Nyhed
Læsetid: 6 min.

Kun seks afvist på to måneder: Rigspolitiet og regeringen forsvarer grænsekontrollen til Sverige

Kontrollen ved den dansk-svenske grænse er blevet kritiseret og kaldt for symbolpolitik, men det handler først og fremmest om at stoppe organiseret kriminalitet, og succesen skal ikke måles på det pauvre antal, der er blevet afvist, siger Rigspolitiet
Dansk politi tjekker rejsende fra Sverige tirsdag den 12. november 2019, hvor grænsekontrollen blev indført efter bl.a. en række bombeeksplosioner i København.

Dansk politi tjekker rejsende fra Sverige tirsdag den 12. november 2019, hvor grænsekontrollen blev indført efter bl.a. en række bombeeksplosioner i København.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
17. februar 2020

Gør man de første måneders kontrol ved den dansk-svenske grænse op i tørre tal, ser det magert ud: 3.136 er blevet kontrolleret, og seks er blevet afvist, viser tal fra Rigspolitiet.

Resultaterne af kontrollen blev tidligere i februar stærkt kritiseret, blandt andet af De Radikales retsordfører Kristian Hegaard, der til TV 2 har sagt, at grænsekontrollen er spild af tid og penge.

»De nye tal understreger endnu en gang, at den her grænsekontrol er nytteløs. Det er symbolpolitik. Vi jagter uskyldige danskere for, om de nu har taget deres pas med. De penge kunne vi i stedet have brugt på folk, der bedriver vold, voldtægt og indbrud.«

Men det er ikke sådan, succesen skal måles, siger chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg.

»Man skal ikke se det som en indrejsekontrol.«

Kontrollen foregår som stikprøver ved Øresundsbroen, i togtrafikken fra Sverige og i færgehavnene i Helsingør, Frederikshavn, Grenaa og Rønne. Peter Ekebjærg forklarer, at kontrollen indgår i bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet som en del af en større pakke, og det er ikke et succeskriterium i sig selv at finde så mange som muligt, der har glemt deres pas eller kørekort.

»Det primære formål med kontrollen mod Sverige er den tunge, alvorlige organiserede kriminalitet. Det er våben, det er bombesprængninger, og det er narko,« siger Peter Ekebjærg.

»Grænsekontrollen er med til at give os et efterretningsgrundlag. Hvad rører sig på grænsen? Hvad er bevægelserne hen over grænsen? Det er det, vi bygger op.«

Derudover er der en vis præventiv effekt, selv om der kun er tale om få, ugentlige stikprøvekontroller, siger han.

– Kontrollen kræver mange ressourcer, der hentes i et politi, der i forvejen er presset af andre arbejdsopgaver, og hele kontrollen er blevet kritiseret for at være spild af penge?

»Jeg synes, det er ressourcerne værd,« siger Peter Ekebjærg.

Chefpolitiinspektøren forklarer, at det er forkert at sammenligne kontrollen ved den dansk-svenske grænse med den kontrol, der foregår ved den dansk-tyske grænse, som primært er indført som en egentlig indrejsekontrol. Den kontrol, der er indført mod Sverige, handler om kriminalitetsbekæmpelse.

»Baggrunden for den her kontrol er rigtig alvorlig kriminalitet. Det er en del af den pakke, der er lavet i forhold til den meget tunge kriminalitet, der har været i Københavnsområdet. Vi efterforsker stadig intensivt på de episoder, der har været. Vores indsats er massiv og tung og bærer også frugt, men det er et langt og sejt træk.«

Mænd i grønne veste

Regeringen indførte grænsekontrollen den 12. november 2019 i foreløbig seks måneder. Som en del af indsatsen blev det også besluttet at etablere et Grænsecenter Øresund, der skal have egne efterretnings-, analyse- og efterforskningsmæssige kapaciteter.

I første omgang er der sat 35 millioner kroner af til at dække de ekstra omkostninger ved grænsekontrollen i seks måneder. Ifølge Justitsministeriet vil initiativerne mod den grænseoverskridende kriminalitet mellem Danmark og Sverige i alt koste 100 millioner kroner om året. Det beløb dækker også driften af Grænsecenter Øresund.

Der indgår i alt 160 årsværk i de nye opgaver, og langt de fleste er politifolk, der blandt andet skal hentes fra udlændingeområdet, hvor ressourcer bliver frigjort, fordi en del opgaver er flyttet fra Justitsministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det er et større apparat, der sættes i værk, når politiet skal foretage kontrol ved Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige, fortæller sikkerhedschefen ved Øresundsbron, Ulla V. Eilersen.

»Det er politiet, der bestemmer, hvornår kontrollen finder sted. Vi sørger for, at trafikken bliver afviklet så godt som muligt. Blandt andet gør vi alt for at undgå, at der bliver kø i tunnelen,« siger Ulla V. Eilersen.

Hastigheden på broen sættes ned til 50 kilometer i timen, og det ene spor spærres af i tunnelen mod Danmark. Lige efter tunnelen placeres to lastbiler på motorvejen som chikaner, trafikken vinkes i zigzag mellem de to lastbiler ind på en lille rasteplads, hvor der er sat et telt op, og det er her, politiet kontrollerer de rejsende.

Den midlertidige kontrol mod Sverige blev indført den 12. november 2019 som reaktion på blandt andet flere bombesprængninger i hovedstadsområdet. Ikke mindst den fra den 6. august 2019, hvor Skattestyrelsen blev ramt af en eksplosion, og hvor politiet vurderede, at gerningsmændene var rejst fra Sverige til Danmark.

Derfor skal bilister på vej fra Sverige til Danmark en til to gange om ugen ind forbi den første rasteplads efter tunnelen og have deres pas og bil gransket af mænd i selvlysende, grønne veste.

Kun småsager og seks afviste

Som nævnt er der i perioden fra den 12. november 2019 til den 6. januar 2020 blevet afvist seks personer ved kontrollerne – heraf fire ved færgen i Helsingør og to i Københavnsområdet. 3.136 er blevet kontrolleret.

106 gange har politiet registreret en gerningskode. 97 af dem er: ’Undersøgelse – hændelse uden sag’. Af de resterende ni sager handlede en om kørsel uden kørekort, en fik pillet nummerpladerne af og en formodes at have overtrådt loven om euforiserende stoffer.

Trods kritikken er regeringen tilfreds med politiets indsats ved grænsen, siger socialdemokraternes retsordfører, Jeppe Bruus, der er skudt ind som stand-in for justitsminister Nick Hækkerup, der ikke har haft tid til at tale om grænsekontrol.

»Vi skal have den kontrol for at skærme os mod en udvikling, hvor den organiserede kriminalitet bliver stadig mere grænseoverskridende. Vi har set en udvikling i det sydlige Sverige, hvor der har været eksplosioner og skyderier og en meget mere voldsom udvikling, end vi er vant til i Danmark,« siger Jeppe Bruus, der peger på flere meget alvorlige sager om grænseoverskridende kriminalitet, der fandt sted i Hovedstadsområdet op til, at grænsekontrollen blev indført.

Dobbeltdrab i Herlev

I løbet af 2019 blev Københavnsområdet ramt af 15 eksplosioner. Københavns Politi har knyttet flere af eksplosionerne til bandemiljøet. I august ramte som nævnt en eksplosion Skattestyrelsens bygning i Østbanegade på Østerbro. Senere blev en 23-årig svensk mand anholdt i sagen i Københavns Lufthavn, efter at manden havde været efterlyst internationalt i forbindelse med eksplosionen.

I en anden sag blev to svenske bandemedlemmer dræbt i Sennepshaven i Herlev i juni sidste år. Fredag offentliggjorde Københavns Politi i en pressemeddelelse, at fem unge svenske bandemedlemmer er tiltalt for dobbeltdrabet, der ifølge politiet var en del af en verserende konflikt mellem to svenske bandegrupperinger. De tiltalte er mellem 17 og 25 år gamle. Hverken de to dræbte eller de fem tiltalte havde ifølge politiet nogen tilknytning til Herlev. Ud over drabet er de fem mænd også tiltalt for et drabsforsøg.

Det var blandt andet disse sager, der lå til grund for, at regeringen valgte at indføre den midlertidige kontrol og styrke samarbejdet mellem dansk og svensk politi, forklarer Jeppe Bruus.

»Vi gør det her baseret på anbefalinger fra politiet. Grænsekontrollen bygger på en politifaglig vurdering af, hvordan man mere effektivt kan sætte ind over for den organiserede kriminalitet,« siger han.

»Man skal ikke måle effektiviteten på antallet af afviste personer. Man skal måle på, om man rammer de rigtige, og om det har den ønskede effekt: Nemlig at holde styr på, hvad der foregår, og hjælpe til med at begrænse eller forhindre, at den organiserede kriminalitet styrkes, og at en del af de udfordringer, vi har set i Sverige, breder sig til Danmark.«

– Hvis politiet er presset på ressourcer, og vi løbende ser historier om, at den ene, den anden eller den tredje form for efterforskning nedprioriteres, virker det så ikke skævt at sætte så mange ressourcer af til grænsekontrol?

»Vi er nødt til at sætte ind over for alvorlig kriminalitet. Ligegyldig hvor presset man er på ressourcer. Det er et vilkår, at man er nødt til at sætte ind der, hvor kriminaliteten er allermest alvorlig. Det går desværre ud over noget andet,« siger Jeppe Bruus og forklarer, at det er planen at uddanne politikadetter til de faste bevogtningsopgaver og til indrejsekontrollen ved den dansk-tyske grænse.

Det skal frigive ressourcer til det øvrige politi. Og i løbet af seks til otte måneder skal tingene have udlignet sig, så den midlertidige kontrol mod Sverige ikke er en ekstraordinær belastning af politiets ressourcer.

– Hvor midlertidig er den midlertidige grænsekontrol?

»Det må bero på en politifaglig vurdering, og det vil der være løbende evalueringer af.«

– Men som du beskriver kontrollen, lyder den mere som en permanent installation?

»Man kan jo ikke lave en midlertidig installation og så ikke tage højde for, at den kan risikere at skulle være der i lang tid. Det er man nødt til at planlægge efter. Det vil være uansvarligt ikke at have en plan for de forskellige scenarier,« siger Jeppe Bruus.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hele dette kontrol samfund er sygt! I dag er samfundet underlagt populistiskt idioti! man har kundet rejse i hele Norden uden pas sen -50 talet og helt frem til neo- liberasmen centralisme tog over magten i våres lænder. Så nu nærmer vi os samme tid som i -30 elerne. Al deres nonsen med at det er brune der er terroister, derfor skal vi overvågnes.

Klaus Lundahl Engelholt, David Zennaro, Søren Knudsen, Flemming Berger, Gert Romme, Ken Sass, Søren Bro, Mikkel Zess, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Johnny Christiansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Chefpolitiinspektøren forklarer, at det er forkert at sammenligne kontrollen ved den dansk-svenske grænse med den kontrol, der foregår ved den dansk-tyske grænse, som primært er indført som en egentlig indrejsekontrol. Den kontrol, der er indført mod Sverige, handler om kriminalitetsbekæmpelse."

Foreløbigt har der altså ikke været 'gevinst' ved Øresundsbroen.
Måske skyldes det, at det alt andet lige er ret nemt at sejle til Danmark?

Og hvad har kontrollen overhovedet gavnet ved den dansk-tyske grænse?
Nada.

Var det ikke noget med, at øget overvågning betød mere frihed ???
Ihvertfald efter justitsministerens (mangelfulde) logik..

Tommy Clausen, David Zennaro, Søren Knudsen, Gitte Loeyche, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Gert Romme, Claus Nielsen, Ken Sass, Mikkel Zess og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Det handler om at stoppe organiseret kriminalitet? Øøh ok. Og den organiserede kriminalitet er altså så dum at den passerer grænser på præcist de steder hvor der er grænsekontrol? Det siger enormt meget om den ringe tilstand af ordensmagten at den form for naivitet er at finde i rigspolitiet.

Er rigspolitiet mon bekendt med at den dansk tyske grænse er 99% ubevogtet og i øvrigt uden for politiets rækkevidde da der selvfølgelig ikke er politi i de tyndt befolkede områder sydpå? Man kan endda krydse grænsen roligt og bekvemt med offentlig transport mellem Niebøll og Tønder. I øvrigt er der ubevogtet på togstrækningen mellemFlensburg og Padborg langt størstedelen af tiden fordi de sarte betjente m.fl. jo ikke kan forventes at stå til rådighed andet end når der lige tuller et tog forbi så de forlader i flok stationen så snart togdørene lukker hvorfor folk egenligt bare kunne krydse til fods. Stier er der nok af.

Så jo kære rigspoliti det er 100% symbolpolitik!

Jens Christian Jensen

Du skyder fuldstændigt ved siden af skiven, Kent.
Lad være med at give politiet skylden for noget politikerne har bestemt.

Kent Nørregaard

Tværtimod rammer jeg plet for når rigspolitiet mener det er at betragte som en success og forsvarer indsatsen kan de ikke gemme sig bag politikernes beslutninger. Beslutningen er ringe ja, men udførelsen er endnu ringere. Sådan er det med stort set alting i dansk politi. De kan knap nok opklare et indbrud eller finde en person fra video-overvågning. De er ikke deres løn værdi.

jens peter hansen

Var det ikke svenskerne der var først til at forlange pas for at komme til folkehjemmet og over night ophævede mere end 60 års pasfrihed? Vi er bare bagefter .

Torben K L Jensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Indtil EU med Frontex får styr på de ydre grænser, om planmæssigt 6-7 år (jeg tvivler), går det ikke at de enkelte lande har pivåbne grænser. Vi har, set i bagklogskabens klare lys, været naive, og troet at EU nok skulle klare den indre sikkerhed, mod den ydre trussel, som bl.a. består i massemigration af fattigdomsflygtninge fra bl.a. Afrika.

Hvis man mener at den danske grænsekontrol ikke fungerer efter hensigten, kan løsningen derfor aldrig være at nedlægge den, men at gøre den bedre. Jeg foreslār, at brug af droner, opmanding, bedre efterretningssamarbejde, og opstilling af kamera på udsatte steder, vil kunne gøre den bedre og mere effektiv.

Nu er der vist ingen grund til at kritisere politiet i denne sag, - altså bortset fra et tilsyneladende politisk partsindlæg fra politiledelsen. Politiet er dem, der står og fryser, medens de efterkommer politikernes ønsker.

Dem man kan og bør kritisere. det politikerne på begge sider, der i populismens hellige navn misbruger borgernes skattepenge.