Nyhed
Læsetid: 6 min.

Ny rapport: Hver anden elev med psykisk eller fysisk handicap dropper ud af erhvervsskolerne

Hver anden elev, der har et fysisk eller psykisk handicap, og som går på en erhvervsskole, falder fra, viser en ny undersøgelse. Organisationer kræver mere fleksibilitet på uddannelserne
Billedet er fra Erhvervsskolen Nordsjælland, hvor eleverne er ved at uddanne sig til tømre. Hver tredje elev uden handicap dropper ud af skolen, inden vedkommende har færdiggjort uddannelsen. For elever med handicap gælder det hver anden.

Billedet er fra Erhvervsskolen Nordsjælland, hvor eleverne er ved at uddanne sig til tømre. Hver tredje elev uden handicap dropper ud af skolen, inden vedkommende har færdiggjort uddannelsen. For elever med handicap gælder det hver anden.

Miriam Dalsgaard

Indland
24. februar 2020

Danske unge med et handicap falder oftere fra en erhversskoleuddannelse end unge uden et handicap.

Det er konklusionen i en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Således falder 51 procent af elever med et psykisk eller fysisk handicap fra, inden de gennemfører en uddannelse på en erhvervsskole. Til sammenligning falder 37 procent af de unge uden handicap fra.

Analysen har ikke fundet betydelige forskelle i efterfølgende beskæftigelse for unge med et handicap, som får gennemført uddannelsen, og elever uden handicap.

Formand for Det Centrale Handicapråd, Liselotte Hyveled, mener, at undersøgelsen er endnu et eksempel på, at personer med handicap er ringere stillet i uddannelsessystemet end andre unge.

»Det er ærgerligt og trist. Såvel menneskeligt, fordi muligheden for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet er højere, hvis du har en uddannelse, som for samfundet,« siger formanden med henvisning til en rapport fra rådet og COWI i 2014, der viser, at hvis en procent af personer med handicap får ordinære jobs i stedet for førtidspension, kan det gavne samfundsøkonomien med 10 milliarder kroner over en tiårig periode.

Uddannelsesgraden for personer med et handicap er generelt faldende, og blandt andet derfor har Danmark en »kæmpe udfordring«, når det kommer til at sikre ligebehandling af mennesker med et handicap i uddannelsessystemet. Det mener en af forfatterne bag rapporten fra Institut for Menneskerettigheder, Nikolaj Nielsen.

»Vi har et kæmpe problem i forhold til at leve op til det, vi har forpligtet os på i handicapkonventionen,« siger teamlederen.

Rapportens tal viser, at der en øget risiko på 36 procent for at falde fra erhvervsskolerne, hvis en ung person har et handicap. Andelen af elever, der i 2017 var indskrevet på en erhvervsskole, som har en diagnose eller modtager handicapydelse fra kommunen, var på 22 procent.

Med handicap menes både fysiske lidelser og psykiske lidelser som angst eller indlæringsvanskeligheder.

I dansk kontekst er rapporten den første analyse, der stiller skarpt på handicappede elevers vilkår på erhvervsskolerne. Rapporten er baseret på en sammenkørsel af registre fra blandt andre Danmarks Statistik.

Manglende fleksibilitet

Frafaldet ville ikke nødvendigvis være negativt, hvis der var tale om, at de unge skiftede til en anden uddannelse, skriver Institut for Menneskerettigheder. Men analysen viser, at hver tredje af de unge med handicap er på overførselsindkomst fire år efter studiestart. For elever uden handicap er tallet otte procent.

Personer med handicap skal have mulighed for at tage en uddannelse på lige fod med alle andre, står der skrevet i FN’s handicapkonvention fra 2006. Danmark ratificerede konventionen i 2009 og er derfor forpligtet til at nedbryde de samfundsmæssige barrierer.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er der dog »manglende fleksibilitet« på erhvervsskolerne, der hverken tilbyder, at man kan tage skoleforløbet på nedsat tid, eller yder kompensation, hvis en ung med et handicap laver en individuel aftale om nedsat tid i praktikforløbet med praktikpladsen. I rapporten står der, at »det står i kontrast« til andre uddannelser og arbejdsmarkedet generelt.

En af årsagerne til, at vi ser så mange frafald er også, at der er kommet flere unge med handicap på erhvervsskolerne. Det skyldes blandt andet inklusionen i folkeskolen, da der er kommet en bølge af elever, som ikke har søgt til erhvervsskolerne tidligere. Det mener Louise Bøttcher, der forsker på Aarhus Universitet i handicappede børn og unges læring.

»De møder ind på erhvervsskolerne og er rigtig motiverede, og den motivation bliver ikke vedligeholdt. Jeg synes, at det er det, rapporten viser. Det er ærgerligt rent menneskeligt set. Men der er helt sikkert også faglige og strukturelle barrierer for at inkludere,« siger forskeren.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler i rapporten, at Undervisningsministeriet indfører regler, der sikrer fleksibilitet på uddannelserne.

»Man skal kunne tage sin uddannelse på nedsat tid, og det kan man ikke i øjeblikket. Der er nogle, der ikke er i stand til at tage uddannelsen på fuld tid på grund af deres handicap,« siger Nikolaj Nielsen.

Det er Louise Bøttcher enig i. Men unge med et handicap er en blandet gruppe, og derfor kan alle ikke skæres over en kam, forklarer hun.

»Det ville kunne hjælpe rigtig mange. Men der kan være brug for flere forskellige typer fleksibilitet. Strukturelt skal uddannelsesstedet kigge på, hvordan man kan tilpasse forløbet til den enkelte elev,« siger forskeren med henvisning til, at de forskellige behov afhænger af, hvilken type handicap der er tale om.

One size does not fit all

Også formand for Det Centrale Handicapråd, Liselotte Hyveled, mener, at der er behov for mere fleksibilitet i skoletiden, men særligt i praktikken.

»Praktikken for unge med et handicap er oftest sammensat på helt ordinære vilkår. Der er simpelthen ikke fleksibilitet nok til for eksempel at give nedsat tid. Det er one size fits all,« siger hun.

Problematikken med praktikken bliver analyseret i rapporten. Baseret på oplysninger om cirka 20.000 elever med en praktikaftale står der, at 14 procent af eleverne med et handicap var i skolepraktik. Det er et alternativ, der er tilgængeligt for elever, for hvem det ikke er lykkedes at få en praktikplads på en arbejdsplads. For de unge uden handicap var det ni procent. På det område skal der også være mere fleksibilitet, mener Louise Bøttcher.

»Virksomhederne skal være klar til at tage et socialt ansvar. De her elever vil måske være lidt vanskeligere at få ind, men praktikstedet skal have en samfundsmæssig bevidsthed, og skolen skal gøre praktikstedet parat til at få en elev med eksempelvis høretab ud, så man kan tilrettelægge forløbet, så det bliver en succes for alle parter,« siger forskeren.

Hos Institut for Menneskerettigheder mener man, at der skal være mulighed for kompensation ved nedsat tid i erhvervspraktikken, mens instituttet ligeledes anbefaler, at der gives mere støtte og vejledning til elever med et handicap.

Den vurdering deles af Sammenslutningen af Unge med Handicap, der i en anden ny rapport peger på, at specialpædagogisk støtte (SPS) opleves som betydningsfuld for, om unge med et handicap gennemfører uddannelser generelt. Uddannelsesgraden er generelt faldende for denne gruppe.

Vurderingerne kommer på baggrund af Danmarks Evalueringsinstituts rapport fra 2019, der viste, at elever, der har modtaget SPS generelt klarer sig »ganske godt i forhold til elever, der ikke har modtaget SPS«, som der står i rapporten.

Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er direktør Lars Kunov bevidst om, at tallene viser, at der skal være mere fokus på området. Han mener, at erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 ikke gjorde situationen mere bekvem for elever med et handicap, netop fordi normeringerne for tid til at gennemføre uddannelsen blev skærpet. »Hvis de kommer fra folkeskolen, har de 40 uger, og så skal de stå i en virksomhed,« som direktøren formulerer det.

I interesseorganisationen efterlyser man også mere fleksibilitet for elever med et handicap.

»Vores uddannelser er meget stramme, og der er ikke plads til at have mange kriser, eller at man er lidt længere tid undervejs. Så det kan være ganske svært at nå det på den tid, der er til rådighed. Men der skal simpelthen være mulighed for noget mere tid,« siger direktøren og fortsætter:

»Der er brug for en gennemgribende indsats på området, men der findes ikke et quickfix,« siger Lars Kunov, der også mener, at erhvervsskolerne skal blive bedre til at vejlede unge med et handicap, særligt med henblik på at finde ud af, hvilke uddannelser det er realistisk at gennemføre for eleverne.

Information har bedt om en kommentar fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, men ministeren har ikke haft mulighed for at kommentere rapporten, oplyser ministeriets presseafdeling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

EUC har været udsat for "modernisering" og består i dag af gruppe arbejde med uendelig rapportskrivning uden egentlig faglig indlæring. Der stilles store krav til boglighed samtidig med der foregår en meget lille fagorienteret indlæring. Dette forhold skaber store frustrationer hos elever, eller studerende som de jo kaldes på ny dansk, som har en forventning om at lære et håndværk.

Christel Gruner-Olesen, Mikkel Zess, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Spørgsmålet er: hvad gjorde vi før? Hvordan behandlede vi unge med denne type udfordringer? Og var det bedre end den moderne dyrkelse af Arbejdet som en guddom?

Jeppe Lindholm

Der skal være plads til alle. Der skal være uddannelse til alle. Og endelig skal der være et passende arbejde med god indtjening til alle.

De erhvervsfaglig uddannelse, ja det skal netop være erhvervsfaglige, med stor vægt på faglighed som for det var 25 år siden. Det er jo netop for at slippe for det boglige, at man vælger denne uddannelses vej. Så ud med alt gruppe arbejde og ligegyldig rapportskrivninger og fremlæggelser og frem med fagligheden igen.

Jeppe Lindholm

Og lærene. Ja nogen få af dem køre nærmest psykisk terror mod eleverne. Ikke alle. Men en uheldig del gør. De føler nærmest et ejerskab over eleverne - Ved ikke hvad der ergalt i hovedener på de personer.

Steffen Gliese

Det er en kedelig arv, der desværre ikke er blevet udryddet, som den burde: indbyrdes respekt burde være en given sag imellem forholdsvis voksne mennesker. For mange mener sig berettigede til at opføre sig som voksne, der irettesætter børn.