Læsetid: 1 min.

En »mirakuløs lav« pris på grøn omstilling, tørklæder i Forsvaret og Rune Lykkeberg i Amerika

I ugens Radio Information taler Jørgen Steen Nielsen om omkostningerne ved den grønne omstilling, Rune Lykkeberg fortæller om primærvalgene i USA, og så er der intern uenighed om avisens holdning til tørklæder i Forsvaret
I denne uges Radio Information skal vi tale om primærvalgene i USA og omkostningerne for den grønne omstilling.

I denne uges Radio Information skal vi tale om primærvalgene i USA og omkostningerne for den grønne omstilling.

Sofie Holm Larsen

15. februar 2020

Hvad koster en grøn omstilling?

Det spørgsmål vil i de kommende uger og måneder være et af de helt centrale spørgsmål i dansk politik. Et stort flertal af de politiske partier vedtog i december en aftale om en ny klimalov, som skal nedbringe Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030 og gøre Danmark klimaneutralt i 2050.

Information og flere andre medier har spurgt regeringen: Hvad kommer det til at koste at gennemføre loven?

Regeringen har afvist at fremlægge beregningerne. I ugens udgave af Radio Information taler jeg med Jørgen Steen Nielsen, som har interviewet flere økonomer om netop det spørgsmål – og ifølge en af dem bliver omkostningerne på lang sigt »mirakuløst lave«.

I ugens program taler jeg også med Rune Lykkeberg. Han er netop hjemvendt fra USA, hvor han har dækket de første uger i den amerikanske primærvalgkamp.

Og derudover er der intern uenighed, direkte fra det lille studie i Store Kongensgade.

Det handler om en ung muslimsk kvinde som for nylig forlod Forsvaret, fordi hun blev forbudt at bære tørklæde under sin værnepligt på Varde Kaserne. Sagen fra kasernen har rejst spørgsmålet: Skal det være tilladt at bære tørklæde i forsvaret?

Spørgsmålet har den seneste uge delt både befolkning og politikere – og redaktionen på Dagbladet Information. 

Souschef på indlandsredaktionen Natalie Barrington Rosendahl og journalist på udlandsredaktionen Niels Ivar Larsen kommer forbi og argumenterer for hvert sit synspunkt. 

Det er programmet i denne uge. Tak, fordi I lytter med.

 

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu