Læsetid: 4 min.

Har du også dårlig samvittighed over, at du besøger din gamle far for lidt? Du er ikke alene

Over halvdelen af de adspurgte i en ny undersøgelse har dårlig samvittighed over, at de ikke besøger deres forældre nok, mens endnu flere føler et ansvar for, om deres forældre er ensomme. Eksperter peger på, at danskerne skal dele omsorgsansvaret med andre
En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at fem procent af voksne danskere med nulevende forældre meget ofte får dårlig samvittighed over, at de ikke besøger deres forældre nok, mens 13 procent får det ofte, og 37 procent har samvittighedskvaler nogle gange.

En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at fem procent af voksne danskere med nulevende forældre meget ofte får dårlig samvittighed over, at de ikke besøger deres forældre nok, mens 13 procent får det ofte, og 37 procent har samvittighedskvaler nogle gange.

Sofie Amalie Klougart

13. februar 2020

Hvor ofte besøger du din gamle mor? 

Hvis svaret på det spørgsmål er ’ikke ofte nok’, er du ikke alene. Det viser en ny undersøgelse fra Ældre Sagen og Codan.

55 procent af de adspurgte i undersøgelsen har nemlig dårlig samvittighed over, at de ikke besøger deres forældre nok. Samtidig føler to ud af tre voksne med nulevende forældre sig i mere eller mindre grad ansvarlige for, om deres forældre føler sig ensomme.

Undersøgelsen peger ifølge Marie Lilja Jensen, seniorkonsulent med ansvar for pårørendeområdet i Ældre Sagen, på, at voksne børn er presset på tid. 

»Men det er også meget positivt, at så mange føler et ansvar for deres forældre,« mener hun.

Direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn Christine E. Swane, der er uddannet kultursociolog og har beskæftiget sig med ældre og ensomhed i 35 år, ser heller ikke den plagede samvittighed som noget dårligt. Hun har i forbindelse med tidligere forskning interviewet mange pårørende, da hun var leder af Videnscenter på Ældreområdet på Gerontologisk Institut.

»Egentlig er samvittigheden jo et udtryk for, at vi føler et menneskeligt ansvar, og at vi har nogle følelser. Man kunne spørge sig selv, om det nu også er så skidt. Det kommer an på, om man bliver syg af belastningen, eller om det blot er nok til, at man af og til besøger sin gamle mor i stedet for at gå i biografen,« siger Christine E. Swane.

Psykolog og forfatter til to bøger om familierelationer Camilla Carlsen Bechsgaard har beskæftiget sig med familiemønstre og mekanismerne bag relationerne. Hun peger på, at relationen mellem børn og forældre bliver kompleks, når forældrene bliver ældre.

»Det er et livsvilkår for de fleste aktive voksne, at den dårlige samvittighed hænger dem over hovedet,« siger hun.

Undersøgelsen fra Ældre Sagen bygger på svar fra 1867 voksne danskere med nulevende forældre. Fem procent får meget ofte dårlig samvittighed over, at de ikke besøger deres forældre nok, mens 13 procent får det ofte, og 37 procent har samvittighedskvaler nogle gange.

Sandwichgenerationen

Den generation, der skal tage sig af egne hjemmeboende børn, men som også har gamle forældre, kaldes af forskere for ’sandwichgenerationen’. Denne gruppe skal ikke kun tage sig af og have ansvar for sine egne børn, men føler også et ansvar for den ældre generation, nemlig dens forældre.

Derfor er det ifølge Christine E. Swane en kompleks situation.

»Uanset hvor meget man gør, kan man nemt få dårlig samvittighed, fordi tiden ikke slår til,« siger hun med henvisning til sin tidligere forskning.

Kompleksiteten bliver ikke mindre af, at relationen mellem børn og forældre ændres. Livet kan inddeles i tre faser, forklarer Camilla Carlsen Bechsgaard.

I den første fase er barnet afhængigt af forældrenes omsorg. I næste fase er der intet afhængighedsforhold, da både barn og voksen klarer sig selv og lever deres respektive liv. Men Ældre Sagen sætter med undersøgelsen fokus på livets sidste fase, hvor forældrene er blevet gamle, og de voksne børn ofte har travlt, fordi de både skal passe et job og tage sig af deres egne børn. Det er blandt andet her, ensomheden kan opstå.

Det kan også ses i Den Nationale Sundhedsprofil. Således er 50.000 danskere over 65 år ensomme i en sådan grad, at det påvirker deres hverdag.

Naturlig ensomhed

Der er ingen enkle løsninger på ældres ensomhed og deres børns dårlige samvittighed, siger begge eksperter.

Men noget, man kan have fokus på, er, at ansvaret for de ældre deles – mellem familiemedlemmer, men også med frivillige og professionelle:

»Det er en støtte at dele omsorgsansvaret med sine søskende og anden familie. Det skal ikke bare være ét barn, der er den omsorgsansvarlige. Der spiller de frivillige og professionelle også en rolle, fordi de kan tage et medansvar og fylde nogle huller ud, hvor man ikke har tid,« siger Christine E. Swane.

Begge eksperter peger på besøgstjenester rundtomkring i landet som et godt alternativ til det familiære samvær, hvis børnene ikke kan finde tid. Besøgstjenesterne kan være livshistoriegrupper, hvor ældre kan dele det, de er rundet af med hinanden, eller fællesskaber, hvor ældre kan få en kop kaffe og en snak eller et slag kort med en besøgsven.

Men man skal heller ikke glemme, at ensomheden er en ganske naturlig del af det at blive ældre, vurderer Christine E. Swane:

»Man er i den ende af livet, hvor de nære relationer, man har haft, bliver færre og færre. Måske har man en gammel veninde på 90 år, men hun er måske også syg og svækket, så man ikke kan mødes længere. På den måde bliver afstandene større at overkomme i den alder.«

Det er naturligt, men ikke desto mindre stadig et »kæmpestort« problem, mener Marie Lilja Jensen fra Ældre Sagen.

»Vi taler ofte med medlemmer, som er ensomme, og vi ved, hvor ødelæggende det er for den enkelte, både psykisk og fysisk.«

Hos Ældre Sagen mener man, at vejen ud af ensomhed blandt andet handler om at tale om den.

De seneste år har der været nogen fokus på voksne børn til ældre forældre. Det gælder særligt for pårørende til syge ældre. I satspuljeaftalen for 2019 på ældreområdet blev der nemlig givet midler til en handlingsplan med overskriften Det gode ældre liv.

Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse udformet et fagligt oplæg, der adresserer de pårørendes rolle i forhold til svækkede ældre. Her anbefales det af Sundhedsstyrelsen, at regeringen styrker vejledningen, rådgivningen og støtten til pårørende. Yderligere anbefaler Sundhedsstyrelsen at pårørendeinddragelsen også styrkes. Det er ifølge Christine E. Swane et tegn på, at der er sket et paradigmeskifte i det offentlige, så de pårørende nu tillægges større betydning.

Med en arbejdsuge på 39 timer er det umuligt for Beate Cecilie Stampe ikke at få dårlig samvittighed, selvom selvom hun ser sine forældre hver uge.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Peder Nielsen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Maj-Britt Kent Hansen
Jens Peder Nielsen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

ja, men for det første har ingen jo bedt om at blive født, det er en quasi-egoistisk handling, de kommende forældre har taget, så udfra den betragtning, kan man vel påstå, at vi ikke skylder vores forældre tak for at løse en opgave, de selv har pålagt sig. For det andet har vi jo indrettet et samfund, hvor de daglige gøremål æder meget ens tid på arbejdsmarkedet, og har man tillige valgt at få et barn, eller, gud forbyde det, flere børn, så er der jo ikke meget overskud til at besøge de gamle.

Ete Forchhammer

Ensomhed i alderdommen skal forebygges i ungdommen mens evt. børn er små! Nærvær og opmærksomhed skal ind "med modermælken". Familiefølelse som noget givende og godt kommer ikke af at den ene part i en relation bli'r gammel, og roller ændres.

Har man spurgt de gråhårede børn der nu er der for deres forældre, om de er det på trods af egen ensomhed el.lign. i barndommen? Mon ikke den aktuelle opmærksomhed er en naturlig fortsættelse af den relation der altid har været der!?

David Zennaro, Kristian Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Birgitte Johansen, Birte Pedersen, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Endnu en grund til at salget i Mjølnerparken og andre politisk stemplede boligområder forbydes.
Lav nogle flere af de udskældte lejligheder om til senior bofællesskaber.

David Zennaro, John Andersen, søren ploug, Gitte Loeyche og Lene Henriksen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Forældre/bedsteforældre er vel også velkomne til at rejse sig op og komme på besøg istedet for at sidde derhjemme og føle sig ensom. De behøver ikke at føle sig i vejen, de kunne jo hjælpe lidt til. Fx med at passe de børnebørn de selv har har plaget om. Så kan de jo lige svinge støvsugeren når de er der og lave lidt mad. Fordi man er blevet gammel er man jo ikke blevet uduelig. Det er jo ikke fordi man ligefrem har 1000 ting der vigtigere end at hjælp sine børn og børnbørn, måske kan man endda være lidt nyttig. Hvis man finder på noget meningsfuldt at tage sig til, så slipper man også for at føle sig som en byrde eller være ensom.

Jeg tror hovedårsagen til ensomheden, nuværende generation af gamle lever under, hovedsalig skyldes:
Nuværende generation af gamle var første generation af forældre, der for alvor sendte deres børn til pasning i offentlige institutioner (vuggestue, børnehave, fritidshjem).
Børn er siden 1960érne, langt hen ad vejen, vokset op uden forældre-nærvær og lært være sig selv nærmest.
Konsekvensen blev at disse forældre af 60ér-generationen, nu selv bliver sendt til pasning på offentlig
allerdomsinstitution uden større nærvær med børnene.

Hvis ikke man selv ønsker at ende som ensom på plejehjemmet, må man huske have tid med sine børn mens tid er.
Det hænger i sidste ende på eget personlige valg.