Læsetid: 4 min.

Overlæge på Hvidovre Hospital om coronavirus: »Det er ikke så nyt og skræmmende for os«

På infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital står lægerne klar med gule overtrækskitler, visir og 53 centimeter lange gummislanger. Halvdelen af stuerne er blevet ryddet til at huse mulige smittede med coronavirus, fortæller overlæge Gitte Kronborg
Overlæge Gitte Kronborg har beskæftiget sig med infektionsmedicin siden 90'erne og har fulgt de to andre coronavira, MERS og SARS, samt ebola.

Overlæge Gitte Kronborg har beskæftiget sig med infektionsmedicin siden 90'erne og har fulgt de to andre coronavira, MERS og SARS, samt ebola.

Sarah Hartvigsen Juncker

28. februar 2020

Kigger man ind gennem glasdøren til infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, er der ingen tegn på coronavirus. Bag døren står en afskærmning af hvidt stof og skygger for udsynet. Men der er ingen løbende læger, ingen gule rumdragter i syne.

Beredskabet er ellers klar, efter at Sundhedsstyrelsen tirsdag ændrede risikovurderingen til moderat for, at coronavirus ville nå Danmark. Torsdag morgen skete det så.

Sygehusene har haft de første mange patienter til tjek. På Hvidovre Hospital går et hold kirurger forbi infektionsmedicinsk afdeling.

»Har de fået corona?« siger en af dem med et smørret grin om nogle kollegaer, der ikke er på arbejde den dag.

Overlæge Gitte Kronborg kommer gående ud fra infektionsmedicinsk afdeling. Hun fortæller, at vi ikke kan få lov til at komme ind på gangen. Der skal tages hensyn til de mulige smittede, får vi at vide. Men gangen ligner alligevel også alle andre sygehusgange. Lang og hvid.

En halv infektionsmedicinsk afdeling er ryddet for at kunne modtage smittede med coronavirus. Det er ti stuer. De er – som en ekstra sikkerhedsforanstaltning – todelte. Et forrum med en håndvask og et skab med såkaldte værnemidler, og en enestue, der ligner en gængs steril hospitalsstue med en seng. Men der er dør ud til gården, så patienter ikke skal gå hele vejen gennem sygehuset for at få frisk luft.

»Der er andre patienter, men ikke så mange, som vi ellers ville have. Vi har lukket en hel del af vores almindelige senge og bruger dem til folk, der skal undersøges for coronavirus,« siger Gitte Kronborg og fortsætter:

»Vi prøver at være parate, så der hele tiden er stuer, vi kan tage folk ind på.«

53 centimeter

På væggen over for overlægens hospitalsblå kontor hænger et verdenskort med aktuelle virusudbrud. Ebola står på et skilt, der hænger over Centralafrika. MERS over Saudi-Arabien. Og »ny coronavirus« står der skrevet over Kina.

Gitte Kronborg forklarer, at proceduren for behandling er fastlagt. Hvis der er mistanke om, at en person er smittet med corona, vil vedkommende blive guidet til infektionsmedicinsk afdelings bagindgang for at begrænse kontakten.

»Det kan godt være, at det er overkill. Men vi gør det for at undgå risikoen for, at de går hostende og prustende gennem hospitalet,« siger hun.

Personen vil blive lukket ind på en tom stue og blive mødt af en læge og sygeplejerske med værnemidler på. Dragten består af en gul overtrækskittel, blå plastikhandsker, et mundbind, der også dækker næsen, samt et visir, der dækker øjne.

Overlægens telefon ringer. Hun smider udstyret fra sig og tager røret op. Det var noget med coronavirussen, siger hun og sætter sig igen. Udstyret skal beskytte lægerne fra smitte, men da virussen kun smitter via kontakt, er der ingen grund til at være bekymret på resten af sygehuset.

»Coronavirussen er en dråbesmitte, så smitten flyver ikke rundt. De dråber, folk hoster op, falder til jorden. De flyver ikke ud i ventilationsanlægget.«

En 53 cm lang gummislange, der bliver brugt til at undersøge om en patient er smittet med coronavirus.

Sarah Hartvigsen Juncker
Selve undersøgelsen for coronavirus foretages efter en indledende temperaturmåling og snak med en læge om, hvor patienten har opholdt sig. Hvis temperaturen er omkring de 38 grader eller over, og vedkommende har opholdt sig i en af de zoner med høj smitterisiko, foretages yderligere en undersøgelse.

Resten foregår med en tynd gummislange på 53 centimeter, der føres ned gennem et af næseborene, og videre så langt ned i luftvejene som muligt.

Gummislangen suger noget luftvejssekret op i et glas, forklarer Gitte Kronborg og lukker et fiktivt glas med hænderne. Derefter bliver prøven sendt til Statens Seruminstitut.

Hvis vedkommende bliver testet positiv for coronavirus, og tilstanden er slem, begynder den understøttende behandling med ilt, og ved høj feber giver lægerne væske direkte i blodårene.

»Det gør man for at holde folk i live, og for at organerne ikke bliver skadet, indtil infektionen går i sig selv,« siger Gitte Kronborg.

Andre patienter bliver flyttet

Nogle af de patienter, der normalt er indlagt på infektionsmedicinsk afdeling, er efter udbruddet blevet flyttet ud på andre afdelinger såsom lungemedicinsk afdeling. Det giver udfordringer, mener overlægen.

»Alt det her giver udfordringer for hele hospitalet. De andre afdelinger bliver belastede, fordi de er nødt til at passe nogle af de patienter, vi ellers passede,« siger hun.

Det har dog ikke konsekvenser for patienterne selv. De, der bliver flyttet til andre afdelinger, er næsten færdigbehandlet, eller også er andre læger i stand til at behandle dem. På den måde har lægerne foretaget en prioritering, og de hårdest ramte bliver altså liggende på infektionsmedicinsk afdeling. Med sig har de andre patienter en nøje udfærdiget behandlingsplan, så de behandles korrekt.

– Er det hensigtsmæssigt at rydde så mange stuer til coronavirus?

»Det er et svært spørgsmål. Jeg synes, at det er det lige nu,« siger Gitte Kronborg.

Da vi går tilbage mod infektionsmedicinsk afdeling, fortæller overlægen, at hun har beskæftiget sig med infektionsmedicin siden 90’erne og har fulgt de to andre coronavira, MERS og SARS, samt ebola. Hidtil mener hun ikke, at udbruddet af coronavirus er voldsommere end de tidligere udbrud.

»Det er selvfølgelig en sygdom, vi ikke kender, og så kan der komme mange på én gang, da der ikke er nogen immunitet i befolkningen. Men det er ikke så nyt og skræmmende for os.«

Selv om alverdens myndigheder har gjort en del for at inddæmme corona-virus, er den nu blusset op i Europa, heriblandt i Italien, hvor i alt 11 personer har mistet livet, efter at de er blevet smittet med coronavirus. Der er i alle tilfælde tale om personer i det nordlige Italien.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kasper Kjær
  • David Zennaro
  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
  • Morten Wieth
Kasper Kjær, David Zennaro, Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Jensen

Det virker som en dejlig ubekymret tilgang de har på Hvidovre, hvor der er overskud til at lave lidt sjov med coronasmitten og hvor et løst visir, en simpel ansigtsmaske, handsker og et forklæde er nok til at beskytte personalet fra at blive smittet. Det er jo et helt andet billede end de mennesketomme gader og heldragter man ser anvendt på intensivafdelingerne i Wuhan. Når Hvidovres infektionsmedicinere ikke tror det er værre end det, så kan vi andre jo tage den med ro.

Henriette Bøhne

Kristian Jensen,
Jeg ville sgu også tage den med ro, hvis jeg havde det antræk og slusestuer med undertryk til rådighed.
Sandheden er bare, at det har vi andre almindelige sundhedspersonale ude på sengeafdelingerne jo ikke, ej heller praktiske forhold og praktisk erfaring/uddannelse i, at håndtere en så smitsom virus.
Hvad gør vi, når en corona patient pludselig optræder ude på en almen sengeafdeling på et af regionens hospitaler?

Thomas Bindesbøll, Erik Winberg og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Hvad sker der hvis man ikke vil være i karantæne og bare går på arbejde eller hvad man nu har lyst til?
Det er ligesom indbygget, at man selvfølgeligt samarbejder. Også selvom man ikke har ret til sygedagpenge. Fx. er løsarbejder eller vikar.

Henriette Bøhne

Mikkel Zess,
Det er ikke frivilligt at gå i karantæne, hvis det lægeligt vurderes nødvendigt, lovgrundlaget findes i epidemi loven.
Da jeg i starten af 90'erne arbejdede på en tubekuloseafd. var det heller ikke frivilligt at lade sig behandle og om nødvendigt blev man efterlyst, hentet af politiet og tvangsbehandlet. Det har man så efterfølgende ændrer for tb's vegne, hvilke nogle synes er et problem, da sygdommen og multiresistente former siden har været i stigning.

Afslappet? De arbejder i frontlinien!
Har fornøden humor. Har den tilgængelige viden...
Den virus er kommet for at blive og rase ud.
Vi kan kun forsinke den lidt i udbredelsen og vinde tid.
Vask hænder ofte Nys / host i albuen.
Drik en cool corona ;)
Jeg har ikke heller ikke råd til at blive sat i karantæne.

Henriette Bøhne

Bo Kelting,

Men det er egentlig også en af grundene til, at jeg synes det her er spændende - vi står jo med et etisl/moralsk dilemma, for det som er økonomisk godt for dig, kan jo være livstruende for naboen og samfundet. Hvad vælger folk.?
Kender ikke reglerne, men mener loven giver mulighed for økonomisk kompensation af en art, hvis folk sættes i karantæne.

Arne Albatros Olsen og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar

@ Henriette B.
Enig at det er spændende og blæst lidt for højt op.
Er bange for at alle tiltag er omsonst.
Men enig i at vi skal forsøge alligevel.
Naturligt vis lader jeg mig også isolere hvis jeg bliver det pålagt.
Men det bliver dyrt for mig...
Mister kunder og omsætning.
kan ikke bare arbejde hjemme fra.
Pensionen er også blevet foreløbigt 30000 kr mindre værd på den sidste uge. Rent hysteri på aktie markedet.

Thomas Bindesbøll

Kristian Jensen

Og kurven vil fortsætte opover, med forsinkelse, også her i nu ramte europæiske lande. Sådan er virus...

Arne Albatros Olsen og Kristian Jensen anbefalede denne kommentar