Nyhed
Læsetid: 6 min.

Københavns Kommune har ventet ti måneder på notat om genhusning i Mjølnerparken

Siden marts 2019 har Københavns Kommune efterlyst et notat fra boligselskabet Bo-Vita om det juridiske grundlag for genhusning, når to af boligblokkene i Mjølnerparken snart skal sælges. Nu vil kommunen gå til Boligministeriet for at få en afklaring
Boligselskabet Bo-Vitas ageren får hård kritik fra advokat Eddie Khawaja, der repræsenterer omkring 40 lejere fra Mjølnerparken. Han ved ikke, skriver han til Information, om de manglende oplysninger fra Bo-Vita »må tages til indtægt for enten grundlæggende uduelighed eller et bevidst ønske om at skjule oplysninger fra de involverede parter om beboernes, herunder mine klienters, rettigheder som lejere«.

Boligselskabet Bo-Vitas ageren får hård kritik fra advokat Eddie Khawaja, der repræsenterer omkring 40 lejere fra Mjølnerparken. Han ved ikke, skriver han til Information, om de manglende oplysninger fra Bo-Vita »må tages til indtægt for enten grundlæggende uduelighed eller et bevidst ønske om at skjule oplysninger fra de involverede parter om beboernes, herunder mine klienters, rettigheder som lejere«.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
12. februar 2020

I ti måneder har Københavns Kommune ventet på et centralt notat i sagen om frasalg af boligblokke i Mjølnerparken på Nørrebro i København og genhusning af beboerne.

Det almene boligselskab Bo-Vita står over for at skulle sælge to af fire boligblokke i Mjølnerparken på Nørrebro i København. Information har tidligere beskrevet, at det er den måde, som boligselskabet har valgt at leve op til ghettopakkens krav om drastisk at nedbringe antallet af familieboliger i hårde ghettoområder med 60 procent.

Bo-Vita udsendte mandag en pressemedelelse om, at de forventer en salgsaftale »ved udgangen af marts«, og at »de afgørende forhandlinger med tre potentielle købere« nu er indledt. Hvis der i den sammenhæng indgås en bindende købsaftale for de to blokke, der skal sælges, kommer spørgsmålet, hvad en sådan aftale kan få af betydning for de regler, der kommer til at gælde for genhusning af beboerne i de to blokke. De skal jo være tømt for lejere, når de sælges.

Det har Københavns Kommune siden marts 2019 forsøgt at få en juridisk vurdering fra Bo-Vita om. Kommunen har efterlyst et notat, »der viser, at det er legalt at genhuse efter renoveringens juridiske ramme, selv om der er indgået aftale om en udviklingsplan og betinget købsaftale«.

Siden foråret har Bo-Vita stillet i udsigt, at Landsbyggefonden kunne udarbejde det ønskede notat med de juridiske overvejelser. Landsbyggefonden er en selvstændig institution, der er stiftet af de almene boligselskaber, og som yder tilskud til den almene boligsektor med midler, der i sidste ende kommer fra beboerne.

Kommunen har skriftligt rykket Bo-Vita med frist den 27. marts, den 21. august, den 15. november, den 5. december og igen den 23. december. Men det lovede notat fra Landsbyggefonden er aldrig kommet. Nu vil kommunen så rejse spørgsmålet over for Boligministeriet for at få de juridiske spørgsmål klarlagt i forhold til genhusning og en bindende købsaftale.

Tidligere har flere beboere i Mjølnerparken følt sig underinformeret af Bo-Vita, fordi selskabet ifølge beboerne ikke svarede på deres spørgsmål. Nu viser det sig, at det også for Københavns Kommune har været svært at få ønskede oplysninger fra boligselskabet.

Som tidligere omtalt i Information agter Bo-Vita at genhuse flest mulige lejere frivilligt. Så kan de nemlig blive genhuset i andre af selskabets bebyggelser i regi af en helhedsplan om renovering af Mjølnerparken, som har været forberedt siden 2011.

Hvis genhusningen fra et såkaldt hårdt ghettoområde som Mjølnerparken derimod sker, fordi boligerne bliver solgt i forbindelse med en såkaldt udviklingsplan, skal genhusningen ifølge ghettopakken ske inden for samme boligområde.

Det er baggrunden for, at kommunen som tilsynsmyndighed i ti måneder har efterspurgt redegørelsen for betydningen af en bindende købsaftale. Kort sagt om genhusningen skal ske efter helhedsplanen eller efter udviklingsplanen.

For Bo-Vita er spørgsmålet afgørende, for som formanden for Bo-Vita, Jan Hyttel, tidligere har skrevet i en mail til Information, så vil det »ikke være muligt at gennemføre en ordentlig genhusning i regi af udviklingsplanen«.

Advokat Eddie Khawaja fra Homann Advokater repræsenterer omkring 40 lejere i Mjølnerparken. Han skriver i en mail til Information, at han nu »på mine klienters vegne må konstatere, at selv tilsynsmyndigheden ikke kan få klare oplysninger fra boligorganisationen«.

René Suhr fra boligforeningen Bosam, der rådgiver den lokale afdelingsbestyrelse i Mjølnerparken, er heller ikke tilfreds.

»Bo-Vitas strategi ligner, at man forsøger at skabe størst mulig usikkerhed om, hvad der skal ske i fremtiden for beboerne, og hvor de skal genhuses,« siger han.

Notat skal legitimere genhusning

For Københavns Kommune har det været vigtige spørgsmål at få afklaret. Det fremgår af en mail, som Homann Advokater har fået aktindsigt i.

I slutningen af marts 2019 præciserede kommunens sagsbehandler således i en mail til Bo-Vita, hvad formålet var med den ønskede redegørelse.

»Det overordnede formål med notatet er at legitimere jeres handlinger fremadrettet,« skrev sagsbehandleren og fremhævede, at Bo-Vita tidligere havde omtalt, at Landsbyggefonden kunne udarbejde et juridisk notat, »der viser at det er legalt at genhuse efter renoveringens juridiske ramme, selv om der er indgået aftale om en udviklingsplan og betinget købsaftale«.

For ifølge kommunen kunne man tværtimod hævde, at en betinget aftale er en bindende aftale, når betingelserne er opfyldt.

»Disse standpunkter taler mere for, at der skal genhuses efter udviklingsplanens juridiske ramme,« hed det i mailen, der understregede, at den ønskede redegørelse fra Bo-Vita skulle »betrykke (betrygge, red.) det politiske og administrative niveau« i kommunen.

På det senest afholdte styregruppemøde mellem kommunen og Bo-Vita i begyndelsen af december 2019 lovede boligselskabet på ny, at Landsbyggefonden nu ville udarbejde det efterspurgte notat, der blandt andet »helt specifikt tager stilling til, at der indgås betinget købsaftale af karré 2 og 3, inden helhedsplanen er færdig«.

Bo-Vita lovede desuden, at Landsbyggefonden »hurtigst muligt« ville udarbejde notatet, som kommunen så ville modtage inden jul.

Efter nytår bad Information om aktindsigt i notatet, men den 9. januar havde kommunen endnu ikke modtaget noget. »Kommunen har været i dialog med Bo-Vita og forventer snart at modtage notatet,« tilføjede kommunen.

Bo-Vitas sendte ikke notat

Dagen efter fik kommunen et svar fra Bo-Vita. Men indholdet var ikke det beskrevne notat fra Landsbyggefonden. Det var i stedet et uddrag af lejeloven, to vejledninger om genhusning fra en boligside på nettet samt udviklingsplanen for Mjølnerparken.

I en længere mail på godt en side beskrev direktøren i Bo-Vita, Ulrik Brock Hoffmeyer, i løse termer, hvordan genhusningen skulle planlægges, men uden at forholde sig »helt specifikt« til spørgsmålet om en bindende købsaftale. Alligevel konkluderede direktøren i mailen, at hans mail sammen med de vedhæftede vejledninger »tilsammen« udgjorde det efterspurgte notat.

Over for Information bekræfter sekretariatsleder Birger K. Christensen, Landsbyggefonden, at »Bo-Vita har bedt om et notat i stil med det nævnte«. Det er sket i november-december 2019. Men fonden »har ikke hjemmel til at fortolke bestemmelser omkring udviklingsplaner i forhold til almenlejeloven«, oplyser Birger R. Kristensen.

Information har spurgt teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) fra Borgerrepræsentationen om hendes mening i denne sag.

»Jeg ved ikke meget om detaljerne, hvad der er lange eller korte svarfrister eller grunde til, at der er afleveret, så jeg vil ikke kommentere på den konkrete sagsbehandling,« siger borgmesteren.

»Men jeg er meget optaget af Mjølnerparken og af, at processerne derude skal foregå ordentligt. Jeg har også talt med beboere, der har henvendt sig om, at de ikke føler sig ordentligt behandlet. Så på et overordnet politisk niveau er jeg optaget af at undersøge, om tingene foregår ordentligt, men jeg kan ikke svare på noget om den konkrete sagsbehandling. Det kan jeg ikke blande mig i,« tilføjer Ninna Hedeager Olsen.

Heller ikke forvaltningen har ønsket at udtale sig.

Utilfreds advokat

Det vil advokat Eddie Khawaja derimod gerne. Han ved ikke, skriver han, om de manglende oplysninger fra Bo-Vita »må tages til indtægt for enten grundlæggende uduelighed eller et bevidst ønske om at skjule oplysninger fra de involverede parter om beboernes, herunder mine klienters, rettigheder som lejere«.

»Selv om uduelighed ikke kan udelukkes, virker det faktisk snarere som en bevidst strategi, der blandt andet skal forsøge at lokke mine klienter til at tage imod frivillige genhusningstilbud,« fortsætter han.

René Suhr fra boligforeningen Bosam siger om det modtagne materiale fra Bo-Vita, at det ikke var dét, som kommunen havde efterspurgt.

»Notatet skulle jo angive, om man skulle genhuse efter det ene eller det andet regelsæt. Vi kunne godt få den mistanke, at det er en måde at få flest muligt til at søge den frivillige genhusning,« tilføjer han.

Administrerende direktør i Bo-Vita-afdelingen Bo-Vest, Ulrik Brock Hoffmeyer, skriver i en mail, at Bo-Vita på Københavns Kommunes opfordring har efterspurgt et notat fra Landsbyggefonden om mulighederne for genhusning.

»Et sådant notat blev nævnt på et møde med Københavns Kommune i forbindelse med forberedelse af udviklingsplanen, og formålet med det skulle være at få vished fra Landsbyggefonden for, at vi kunne genhuse i regi af helhedsplanen, herunder tilbyde permanent genhusning, sådan som det nu fremgår af udviklingsplanen,« skriver direktøren og fortsætter:

»Da lovgivningen på området er ganske klar, synes et notat fra Landsbyggefonden i det videre forløb mindre vigtigt. I stedet for et notat har vi nu fra Landsbyggefonden fået to publikationer, der viser, at vi kan genhuse i regi af helhedsplanen, og at vi kan tilbyde permanent genhusning i regi af helhedsplanen.«

Serie

Mjølnerparken til salg

Kommuner og boligselskaber er ved at løse, hvordan 60 procent af de almene familieboliger i hårde ghettoområder skal fjernes som følge af ghettopakken. 12.-15.000 beboere risikerer at blive tvunget ud af deres hjem de kommende år. Information sætter i en række artikler fokus på Mjølnerparken i København, hvor halvdelen af lejlighederne skal sælges. Hvordan håndteres det? Og hvad tænker de mennesker, der bor der?

Seneste artikler

  • Boligministeriet er på slingrekurs i forhold til genhusning i Mjølnerparken

    17. november 2020
    Først mente Transport- og Boligministeriet, at genhusningen af beboere i Mjølnerparken skulle ske i Mjølnerparken. Men efter henvendelse fra en topembedsmand i Københavns Kommune udarbejdede ministeriet et notat, der ikke rigtig tog stilling. Det viser en aktindsigt. Senest har Kammeradvokaten slået fast, at genhusning skal ske i Mjølnerparken
  • Boligministeriets advokat: Beboere skal ikke tvangsflyttes ud af Mjølnerparken

    25. september 2020
    To karreer i Mjølnerparken skal sælges, og i længere tid har der været usikkerhed om, hvordan genhusningen af beboerne skulle foregå. Men nu har Boligministeriets advokat i sagen mellem ministeriet og en række beboere givet en klar vurdering: Beboerne skal ikke flyttes til andre dele af Storkøbenhavn, som deres boligselskab ellers har hævdet. De har derimod ret til at blive i Mjølnerparken
  • Boligministeriet giver ikke klar opbakning til at flytte beboere ud af Mjølnerparken

    10. juni 2020
    Boligselskabet Bo-Vita skal sælge to af Mjølnerparkens fire blokke og regner med at genhuse en del af beboerne andre steder i byen. Men er den plan lovlig? Det spørgsmål har Københavns Kommune efterlyst svar på i mere end et år. Ifølge et nyt svar fra Boligministeriet er det juridiske grundlag ikke entydigt
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Bo-Vita (tidligere Lejerbo, red.) er et noget uigennemsigtigt foretagende, hvor bestyrelsen fx skummer fløden ved renoveringer og byggerier.

"Jo mere boligselskab bygger - jo mere tjener bestyrelsesformand.
"Uheldig incitamentstruktur". Sådan lyder kritikken af den måde, Bo-Vita udbetaler byggehonorar. Halvdelen af honoraret går til bestyrelsesformand Jan Hyttel."

https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/jo-mere-boligselskab-bygger-jo-mere-t...

Christel Gruner-Olesen, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Birte Pedersen, Dorte Sørensen, Viggo Okholm, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Bo-Vita er i gang med at bage rævekager. Stakkels beboere.

Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Københavns kommune burde oppe sig og kræve en afklaring NU.

Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Dorte Sørensen, Steffen Gliese og Susan Hansen anbefalede denne kommentar

"Et notat" - er jo blot en biting, som en henkastet bemærkning, - det er en klar plan for frasalget og ikke mindst genhusning af beboerne der skal udflyttes fra de frasolgte boligblokke.

Det er et udtryk for en ligegyldighed retstilstand overfor beboerne i de pågældende boligblokke, som til forveksling kan ligne noget et amerikansk selskab kunne finde på.

Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Susan Hansen, Carsten Svendsen, Kim Houmøller, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Folketinget bør sætte planerne i bero, komme til fornuft og lade være med at blande sig i, hvem der bor hvor. - Hvis de vil have folk til at arbejde, må de tilbyde arbejdspladser, hvis de vil have folk til at flytte, måde tilbyde rimelige, betalelige alternativer.
Vore politikere passer ikke deres arbejde, der er at søge løsninger i stedet for at læsse arbejdet på over på andre.

P.G. Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Jonna Jensen, Bjarne Andersen, Liselotte Paulsen, Kim Folke Knudsen, Birte Pedersen, susanne christensen, Susan Hansen, Carsten Svendsen, Kim Houmøller, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Beboerne bør nægte at flytte, og tage den fysiske kamp der uundgåeligt er lagt op til. Byggeren en gang til!

Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Folke Knudsen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Susan Hansen, Carsten Munk og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

At en formand i et boligselskab får honorar for byggeri er nyt for mig- Det er et stort arbejde at være i en hovedbestyrelse, men der skal være klare regler for honorar,så ingen ikke vil påtage sig jobbet,men ikke i den form her.
Men hele regnestykket og problemenerne er jo et flertal i Folketingets skyld med deres ghettolov som er ren diskrimination-groft sagt!

Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Birte Pedersen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Susan Hansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad med at KRÆVE at lejlighederne i stedet for at blive solgt bliver omdannet til studieboliger, som København mangler mange af.
Herved forsvinder lejlighederne ikke fra det "billige" boligmarkedet som de ville hvis de blev solgt.

Lejlighederne er allerede solgt.
Spørgsmålet er, om beboerne har krav på genhusning, i samme boligområde.

Kim Folke Knudsen

De ansvarlige for dette rod, der skal gå ud over de stakkels lejere er de partier, som har lagt stemmer til Ghettoplanen.

De er ikke på lejernes side. De er ansvarlige for den centralistiske ide, om smide rundt med lejerne efter forgodtbefindende for at få et lokalområde, til at se pænt ud i et regneark.

Alternativet og Enhedslisten stemte imod og advarede igen og igen om Ghettoplanens katastrofale følger for familier og enlige med lav indkomst.

Så var der de to røde partier, hvis medlemmer har så travlt med at tage patent på at være på de socialt udsattes side.

Det gælder især Socialdemokraterne og SF, som skulle tage og skamme sig over deres bragesnak om, hvordan de hele tiden er på de svage lejeres side. GODNAT og SOV GODT.

Vi skal tilbage til Aksel Larsen og Anker Jørgensens dage. Den gang var det aldrig sket, at de to partier havde stillet op til dette makværk af en lovgivning Ghettoplanen. Men nu sidder jeg med indtrykket af nogen Såkaldt røde politikere, der aldrig selv har opholdt sig et minut i en lejebolig og derfor ikke fatter, hvor meget den usikkerhed som de røde partier har skabt for lejerne, hvad den betyder !

Det er til at forstå, at et såkaldt liberalt parti som Liberal Alliance har lagt stemmer til denne Ghettoplan, hvor konsekvensen er væk med billige almennyttige lejeboliger og frem med dyre ejerboliger. Det er ideologi, jeg er ikke enig med Liberal Alliance, men jeg anerkender at de handler i overensstemmelse med deres program.

Men det gør Socialdemokraterne og SF ikke. De har travlt med hele tiden at spille de svages advokat og anklage alle mulige andre partier for at føre asocial politik, og når så de bliver taget med fingrene nede i den liberale kagedåse: Uha det vidste vi ikke, det var vi ikke klar over, det er de andres skyld: Det er BO-VITAS skyld, kommunens skyld osv.

DF er ikke et hak bedre: Her trives den frelste og selvpromoverende forestilling om at være den lille mands parti ligeså. DF har om noget parti støbt kuglerne til Ghettoplanen.

Jeg kan ikke snuppe den form for frelste røde holdninger, der ikke har hold i virkeligheden. og som markedsføre i spandevis af tomme løfter fra S-SF-DF. Ja treenighed passer rigtig godt sammen. Der er virkelig tale om fælles fodslag.

Skam jeg Socialdemokrater og SF´ere.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Viggo Okholm og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Tænk hvis partierne bag Ghettoplanen gav plads til de lokale og gode kræfter.

Hvis Københavns Kommune de almennyttige boligselskaber og beboernes egne repræsentanter havde fået lov til at udarbejde deres egen plan for genopretning af Mjølnerparken. Så var vi ikke havnet i denne situation, hvor lejerne ikke aner om de er købt eller solgt.

Hav dog lidt tillid til, at de lokale kræfter har fingeren på pulsen og i længden ved, hvad der er bedst for områdets beboere.

Fremfor Christiansborg Cirkus i hastelovgivning med kedelige konsekvenser til følge for de lejere, der ikke er i stand til at flytte af egen drift.

Eva Schwanenflügel

@ Susan Hansen

Nej, boligerne er ikke solgt endnu, men forventes solgt i løbet af de næste tre måneder.
De sidste beboere skal være fraflyttet i marts 2022, såfremt salget vitterligt sker.

Amnesty vurderer dog, at alle beboere i de områder, der er kommet på den afskyelige ghettoliste, har en god sag mht at være blevet udsat for diskrimination, enten ved de danske domstole, eller ved i sidste ende den internationale Menneskerettighedsdomstol.
I dansk lov er det nemlig forbudt at diskriminere på grund af folks baggrund.

Denne ghettoplan er et makværk, der underminerer det danske demokrati og menneskerettighederne.