Interview
Læsetid: 6 min.

Josephine Fock: Vi er sat i verden for at være primus motor på klimaindsatsen

Alternativets nye leder er »voldsomt frustreret« over tempoet i dansk klimapolitik. Hvis Danmark skal nå sine klimamål, kan vi ikke blive ved med at have samme økonomiske vækst, siger Josephine Fock i dette interview om Alternativets rolle i dansk politik
Alternativets nye formand, Josephine Fock, vil måles på, om hun kan genrejse partiet til niveauet fra folketingsvalget i 2015 og kommunalvalget i 2017.

Alternativets nye formand, Josephine Fock, vil måles på, om hun kan genrejse partiet til niveauet fra folketingsvalget i 2015 og kommunalvalget i 2017.

Indland
22. februar 2020

Der er blevet grinet meget ad Alternativet i årenes løb. Forslag om kødafgifter, borgerløn og 30 timers arbejdsuge er blevet udlagt som virkelighedsfjerne tanker, der ville falde til jorden, når de mødte det politiske system. Visse forslag blev også ved tanken – mens andre blev til politik. 

Særligt på klimaområdet har Alternativet været med til at hæve overliggeren for det mulige. Både Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og statsminister Mette Frederiksen (S) har rost partiet og forhenværende politisk leder, Uffe Elbæk, for at have presset store dele af Folketinget til at øge de klimapolitiske ambitioner. Et godt eksempel er klimaloven fra december, der indeholder 2030-målet om at reducere de danske udledninger med 70 procent.

Siden har der været kampvalg i det grønne parti, og den politiske leder hedder nu Josephine Fock. Hun er af flere medier blevet beskrevet som det forsigtige valg, der ønsker en mere pragmatisk linje med tættere bånd til regeringen. Josephine Fock afviser selv, at det skulle være tilfældet. Spørgsmålet er så, hvordan hun ser Alternativets rolle i dansk politik anno 2020.

»Vi er blevet skudt i skoene, at alle de andre partier er lige så grønne som os, og at vi har overlevet os selv. Det er overhovedet ikke korrekt. De fleste partier er heldigvis blevet enige om en klimalov. Men det er bare et mål. Den svære øvelse kommer nu, hvor vi skal lave handleplaner, så vi kan komme i mål. Alternativets opgave bliver at lægge de planer frem,« siger Josephine Fock.

– Er der forskel på den klimapolitik, du bliver bannerfører for, og så den, som Alternativet har haft indtil nu?

»Nej, jeg er fuldstændig enig i alle de handlingsplaner og udspil, vi har foreslået. Det afgørende for os er, at vi fortsat er det grønne parti, der kommer med de reelle løsningsforslag. Vi bliver ikke et pragmatisk halehæng til regeringen. Vi bliver den grønne vagthund, men vil gøre alt for at sidde med ved bordet, hvis vi får løsninger, som vi kan forsvare og forklare. Hvis det er ren varm luft, så forlader vi bordet.«

– Så jeres budskab er fortsat, at hvis ikke vi kommer i mål med omstillingen, så er alt andet lige meget?

»Ja, for det er forudsætningen for, at vi har et samfund, hvor vi som mennesker kan leve. Alternativet er sat i verden for at være primus motor på den grønne omstilling i Danmark,« siger Josephine Fock.

Hun vender flere gange i interviewet tilbage til Alternativets tre bundlinjer, der i et par år har været en central del af partiets politikprogram. Ifølge Alternativet kan politik ikke skilles ad, men skal opgøres efter, om der både er balance på den grønne, sociale og økonomiske bundlinje.

»Vi skal tilbage til det, vi oprindeligt blev stiftet ud fra, hvor vi hele tiden har fokus på de tre bundlinjer. En reel grøn omstilling kræver også, at man tager sociale hensyn. Det kræver, at der er en økonomi, som viser, at når du investerer i miljø, klima og mennesker, så kan det betale sig også på langt sigt. Ellers skubber vi bare en regning foran os,« siger Josephine Fock.

Mere medlemsinddragelse

Josephine Fock har fået en hårdt start som partileder, og som beskrevet i Information lørdag, betragtes hun af mange som en splittende figur i Alternativet. En af hendes opgaver bliver derfor at samle partiet om det politiske projekt, fortæller hun.

»Vi brænder alle for Alternativets projekt og for en reel grøn omstilling. Det kræver samarbejde, og det er jeg slet ikke i tvivl om, at alle gerne vil være med til,« siger Josephine Fock, som blandt andet vil genoplive partiets politiske laboratorier, hvor medlemmer tidligere kunne bidrage i politikudviklingen.

– Hvordan vil du sikre, at partiet stadig får det æteriske element, hvor man starter med at kalde jeres ideer småskøre, men så bliver de alligevel diskuteret politisk?

»Selv om man ikke tror det, så har jeg også været en del af det. Det er en del af mig. Og det vil jeg sørge for fortsætter, for jeg er den samlende faktor. Hele bevægelsen skal kickstartes igen, for det er fra bevægelsen og baglandet, at vi får de kreative og radikale ideer, som jeg skal bringe til torvs inde i Folketinget,« siger Josephine Fock.

En af de ideer, hun vil tage med i forhandlingslokalet, er en grøn afgiftsreform, der beskatter al udledning af drivhusgasser ved forureningskilden. Det vil gøre klimatunge varer dyrere, mens grønne omvendt bliver billigere. En del af de penge, som staten tjener via afgifterne, skal efterfølgende bruges til at kompensere de svagest stillede i samfundet.

»Vi kan ikke producere os ud af krisen, og vi kan ikke bevare de samme arbejdspladser. Teknologien løser ikke det her for os. Vi er som politikere nødt til at sørge for, at der bliver nogle rammer, som gør, at det bedre kan betale sig at gøre det rigtige,« siger hun.

Klimalovsaftalen satte historisk ambitiøse mål for Danmarks omstilling, men den er også blevet kritiseret af grønne organisationer for dens principper om, at klimatiltag ikke må betyde eksempelvis øget ulighed, mindre vækst, færre arbejdspladser eller ringere konkurrenceevne for virksomhederne.

»Jeg kan da godt være i tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre. Det ser ud, som om vi ikke må ændre samfundet. Men samfundet kommer til at blive ændret. Vi kan ikke leve og transportere os på samme måde,« siger Josephine Fock. 

Samtidig kan hun godt tvivle på, hvor meget regeringen egentlig mener sine store klimataler.

»Jeg er voldsomt frustreret over, at vi ikke rykker. Det går alt for langsomt. Og jeg er bekymret for, at Mette Frederiksen vil pakke det ind i alle mulige andre ting. Jeg ser frem til forhandlinger, der for alvor handler om reduktioner. Det duer ikke at løse det drypvist, for så løser vi ikke opgaven,« siger hun.

– Mette Frederiksen har flertal uden jer, og regeringen har indtil videre lavet klimapolitik over midten. Hvad får dig til at tro, at du får indflydelse?

»Det kommer jo an på, om Mette Frederiksen vil lave løsninger, der får os i mål med de 70 procent. Hvis hun kan lave løsninger, som beviser, at vi kan leve op til de 70 procent, så har jeg det rigtig fint. Så synes jeg også, at Alternativet har nået sit mål. Men det tror jeg ikke, hun kan. Hun er nødt til at lytte til os,« siger Josephine Fock, der ud over en grøn afgiftsreform også tager ønsker om landbrugsreform, flere elbiler og mere kollektiv trafik med til forhandlingerne.

Tæt på spærregrænsen

Der er sket meget i Alternativet siden folketingsvalget i 2015, hvor partiet højst overraskende fik 5,8 procent af stemmerne. Efterfølgende er opbakningen dalet, og ved sommerens valg mistede partiet knap halvdelen af sine mandater. I dag er Alternativet – ifølge Berlingskes seneste vægtede gennemsnit – nede på 2,3 procent af stemmerne. Det er faretruende tæt på spærregrænsen.

Ifølge Josephine Fock selv skal hun derfor måles på, hvorvidt hun kan genrejse partiet til niveauet for folketingsvalget i 2015 og kommunalvalget i 2017.

»Vi skal gøre det lige så godt som ved de to valg. Det bliver et langt sejt træk, men vi har heldigvis også tiden til at tage det træk,« siger hun.

– Hvorfor mistede I så mange stemmer ved sidste valg?

»Vi var ikke gode nok til at håndtere, at de andre lod, som om de var lige så grønne som os. Men det er de ikke, for de har stemt nej til en række af de grønne forslag, vi er kommet med. Og så tror jeg ikke, der er nogen tvivl om, at vores begyndervanskeligheder har præget danskerne.«

– Lad os sige, at vi når målet i 2030. Er jeg som borger så rigere eller fattigere?

»Det kommer an på, hvad fattigere er. Vi kan ikke blive ved med at have den økonomiske lineære vækst, som hele den vestlige verden har haft i mange år. Som danskere forbruger vi fire jordkloders ressourcer, og det bliver nødt til at stoppe,« siger hun.

»Men den helt almindelige dansker er nødt til også at føle, at de er involveret i løsningerne. Vi kan ikke lave en grøn omstilling, uden at de almindelige danskere er med på den. Vi skal ikke trække det ned over hovedet på folk. Og det er regeringen bange for, at den ikke kan forklare. Nej, vi skal starte nedefra. Det er derfor Alternativet og den grønne bevægelse er så sindssygt vigtige,« siger Josephine Fock. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Peter Madsen

Glæder mig at læse at Alternativet vil være primus motor på klimaindsatsen. Vi er mange som er meget spændte på hvilke konkrete handleplaner Alternativet og flertallet bag klimaloven vil komme op med.
Jeg og et voksende antal danskere er meget ramte og berørte over Baltic Pipe projektet, som skal føre enorme mængder af naturgas gennem Danmarks tættest befolkede områder til Polen. Det er et projekt, som bevæger sig i den helt forkerte retning i forhold til klimamål, hvor afbrænding af naturgas efter al sandsynlighed skal udfases inden for det næste par årtier, hvis Danmark og EU skal opfylde sine klimamål. Alligevel forceres projektet igennem, også af den siddende regering. Ingen hverken politikere eller eksperter har kunnet give en sandsynlig og rimelig begrundelse af projektets fornuft. Findes der i det danske Folketing politikere, som har modet til at trykke på stopknappen til dette projekt, og forlange, at det revurderes og undergår en demokratisk behandling i forhold til klimamål, fremtidens energipolitik i Danmark og EU. Mange borgere, lodsejere og klimabevidste mennesker i Danmark er dybt frustrerede over dette projekt, men indtil nu har ingen partier og ingen politikere eller medier for den sags skyld ønsket forholde sig til dette projekt. Hvorfor ?

Ejvind Larsen, Thomas Tanghus, Nanna Høyrup, Liselotte Paulsen, Arne Albatros Olsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Baltic Pipe bliver (måske!) en økonomisk succés for Danmark, hvis bl.a. polakkerne de næste årtier fortsætter med at bruge gas i stor skala i deres energiinfrastruktur - og en økonomisk fiasko hvis de, som nødvendigt er, omstiller fra gas.

Så der skal graves op i det ganske land. Og Polen skal udvide landets energiinfrastruktur så gassen kan bringes rundt i regionen op til Rusland. Danmark indgår i et politisk spil, som USA/NATO-lande har en konflikt- og konkurrencemæssig interesse i at dyrke. https://ing.dk/artikel/polsk-ambassadoer-baltic-pipe-mere-end-blot-gas-1...

Endnu et tragikomisk eksempel på den ganske korrumpere(n)de politiske linje, som skiftende, danske neoliberale regeringer lægger.

Ejvind Larsen, Randi Christiansen, Liselotte Paulsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Tror ærlig talt ikke der er ret mange danskere, som vil være med til at Danmark skal være primus motor på klimaindsatsen på bekostning af vores levestandard, alt imens resten af verden fester videre.

Lars Steffensen

"Tror ærlig talt ikke der er ret mange danskere, som vil være med til at Danmark skal være primus motor på klimaindsatsen på bekostning af vores levestandard, alt imens resten af verden fester videre."

Formålet med klimahysteri er ikke så meget at nå praktiske resultater, men at man kan følge med i hvor meget hver enkelt person er tilbøjelig til at bøje sig for dogamtiske påstande uden noget grundlag. Dette er nyttigt, når man skal have folk til at gøre noget dumt, dyrt eller farligt for "den gode sag".

Martin Rønnow Klarlund og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Håber at dette interview - samt den samtidige "sladderartikel" i bladet - vil skabe opmærksomhed om Alternativets primære mål: BRED TILSLUTNING TIL KLIMA-KAMPEN!

Ole Lund Petersen

Tror Alternativet virkelig de kan blive frontløbere i klimakampen? Vi skal alle passe på med ikke at lade os forfører af nemme og hurtige løsninger, som Å ofte italesætter. Kan klimaaktivisterne blive folkefører byggende på frygt og ikke byggende på det lange seje træk, hvor skeptikerne også skal have tid til at overveje fremtidens politik.
Når mange klimaaktivister taler for at stoppe med at spise kød, hvordan forholder de sig så til reguleringer af vores dyrebestand både den vilde som vores husdyrhold.? Eller hvordan med afgræsningen af engarealer? Vi skal finde ud af hvordan vi løser klimaudfordringerne uden at præge frygt, at negligerer vækst som et parameter vil det betyde at uligheden stiger og dermed et farvel til et af FN`s Verdensmål nr 2 og 8.
Hvis Å skal have en fremtidig plads, skal de nok ændrer retorikken. Se bare hvad de opnår i København som kulturbogmester?