pænhedslisten sig tilfreds med en forhøjelse af benzinafgiften på 69 øre!! My foot! Den slags forslag kan de lade SF om.

Niels-Simon Larsen

I dag er alle partier arbejderpartier - i hvert fald hvis de selv skal sige det, og det står for ... Nu glemmer vi alt det der med retfærdigheden og prøver at tiltuske os lidt mere i løn. Alternativet ville noget mere i henhold til naturbalancen. Nu bliver det med naturen neddroslet, så man kan være i stue med S. Den lille naturfløj i Å kan nok ikke stille noget op med det, for folket har talt. Dvs at Danmark er nede på asfalten. Der er kun en halv procent drømmere og kratluskere, og det har der måske også kun været før. Det må man ikke skjule for sig selv. Alligevel fik Å påvirket det, der kunne påvirkes. Nu har det grønne Danmark ingen pressionsmidler i form af et parti, der kan sige, bøh! Grønt bøh forstås.

Jeg vil godt gøre opmærksom på, at hver fredag kl. 12.30 er vi nogle klimaaktivister, der samlet i Rigsdagsgården, så hvis man ikke kan finde ud af andet, kan man altid møde op der.

Georg Kallehauge

Nekrologen kan skrives, der har været mange mærkværdige partier
før alternativet, der vil komme mange lige så mærkværdige efter dem, de ender alle i glemslen.

Randi Christiansen

Og der har vel også altid været folk, som benytter enhver lejlighed til at være skadefro

Niels-Simon Larsen

Georg Kallehauge: Hvad er det for nogle partier, der er endt i glemslen?