Nyhed
Læsetid: 8 min.

Kødsovs eller kaos? Sådan kan en grøn skattereform være med til at mindske social ulighed

Spaghetti med kødsovs er blevet Socialdemokratiets yndlingssymbol i debatten om ulighed og klima. Klimaafgifter risikerer nemlig at slå hul i sammenhængskraften og øge uligheden, lyder argumentet. Men det er forkert, siger økonomer – skattesystemet kan tværtimod indrettes, så familier får flere penge på lommen
Spaghetti med kødsovs er blevet Socialdemokratiets yndlingssymbol i debatten om ulighed og klima. Klimaafgifter risikerer nemlig at slå hul i sammenhængskraften og øge uligheden, lyder argumentet. Men det er forkert, siger økonomer – skattesystemet kan tværtimod indrettes, så familier får flere penge på lommen
Indland
5. februar 2020

Da italienerne i 1800-tallet opfandt bolognesen, havde de næppe forestillet sig, at deres kødbaserede sovs skulle blive brugt som politisk argument imod klimaafgifter.

Den folkekære pastaret er dog på mange måder i dag blevet Socialdemokratiets yndlingssymbol i debatten om ulighed og klima.

Flere gange har Mette Frederiksen (S) brugt kødsovsen som argument for, at klimaindsatsen ikke må ramme forbrugerne for hårdt. Statsministeren er bekymret for, at CO2-afgifter kan slå hul i sammenhængskraften og øge den sociale ulighed.

»Ved de, hvordan det er, hvis man har en stram økonomi og tre børn og gerne vil lave en gang spaghetti med kødsovs eller hamburgerryg? Hvor svært det kan være at få pengene til at række? Jeg synes, det virker meget verdensfjernt,« sagde Mette Frederiksen ifølge Euroman under et virksomhedsbesøg hos Danish Crown i 2016, efter at Alternativet havde foreslået at indføre kødafgifter.

Da Information i marts 2019 spurgte hende om muligheden for at kompensere for den sociale skævvridning ved at føre hele provenuet for afgiften tilbage til lav- og mellemindkomster, som Enhedslisten netop havde foreslået, svarede Mette Frederiksen:

»Helt principielt er jeg imod, at vi forsøger at vinde klimakampen ved at skabe en form for social ulighed. Og jeg har ikke set nogen eksempler, hvor det ikke medfører en ulighed.«

Men mere end 20 økonomer, der blandt andet tæller nuværende og tidligere vismænd, understregede i sidste uge i Information, at CO2-afgifter sagtens kan skrues sammen på en måde, hvor det ikke påvirker uligheden.

Økonomerne peger endda på, at man kan indføre klimaafgifter på en måde, hvor det er med til at sænke uligheden i stedet for at øge den.

Flere penge på lommen

Den amerikanske økonomiprofessor Christopher Knittel fra det anerkendte Massachusetts Institute of Technology (MIT) har lavet beregninger, som tager udgangspunkt i den gennemsnitlige amerikaners klimaaftryk på 20 ton CO2 om året og en CO2-afgift på 40 dollar pr. ton.

Med det regnestykke vil en gennemsnitlig amerikaner skulle betale 800 dollar om året i CO2-skat.

Den skatteindtægt kan staten så sende direkte tilbage til vedkommende, som dermed får en kompensation på 800 dollar. Men hvis personen er i stand til at at mindske sit klimaaftryk, vil vedkommende få flere penge mellem hænderne, forklarer Christopher Knittel i MIT’s klimapodcast.

»Hvis man som person kan gå fra at udlede 20 ton til ti ton CO2, så kan man spare 400 dollar om året i skat. Det giver et incitament til at reducere sit klimaaftryk, fordi det giver flere penge på lommen. Og det vil føre til store adfærdsændringer, som ikke eksisterer uden CO2-skatten,« siger han.

Der er forskelle mellem det danske og det amerikanske skattesystem, men regnestykket kan i store træk overføres til dansk sammenhæng, forklarer Jakob Egholt Søgaard, der er postdoc og forsker i adfærdsøkonomi og ulighed på eliteuniversitetet Princeton og Københavns Universitet.

»Hvis CO2-afgifterne isoleret set vender den tunge ende nedad, så vi skal kompensere bunden relativt mere end toppen, så har bunden også større mulighed for at få fremgang i deres økonomi, hvis de reducerer deres forbrug af klimatunge varer. De vil få en direkte besparelse,« siger han.

Det er op til politikerne at bestemme, hvem og hvordan der skal kompenseres. Men pointen er, at CO2-afgifterne giver en skatteindtægt, som kan omfordeles ud fra den fordelingsmodel, man finder rimelig. Det kan enten ske via en klimabonus, en grøn check eller personfradraget.

»Når vi putter en CO2-afgift på al CO2-udledning, så kommer der en masse penge ind i statskassen. De penge kan vi give tilbage til folk på en måde, som vi synes er rimelig. Hvis man er bekymret for bunden, kan vi give en ekstra stor del af pengene tilbage til de fattigste familier,« siger han.

Men selv med fuld kompensation kan man ikke garantere, at lavindkomstfamilier efterfølgende vil købe lige så meget spaghetti med kødsovs, forklarer Jakob Egholt Søgaard.

Godt nok er familien blevet kompenseret for den ekstra byrde. Men formålet er, at familien i stedet vil købe mindre CO2-belastende fødevarer, fordi det bedre kan betale sig. Og på den måde får de ekstra penge til andre ting i hverdagen end spaghetti med kødsovs.

»Du kan ikke garantere, at lavindkomstfamilien vil gøre de samme ting. Men du har givet dem pengene til selv at træffe valget,« siger han.

Kødsovs eller kaos

Kødsovsbilledet bliver ikke kun brugt af statsministeren. Mens Dan Jørgensen (S) som fødevareminister i 2014 forsøgte at få danskerne til at droppe spaghetti med kødsovs, har han som klimaminister brugt retten fra Bologna til at udtrykke bekymring over brugen af klimaafgifter. 

»At lave en afgift så høj, at den rammer en enlig mor, der skal lave spaghetti bolognese til knægtene, synes vi ikke er den rigtige vej frem,« sagde han til Information i sommer.

Jakob Egholt Søgaard undrer sig over regeringens syn på ulighedsdebatten. For selv hvis prisen på CO2-tunge varer som oksekød og flyrejser skulle stige så meget, at lavindkomstfamilier helt fravalgte dem, er der ikke tale om øget ulighed, vurderer han.

»Hvis man går meget op i, at alle skal have ret til spaghetti med kødsovs, så kan det godt være, at du får en ulighed på den skala,« siger Jakob Egholt Søgaard.

»Men normalt går vi ikke op i fordelingen af spaghetti med kødsovs, når vi snakker ulighed. Vi går op i fordelingen af indkomst.«

Det er heller ikke noget nyt, at den rigeste del af befolkningen har flere forbrugsmuligheder. Sådan er det også i dag, hvor vi ikke har den høje CO2-afgift, som økonomerne anbefaler. Men hvis de rige fortsætter med samme, høje forbrug, så vil de med CO2-afgiften bidrage til en mere ligelig indkomstfordeling gennem netop forbruget.

Jakob Egholt Søgaard eksemplificerer med, at hvis en direktør er villig til at betale 1.000 kroner for en bøf, så vil det også være fornuftigt at sælge ham de få oksekødsbøffer, samfundet producerer.

»Det betyder blandt andet, at direktøren kommer til at betale meget mere til staten, og at vi kan bruge de penge, direktøren betaler for de dyre bøffer, til bedre offentlig service eller kompensation til lavindkomstfamilier,« siger han.

Den danske måde

Da Mette Frederiksen for nylig diskuterede en grøn skattereform med De Radikales partileder, Morten Østergaard, i folketingssalen, ville hun »bestemt ikke afvise«, at skattespørgsmålet bliver en del af forårets klimaforhandlinger. Men hun understregede, at skattetiltag »har det med at vende den tunge ende nedad«, og at hendes frygt for øget ulighed i klimaindsatsen ikke var »en snubletråd«.

»Det er en insisteren på, at vi skal gøre det her på den danske måde, hvor vi bevarer samfundets sammenhængskraft med en lav ulighed. Men hvor vi løser den meget alvorlige opgave, vi har foran os på klimaområdet. Det tror jeg godt kan lade sig gøre,« sagde Mette Frederiksen.

Jakob Egholt Søgaard mener ikke, at sammenhængskraften er truet af, at nogle produkter bliver dyrere af øgede CO2-afgifter. Han peger på, at vi altid har haft en vis form for ulighed i samfundet, og at direktøren allerede i dag har råd til varer og tjenester, som lavindkomstfamilier ikke har.

»Hvis du gør oksekød og flyrejser meget dyrere, så vil det blive luksusgoder, som direktøren har råd til, men som lavindkomstfamilier måske ikke har. Vi kan så omfordele indkomsten, så vi opnår den fordeling, vi har lyst til. Men jeg kan ikke se, at det, at vi skaber nye luksusgoder, skulle reducere sammenhængskraften mere eller mindre,« siger han.

Den rigtige pris

Birthe Larsen, som er lektor i økonomi og leder af ulighedsplatformen på CBS, oplever en »manglende forståelse for, at det her (CO2-afgifter, red.) faktisk vil gøre noget ved folks adfærd«.

»Det vil ændre vores forbrugsmønster. Og det er jo hele ideen. Ideen er, at vi skal væk fra de ting, som udleder meget CO2. Vi skal i stedet forbruge ting, som produceres mere bæredygtigt,« siger hun.

Dog kan det være svært for befolkningen at se sammenhængen mellem afgifter, klimaindsats og kompensationer. Og derfor er det også svært for politikerne at indføre de høje CO2-afgifter, som økonomer står i kø for at anbefale.

»Nogle vil mene, at det er et alvorligt indgreb i den glæde, de har i livet. Og det er svært for folk at gennemskue, fordi vi skal have forskellige love og instrumenter, der henholdsvis hæver afgiften og kompenserer. Det er politisk svært,« siger Birthe Larsen.

»Hvis du ser på De Gule Veste, så var de også blevet lovet en kompensation, men samtidig følte de, at de helt konkret kunne se, at deres brændselsafgift blev højere,« siger hun.

Analysechef Otto Brøns-Petersen fra Cepos efterlyser »politisk lederskab«, der skærer igennem og siger til befolkningen, at mærkbart forhøjede CO2-afgifter er den klogeste måde at nå Danmarks klimamål på.

Det hører ellers til sjældenhederne, at den liberale tænketank argumenter så hårdt for højere afgifter.

»Det er ikke for sjov, at jeg anbefaler, at man bruger afgifter. Det er, fordi alternativet er dyrere,« siger Otto Brøns-Petersen.

Han peger på, at CO2-afgiften set fra et ulighedsperspektiv også vil være et redskab til at skabe positive fordelingseffekter på globalt plan. Forklaringen er, at det næppe er i Danmark, men derimod hos afrikanske lande og små østater, at klimaforandringerne slår hårdest igennem.

»Det vil være de laveste indkomster på kloden, der får mest glæde af, at vi bekæmper klimaforandringer. På den måde er der klart en fordelingseffekt globalt set,« siger Otto Brøns-Petersen.

»I Danmark vil ambitiøs klimapolitik isoleret set have en negativ fordelingsvirkning. Det kan man godt kompensere for ved at lave omfordeling. Men så er det, fordi man laver sin fordelingspolitik om,« siger han.

Problemet er i dag, at nogle varer bliver solgt for billigt, fordi de ikke inddrager den omkostning, som deres produktion har for klimaet. Det problem kan en høj CO2-afgift være med til at afhjælpe, fordi den bidrager til at skabe en mere korrekt pris, der tager højde for klimaskadelige virkninger.

Uden en høj CO2-afgift vil man med andre ord holde priserne kunstigt nede. Og det er hverken økonomisk smart eller effektivt, vurderer Otto Brøns-Petersen. Det vil sige, at man politisk godt kan beslutte, at der ikke skal være CO2-afgifter på oksekød. Men reduktionerne skal stadig findes, og andre løsninger vil kun gøre omstillingen dyrere.

»Politikerne har sat et voldsomt ambitiøst klimamål. Hver eneste gram CO2, der friholdes fra afgifter, skal reduceres et andet sted i samfundet. Og der vil det ende med at blive meget, meget dyrere. Hvis man forkaster afgiftsargumentet, så smider man ikke regningen væk. Man gør den tværtimod større,« siger Otto Brøns-Petersen:

»Fordelen ved, at politikerne har sat så ambitiøst et mål, er, at så bliver de nødt til at have fokus på omkostningseffektivitet. Og hvis man kigger på omkostningseffektivitet, så er det her helt klart det rigtige at gøre.«

Serie

Giv os en grøn skattereform

I årtier har økonomer, politikere og grønne organisationer talt for en grøn reform af det danske skatte- og afgiftssystem. Mere skat på miljøbelastende produktion og forbrug, mindre skat på arbejde. I dag har vi et uoverskueligt, knopskudt sammensurium af grønne afgifter, som de færreste kan overskue, og som ikke er stærkt nok til at sikre bæredygtighed, klimamål og større social retfærdighed. Tiden er i den grad inde til at rydde op og realisere den grønne skattereform.

Information ser i en artikelserie på udfordringerne og går på jagt efter løsningerne

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"»Du kan ikke garantere, at lavindkomstfamilien vil gøre de samme ting. Men du har givet dem pengene til selv at træffe valget,« siger han."

Det er jo helt skørt. Det eneste formål med at introducere klimaafgift på kød er at nedsætte forbruget. Eneste formål! Derfor er debatten en ikke-debat.

Dorte Ebbehøj, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby, Mogens Holme og Malcolm McGugan anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er vel ikke så skørt, når politikerne bruger uligheden ved afgifter for ikke at indfører afgiften overhovedet , så at give lavindkomsterne en grøncheck, fradrag mv. som kombination for CO2-afgiften.

PS. når de samme politikere ikke vil indfører en lavere moms på dagligvarer så ses at deres hensyn/ bekymring for lavindkomsterne ikke bunder særligt dybt.

Nis Jørgensen, Jane Jensen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Torben K L Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Det er en vanetænkende populistisk ulighedsdebat, der måske ikke har fat i CO2. Men slet ikke har fat i uligheden. I dag er det ikke kun familierne eller de enlige mødre der er ramt. Det er også den lavestlønnede fjerdedel af mænd, både dem uden børn. Men også dem der har samværsbørn, men uden de tilskud der tilfalder den enlige mor der har bopælsbørn. Det er så godt et billede, med den stakkels enlige mor, at det bliver hevet frem igen og igen. Nogle gange i meget malende beskrivelser. Ikke at deres økonomi ikke er vigtig, men det er en blandt flere og det er ulødig debat i dag.

Søren Kristensen

Det giver ikke rigtig mening at påberåbe sig 70% reduktion i CO2 og samtidig være imod afgifter på de amindeligste ting der forårsager CO2. Med mindre, selvfølgelig, man går med en hemmelig drøm om atomkraft eller andre nemme løsninger. Min personlige drøm er at folk indser at planeten ikke er stor nok til 7 milliareder mennesker og deres forbrug, samt udledninger. Så derfor foreslår jeg 70% reduktion i antallet af jordboer. Naivt? Ja, ja, men det er 70% reduktion af CO2-udledninger uden afgifter altså også.

Nis Jørgensen, Kim Øverup, Rikke Nielsen, Jacob Nielsen, arne tørsleff og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Søren, hvis din løsning skal virke skal reduktionen af jordboer ske i de rige lande for i de fattige lande er der jo meget få med et overforbrug, og du kan hyle og skrige, men fakta er at problemet handler om overforbrug og ikke antal mennesker, fjernede vi de 20% rigeste sammen med deres forbrug, ville problemet være løst, men hvis vi fjernede de 70% fattigste ville det stort set ingen effekt have, at give overbefolkning skylden handler om at de skyldige skyder skylden på de uskyldige, for at frikende sig selv, du er dybt skyldig og det er de fattigste ikke !

Morten Lind, Nis Jørgensen, Jane Jensen, Palle Bendsen, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Kim Øverup, Carsten Svendsen, Karin Mette Petersen, Ejvind Larsen, Ruth Sørensen, Pia Nielsen og Niels østergård anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

I stedet for afgifter hvorfor så ikke Rationeringer?

Hver familie kan få et rationeringskort, som gælder til....Lad os bare sige fem kilo kød om året per person.

Hver gang man bruger det skal man verificere sig med sit Nem-ID, og på den måde kan man sikre, at der ikke opstår sortbørshandel med rationeringsmærkerne, som der gjorde under krigen.

Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Rikke Nielsen, Jens Flø, Thorkel Hyllested, Ejvind Larsen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

"Men hvis de rige fortsætter med samme, høje forbrug, så vil de med CO2-afgiften bidrage til en mere ligelig indkomstfordeling gennem netop forbruget."

Jamen så må vi så sandelig håbe at de frådser ekstra meget. Hvilke syge hjerner finder på sådan en løsning.

Vi har betalt for deres røde bøffer flere gange via alle de skattelettelser og dyre fratrædelsesordninger der rundhåndet er delt ud også af socialdemokratiske regeringer gennem de sidste 20 -30 år. Mange af dem de har forgyldt har nu sat pengene til at yngle på ejendomsmarkedet og i finansverdenes uoverskuelige mylder af transaktioner som ikke skaber nogen reelle værdier for samfundet - tværtimod.
Hvis ikke vi lukker de huller vil de kunne fortsætte deres frådseri på alle andres bekostning. Nej tak - det er ikke godt nok. Vi skal have en omfordeling den anden vej, reguleret finansmarkedet så det der investeres i er i rigtige produktioner - helst grønne- som gør samfundet rigere - fremfor spekulationer i værdipapirer uden reelt værdiskabelse og ejendom.
Men hov - det er jo netop det der er formålet med den beskrevne øvelse - at de fortsætter deres frådseri nu blot med det ædle formål at sikre kødbollerne til os andre.

Jeg er selv vegetar så personligt er jeg fløjtende ligeglad med røde bøffer og spagetti med kødsovs eller kødboller. Men jeg bryder mig hverken om grådighed, frådseri eller nærighed.

Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Thorkel Hyllested og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Alle former for afgifter er for det første sindsygt dyre at administrere samtidig med at det åbner muligheder for storskala-snyd hvis de kan handles og i sidste ende virker de ligeså meget på CO2-regnskabet som en snebold i helvede så det eneste man kan håbe på er ændrede forbrugsvaner hvilket alle véd tager tid - den tid vi ikke har. Den bedste mulighed vi har er at tage CO2 ud af atmosfæren og det forskes der intens i feks. til bæredygtigt flybrændstof.

Det startede som en kamp mod den menneskeskabte globale opvarmning. Så etablerede man politisk konsensus mod CO2 som årsagen og skiftede overskriften ud med 'Klimaforandringer'. Nu hælder man hvad som helst i gryden. Kødspiseri, forurening, skovrejsning, diversitetskrise, miljø og omfordeling, og man fatter ikke hvorfor ingen gør noget ved det. Ved hvad ?

Rationeringer - er det en mulighed?

Vi har X antal km (eller brændstof) til rådighed for flyrejser beregnet udfra fastlagte reduktioner i klimamålene. Har vi i FÆLLESSKAB ikke ikke levet op til vores klimamål er vi det efterfølgende år nød til at skære i antallet af flyrejser som kompensation herfor. Disse kan så fordeles jævnt blandt befolkningen.

Samme kunne iværksættes med kødforbruget. Er klimamålene ikke nået så må vi undvære eller nedsætte forbruget af de røde bøffer og kødsovsen.

For at få disse goder bliver alle nød til at stille skarpt på alle de steder vi kan undgå CO2 udledninger i dagligdagen. Kan vi i FÆLLESSKAB ikke opfylde de ambitiøse klimamål må der desværre skæres i både flyrejser og produktionen af kød.

Jens Mose Pedersen

Socilademokratiets hele ide er at kagen skal være større og større så vi kan give de fattige mere kage uden at skulle tage kage fra de rige.
Nu er problemet så at kagen SKAL være mindre.
Det er totalt imod enhver socialdemokratisk værdi. Derfor hat de så svært ved at fatte problemet og finde ud af hvad de skal gøre.

Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Kim Øverup, Karin Mette Petersen, Thorkel Hyllested og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Sålænge at jordens befolkning fortsætter med at stige, og kvinderne i sub-sahara landene får 5+ børn i gennemsnit, vil alle klimatiltag i Danmark være som at slå i en dyne. Fuldstændig uden virkning. Hvis folk vælger at reducere deres kødforbrug, flyrejser o.lign er det et selvstændigt valg, og uden betydning for det samlede klimaregnskab. Jeg så hellere at vi istedet for at revse os selv, brugte pengene, og gerne mange, på at uddanne kvinderne, familieplanlægning, fattigdomsbekæmpelse, sundhed osv. i de lande hvor befolkningstallet stiger.

Flemming Berger, Rikke Nielsen, Michael Friis, Bent Jensen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"Penge er kun papir, men når jeg siger penge, kommer du hen til mig"

Penge og værdi er ikke det samme. Når Dow Jones dykker 600 point pga. frygt for en pandemi, så er det hverken fordi kloden bliver mere eller mindre værd. Du kan fylde lige så mange penge i lommerne på folk du vil, der er stadig et begrænset udbud af ressourcer, og dem skal man bruge selv for at skabe nytteværdi, herlighed mm. Selv en frisør eller en pædagog skal have noget at spise hver dag.

Birger Bartholomæussen

Jeg støtter afgift på kød og en model til at kompensere de fattigste. Her er så en gratis opskrift på, hvordan kødforbruget i kødsovs kan reduceres. Man tager:
Ca et halvt kg fars. Gerne det billigste med stort fedtindhold.
Rigeligt med løg og hvidløg
Masser af revet gulerod og knoldselleri
En flaske Mutti (tomatpure) til 10 kr
Kødet svitses for sig i olie og koges gerne ind med en stor sjat rødvin (den billigste af slagsen). Rødvinen k an dog undværes.
Løg og hvidløg svitses let i olie. Tilsæt gulerødder og selleri.
Hæld kødet i og derefter Mutti.
Grundopskriften fra frk Jensens Kogebog bruger kun salt og peber. Hvis man vil have en virkelig velsmagende kødsovs kan der også krydres med
-karry
-paprika
-stødt ingefær
-stødt eller revet muskat
-og selvfølgeligt oregano
Lad det simre i et par timer med et par laurbærblade i.
Afslut med en klat smør, så kødsovsen bliver fin og blank.
Hvis man husker på, at kødsovsens oprindelige funktion var at erstatte olien som middel til at forhindre pastaen i at klistre sammen, behøves kun 1 - 2 spiseskefulde per portion. Og så giver denne opskrift nok til mindst 20 portiner.
Eller ca 25 gram kød per portion.
PS. Mine italienske vegetar-venner har forsikret mig om, at med denne opskrift kan kødet sagtens undværes, især hvis kødsovsen bruges i en lasagna.
Buon appettito!

Poul Anker Juul, Jane Jensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Lad markedet finder løsningerne og brug lovgivningen til at beskytte de svageste.
Ansvar ikke formynderi.

Morten Balling

@Michael Friis

På den ene side har forbrugsfesten af ressourcer vi kalder moderne vækstøkonomi ført til en højere levestandard for de fleste, samtidig med at Jordens befolkning er mangedoblet. På den anden side har lige præcis den udvikling malet os op i et hjørne.

Vi er "nødt til" at fortsætte væksten. Ellers vil det lede til et globalt finansielt kollaps, pga den måde vækstøkonomi fungerer på. Vi er "nødt til" at blive ved med at have et industrielt landbrug, fordi økologisk landbrug kun kan levere det halve. Vi kan ikke have et industrielt landbrug uden at bruge enorme mængder energi, vand, fosfor, jord mm. I dag er kloden omdannet til en stor "madmaskine" som kører på olie, kul og gas, og den er presset til bristepunktet.

Samtidig har vi længe vidst at vækst ikke kan fortsætte uendeligt i et lukket system. Vi ved at vi vil komme "i bekneb" med energi i årene fremover, og alligevel gør vi ikke noget ved det. Med vi mener jeg ikke danskerne, men den globale befolkning. Vi er alle i samme båd.

Regulering er altid problematisk fordi nogen synes noget bliver taget fra dem, men helt ærligt er der ingen som hånden på hjertet længere kan tro på at markedskræfterne er løsningen. Der er formentlig ikke nogen løsning, og problemet er skabt lige præcis pga. misforståelser af, hvad økonomi er. Selvom økonomi bryster sig af at være en videnskab, minder en del økonomi mere om pseudovidenskab ala astrologi eller den del af psykologien, som har svært ved at reproducere deres resultater.

Det startede med bytteøkonomi og derfra gik man galt i byen. Specielt dengang man begyndte at forveksle penge med værdi, sikkert primært fordi man stadig ikke kan blive enige om en definition af hvad værdi er. Og nej, marginalteori beskriver heller ikke hvad værdi er. Termodynamik beskriver derimod hvad energi er, og hvorfor et system ikke kan udføre "arbejde" uden. Helt galt gik det for økonomien da man droppede guldreserven. Derfra blev penges værdi en ren illusion. Mistforstå mig ikke. I dag tror alle så meget på illusionen at ingen kan overleve uden penge, men det ved enhver økonom hurtigt kan ændre sig, hvis markedet kollapser, og vi skal til at bytte igen.

@birger
Fint nok. Men 4 gange af den kødsovs for kassedamen svarer til, at hun i stedet kørte en tur til paris og retur i sin benzin bil med hele familien.
Jeg er 100% sikker på stort set ingen ingen i det her land er klar over fakta og de konsekvenser det forbandede okse kødsovs har for klimaet.

Spis noget kylling. 1 kg kød kræver 2-3 kg foder. En ko kræver ca 43Kg. Uanset om du strækker den så er 50g oksekød alligevel voldsomt. 50g oksekød kræver eks 750 ltr vand! Og co2 belastningen er faktisk højere relativt set. Det er grotesk.
Det er en lækker opskrift men kan du ikke lave en med kylling og en sjat gris? :)

Dorte Ebbehøj

Jeg har ikke brugt oksekød i 10-15 år - siden jeg blev klar over hvor stor klimabelastningen fra det er. Jeg har lavet bolognese af hakket hønsekød, det smager ligesom det af oksekød - det er krydderierne der gør det. Nu er jeg så gået over til “hakket veggie”, som er.noget økologisk soyagranulat, det er ret billigt og bønnerne kommer fra Europa.
Hakket oksekød kan nemt erstattes med andet kød. Det er de møre saftige bøffer, som bliver svære. Men dem spises der nok allerede nu ikke ret mange af i lavindkomsthusholdninger.

Birger Bartholomæussen

Søren Kramer, jo kyllingelever er vist nok en del af den originale opskrift. Det giver en fantastisk smag, især for os, der kan lide lever. Mht hønsekød prøver jeg det næste gang.