Baggrund
Læsetid: 9 min.

På kasernen i Slagelse er ’sig fra’-kulturen mod krænkelser en fast del af nye værnepligtiges introduktion

Det seneste år har mediesager og en undersøgelse vist, at Forsvaret stadig kæmper med krænkende og grænseoverskridende adfærd. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt den gamle militærdiciplin med kæft, trit og retning har en bagside. På Gardehusarkaserne i Slagelse arbejder man aktivt for at sikre en ordentlig kultur
Da det nye hold værnepligtige begyndte på Gardehusarkaserne i Slagelse i begyndelsen af februar, handlede en del af deres introduktion om grænser og krænkelser.

Da det nye hold værnepligtige begyndte på Gardehusarkaserne i Slagelse i begyndelsen af februar, handlede en del af deres introduktion om grænser og krænkelser.

Indland
17. februar 2020

Der hænger tre plakater på opslagstavlen i indgangshallen på Gardehusarkasernen i Slagelse. Hen over landskabsbilleder med soldater på øvelse står budskaber som »Vi har hinandens ryg. Derfor rør vi ikke ved nogen – mod deres vilje« og »Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor deler vi ikke nøgenbilleder af hinanden«.

Under teksten har en arbejdsmiljørådgiver påklistret en dymoseddel med sit telefonnummer, så kasernens værnepligtige og fastansatte ved, hvem de skal ringe til, hvis nogen skulle overtræde de retningslinjer, der er angivet på plakaterne.

Plakaterne er en del af Forsvarsministeriets nye kampagne mod seksuel chikane i det danske forsvar. Kampagnen blev iværksat i januar i kølvandet på en undersøgelse fra samme ministerium, der blandt andet viste, at 7,1 procent af kvindelige værnepligtige oplever en kønskrænkende adfærd og kultur. Blandt de kvinder, der tager en lederuddannelse på Forsvarsakademiet, kan hver fjerde svare ja til det spørgsmål. 

Og i medierne har man det seneste år kunne læse og høre om en række skandalesager, hvor kvinder i Forsvaret blandt andet er blevet fotograferet nøgne eller berørt mod deres vilje, har modtaget krænkende sms’er og er blevet kaldt sexistiske ting.

»Det er ikke godt. Der må ikke herske tvivl om, at så mange af den type sager ikke er tilfredsstillende. Det bør under ingen omstændigheder finde sted,« har Forsvarets øverste chef, general Bjørn Bisserup, udtalt til Berlingske.

Forsvaret er en de ældste og mest konservative institutioner, vi har. Det er bygget på en grundtanke om ensretning og underordning. Her er magthierarkier ikke i opløsning, men noget, man værner om. Med skulderstjerner og ordrer. Men de mange skandalesager sætter spørgsmålstegn ved, om Forsvaret ikke også er nødt til at udvikle sig i takt med det omkringliggende samfund. Og om der er en bagside af den gamle militærmodel med kæft, trit og retning. 

På Gardehusarkasernen i Slagelse er der fokus på at sikre en ordentlig tone og opførsel forud for Forsvarsministeriets kampagne, fortæller major Allan, der er kontaktofficer på kasernen. Af sikkerhedshensyn ønsker han ikke sit efternavn i avisen – det er en udbredt praksis i Forsvaret.

»Vi prøver at italesætte en ’sig fra’-kultur. Så alle er klædt på til at trække en grænse, hvis der sker noget, de oplever som krænkende. Det kan jo være forskelligt fra person til person, hvad det er,« siger han og fortsætter:

»Ordentlig adfærd er også noget, vi er opmærksomme på, når vi får nye værnepligtige, som typisk er i starten af 20’erne eller måske endnu yngre. Det er vigtigt, at de fra start bliver introduceret til en kultur baseret på samarbejde og respekt.«

Da det nye hold værnepligtige begyndte på kasernen i begyndelsen af februar, handlede en del af deres introduktion også om grænser og krænkelser. Information har fulgt dem på en af deres første dage i uniform for at høre, hvad de tænker om de kulturproblemer, der har været beskrevet fra den virkelighed, de netop er trådt ind i.

’Pas på’-formaninger

’Introduktion til våben’ står der på den powerpointslide, som et auditorium af unge mennesker i ensartede armygrønne uniformer stirrer stift på. De små borde foran dem er fyldt med notesblokke, colaflasker og slikposer.

»Hvad gør os fuldstændig unikke som soldater?« spørger befalingsmanden, som står for dagens undervisning. Et hav af hænder ryger i vejret. Armene er helt strakte.

»Vi har et våben,« svarer en. »Korrekt,« krediterer underviseren. Den vedligeholdelse og våbenhåndtering, som de værnepligtige i dag introduceres til, skal repeteres igen og igen, understreger han.

»Almindelige mennesker, der gerne vil være gode til noget, øver sig, til de gør det rigtigt. Soldater øver sig, til de aldrig gør det forkert. Giver det mening?«

»Javel,« lyder det prompte fra den armygrønne sal.

20-årige Silas ’Dragør’:»Jeg føler virkelig, at kasernen er et rart sted at være. Tonen er lidt skarp, du ved. Men alle ved vel, hvad de går ind til, når de vælger militæret.«

20-årige Silas ’Dragør’:»Jeg føler virkelig, at kasernen er et rart sted at være. Tonen er lidt skarp, du ved. Men alle ved vel, hvad de går ind til, når de vælger militæret.«

De fleste er mænd, men der er også en del fletninger og knolde samlet i hårnet iblandt. På Gardehusarkasernen i Slagelse er omkring 20 procent af de regulære værnepligtige kvinder. Men her er også Hesteskadronen, hvor kønsfordelingen er omvendt, og 80 procent er kvinder. Mange af dem tiltrækkes af den tætte kontakt med heste, som er en fast del af hverdagen i den 12 måneder lange værnepligt. I begyndelsen har de to forskellige hold værnepligtige en del undervisning sammen.

Tre af de unge kvinder, der lige er trukket i uniformen, er 20-årige Caroline ’Vimmelskaftet’, 20-årige Maja ’Korskilde’ og 19-årige Bolette ’Mølholm’. På kasernen bliver man opkaldt efter den by, man kommer fra. Fornavne bliver nærmest aldrig brugt.

Korskilde havde læst om nogle af krænkelsessagerne, inden hun selv begyndte i Forsvaret.

»Jeg fik da også sådan nogle ’pas nu på’-formaninger, inden jeg skulle herned. Men jeg har virkelig fået et godt førsteindtryk. Kasernen har et godt fokus på at modarbejde krænkelseskultur. Jeg tror også, det handler om, hvilken indstilling man kommer med som værnepligtig. Man skal ikke frygte hele tiden at blive krænket fra højre og venstre. Hvis du bare er dig selv, så får mennesker respekt for dig,« siger hun.

Der er en bestemt jargon i Forsvaret, har de tre unge kvinder allerede erfaret. Tonen er hård og kontant. Men det skal der også være plads til, mener de. De er enige om, at fokusset på grænser og krænkelser godt kan blive for meget.

19-årige Bolette 'Mølholm': »Af helt lavpraktiske årsager er det svært at tage særligt hensyn til kønsforskelle, blufærdighed og sådan nogle ting. Men det synes jeg virkelig ikke er et problem.«

19-årige Bolette 'Mølholm': »Af helt lavpraktiske årsager er det svært at tage særligt hensyn til kønsforskelle, blufærdighed og sådan nogle ting. Men det synes jeg virkelig ikke er et problem.«

»I sidste ende er vi her for at blive soldater. Det kræver eksempelvis, at man kan bo sammen piger og drenge og håndtere intense situationer sammen. Sådan er det ude i felten. Af helt lavpraktiske årsager er det svært at tage særligt hensyn til kønsforskelle, blufærdighed og sådan nogle ting. Men det synes jeg virkelig ikke er et problem,« siger Mølholm.

Mandehørm og sort humor

Krænkelser og grænseoverskridende adfærd er ikke et nyt problem i det danske militær. Siden 1999 har Forsvaret haft en politik om seksuel chikane. Det var dog først i 2004, at der for alvor blev iværksat en indsats for at bekæmpe problemet. Det skete, efter at en omfattende undersøgelse året forinden viste, at stort set alle kvinder i Forvaret blev udsat for en eller anden form for kønskrænkende adfærd.

Resultaterne fra Forsvarsministeriets seneste undersøgelse tyder på, at forholdene siden er blevet bedre. Men langtfra problemfri.

Foreningen Kvindelige Veteraner har fortalt, at den gennem de seneste to år har modtaget omkring 100 henvendelser fra kvinder, der har følt sig krænket, mens de har været i Forsvaret. Og den militære anklageenhed, Auditørkorpset, har på fem år behandlet 31 sager om seksuelle overgreb, viser en aktindsigt, Berlingske har fået.

Allan fra Gardehusarkaserne i Slagelse understreger, at »enhver sag er en sag for meget«.

»Hvis nogen går over stregen, så skrider vi ind og sanktionerer. Man er dog også nødt til at huske på, at militæret er en særlig branche. Vi producerer sikkerhed, plejer jeg at sige. Der kan godt være en lidt hård tone nogle gange. Mandehørm eller sort humor kan man også kalde det. Men det er jo ikke det samme som, at man ikke skal have en ordentlig adfærd. Den slags har vi nultolerance over for,« siger han.

På kasernen i Slagelse er indsatsen mod krænkelser et fast punkt på dagsordenen til det kvartalsvise møde i Gardehusarregimentets samarbejdsudvalg, hvor alle ansatte er repræsenteret. Kasernen har et adfærdskodeks. Og det er både muligt at henvende sig personligt til en kollega fra Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte eller ringe anonymt til medarbejderlinjen, hvis man har en dårlig oplevelse.

Major Allan fra Gardehusarkasernen i Slagelse ved ikke, hvor hyppigt tilbuddene bliver benyttet. »Det er jo fortrolige henvendelser,« som han siger. Men han oplever ikke, at kasernen har problemer med grænseoverskridende opførsel. Her sover mænd og kvinder i samme rum, og der er fælles badefaciliteter. Sådan har det ikke altid været, men erfaringerne viser, at det skaber en mere afslappet stemning, fortæller han.

»Vi flytter os jo også i Forsvaret. Og de værnepligtige får det til at fungere med respekt. Man behøver ikke stå nøgne foran hinanden, hvis man ikke har lyst. Der er jo også øvelser, hvor de værnepligtige kommer rigtig tæt på hinanden og nærmest skal afklædes helt, fordi de eksempelvis skal svømme. Så er det vigtigt at holde målet for øje, bevare sin kampkraft og ikke kompromittere andre med forkert adfærd.«

Det er vigtigt, at der ikke opstår »amerikanske tilstande« i det danske forsvar, mener han. Ifølge ham er der nogle steder i det amerikanske militær regler om, at en mandlig officer ikke må være alene med en kvindelig kollega.

»For så er det påstand mod påstand, hvis der skulle ske noget,« forklarer Allan.

»Så går tingene over gevind. Det handler om at finde en balance. At gøre folk hårde. Uden at ødelægge dem. Når man er en soldat i træning, kommer man til at overskride grænser undervejs. I hvert fald sine egne. Og så går man i byen alle sammen torsdag aften og flirter måske. Det må man jo også gerne, det skal bare gøres med værdighed og respekt.«

Men krænkelser eller grænseoverskridende adfærd behøver jo ikke knytte til sig én specifik sag. Nogle finder måske tonen eller samværet ubehageligt på et mere generelt plan. Det er måske sværere at anmelde?

»Vi er i militærverdenen, og det præger tonen og jargonen. Nogle befalingsmænd var selv værnepligtige for bare et års tid siden. De kan være unge og uerfarne og måske komme til at bruge uhensigtsmæssige ord, når de underviser i eksempelvis førstehjælp. Det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på. Men vi håber, at samvær og omgangstone generelt er frugtbar, så vi får de mest kompetente soldater.«

Et rart sted at være

Om eftermiddagen skifter våbenundervisningen på Gardehusarkasernen i Slagelse fra teori til praksis. De værnepligtige sidder i rad og række i et klasselokale. Var det ikke for de mange geværer, der lå på bordene foran dem, ville det næsten ligne en hvilken som helst gymnasielektion.

På tavlen viser underviseren geværets fem våbendele.

»Ladehåndtag, bundstykke, aftrækkerhus med kolbe …« oplister han. De værnepligtige skal lære betegnelserne udenad og testes efterfølgende ved håndsoprækning. Ingen svarer forkert.

»Nu skal I selv prøve at skille jeres gevær ad. Sæt i gang,« instruerer underviseren bagefter. De værnepligtige kaster sig over deres våben. Klik, klik lyder det, mens sigtekornene bliver skilt fra kolberne.

»Ej, jeg glæder mig sygt meget til, vi skal på skydebane,« konstaterer en.

20-årige Ludvig ’Rønnebæk’ er en af de første, som er færdige. Med sikre hænder og et fokuseret blik får han hurtigt sit våben pillet fra hinanden. Militæret var en »drengedrøm«, fortæller han.

»Der er noget konservativt i mig, der er stolt af, at vi har et forsvar.«

20-årige Ludvig 'Rønnebæk': »Det mediefokus, der har været på krænkelser i militæret, er totalt overdrevet. Det er blæst op til mere, end det er.«

20-årige Ludvig 'Rønnebæk': »Det mediefokus, der har været på krænkelser i militæret, er totalt overdrevet. Det er blæst op til mere, end det er.«

Rønnebæk hørte første gang om krænkelsessagerne i Forsvaret, da hans kæreste sidste år var værnepligtig.

»’Hvad fanden, det kan man da ikke, du skal da ikke derind, når det er sådan’, var min første reaktion. Men hun havde ingen dårlige oplevelser. Tværtimod. Det mediefokus, der har været på krænkelser i militæret, er totalt overdrevet. Jeg har aldrig hørt om noget fra nogen, der selv har været i Forsvaret. Det er blevet blæst op til mere, end det er. Sådan har jeg i hvert fald tolket det,« siger han.

Jævnaldrende Silas ’Dragør’, som sidder et par stole længere nede ved samme bordrække, har også en god førstehåndsoplevelse af omgangstonen på kasernen.

»En af de første dage havde vi en hel times møde om krænkelser og grænser. Vi blev fortalt, at ingen kan bestemme, hvad vi oplever som krænkende – det kan kun vi vurdere. Og vi fik information om, hvor vi skal gå hen, og hvem der tager hånd om sagen, hvis der sker noget,« siger han og fortsætter:

»Men jeg føler virkelig, kasernen er et rart sted at være. Tonen er lidt skarp, du ved. Men alle ved vel, hvad de går ind til, når de vælger militæret.«

Det er »plat, hvis det hele bliver for korrekt«, mener Rønnebæk.

»Forsvaret er, som forsvaret er. Men selvfølgelig skal man ikke behandle hinanden dårligt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvorfor er det at slå andre mennesker ihjel blevet så efterstræbelsesværdigt? Selv hos kvinder, der tidligere var de ansvarlige og humane.
I min ungdom blev humanisterne militærnægtere.

Anders Reinholdt, Holger Madsen, Christel Gruner-Olesen, Michael Friis, Eva Schwanenflügel og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Poul Simonsen
Det er efterstræbelsesværdigt at forsvare sit land i tilfælde af angreb, hvilket kræver at man altid skal være klar - det er ikke muligt at stable en hær på benene ud af intet i månederne op til et potentielt angreb i tilfælde at det ikke står klart. Og ja, det kræver at man er klar til at slå ihjel.

I din ungdom var "humanisterne" åbenbart tilfredse med at alle andre end dem selv var klar til at forsvare deres rettigheder, friheder og liv. Imod volden - men ikke imod at politiet bruger "magt" til at beskytte dig og håndhæve lov og ret, imod krig men ikke imod at en soldat beskytter dit liv skulle Danmark en dag blive angrebet igen.

Annita Svendsen, jan sørensen, Flemming Olsen, Bent Nørgaard, Claus Nielsen, Michael Friis og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Krænkelsesdebatten er helt stukket af her når den kun drejer sig om kvinder i forsvaret. Det har gennem tiden igen og igen været eksempler på at mænd krænker andre mænd. Hvis man ikke gør op med krænkelse generelt, istedet for at se det som en særlig kvindeting, bliver det en skinger debat, der ikke flytter det grundlæggende. Selvfølgelig skal alle være fri for elementer af krænkende eller bare nedladende adfærd. Det gælder både kvinder i forsvaret, men i særlig høj grad personer der ikke er et sted frivilligt, som f.eks. indsatte i fængsler, mænd der aftjener værnepligt og børn i skoler og institutioner.

Eva Schwanenflügel

@ Jens Flø

Ud fra artiklen mener jeg ikke der er tale om, at tiltagene hvad angår krænkelser i forsvaret udelukkende henvender sig til kvinder.
Mænd kan altså også godt henvende sig anonymt, hvis de skulle være udsat for chikane eller overgreb.

For selvfølgelig gælder det, at alle skal være fri for 'elementer af krænkende eller nedladende adfærd', som du siger.

I artiklen er det bare ikke oplyst, at der har været tilfælde af krænkelser overfor mænd.
Så enten går de stille med dørene, eller også er det bare et større problem for kvinder..

Desertøren (Le deserteur)
Vian, Boris Dich, Per (Vian, Boris)
Komponist Tekst

Til Dem, Hr. præsident
jeg disse ord vil skrive
som måske er naive
men læs i allenfald.
Igen fik jeg et brev
med ordre til at stille
men da jeg ikke villle
jeg disse linier skrev.
Jeg tænkte ved mig selv,
det er jeg ikke nødt til
for jeg er ikke født til at
slå mennesker ihjel.
Så bliv nu ikke vred,
jeg har da lov at mene
at krige er gemene
at verden vil ha fred.

Det' over min forstand
at landre skal gøres øde
at men'sker skal forbløde
og slås til sidste mand,
at der endnu er nogen
der har så lidt af krig forstået
trods kvinders sorg og barnegråd,
at de bevarer roen.
Bag fangelejrens hegn
er mænd med sjæl besløvet
hvis bedste år er røvet,
hvis kære lider savn.
Imorgen før det gryr
forlader jeg mit barndomshjem
hr. præsident, og det er Dem
og Deres krig, jeg skyr.

Mit ønske det er blot
at jeg må gå i verden
og prøve på at lære den
at vi ku' ha' det godt.
Lad os bruge det liv, vi har
til at kæmpe mod den nød, der gør
at bro'r vil slås med broder
gør men'sket til barbar.
Hr. præsident, farvel,
hvis De vil kræve heltemod
hvis der skal ofres helteblod,
så må De gøre det selv.
En desertør, javel,
men jeg er ikke bange
og før jeg la'r mig fange,
må De slå mig ihjel.

Anders Reinholdt, Holger Madsen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Hanne Utoft, Ole Andersen, Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Jan Fritsbøger og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

@Bjørn Pedersen
Nu har Danmark heldigvis ikke haft behov for at bruge sit forsvar i næsten 100 år. Men det har ikke forhindret, at man i stedet har deltaget i ulovlige krige, bombet civilbefolkninger, udleveret fanger til mishandling samt trænet tvivlsomme regeringers soldater og politifolk.

Både humanister og politiske pacifister kan i øvrigt sagtens være aktive i forsvaret af et land. Det har historien vist. Og man kan i øvrigt sagtens hjælpe til uden direkte at slå andre ihjel.

Anders Reinholdt, Flemming Berger, Hanne Utoft, Viggo Okholm, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Jan Fritsbøger og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Bjørn skriver det er efterstræbelsesværdigt at forsvare sit land, men det er jo overhovedet ikke det forsvaret gør, ej heller det det kan, at det kaldes "forsvaret" skal kamuflere det faktum at våben slet ikke kan bruges til forsvar, og heller ikke forebygger krig, faktisk er det stik modsat,
militær opfattes som en trussel fordi det er hvad det er,
en bevæbnet person er på samme måde en trussel bare på individ niveau, og derfor vil risikoen for at nogen dør være markant øget hvis 2 bevæbnede mødes, fordi de begge med god ret opfatter den andens våben som en trussel, men hvis kun den ene er bevæbnet er risikoen for at denne skyder den anden mindre, simpelthen fordi denne er ubevæbnet og dermed ikke opfattes som en trussel,

det samme gælder lande, vi anser Rusland for at være en trussel, og Rusland anser danmark/NATO for at være en trussel, alene dette øger risikoen for krig markant, især i disse tider hvor NATO er særdeles aggressiv,
altså militær giver ingen beskyttelse men øger risikoen for krig, og derfor bør det afskaffes, og der findes jo lande som ikke har noget militær, og ingen har invaderet af den grund, nedrustning reducerer risikoen for krig, og oprustning øger risikoen, stort set alle krige indledes med en periode med oprustning, og som regel er det denne oprustning som er årsag til krigsudbruddet,
måske er det ikke den forklaring vi får, men vi ved jo også at første offer i en krig er sandheden, og samtidig med oprustningen kører der så en dæmoniseringskampagne, som for eksempel overdriver en potentiel trussel, eller direkte opfinder en til lejligheden.
Bjørn kan sige hvad han vil men militær er særdeles overflødigt og tilmed farligt, og soldat er stadig noget nær det usleste et menneske kan være, det kan alverdens heltesnak ikke ændre på.

Holger Madsen, Hanne Utoft, Ole Andersen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@David Joelsen
Hvor og hvornår man skal deltage i alliancekrige er et separat emne fra militærets nødvendighed som institution. I grundloven forpligtes alle våbenføre mænd at forsvare landet. USA's krige er ikke forsvar, og at være værnepligtig soldat eller frivillige som kvinderne i artiklen, er ikke ensbetydende med at de vælger at skrive kontrakt så de kan blive udsendt. Det er uærligt at blande to ting sammen.

Og at pacifister kan hjælpe et land under angreb giver jeg dig ret i. Medicinsk hjælp f.eks. Men nej, de kan ikke forsvare dem selv eller deres medborgere mod fjendtlige soldater.

Kent Nørregaard

Er det mon gået nogen forbi at det kan give dårligt arbejdsmiljø at det ene køn er der under tvang mens det andet er der af lyst?

Jan Fritsbøger

Kent måske fordi i dag er stort set alle frivillige, mænd såvel som kvinder.

Flemming Olsen, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Jan Weber Fritsbøger
Hvilken "heltedyrkelse" taler du om? Jeg taler om nødvendige pligter. Det er ikke noget der kræver nogen form for idealisering, glorificering eller fetishering. Og igen, at være soldat uanset om man er der som værnepligtig eller som frivillig kvinde, er ikke ensbetydende med at man bliver udsendt. Man skal stadigvæk skrive kontrakt. Og hvor man bliver sendt ud, er jo ikke soldaternes beslutning. Akkurat ligesom sagsbehandlere, læger, sosu-assistenter, etc. skal udføre deres job uanset politikernes tåbelige beslutninger, skal soldater udføre deres arbejde hvis regering og Folketing får endnu en amerikansk krig på halsen. Det "usle" arbejde er ikke det at være soldat, men at være den der sender folk ud i angrebskrige. Og det er jo de folkevalgte.

For du beskriver soldatergerningen som "det usleste et menneske kan være". Gjaldt det også for de allierede soldater der befriede Danmark? Modstandsbevægelsen? Gælder det at skulle dræbe andre mennesker i selvforsvar eller andres forsvar også for politistyrker, der skyder og dræber diverse terrorister mens disse er i færd med at myrde civile? Er også disse politistyrker "usle" mennesker? Hvad med de yazidier der blev holdt som slaver, eller henrettet, af IS? Skulle de blot være glade for at de ikke kunne slå igen, være tilfredse med at de var afvæbnede?

Det usleste menneske er det der tager andres hårde, sure og svære arbejde for givet i sådan en grad at de ser ned på dem. Du falder i samme kategori som finansfolk der kalder dem der klager over deres bonusser for "misundelige", som ser ned på folk med hvad de ser som et "lavstatus" arbejde. Uden at være bevidst eller ydmyg over at uden disse "lavstatus" folk, ville affaldet hobe sig op, kloaker blive stoppet til, veje hullede til, og enhver ville kunne købe sig en hær og erobre Danmark hvis vi ikke havde allierede eller eget militær.

Nåja, siger man så: "Jamen, det kan jo ikke lade sig gøre fordi vi netop har NATO". Ja... og de forhindrer at den slags kan ske via... ja, militærmagt. Via truslen om at selv hvis nogen invaderede, ville de invaderedes tabstal være så store at, selvom de vandt, ville det være en pyrrhussejr der ville gøre dem sårbare på anden måde.

Din teori om at man bare skal lade sig selv afvæbne for så gør nabolandet helt sikkert ikke noget, beror på en fuldstændig naiv ide om at f.eks. Rusland kun brugte deres militær til at erobre dele af Georgien og Ukraine fordi de følte sig... "truet" af disse to lande. Ja... sikkert, og USA føler sig militært "truet" af Luxembourg og Monaco. Og lad os se på Tibet og vurdere hvor god ide det var at Dalai Lamaen overgav sig selv og Tibet til Kina i 50'erne.

Mod stormagternes imperialisme virker naive ønsker om fred intet som helst. Kun den sikre viden om at enhver sejr enten vil være uhyre dyrekøbt, eller endda utænkelig, er vejen til fred mod angrebslystne magter. Det lærte amerikanerne i Vietnam, Sovjet og senere USA/NATO igen i Afghanistan, Italien i den første Etiopiske krig, og mens Sovjet vandt Vinterkrigen var det med store tab, der dæmpede for hvad Sovjet ellers kunne have krævet af indrømmelser.

Kent Nørregaard

Jan Weber har du tal på det postulat? Man har stadig værnepligt for mænd og de bliver stadig tvunget ind, du bliver ikke spurgt til session om du har lyst. Du bliver vurderet som et kampdyr der skal i en arena. Det er ikke en sludder for en sladder om løst og fast. Det er en vurdering af din evne til fysisk kamp og der er ingen krav til kvindelige borgere over 18 år at de skal tage del i landets forsvar.

I krigstid ville tvangen overfor mandlige borgere selvfølgeligt stige dramatisk og mange flere ville blive tvunget i "tjeneste" uanset fysisk form og alder udelukkende pga. deres køn.

Eva Schwanenflügel

@ Kent Nørregaard

Jan Weber har facts på sin side :

"I dele af Forsvaret er der sågar venteliste for at komme ind.
Statistikkerne taler samme tydelige sprog: De seneste 10 år er andelen af frivillige værnepligtige vokset støt, og sidste år var det knap 99 procent af de i alt 4.176 værnepligtige, der underskrev en frivillig aftale med Forsvaret."

https://www.dr.dk/nyheder/indland/naesten-alle-vaernepligtige-er-frivill...

Jeg har været i forsvaret i 26 år, og min erfaring har været, at i det daglige praktiske arbejde går det meste forholdsvis uproblematisk, mens det på uddannelsesstederne er vanskeligt at være kvinde. Jeg har altid undret mig over det, for alt andet lige skulle man tro, det mere teoretiske stillede de to køn mere lige og derfor afstedkom mindre chikane fra mændenes side. Jeg har ikke knækket koden, har ikke noget færdigt svar. Men jeg har skrevet en roman om min tid på Frederiksberg Slot. Den er udgivet i alle formater og er derfor også gratis tilgængelig på eReolen:
https://ereolen.dk/ting/collection/870970-basis%3A46980328

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Eva det lyder meget flot alt sammen men en vis del der ikke trak frinummer og "frivilligt" skriver under betyder ikke at de ikke kun skriver under for at undgå tvang, dernæst bøder og dernæst fængselsstraf.

Kvinder kan i øvrigt frit gå ud af døren når de ikke gider deres soldaterrettigheder mere. Mænd kan ikke forlade posten og må acceptere at få et uddannelsesforløb ødelagt og har i øvrigt ingen indflydelse på hvornår de aftjener.

Eva Schwanenflügel

Kent, ingen argumenterer heller for at det på nogen måde er retfærdigt.
Jeg forstår personligt ikke at der overhovedet er værnepligt..

Kent Nørregaard

Det er dog påfaldende at dem der gerne taler for mere ligelig kønsfordeling på bestemte arbejdspladser og i bestemte roller aldrig nævner forsvaret. De har heller ikke noget synderligt problem med at forsvaret kan bestemme hvor, hvornår og hvor længe mændene skal stille til aftjening. Min pointe er at mænd konstant skal tvinges mens kvinder skal have lov hvis de vil og kan gå når de ikke gider lege krig mere.

Jan Fritsbøger

Bjørn, du ser ingen heltedyrkelse ? du må være "selektivt" blind, og din tro på nødvendigheden af militær er et produkt af massiv propaganda, du nævner en masse eksempler og langt de fleste understøtter slet ikke værdien af militær, Dalai lama for eksempel fravalgte et blodbad i en situation hvor modstand ingen som helst forskel ville gøre ud over antallet af døde og sårede, og det faktum at nogen trusler som fører til krig er opdigtede beviser jo ikke at trusler ikke øger risikoen for krig, og desuden var NATOs tilnærmelse til ukraine jo en ganske alvorlig trussel set med russiske øjne, et menneske som vælger at være soldat beslutter at være villig til at adlyde ordrer om at gå i krig, og jeg skrev med vilje noget nær det usleste fordi de magthavere som vælger krigen er mere skyldige, men måske ikke mere usle, for det usle ligger også i at vælge ikke selv at tage stilling til egne handlinger, husk det er forbudt at nægte at følge en ordre som soldat,
er i øvrigt ganske typisk at du vælger at postulere negative holdninger hos mig, men du tager helt og aldeles fejl, jeg ser ikke ned på de ydmyge som tjener samfundet og folket, med varme hænder og omsorg, faktisk respekterer jeg dem langt mere end de fleste,
hvis jeg ser ned på nogen er det de grådige som aldrig kan få nok af hverken penge eller magt, og som ser ned på almindelige mennesker og tror sig selv vigtigere og mere værdifulde,
du begår en fejl med at sammenligne lavstatusarbejde med det at være soldat, en soldat tjener IKKE folket men magthaverne, og militæret beskytter aldeles ikke befolkningen men kun magthaverne og sig selv,
og i tilfælde af at folket gør oprør imod magten vil militæret blive brugt imod folket, ikke imod magten, militær er et særdeles vigtigt led i verdens uretfærdighed, og for mig betyder en bedre verden en verden uden krig og vold, uden grådighed og uden fattigdom, for fattigdommen er jo et produkt af grådigheden, verden har ikke brug for vækst, men for en retfærdig fordeling, og hvis magthaverne ikke brugte noget på militær og krig ville fattigdom kunne afskaffes uden vækst, godt for de fattige og godt for klimaet, og godt for alle menneskers trivsel.

Bjørn Pedersen

@Jan Weber Fritsbøger
Troen på nødvendigheden af et militær er ikke begrundet i "propaganda", men evigtgyldige historiske fakta og realisme med afsæt i nuet og sandsynlige fremtidsudsigter. Skulle Sovjetunionen have smidt deres våben og givet op da Nazityskland invaderede, også selvom deres endelig skæbne ville have været et nazistisk anti-slavisk folkemord (del af ønsket om Lebensraum)?

Dalai Lama fravalgte et blodbad, siger du. Ja, men hvad gjorde at han var nødt til at træffe valget overhovedet? At hans feudale teokratiske stat som han var overhoved for, blev truet af en overvældende militær magt. Er dit svar på andres aggression at man bare skal lade dem tæve dig, voldtage dig, dræbe dig, ødelægge alt du har opbygget? Havde Tibet haft mulighed for at opbygge et stærkere militær, og skabe militære alliancer, havde de måske stadigvæk været uafhængig (omend forhåbentligt ikke længere et feudalt teokratisk). Der findes hundreder, hvis ikke tusinder af historiske eksempler på kampe, slag og krige hvor den "svage" vinder, enten pga. alliancer med størrere lande, eller slet og ret pga. desperation og bedre strategier og taktikker (f.eks. de stærke danske kongers første par krige mod lille Dittmarschens bonderepublik.)

Dit syn på soldater er præget af en blindhed overfor virkeligheden, en Marie Antoinette-agtigt naivitet overfor dem der skal gøre det arbejde du er for "ædel" og moralsk ren til at udføre. Jeg sammenligner ikke lavstatusarbejde med det at være soldat. Jeg skriver at folk som dig ser soldater som lavstatus.

Du er ude af stand til at se militær som andet end et redskab for storkapitalen, af grådighed, af vækst. Disse ting har absolut intet som helst med begrundelsen eller retfærdiggørelsen af nødvendigheden af et militær at gøre. Hvis nogen kan forhindre at der lander bomber eller falder artilleri ned foran dit hus, er det jo -for din egen, din familie og dine medborgeres vedkommende - fuldstændig og aldeles underordnet om du lever i et kapitalistisk, socialistisk, islamistisk, kristent-fundamentalistisk, nationalistisk eller hvilket som helst anden -istisk land. Dit syn på militær er præget af at Danmark, og Europa ikke har været i krig i flere generationer og du derfor tror at vi "aldrig" vil få brug for et miltær og at et militær "aldrig" kan tjene demokratiet, folket, i modsætning til magthaverne. Det er en logisk fejslutning a la "jeg har set en svane, svanen er hvid, ergo kan svaner kun være hvide". I dit tilfælde er svanerne bare krige, og farven tror du kun kan være grådig kapitalisme.

Et samfund uden grådighed, uden fattigdom og uden krig er såmend også hvad jeg ønsker for verden, også selvom det ikke vil ske så længe mennesker er i stand til at have forskellige meninger om hvordan verden skal se ud. Men ligesom du ikke kan bekæmpe grådighed ved bare at håbe at storkapitalen opfører sig bedre (du er nødt til at bruge politiets voldsmonopol til at sætte dem i fængsel), ligesom du ikke kan bekæmpe fattigdom ved at håbe at liberalister hjælper til imod løndumping, forurenende firmaer og turisme (du er nødt til at gøre det over hovedet på dem), er du nødt til at kunne forsvare dig mod andres vold, andres krig, mod dig.

Når politiet bekæmper voldelig eller dødelig kriminalitet, kan de jo ikke bekæmpe de kriminelle med at bede dem pænt om de ikke nok vil overholde loven, holde op med at tæve og skyde folk, også bede dem pænt om at gå ind i en fængselscelle.

Og grunden til at dette altid vil eksistere er ikke blot "grådighed", men ganske enkelt at der både lande imellem og indbyrdes i samfunde altid vil eksistere dem, der mener at magthavere og nabolande behandler dem uretfærdigt, og når disse magthavere ikke selv vil dele magten, og nabolande ikke frivilligt vil afgive et vigtigt stykke landbrugsjord som f.eks. deres sultende befolkning har brug for, et ferskvandsområde som deres kvæg tørster efter, eller anden vigtig naturressource, og når FN ikke vil blande sig eller giver modparten, så må man slås for sin sag selv.

Hvis vi nogensinde skulle nå til en ideel Star Trek-agtig overflodsverden, hvor der ikke findes ressourceknaphed, hvor der ikke findes fattigdom, hvor der ikke findes kulturforskelle at strides om, hvor der ikke findes voldelige kriminelle og derfor intet behov for politi, hvor der ikke findes religionsspørgsmål at strides om, hvor der ikke findes ideologiske stridspunkter og hvor der ikke findes klasseforskelle som marginaliserer særlige befolkningsgrupper... Ja, dén dag vil jeg måske argumentere for afskaffelse af militær (og politi).

Kent Nørregaard
Det er da også på tide, at kvinder erhverver sig den rettighed at være underlagt værnepligt. Jeg har aldrig forstået, at kvinder skulle ekskluderes på den måde.

Kent Nørregaard

Rikke det er nok ikke så meget at kvinder bliver ekskluderet som at de bliver fritaget for tjeneste men dejligt at høre en kvindelig stemme i ligepligts-/ligeretsdebatten.

Så fremtidens krige bliver at man stiller sig op og siger"Det kan jeg altså ikke lide"?

Det bliver fjenden nok imponeret af og går hjem.