Læsetid: 5 min.

»Man bliver jo nødt til at prioritere, og der har jeg valgt at prioritere mine forældre«

Beate Cecilie Stampe er en af dem, der har dårlig samvittighed over ikke at besøge sine forældrene nok. Hun vendte hjem til Danmark efter ni år i Asien, så hun kan være der for sine forældre
Med en arbejdsuge på 39 timer er det umuligt for Beate Cecilie Stampe ikke at få dårlig samvittighed, selvom selvom hun ser sine forældre hver uge.

Med en arbejdsuge på 39 timer er det umuligt for Beate Cecilie Stampe ikke at få dårlig samvittighed, selvom selvom hun ser sine forældre hver uge.

Sigrid Nygaard

13. februar 2020

En lun dag i august 2016 samledes familien Stampe omkring middagsbordet. Efter af have boet og arbejdet i Asien i næsten ni år, var den 50-årige Beate Cecilie Stampe hjemme på besøg.

Hele hendes liv har hendes far altid siddet ved bordenden – som et slags overhoved for familien, som skulle passe på de andre. Men denne gang blev traditionen brudt. Han marcherede hen til stolen for enden af bordet, trak den ud og kiggede på sin datter.

»Så skulle jeg sidde der. Nu skulle jeg tage over,« siger Beate Cecilie Stampe.

Rollerne blev rokeret om, og med den symbolske handling var Beate Cecilie Stampe med ét blevet den, der skulle passe på sine forældre.

Lige siden har Beate Cecilie Stampe med få undtagelser set sine forældre mindst en gang om ugen. Weekenden er helliget til at hjælpe dem med computeren, kaffedrikkeri, krydsogtværs og kokkeri i køkkenet som i de gode gamle dage.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Kristian Nielsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
David Zennaro, Kristian Nielsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvorfor skal der nu piskes en dårlig samvittighed op.
Er der ikke forskel på hvordan børn og deres forældre har og fungere på. Nogle har altid haft et " kammeratlig " forhold andre ikke.
Skal debatten og kræfterne ikke hellere gå på at få en bedre hjemmepleje, bygget flere bofællesskaber osv., osv..........

Liselotte Paulsen, John Andersen, Heidi Larsen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Birte Pedersen

Jeg oplever også ældre der klager over at deres børn ikke besøger dem, når så jeg konfronterer dem med hvad årsagen kunne være, viser det sig nogle gange at de selv har været nogle hundehoveder over for deres egne børn i deres opvækst, så forstår jeg godt hvorfor de voksne børn ikke kommer. Det falder ofte tilbage på de ældre selv og må give stof til eftertanke.

De ældre behøver ikke sidde (alene) hjemme og kede sig, der er f. eks. mange aktivitetstilbud for ældre i den kommune jeg bor i (banko, teater, filmklub, historisk forening, cykelmotion, + aktiviteter i mange foreninger). Men de skal selv tage initiativ til at tage hjemmefra og deltage.

Anna Regine Irgens Bromann, David Zennaro, Liselotte Paulsen, Christel Gruner-Olesen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Min far plejede at sige: Det ligger i brændingen.

Altså: Ens opdragelse og den facon man har iagttaget i egne forældres udøvelse af nærvær og omsorg for familien - eller den manglende samme. Det er den, der ligger - eller ikke ligger i brændingen.

David Zennaro, Christel Gruner-Olesen, erik pedersen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Nu er det bare sådan at det er svært af få hele familien med i sommerhuset, hvis man ikke har en bil og ja, både bilen, grillen og brændeovnen i sommerhuset forurener og medvirker til den globale opvarmning. Men hvad kan man gøre, andet end at købe en ny bil, der ikke forurener så meget som den gamle. For vi kan jo ikke sidde hele sommeren i andelsboligen, som engang var to velfungerende studenterboliger, der bare blev lagt sammen - og trille tommelfingre, vel? Altså går vi med bilen og for at få råd til den kan det godt være vi lejer andelsboligen ud gennem Airbnb, til nogle turister, som kommer hertil med fly. Men det er strengt taget ikke vores problem, hvordan andre lande løser deres CO-2 problem. Vi har rigeligt at se til hos os selv.