Baggrund
Læsetid: 7 min.

Lige nu er østarbejdere ikke en trussel mod danske håndværkere. Men det kan de blive

Fronterne mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne i bygge- og anlægsbranchen er trukket skarpt op i synet på social dumping, som er et af de store stridspunkter under OK20. Arbejdsgiverne afviser, at social dumping er et problem i Danmark, mens fagbevægelsen kalder det en af de største udfordringer på det danske arbejdsmarked. Men hvem har ret? Det forsøger Information at finde svar på
Fagforeningsaktivister protesterer foran en byggeplads i Valby, hvor der er udenlandske håndværkere uden overenskomst. Ofte hører vi om social dumping, når firmaer bryder overenskomsten eller byder deres medarbejdere vilkår, der strider imod arbejdsmiljølovgivningen. Men fagbevægelsen mener også, at der er tale om social dumping, når udenlandske arbejdstagere omfattet af overenskomsten konsekvent betales mindre end deres danske kolleger.

Fagforeningsaktivister protesterer foran en byggeplads i Valby, hvor der er udenlandske håndværkere uden overenskomst. Ofte hører vi om social dumping, når firmaer bryder overenskomsten eller byder deres medarbejdere vilkår, der strider imod arbejdsmiljølovgivningen. Men fagbevægelsen mener også, at der er tale om social dumping, når udenlandske arbejdstagere omfattet af overenskomsten konsekvent betales mindre end deres danske kolleger.

Indland
14. februar 2020

I 2018 var danske og udenlandske håndværkere i gang med en udbygning af et varmeværk i Kalundborg. Bygherren krævede, at alle de ansatte arbejdede under overenskomst. Alligevel fik de polske betonarbejdere 85 kroner mindre i timen end deres danske kolleger.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Horn Langhoff kaldte sagen for skoleeksemplet på social dumping.

Men sagen er også et godt eksempel på et af de vigtigste temaer i de igangværende overenskomstforhandlinger for Byggegruppen 3F’s ca. 57.000 medlemmer, som begyndte onsdag.

Social dumping er nemlig baggrunden for fagbevægelsens hovedkrav om, at mindstelønnen i byggeriet, som lige nu er på cirka 125 kroner, skal stige med mindst 30 kroner.

En stigning kan ifølge arbejdstagerne være med til at mindske løngabet mellem danske og udenlandske lønmodtagere. På den måde kan det forhindre, at danske lønmodtagere presses ud af arbejdsmarkedet eller ned i løn af deres udenlandske kolleger. Det kan altså være et værn mod social dumping, mener fagbevægelsen.

Ofte hører vi om social dumping, når firmaer bryder overenskomsten eller byder deres medarbejdere vilkår, der strider imod arbejdsmiljølovgivningen.

Men fagbevægelsen mener også, at der er tale om social dumping, når udenlandske arbejdstagere omfattet af overenskomsten konsekvent betales mindre end deres danske kolleger. Det er ud fra princippet om, at lønmodtagere skal have samme løn for samme arbejde i samme byggeprojekt.

Det er det, der også kaldes lønpres eller lønkonkurrence. Og det er i høj grad dét, der skaber uenighed mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. I modsætning til lønmodtagerne mener arbejdsgiverne nemlig, at social dumping er omgærdet af myter, og at problemer med lønpres er blæst ud af proportioner.

Spørgsmålet er, hvem der har ret.

Et stort løngab

I 2016 undersøgte to forskere på Københavns Universitet polske håndværkeres lønforhold i bygge- og anlægsbranchen. Undersøgelsen konkluderede, at man groft sagt kunne inddele polakkerne i to grupper. Dem, der arbejder for de små virksomheder ude på villavejene, og dem, der arbejder for større virksomheder på store byggepladser.

Den første gruppe var sjældent dækket af en overenskomst og havde en gennemsnitsløn på 83 kroner i timen – altså et godt stykke under den overenskomstmæssige mindsteløn.

Den sidste gruppe arbejdede i et vist omfang inden for overenskomsten med en timeløn på 119 kroner. Men det skal ses i sammenhæng med, at deres danske kolleger gennemsnitligt fik 170 kroner i timen.

Det skyldes, at de danske arbejdstagere ofte er bedre til at forhandle løn og vilkår lokalt. Det påpeger Jens Arnholtz, lektor på Københavns Universitet, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

»Udenlandske arbejdstagere vil meget typisk bare få mindstesatsen. Og de er altså 75 kroner billigere i timen end danskere. Der skal man løbe meget stærkt og være meget bedre, hvis man skal konkurrere med det,« siger han. 

Undersøgelsen fra 2016 peger altså på, at byggeriets medlemmer har en pointe, når de taler om lønpres.

Men spørger man arbejdsgiverne, er der ikke de store problemer med unfair konkurrence fra udenlandsk arbejdskraft.

Pænt udsnit af virkeligheden

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har lavet en analyse af lønforholdene på danske arbejdspladser. Den viser, at østeuropæere og danskere »får samme løn for samme arbejde«, som to chefer fra arbejdsgiverforeningen skriver i et debatindlæg i A4 Medier.

Medarbejdere på DA’s område, der udfører det samme arbejde, på samme virksomhed, i samme aldersgruppe, arbejder ifølge analysen under den samme overenskomst. 33 procent af østeuropæiske lønmodtagere får en løn, der ligger mellem fem kroner over og fem kroner under medianindkomsten. Det gør sig gældende for 29 procent af danskerne, lyder konklusionen.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) påpeger i et modsvar til analysen i A4 Medier, at undersøgelsen ikke har medtaget DA’s udenlandske medlemsvirksomheder og heller ikke de virksomheder, som ikke er medlemmer af en arbejdsgiverorganisation i DA.

Og det er en væsentlig indvending, siger Jonas Felbo-Kolding, der er postdoc på CBS med speciale i arbejdsmarked og udenlandsk arbejdskraft. Han kalder undersøgelsen fra DA for »et fint partsindlæg«.

Han mener, at det er godt at få dokumenteret, at lønmodtagere fra henholdsvis Danmark og udlandet har samme vilkår i DA’s danske virksomheder. Det er ifølge ham vigtig viden i forhold til forståelsen af udbredelsen af social dumping, at der ikke sker systematisk underbetaling af disse udenlandske medarbejdere.

Men når det er sagt, giver det ifølge ham ikke det fulde billede, fordi udstationerede virksomheder og andre virksomheder, som ikke er overenskomstdækkede, ikke er medtaget.

I brancher med mange udenlandske arbejdstagere som eksempelvis bygge- og anlæg, landbrug og hotel samt restauration udgør disse virksomheder en ikke ubetydelig del, påpeger han. Og det er typisk her, man ser de ringeste vilkår.

»Det svarer til, at du tager et udsnit af et billede, hvor du ser bedst ud. Og så fjerner du det udenom,« siger han.

Følelse eller facts

Frygten blandt de danske lønmodtagere i byggeriet er, at de risikerer at ryge ud af arbejdsmarkedet eller ned i løn, fordi de konkurrerer med udenlandsk arbejdskraft, som er villig til at gå til en langt mindre løn.

Derfor vil det ifølge fagbevægelsen hjælpe at hæve mindstesatsen til eksempelvis 165 kroner, så forskellen mellem danskeres og udlændinges lønninger bliver mindre.

»Så vil følelsen af at blive udkonkurreret og presset til at gå ned i løn også blive mindre,« siger Jonas Felbo-Kolding.

Men selv om der ser ud til at være en lønforskel mellem danske og udenlandske lønmodtagere i byggeriet, er næste spørgsmål, om det overhovedet presser de danske lønmodtagere. 

Den nye overenskomst bliver forhandlet på et tidspunkt, hvor der er historisk lav arbejdsløshed og højkonjunktur i de fleste brancher – ikke mindst i byggebranchen. Det betyder, at der har været en udmærket lønudvikling i byggeriet de seneste år, påpeger Jens Arnholtz.

»I den situation er det svært at pege på, at der er nogen, der mister en hel masse løn, fordi der kommer udenlandske arbejdstagere til Danmark,« siger han.

Han påpeger dog, at Nationalbanken har lavet beregninger, der viser, at den udenlandske arbejdskraft har sat en dæmper for de meget høje lønstigninger. Men når man undersøger lønstatistikkerne, kan man ifølge Jens Arnholtz se, at det godt kan lade sig gøre at have en masse udenlandske arbejdstagere med lave lønninger, uden det smitter voldsomt af på de danske arbejdere.

»Det er i høj grad det, vi oplever. Danskerne har det udmærket og oplever pæne lønstigninger,« siger Jens Arnholtz.

Men problemet er, at mange danske arbejdstagere med rette kan være nervøse for, hvad der vil ske, hvis konjunkturerne vender. Er det så her, den danske håndværker bliver afskediget før den polske, fordi han eller hun er dyrere i drift?

»Lige nu kan arbejdsgiverne ikke være særligt kræsne; de tager, hvad der er. Men hvad sker der, når det bliver arbejdsgivernes marked? Når flere kæmper om jobbene. Det er en af grundene til, at det er blevet så stort et problem,« siger han.

Under finanskrisen blev byggeriet meget hårdt ramt. I disse år forsvandt hvert fjerde byggejob, påpeger Jens Arnholtz. Samtidig faldt andelen af udenlandske arbejdstagere ikke. Tværtimod kom der bare flere og flere.

»Så de danske arbejdstagere har en begrundet frygt for, at der vil blive ved med at komme udenlandske arbejdstagere, men at de selv vil miste jobbet, hvis konjunkturerne vender. Derfor vil de gerne sikre sig imod det.«

Begrundet frygt

Så tilbage til, hvem der har ret. Arbejdsgiverne, som siger, at der ikke er store problemer med lønpres i Danmark? Eller lønmodtagerne, der siger, at der er?

Jens Arnholtz understreger, at det er et faktum, at der har været masser af sager, hvor udenlandske virksomheder har underbetalt deres udenlandske medarbejdere. Sagen i Kalundborg med de polske betonarbejdere er bare ét ud af mange eksempler.

Det er samtidig også et faktum, at danske arbejdstagere i byggeriet ikke i øjeblikket ser ud til at blive presset voldsomt af udenlandsk arbejdskraft, når det kommer til løn- og jobkonkurrence. Til gengæld kan fremtiden virke faretruende.

»Jeg tror, det handler meget om perspektivet, hvorfra du ser social dumping,« siger Jens Arnholtz.

Claus von Elling, formand for Byggegruppen 3F og hovedforhandler for lønmodtagerne i byggeriet, understreger, at hovedprincippet i overenskomsten er, at der forhandles om løn lokalt. Og at det ikke er meningen, at man skal gå til minimumslønnen, som han ser, at mange udenlandske håndværkere gør. 

Han anerkender, at der har været reallønsfremgang for hans medlemmer de seneste år. Samtidig påpeger han, at den ikke har været lige så høj som under tidligere opsving, hvor der ikke var samme grad af udenlandsk arbejdskraft som i dag. 

»Der er et låg over de lokale lønforhandlinger. Virksomhederne siger til os, at fordi de bliver presset af konkurrencen fra udenlandsk arbejdskraft, kan de ikke give mere i løn.«

Byggeriet er en af de brancher, der er påvirket ekstra meget af konjunkturer. Og Claus von Elling frygter, at medlemmerne vil ende i en situation, hvor krisen rammer, og de bliver stillet et ultimatum om at blive opsagt eller gå ned i løn. 

»Det er i de gode tider, at man må sikre bunden i sine aftaler,« siger han. 

Hverken DA eller Dansk Byggeri, der repræsenterer 5.600 virksomheder, har ønsket at kommentere artiklen.

Dansk Byggeris administrerende direktør, Lars Storr-Hansen, skriver i en mail, at de ikke kommenterer forhandlingerne, mens de foregår, fordi de »ikke ønsker at gøre noget, der kan skade mulighederne for at få en aftale på plads ved forhandlingsbordet«.

»Det samme gælder emner som for eksempel løn og social dumping,« siger Lars Storr-Hansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Christiansen

Lidt samme tanke eller mangel på samme, arbejdsgiverne gør i lige nu.
Billig billig og derved sænker vi kvaliteten og volumen af egne håndværker.
Der kommer en dag, hvor den billige arbejdskraft rejser hjem, af den ene eller anden årsag.
Og så mangler vi, lidt som arbejdsgiverne beklager sig over manglen på dansk faglært arbejdskraft, men vil IKKE ansætte læreninger.
Faglært arbejdskraft, så er det ikke øst arbejder vi skal bruge.
Kvaliteten er derefter med de fleste øst arbejder.
Langt de fleste tegninger og beskrivelser, kvalitets materiale osv er skrevet på dansk.

Werner Gass, Niels Møller Jensen, Jan Guldager, P.G. Olsen, Alvin Jensen, Mogens Holme og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Kigger man lønudviklingen eller indkomstudviklingen for topchefer, ledere og så for faglærte og specialarbejdere, så er udviklingen i ulighed klart øget de sidste mange år. Det hænger sammen med færre organiserede i overenskomstbærende fagforeninger, og udenlandsk arbejdskraft. Og som artiklen påpeger det går måske nogenlunde under opgangstider, men slet ikke under nedgangstider.

Bjarne Andersen, Troels Ken Pedersen, Werner Gass, Niels Møller Jensen, Eva Schwanenflügel, Per Christiansen, Erik Winberg, Jan Guldager, Nille Torsen, Alvin Jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Bjarne Andersen

Man glemmer den værste form for social dumping, virksomhedspraktik, gratis arbejdskraft til private virksomheder og nyttejob gratis arbejdskraft til kommunerne, ingen ret til overenskomst ingen ret til fagforening ingen rettigheder overhoved.