Interview
Læsetid: 10 min.

Det nye parti De Grønne: »Vi er grønne. Og liberale. I den rækkefølge«

Danmark skal hverken ledes af rød eller blå blok. Danmark skal ledes af en grøn blok hen over midten. Fra i dag vil det nye parti De Grønne slås for at muliggøre det
»Det nytter bare ikke at sige, at fordi Kina eller USA er så meget større, så er det uden betydning, hvad vi foretager os,« siger Jonas Holm, som har stiftet partiet De Grønne. 

»Det nytter bare ikke at sige, at fordi Kina eller USA er så meget større, så er det uden betydning, hvad vi foretager os,« siger Jonas Holm, som har stiftet partiet De Grønne. 

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
20. februar 2020

»Med den nuværende sammensætning af økonomien, kan vi ikke have vækst. Vi bør nærmest have negativ vækst for at respektere klimamålene.«

Jonas Holm er kommet til byen i sin Tesla. Sin grønne Tesla. Som han jævnligt lejer ud via GoMore. For 595 kroner i døgnet plus 40 øre pr. kilometer for strømmen.

»Jeg har ikke behov for selv at have adgang til den hele tiden. Den ville stå stille 23 timer i døgnet, hvis jeg ikke lod andre bruge den. I morgen er den for eksempel lejet ud, og i julen var den i München,« siger han.

»Jeg tænker, at for eksempel halvdelen af os skal have biler, som vi så deler med andre. Det betyder færre biler, og det betyder, at det bliver billigere for alle. Ved sådan at tænke på en anden måde, tror jeg, vi kan få et bedre liv, samtidig med at vi gør det rigtige.«

Jonas Holm, økonom af uddannelse og med 18 års erfaring som konsulent i IT-og telebranchen, er kommet til byen for at fortælle om forholdet mellem vækst og bæredygtighed, om klimaudfordringen og om det parti, han har stiftet: Danmarks grønne liberale parti, fra i dag under partinavnet De Grønne.

Det med væksten kommer vi tilbage til.

Nogle kan have hørt om den nye partidannelse som Grøn Kurs, men det navn gav gale associationer, og da domænenavnet De Grønne for nylig blev frigivet efter at have ligget i dvale i mange år, søgte Jonas Holm og hans partifæller straks om at måtte bruge det. I torsdags sagde Social- og Indenrigsministeriet ja.

»Det er vi utrolig glade for,« siger Jonas Holm.

»I de kommende årtier vil den vigtigste kamp i dansk politik blive mellem grøn og sort, snarere end mellem blå og rød. Vores nye partinavn signalerer tydeligt, at vi ønsker at gå forrest i den kamp.«

Står det til det ny parti, skal Danmark altså hverken ledes af rød eller blå blok. Danmark skal ledes af en grøn blok hen over midten, og som et liberalt miljøparti er det De Grønnes primære ambition at bane vej for det.

Foreløbig består partiet af Jonas Holm som formand, en stiftende partigruppe på syv personer – seks erhvervsfolk og en kommandørkaptajn, fem mænd og to kvinder – samt cirka 40 betalende medlemmer. Dertil har omkring 1.000 personer afgivet vælgererklæringer til fordel for partiet, og fra i dag går De Grønne i gang med at indsamle resten af de 20.182 erklæringer, der skal til for at gøre partiet opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.

En ’no brainer’

Jonas Holm og hans partikammerater er liberale. Grønne og liberale, i den rækkefølge, betoner de.

»Vi siger med den klassiske britiske filosof og økonom John Stuart Mill, at man må tilstræbe den størst mulige personlige frihed, blot ikke på måder der skader andre. Og det princip udstrækker vi til også at gælde hensynet til næste generation.«

Selv siger partiformanden, at han står et sted mellem Venstre og De Radikale.

»Processen frem mod det nye parti startede med frustration over VLAK-regeringen tilbage i 2018. Der skete så lidt på klimaområdet, og jeg kunne ikke forstå, at liberale politikere var så meget modstandere af at gøre det, jeg opfattede som en no brainer, det selvindlysende rigtige i at korrigere priserne, så markedskræfterne selv kan drive den grønne omstilling. Der var alt for meget fokus på udlændingepolitikken på bekostning af vores egentlige problem: At få gennemført den grønne omstilling.«

Siden er det ifølge Jonas Holm blevet lidt bedre, men der er stadig for lidt handling.

»Det er fint med klimaloven og målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030, men der er stadig for meget snak, og når man ser på det seneste finanslovsforløb, oplever jeg ikke, at politikerne tager det helt alvorligt. Tilsvarende er der allerede kommet indikationer fra nogle deltagere i erhvervslivets klimapartnerskaber om, at der, hvor det virkelig kommer til at gøre ondt, kan de ikke nå målet.«

Flere afgifter

For De Grønne bør en grøn skattereform med en mærkbar og stigende CO2-afgift, afgifter på fly, cement, okse- og lammekød samt trængselsafgifter eller roadpricing være nøgleelementer i den kommende klimahandlingsplan.

»Det er grundlæggende liberalt at gå ind for klimaafgifter, der er høje nok til at internalisere de omkostninger, drivhusgasudledningerne belaster klimaet og naturen med,« siger Jonas Holm.

»Folk, der stemmer på Venstre eller Liberal Alliance, reagerer instinktivt negativt på klimaafgifter. Når man så forklarer dem, at vi ikke vil hæve det samlede skattetryk, men indføre for eksempel CO2-afgift og roadpricing uden at hæve skattetrykket, så begynder de at se positivt på det. Det skal ikke blive dyrere at være bilist, men det skal blive dyrere at brænde benzin og diesel af. Ligesom det skal blive dyrere at spise en masse oksekød. Og billigere, hvis du opfører dig grønt, for eksempel kører elbil.«

»Tilsvarende er der en bekymring for, at afgifterne virker socialt skævt. Vi siger, at omstillingen nødvendigvis skal gennemføres. Det er udgangspunktet. Men det skal ske så socialt afbalanceret som muligt. Vi skal ikke skabe samme problemer som i Frankrig, hvor man ville lægge afgifter på diesel og samtidig give topskattelettelser. Vi vil lægge en afgift på CO2, men samtidig sænke skatten i bunden eller give for eksempel halvdelen tilbage via en klimabonus, så folk stadig kan have råd til måske én flyrejse om året. At flyve til Thailand tre gange om året bliver der nok ikke råd til i fremtiden, men det er jo også hele ideen: Det skal blive dyrere at gøre det forkerte, og man slipper for ekstraomkostninger, hvis man gør det rigtige.«

Blandt De Grønnes politiske pejlemærker er, at Danmark skal være nettonuludleder af CO2 allerede i 2040, at der skal siges nej til nye tilladelser til olie- og gasudvinding i Nordsøen, at landbrugsstøtten skal fremme grøn omstilling, økologi og bedre dyrevelfærd, at foder til dyreproduktion som udgangspunkt skal produceres i Danmark, og at antallet af dyr i landbruget skal ned og landbrugsarealer omlægges til naturskov. Desuden skal CO2-mærkning og CO2-budgetter indføres, deleøkonomien fremmes, skattespekulation bekæmpes og borgerløn testes.

Bolværk mod sort politik

– Vi har allerede Alternativet, De Radikale, SF og Enhedslisten. Man kan næsten ikke se forskel på deres grønne programmer og jeres. Hvad skal vi med De Grønne?

»Du siger det næsten selv. Alle de partier, du nævner, peger på Mette Frederiksen (S). Vi har meget til fælles med Alternativet og Enhedslisten i den grønne politik, men vi er samtidig et liberalt parti,« siger han og fortsætter.

»Et eksempel: Vi kæmper ikke aktivt for at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat, men hvis der tegner sig et flertal med vore stemmer, så vil vi være med. Det liberale synspunkt er, at det skal kunne betale sig bedre at arbejde, og ved at hæve topskattegrænsen får du mest for pengene i form af øget arbejdsudbud.«

»Hvis magten i dansk politik på et tidspunkt skifter tilbage til blå blok, og vi får et Venstre, der fortsat har Inger Støjberg som næstformand og måske kan mønstre 90 mandater med Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, så risikerer vi, at Venstre svinger tilbage til en sort politik præget af udlændingekritik på bekostning af grøn politik. Derfor er det vigtigt med et parti, der appellerer til vælgere, som godt nok vil pege på Jacob Ellemann, men også for enhver pris undgå, at en ny regering baserer sig på Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.«

»De Grønne i Folketinget vil arbejde for at trække Venstre og De Konservative ind mod midten for at lave politik med De Radikale, Alternativet og sågar SF,« siger Jonas Holm.

Han tilføjer, at hvis Venstre dæmper sit fokus på udlændingepolitikken og »følger den grønnere politik, som Tommy Ahlers står for«, så er det fint, og så behøver De Grønne ikke komme i Folketinget.

»Jeg har bare meget svært ved at forestille mig Venstre rykke sig så meget i betragtning af deres særinteresser i blandt andet landbruget og hos Dansk Industri.«

Væksten

– Et liberalt grundsynspunkt plejer at være, at der hverken er eller må sættes grænser for vækst. Hvad siger I?

»Vi siger, at Danmark skal være CO2-neutral i 2040. Ingen ved, om det kan lade sig gøre at have vækst inden for den ramme, men den grundlæggende ambition er at have mindre sort vækst og mere grøn vækst. I bedste fald kan vi opretholde samme vækstrate som nu, men det bør være sådan, at hver gang vi bruger en krone på at skabe vækst, så reducerer det samtidig CO2-udledningerne, fordi væksten består i at erstatte fossil energi med vind, benzinbiler med elbiler osv.«

– Klimahensyn er ikke eneste vækstbegrænsende faktor. Også hensynet til naturgrundlaget, råstofferne, drikkevandsreserverne, menneskers krav på landskabsbeskyttelse kan spærre for vækst, herunder også vækst i grønne teknologier?

»Selvfølgelig er der også begrænsninger i forhold til den slags ressourcer, og det er ikke en løsning at flytte ressourcebelastende produktioner til andre lande. Menneskers uvilje mod at have vindmøller eller solcelleparker i nærheden er også en begrænsning, men nu er Folketinget blevet enige om et klimamål på 70 procent CO2-reduktion, og så må vi vælge, om vi vil betale lidt mere for at få vindmøllerne placeret til havs, eller om vi vil betale lidt mindre og så have dem på land. Det må aldrig blive sådan, at fordi vi ikke vil se på vindmøller, så kan vi ikke nå klimamålet,« siger Jonas Holm og påpeger betydningen af lokalt medejerskab i omstillingen.

»Hvis man skal have en vindmøllepark i nærheden og ikke selv får noget som helst ud af det, så er det klart, man helst vil være fri. Økonomisk inddragelse af lokalsamfundet og inddragelse i beslutningsgangen er en god måde at gøre det på.«

»Jeg tror i øvrigt, at mental sundhed er en faktor, der kan komme til at sætte grænser for væksten. Mange unge trives dårligere og dårligere, og det kan skyldes mange ting, herunder stræben efter vækst. Men stræben efter vækst handler i realiteten sjældent om penge, men om at blive gladere, få det bedre. Og så er svaret måske ikke at arbejde en time ekstra for at få råd til at rejse til Thailand. Måske er det snarere at arbejde en time mindre og så blive hjemme i Danmark. At arbejde en time mindre styrker ikke den økonomiske vækst, men hvis mennesker får det mentalt bedre, er det en god ting. Velfærd kan ikke måles via vækst i BNP,« siger han.

Uafhængigt af diskussionerne om grænser for vækst, er de faktiske vækstrater i den vestlige verdens økonomi faldet gennem adskillige årtier. Væksten er ikke, hvad den har været. Ifølge Jonas Holm, der har læst økonomi på den berømte business school INSEAD, handler det blandt andet om, at en del vækststimulerende tiltag er engangsforeteelser, som ikke kan gentages. Kvindernes indtog på det lønnede arbejdsmarked er et eksempel. Samtidig har man besluttet at reducere arbejdstiden for at opnå mere fritid på bekostning af væksten.

»Vi bliver hver især rigere som mennesker, men producerer, alt andet lige, mindre.«

– Kan samfundet hænge sammen med lavere vækstrater?

»Sagtens. Og hvis du ser på, hvad det koster på samfundsøkonomien at nå vores klimamål, så går estimaterne fra 0,5 til højst 1,5 procent af BNP. Det er jo ingenting. Det svarer til, at vi i 2030 skal tilbage til at leve, som i 2028 eller 2029, hvor vi vil være meget rigere end i dag.«

»Økonomien skal ikke gå i stå. I en økonomi, hvor vækstraten for eksempel er nul, kan og skal der stadig være dynamik. I et bæredygtighedsperspektiv har ét af problemerne historisk været fagbevægelsens krav om stadig reallønsvækst, som har forudsat tilsvarende vækst i økonomien og dermed typisk vækst i ressourceforbrug og belastning af miljøet. Nu kræver man i stigende grad fritid frem for reallønsvækst, og dermed bliver presset for vækst i økonomien mindre.«

– Nogle siger, at vi ikke klarer udfordringen, at det er håbløst af afværge klimakatastrofen?

»Isoleret set er det helt ligegyldigt, hvad Danmark eller den enkelte dansker gør. Det nytter bare ikke at sige, at fordi Kina eller USA er så meget større, så er det uden betydning, hvad vi foretager os. Det svarer til, at du under en gåtur i skoven smider dit skrald og siger, at det er ligegyldigt i den store sammenhæng. Men hvis alle tænker sådan, er der pludselig skrald over det hele. Danmark skal vise Kina, USA og andre, at det giver mening økonomisk, socialt og på anden vis at gøre det rigtige. Vise at man kan løfte befolkningens velfærd uden at skade planeten.«

Jonas Holm understreger, at der netop nu er et mulighedernes vindue for den grønne omstilling, fordi økonomien stadig har det godt.

»Kommer der krise og høj arbejdsløshed, får man aldrig Mette Frederiksen til at stemme for det her,« siger den grønne partiformand.

Serie

Giv os en grøn skattereform

I årtier har økonomer, politikere og grønne organisationer talt for en grøn reform af det danske skatte- og afgiftssystem. Mere skat på miljøbelastende produktion og forbrug, mindre skat på arbejde. I dag har vi et uoverskueligt, knopskudt sammensurium af grønne afgifter, som de færreste kan overskue, og som ikke er stærkt nok til at sikre bæredygtighed, klimamål og større social retfærdighed. Tiden er i den grad inde til at rydde op og realisere den grønne skattereform.

Information ser i en artikelserie på udfordringerne og går på jagt efter løsningerne

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Lad os se, hvad de duer til.

Ejvind Larsen, Kim Folke Knudsen, Kim Øverup og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Er det ikke bare et nyt skud på den radikale grundstamme - jeg vil mene at Morten Østergaard uden videre kunne sige det samme hvor de radikale har valgt deres rette hylde - den borgerlige.

Estermarie Mandelquist, Andreas Lykke Jensen, Mogens Holme, Kim Folke Knudsen, søren ploug, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Det er tæt på de Radikale, de er dog mere, meget mere liberale end grønne. Det vil ikke undre, hvis de her også viser sig at være det.

Mogens Holme, Kim Folke Knudsen, søren ploug, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Venstre - Radikale Venstre - Liberal alliance - Alternativet - Fremad - De Grønne - ? ? ?

Mogens Holme, Jens Flø, Kim Folke Knudsen, Mikkel Zess, søren ploug, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Jeppe Lindholm og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

De kan jo komme med i grøn blok sammen med Alt, SF, RV og EL så vi kan knuse de gamle bloke totalt.

Ejvind Larsen, Kim Folke Knudsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Den med CO2-afgifter men ikke et højere skattetryk lyder som de ønsker en større ulighed.
Håber de og andre partier har læst Informations kronik - "Velhavende bliver ramt hårdest, hvis der indføres CO2-afgifter på varer og transport"

Ejvind Larsen, Mogens Holme, Dan Jensen, Kim Folke Knudsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Alvin Jensen, ja, hvis det ikke er de partier de vil ta' vælgere fra, for så er vi lige vidt - måske endda endnu længere fra målet...

Klimaændringer medfører al livs udryddelse! Derfor afgiver jeg gerne min støtte til partiet og håber at de HANDLER! Denne krise kan sammenlignes med en verdenskrigs alvor. Alt andet er ubetydeligt.

Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar

Hvis de Grønne skal kunne bidrage med noget som helst, skal de tænke og handle anderledes end de andre liberale om vækst:
1) det skal kunne betale sig at arbejde - er det virkelig niveauet for det liberale tankegods, at de liberale tror at folk kun arbejder for at tjene (flere) penge? det mener jeg er noget vrøvl og et udtryk for at de liberale ikke er kommet ud af industrisamfundets tankegang endnu(?). Se blot på vækstlagene i iværksættermiljøerne. Når det økonomiske overskud er tilstrækkeligt, er det kreativiteten, motivationen og nytænkningen, der driver værket. Her tænker jeg selvfølgelig ikke på den grænseløse grådighed, som kommer til udtryk hos bankernes direktioner og bestyrelser, men på at enderne økonomisk hænger sammen. Når familier har det økonomiske pres hængende over hovedet, handler det om at nå helskindet gennem måneden og overskuddet til at løfte blikket mod fremtidens muligheder lavt.
2) tænkegangen om at se på klima, trivsel mm, som vækstbegrænsninger, er et udtryk for en forældet tankegang, som De grønne åbenbart stadig abonnerer på. Hvis de fastholder det traditionelle økonomiske mindset, er det lige som alle de andre liberale, og dermed overflødig
3) I Danmark er den fastlagte arbejdstid lavere end nogen siden og produktiviteten og væksten højere en nogen sinde. Samtidig er stress, psykiske sygdomme og selvmord i kraftig vækst, samt den sociale armod, der stadig findes,.
4) Der skal flere parametre ind i BNP, som måler alt for snævert alene på den økonomiske vækst, så den samfundsskabte velfærd regnes ind som forudsætning for det dynamiske samfunds udvikling., hvor velfærd og produktion er hinandens forudsætning og ikke som nu hvor velfærd betragtes som udgift ...
5) Når de økonomiske modeller ikke kan rumme de velfærdsmæssige værdier og vækst, er et modellerne der er mangelfulde. Selv om det er kompleks behøver det ikke at være kompliceret

Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Kim Folke Knudsen, Kim Øverup og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Når jeg ser ordene "øget arbejdsudbud" tænker jeg med det samme på CEPOS og de radikale.

Niels Møller Jensen, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Liselotte Paulsen, Mogens Holme, Jens Flø, Kim Folke Knudsen, Kim Øverup, Katrine Damm, Mikkel Zess, søren ploug, Karsten Lundsby, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det er en politisk udvikling, som man kan forvente og det bliver i fremtiden en kamp om, hvordan ressourcerne til den grønne omstilling skal fordeles.

Er det virkelig de rige og liberale, der skal have finansieret deres Tesla'er?

https://www.theguardian.com/commentisfree/2020/feb/19/european-green-dea...

Pia Nielsen, Niels Møller Jensen, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Mogens Holme, Jens Flø, Mikkel Zess og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Liberal alliance, Fremad, De Grønne, Nye Borgerlige, Klaus Riskjær, Rasmus Pauludan *x 1,9% = 11,4% borgerlige stemme har potentiale til at lande i skraldespanden.

Det kan jeg som en del af rød blok kun glæde mig over. Forhåbentlig kommer der flere 1,9% partier på højrefløjen inden næste valg.

Estermarie Mandelquist, Liselotte Paulsen, Palle Jensen, Mogens Holme, Katrine Damm, søren ploug, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

@Jeppe Lindholm
Jeg så nu helst, at der var et reelt og holdbar flertal for en socialt anstændig politik.

Estermarie Mandelquist, Jane Jensen, Jens Flø, Kim Folke Knudsen, Kim Øverup, Katrine Damm, Hanne Ribens, Jeppe Lindholm, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeps, endnu et parti føjer sig til kapløbet om de borgerlige stemmer..
Bortset fra at de Grønne til forveksling ligner de Radikale. (Ihvertfald indtil vi hører deres visioner for andre områder end de økonomiske.)

Keep 'em coming ;-)

@ Jeppe Lindholm, der er endnu et parti i rækken af blå kandidater in spe du skal tilføje din liste, nemlig Kristendemokraterne.
Her kan den nye forkvinde Isabella Arendt vise sig som en af stemmeslugerne.

Mogens Holme, Kim Folke Knudsen, Katrine Damm, Mikkel Zess, søren ploug, Jeppe Lindholm, Karsten Lundsby, Jan Fritsbøger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

så har endnu et grådighedsparti set dagens lys, deres pseudogrønne synspunkter er alene et udtryk for at klima har udviklet sig til det mest effektive markedsføringstrick,
men klimaproblemet er jo en uundgåelig og direkte følge af et ekstremt overforbrug, og derfor kan klimaproblemet kun løses ved at reducere forbruget til et bæredygtigt niveau,
det maximale bæredygtige niveau kan defineres som det forbrug der er muligt at have for samtlige mennesker på jorden, uden skade på klima, naturen, og biodiversiteten mm. og som vil kunne fortsætte for alle kommende generationer,
( og nej det behøver ikke betyde at alle skal have lige meget, man kan jo godt forbruge mindre end det maximale )
det sidste kan blive vanskeligt da visse resurser er tæt på brugt helt op allerede nu, medmindre vi finder metoder til at hente resurser i rummet, men den mulighed vil jo opstå hvis vi satser på det, men indtil dette lykkes må vi opføre os som om den mulighed ikke er til stede, ellers kan vi risikere at de nødvendige resurser er sluppet op og at muligheden derfor ikke findes længere.
som vælgere er det nok nødvendigt kun at stemme på politikere som siger sandheden, som er at vækst er problemets rod og derfor skal ophøre, alle politikere som henter stemmer på at love vækst vil jo få de grådiges stemmer og der vil derfor ikke være politisk vilje til at gøre det nødvendige.

Pia Nielsen, Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Jens Flø, Katrine Damm, Hanne Ribens, Mikkel Zess, søren ploug, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det kaldes "Green-washing" hvor den grønne omstilling skal finansieres af fattige mennesker - typisk radikal udbudspolitik.

Pia Nielsen, Estermarie Mandelquist, Mogens Holme, Jens Flø, Eva Schwanenflügel og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Lur mig. om ikke alle partier først og fremmest er grønne, inden vi når frem til næste valgkamp.

Jeg vil tro, at vi som vælgere, bliver nødt til at se lidt grundigere på politikken, for at vurderer om det grønne bare er tidens moderigtig facadefarve.

Pia Nielsen, Niels Møller Jensen, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Jens Flø, Kim Folke Knudsen, Kim Øverup, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

På en måde er dansk parlamentarisme meget inspirerende midt i al debatten om politikerlede og lignende.

For sammenlignet med andre lande, så er vi helt fremme i skoene med at stifte nye partier, når vindene udefra blæser ind over vort lille land.

1980' erne og opbruddet på Venstrefløjen omkring forandringerne i Sovjetunionen Murens fald osv.

Fælles Kurs, Internationalen SAP, DKP ml Marxister Leninister, Enhedslisten ( paraplyorganisation for flere venstrefløjspartier i begyndelsen ).

2010' erne med Fru Kjærsgaards overtagelse af den politiske scene, DF som dominerende strømpil og udlændingedebat i meget lange baner. Nye Borgerlige, og Rasmus Paludan på fløjen, som ville stramme linien endnu mere. Ny Alliance, Klaus Riskærs parti og nu partiet Fremad, som ligger lidt i den modsatte bane.

2020' erne er lige begyndt med klimabølgen og den grønne dagsorden og nu får vi så et borgerligt liberalt grønt parti.

Jeg foretrækker egentlig denne evige udskilning af stadigt nye partier fremfor de lande, hvor alting står stille omkring to blokpartier, som slås med hinanden. Eksempelvis USA, hvor Demokraterne er oppe imod Republikanerne. Eller GB hvor Labour står overfor The Conservative Party.

Den danske mangfoldighed giver vælgerne ekstra muligheder for at vælge lige netop deres parti uden at skulle gå for meget på kompromis med egne personlige holdninger.

Det bliver spændende at se, om de nye partier kan slå huller i de gamle partiers vælgergrundlag eller om nogen forsvinder igen som døgnfluer. De nye partier kan også få en vigtig rolle som katalysator altså at de skubber til de eksisterende partiers forestillinger og holdninger. Alternativet er et helt oplagt eksempel på dette med hensyn til klima dagsordenen.

Jeppe Lindholm

Et rigtig københavner parti uden gang på resten af Danmark.

Men det er da ikke desto mindre interessant at vide på hvilke områder dette parti adskiller sig fra de radikale - forskellen synes at bestå i at de radikale har peget på en soc.dem ledet regering hvorimod man kan være helt sikker på at de grønne altid vil pege på en venstreledet regering.

Et begreb som produktivitet skal nok kobles til udledningen af drivhusgasser for at kunne indgå som en del af en økonomisk grøn vækst økonomien. Det er da ikke lige meget hvad vi producerer og på hvilken måde. (Produktivitet pr t CO2-udledning ) Der mangler simpelthen nogle nye definitioner på begreberne som inkluderer eksternaliteterne . Gammeldags økonomisk teori dur nok ikke - jeg ved ikke om det er noget de har beskæftiget sig med på INSEAD?

Det drejer sig nok ikke om så meget andet end at fiske nogle stemmer over i blå blok.

»Vi siger med den klassiske britiske filosof og økonom John Stuart Mill, at man må tilstræbe den størst mulige personlige frihed, blot ikke på måder der skader andre.

Frihed til noget - eller frihed fra noget?

The Trap 3 - We Will Force You to Be Free - Adam Curtis | Documentary
https://www.youtube.com/watch?v=nSVlPlnB8wI