Læsetid: 7 min.

Klimatold er det mest effektive instrument til at sikre grøn omstilling. I hvert fald i teorien

EU har planer om en klimatold, der skal sikre, at andre landes manglende afgifter på CO2-udledning ikke giver konkurrencefordele. I teorien et effektivt instrument, men i praksis er det så upræcist, at det bedste vil være, hvis det kun fungerer som en trussel i forhandlingerne
»Det giver ikke mening kun at reducere drivhusgasserne hjemme, hvis vi blot øger importen af CO2 fra udlandet. Det er ikke kun et klimaspørgsmål; det er også et spørgsmål om rimelighed,« siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

»Det giver ikke mening kun at reducere drivhusgasserne hjemme, hvis vi blot øger importen af CO2 fra udlandet. Det er ikke kun et klimaspørgsmål; det er også et spørgsmål om rimelighed,« siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Neil Hall

10. februar 2020

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen havde en klar besked til verden, da hun i december talte på World Economic Forum i Davos om Europas vej til en grønnere fremtid.

»Den Europæiske Green Deal er vores nye vækststrategi. Det nye – og forskellen fra vores model baseret på fossile brændsler – er, at vi vil fremme en vækst, der ikke udvinder ressourcer, men som giver mere tilbage til planeten, end den tager væk,« sagde Ursula von der Leyen.

Der er dog et kraftigt men, understregede hun: Den nye økonomisk model forudsætter, at EU formår at beskytte sine arbejdere og virksomheder mod uretfærdig konkurrence fra lande, som ikke sætter klimaet øverst.

»Det giver ikke mening kun at reducere drivhusgasserne hjemme, hvis vi blot øger importen af CO2 fra udlandet. Det er ikke kun et klimaspørgsmål; det er også et spørgsmål om rimelighed,« sagde hun.

EU-Kommissionens plan for at sikre »rimelighed«, når man reducerer udledningen af drivhusgasser, hedder Carbon Border Adjustment Mechanism.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • Søren Kramer
  • Christian Skoubye
  • Ejvind Larsen
Nikolai Beier, Søren Kramer, Christian Skoubye og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Globalt set er vi i øjeblikket ikke i stand til, på demokratisk vis, at håndtere klimaforandringerne. Det har noget at gøre med det økonomiske system der dominerer; kapitalismen fordrer evig vækst. Den øgede vækst og forbrug, som middelklasserne oplever verden over, medfører uundgåeligt et større udslip af CO2 i atmosfæren. Det er de rige lande, og dem med det største forbrug, der forurener mest. Desuden er det dér pengene er, og også muligheden for at betale prisen for klimakrisen. Hvor der er flest penge er der mest politisk magt. De formuende er ikke interesserede i at reducere forbruget, ej hellere i at betale CO2 afgifter. Industrien er endnu mindre interesserede i at investere i at redde børnenes fremtid. De næste ti år mindsker dette muligheden for at sænke forbruget væsentligt.

Samtidigt med at formuerne i toppen af samfundet er vokset betydeligt de sidste tyve år, er fattigdommen også steget, dette beror sig af at jo flere penge de rige får, jo flere penge investerer de i politisk magt og indflydelse, som gavner dem selv og reducerer alle andres velfærd. De negative konsekvenser af det nuværende system har ramt over halvdelen af samfundet, og en socialdemokratisk regering er ikke i stand til at kompensere for dette. Demokratiet er ramt af stigende politisk magtesløshed. De sidste tyve års omdannelse af samfundet har rystet landets engagement i jobsikkerhed og social velfærd.

Erhvervslivet lytter til hvilke produkter forbrugerne er mest interesserede i at købe, men samtidigt kæmper de demokratiske kræfter med at fordele kagen mere retfærdigt. Det er en ulig kamp, da den politiske magt er koncentreret i toppen af samfundet. I 2019 har det danske aktiemarked nået et højdepunkt, men mange arbejdere er blevet efterladt med øget job-usikkerhed, og samtidigt stiger uligheden, som den har gjort det i mere end tredive år. Vi kan ikke længere kalde os en samlet nation, da hverdagen viser skarpe forskelle i indkomst og formue. Indkomstuligheden er udvidet enormt og de sociale konsekvenser for landets borgere bliver ved med at vokse.

Regeringen har omfavnet den globale kapitalisme med et demokrati, der er for svagt til at imødekomme det neoliberale system med de mange sociale konsekvenser. Men erhvervslivet erkender ikke noget ansvar for at tackle uligheder eller at beskytte miljøet. Aktionærerne investerer for at opnå et højt afkast - de er kun forpligtet til at beskytte bundlinjen.

Herhjemme anbefales det at vi reducerer CO2 udslippet med 7,6 % hvert år. Demokrati kan ikke udføre denne rolle, når virksomhederne bruger politik til at fremme eller opretholde deres konkurrenceevne. Det betyder, at samfund ikke er i stand til at tackle de økonomiske forhold mellem økonomisk vækst og sociale problemer såsom jobusikkerhed, udvidelse af ulighed og klimaændringer. Politikerne løber fra demokratiets ansvar for at fastlægge spillereglerne for erhvervslivet og derved beskytte det fælles gode. Ganske enkelt fordi de ikke gør en indsats med at omfordele magten i samfundet, hvilket muliggør at fattigdommen fjernes, og ikke tør reducere væksten pga. middelklassen.

Morten Lind, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Erik Winberg, Niels Peter Nielsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

EU's plan for den grønne omstilling er problematisk på mange områder. Man kan blot nævne at det forudsættes planen kan gennemføres, samtidigt med at medlemslandene er indhyldet i den neoliberale finansielle spændetrøje som stabilitets- og vækstpagten er, hvilket udelukker langsigtede systemiske investeringer i grøn infrastruktur.

https://www.theguardian.com/commentisfree/2020/feb/07/eu-green-deal-gree...

Peter Beck-Lauritzen og Niels Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Et problem med dette tiltag er, at det risikere, at udelukke fattige ulande fra eksport til EU fordi de ikke råder over de økonomiske ressourcer der skal til for at producere CO2 neutral og bæredygtig.

Et andet problem er, at der står masser af andre kunder klar til at opkøbe de produkter EU ikke vil have. Når bare de er billige nok, så er der altid kunder i det kapitalistiske marked. Og det uanset produktionsomstændigheder.

Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

vore politikere er overhovedet ikke parat til at gøre det nødvendige, og befolkningen er heller ikke parat til at acceptere det nødvendige,
så vi får forslag fra politikerne som er ren symbolpolitik, seneste udspil på området fra radikale og venstre er gratis broer for miljøvenlige biler og flere ladestandere langs motorvejene, og billig el til elbilerne,
et forslag som skal få folk til at tro at privatbilismen godt kan forenes med et bæredygtigt samfund, desværre er det løgn og forslaget er dermed til mere skade end gavn for klimaet,
jeg er sikker på at en MEGET større miljøeffekt kunne opnås hvis kollektiv trafik omstillede til el og blev gratis for brugerne,
især da det simpelthen er nødvendigt at gøre privatbilismen som vi kender den til fortid hvis klimaet skal normaliseres, måske delebiler er en mulighed, hvis det organiseres optimalt og er et supplement til en udbygget og effektiv kollektiv trafik.
at bilde os ind at en banal omlægning fra forbrændingsmotorer til el er nok, og vi stadig kan have bil med god samvittighed hvis den kører på el er ren utopi,
det samme er ideen om at væksten kan fortsætte, forbruget skal reduceres med noget som ligner 95% i alle rige lande. og fattige lande skal undlade at stræbe efter overflod som den vesten har haft de sidste 100 år, menneskeheden bliver nødt til at finde et forbrugsniveau der er muligt helt uden klima og miljøskader, og dette skal så være den absolut øvre grænse for ethvert menneskes forbrug, og at have et lavere forbrug er selvfølgelig ok,
og jeg forudser derfor at når omstillingen er opnået vil vores kultur respektere og hylde de nøjsomme og ydmyge, og se ned på grådighed og meningsløst forbrug.

Søren Fosberg

Det giver for det første ingen mening at tro at tolderne skal kunne stå på grænsen og se hvor meget CO2 der er blevet udledt på varens vej fra vugge til grænse. Det skal selvfølgelig fremgå af en gennemsigtig og verificerbar standard varedeklaration som følger med importdokumenterne. Utilstrækkelige eller falske deklarationer betyder at døren smækkes i. Kontrol skal det til. Selvfølgelig, men systemet vil jo også have sine vogtere i de grønne industrier i produktionslandene der endelig kan få et tiltrængt løft.

Det er to slags industrier idag, de der kan tjene på den grønne omstilling og de der vil tabe på den. Et klimatoldsystem vil favorisere de første, netop det vi (alle) ønsker.

Hvis et marked som EU laver sådant system vil det presse de andre til også selv at gøre det. Hvorfor lade EU score afgiften når de selv kan. Og husk at der er rigtig mange der faktisk ønsker at gøre noget ved klima krisen. Dette er vejen frem. Det skal koste at forurene og kunne betale sig ikke at forurene. Markedet søger derhen hvor profitten er. Såre simpelt.

Jeg er skuffet over John Nordbo. Han hælder jo vand ud af ørerne. En skal tage det første skridt og klimatold hos EU vil snarere være en lettelse i stedet for at alle sidder planløst og vrider hænder. Ulandene lider mest under forureningen som i sig selv er mega ulighedsskabende, en ekspansiv investering fra EU i grønne teknologier vil kunne gavne dem enormt i stedet for det beskidte skod arbejde vi givet dem nu.

De to journalister fra Information er bare dumpet. Jeg har selv forsøgt at få avisen til at optage noget om emnet men blev afvist. Og så kommer sådan noget bras