Nyhed
Læsetid: 5 min.

Politikerne vil gerne inddrage hele befolkningen i den grønne omstilling, men de har ingen konkrete ideer til hvordan

Alle de danskerne, der ikke skal sidde i klimaborgertinget, skal også inddrages i omstillingen. Det står sort på hvidt i klimaloven, og det siger politikerne bag. Alligevel har ingen af de adspurgte partier konkrete ideer til, hvordan det skal gøres
I Alternativet, som bragte forslaget om et klimaborgerting til forhandlingsbordet, mener man, at borgerinddragelse ikke alene handler om diskussion og idéudvikling. »Debatten skal ikke kun handle om, hvordan vi løbende inddrager borgerne i at tage beslutninger og finde på løsninger, men også i at lave selve omstillingen,« siger klimaordfører Rasmus Nordqvist.

I Alternativet, som bragte forslaget om et klimaborgerting til forhandlingsbordet, mener man, at borgerinddragelse ikke alene handler om diskussion og idéudvikling. »Debatten skal ikke kun handle om, hvordan vi løbende inddrager borgerne i at tage beslutninger og finde på løsninger, men også i at lave selve omstillingen,« siger klimaordfører Rasmus Nordqvist.

Peter Hove Olesen

Indland
17. februar 2020

Den kommende klimahandlingsplan skal indeholde tiltag, der inddrager borgere og civilsamfund i den grønne omstilling. Det står der i den klimalov, som et flertal af partierne underskrev i december.

Men spørger man Socialdemokratiet, Venstre, SF og Alternativet, er der ingen af partierne, der endnu har konkrete forslag til, hvordan det skal foregå.

»På nuværende tidspunkt har vi først og fremmest fokuseret på borgertinget,« forklarer klimaordfører for Alternativet, Rasmus Nordqvist.

»Nej, det har vi faktisk ikke. Så langt er vi ikke kommet endnu for at være ærlig,« siger klimaordfører for Venstre, Tommy Ahlers.

Lørdag kunne Information fortælle, at flere aktører kalder på en langt mere omfattende inddragelse af borgerne i den grønne omstilling. En inddragelse, der når ud til alle de danskere, der ikke skal sidde i klimaborgertinget.

»Det er jo ikke sådan, at de 99,99 procent af befolkningen, der ikke er en del af borgertinget, føler sig inddraget,« sagde bestyrelsesformand for CONCITO og tidligere klimakommissær i EU, Connie Hedegaard.

Også sociolog Anders Blok, der beskæftiger sig med borgernes rolle i klimaomstillingen, argumenterede for, at det er helt nødvendigt at tænke borgerinddragelsen bredere end blot et nationalt borgerting.

»Det er svært at se for sig, hvad der skal skabe vilje, motivation og engagement til en sådan omstilling af vigtige aspekter af hverdagslivet, ens arbejdsplads og boligområde, hvis det ikke sker på en inddragende og politisk engagerende måde,« sagde han.

Den sidste gode tanke er ikke tænkt

Det har ikke været muligt at få et interview med Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin. Men hun skriver i en kommentar, at både virksomheder, organisationer og borgere skal være en del af klimaindsatsen.

»Vi har brug for, at alle aktører i det danske samfund tager et engageret medansvar for den grønne omstilling. Samtidig ved vi, at de stærkeste løsninger ikke bliver udtænkt i et politisk ekkokammer,« skriver hun.

Anne Paulin kommer ikke med nogle konkrete bud på, hvordan det skal gøres. Hun lægger dog op til, at partiet er åbent for forslag.

»Den sidste gode tanke er ikke tænkt endnu, hverken hvad angår inddragelse eller andre klimainitiativer. Derfor skal vi ikke bare være åbne over for nye ideer, men vi skal aktivt tilskynde dem og lytte godt efter.«

Som eksempel på samskabelse i den grønne omstilling nævner Anne Paulin regeringens 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet.

Partnerskaber, som sociolog og ekspert i borgerinddragelse, Anders Blok, ellers kritiserede lørdag for ikke at skabe gode muligheder for inklusion af borgere, lokalsamfund og civilsamfund. Det skyldes, forklarede han, at partnerskaberne udelukkende er indgået med topledere fra erhvervslivet og ikke lokale myndigheder eller civilsamfundsorganisationer.

»Det vigtige, når vi taler klimapartnerskaber, er, hvilken stemme almindelige borgere og lokalsamfund får,« sagde Anders Blok, hvorfor han mener, der er behov for at gentænke hele modellen.

Derudover nævner Anne Paulin det kommende nationale klimaborgerting, »som netop skal være med til at styrke beslutningsgrundlaget for os som politikere, fordi vi får nye perspektiver og ideer, som måske ikke var opstået på Christiansborg«.

Hvordan klimaborgertinget bliver indrettet, og dermed hvilken effekt det vil få, vides endnu ikke. Anders Blok argumenterer dog for, at det kun vil få den optimale effekt, hvis det udformes i relation til alle mulige andre former for borgerinddragelse – herunder på lokalt niveau.

Vidensdeling

Både Venstre og SF mener, at borgerinddragelse i høj grad handler om folkeoplysning.

Adspurgt, hvordan de tolker inddragelse af borgere og civilsamfund, som det er beskrevet i klimaloven, siger begge partier, at politikerne skal blive bedre til at informere befolkningen om klimakrisens betydning og løsningsmuligheder.

»Det handler om at dele den viden, vi jo sidder med som politikere, om hvordan man tror klimaforandringerne vil ramme os, og hvad det er, vi forsøger at undgå,« siger klimaordfører for Venstre, Tommy Ahlers.

»Vi skal også sørge for at informere om, hvorfor vi mener, det er nødvendigt at gøre noget og dele al den viden, vi har, om hvorfor noget vil virke, og andet ikke vil.«

Tommy Ahlers påpeger, at politikerne samtidig skal lytte nøje efter, hvad borgere og civilsamfund faktisk har appetit på at gøre i forhold til klimakrisen. Det er vigtigt ikke at »sidde i et elfenbenstårn og beslutte, hvad der skal gøres«, siger han.

Men når det kommer til konkrete modeller for borgerinddragelse har partiet ikke andre forslag end det ungeklimaråd, som tidligere Energi- Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) nedsatte. Tommy Ahlers er dog meget åben for, hvad de andre partier bringer på banen.

»For at være helt ærlig, så vil vi gerne lytte til nogle andre, før vi kommer med noget konkret. Der er andre, der er meget bedre inde i det her, blandt andet Alternativet, som også bragte borgertinget på bordet. Vi sidder og bliver klogere, når vi snakker med dem,« siger han.

Oplysningsprojekt

Hos SF lægger man ligeledes vægt på, at der er et oplysningsprojekt i borgerinddragelsen. De mener blandt andet, at politikerne skal blive langt bedre til at oplyse borgerne om de politiske tiltag, der bliver gennemført.

»For eksempel når vi laver energisparepuljer, så skal vi være gode til at oplyse borgerne om, hvad det betyder for dem, hvis de vil energirenovere,« forklarer klimaordfører i SF, Signe Munk.

»På den måde skal vi gøre det mere tydeligt for folk, hvad deres handlinger har af effekt på klimaet.«

Derudover ønsker SF, at man som led i at engagere alle de borgere, der ikke skal sidde i borgertinget, styrker samarbejdet med kommunerne. Hvordan det skal foregå, er der dog ingen plan for.

»Jeg har ikke den færdige opskrift, men jeg synes, der er nogle kommuner, der er rigtig dygtige til det her,« siger hun og henviser til, at man kunne hente inspiration fra Teknologirådet, der har eksperimenteret med borgerinddragelse i mange år.

Konkret handling

I Alternativet, som bragte forslaget om et klimaborgerting til forhandlingsbordet, mener man, at borgerinddragelse ikke alene handler om diskussion og idéudvikling.

Det fortæller klimaordfører Rasmus Nordqvist.

»Debatten skal ikke kun handle om, hvordan vi løbende inddrager borgerne i at tage beslutninger og finde på løsninger, men også i at lave selve omstillingen,« siger han.

Det kunne eksempelvis betyde et langt større fokus på lokal fødevareproduktion, nævner Rasmus Nordqvist, der dog endnu ikke har nogle konkrete bud på, hvordan det skal eksekveres.

Han fortæller, at Alternativet først og fremmest har koncentreret sig om borgertinget og derfor ikke har andre konkrete ideer til borgerinddragelse på stående fod.

Rasmus Nordqvist understreger dog, at det er vigtigt ikke bare at fortælle eksempelvis byråd og lokalsamfund, hvad de skal gøre.

»Det handler lige så meget om at spørge dem, hvad de mener, der skal gøres, og hvordan det skal gribes an. Og så være helt åben over for alle de input, der kommer fra borgerne,« siger han.

I den proces er det også vigtigt, siger Rasmus Nordqvist, at kigge nærmere på, om der er kommunal regulering, der står til hinder for, at borgernes ideer kan udleves.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Ja, det bliver man ikke så meget klogere af.
En god ide ville det være, hvis man så på de økologiske grupper rundt omkring i landet, der helt fra bunden prøver at skabe en ny leveform. Det er det, det drejer sig om. Vi skal helt ned i bunden og begynde, og det handler om den lokale fødevareproduktion, som Nordquist nævner.

Thomas Tanghus

Forleden kiggede Peter Loft forbi med unødig ængstelse om at pøblen ikke kunne administrere sandheden, hvorpå nogle få gode mennesker gjorde ham opmærksom på, at det mente vi nu nok, vi kan.

Nøglen er som altid oplysning. Vi er opdraget til at overlade vores liv til det repræsentative demokratis for godt befindende, og det bliver nok for ofte en undskyldning for ikke-inddragelse - jeg peger ikke mindst på mig selv i den synd. Parlamentarikerne har ikke en chance for at sætte sig ind i alle sagerne, så beslutninger bliver taget på uoplyst grundlag, og ofte kun på følelser og folkestemning.
Direkte demokrati lyder tillokkende, men vil lukke den indre svinehund ud med blottede tænder uden lænke.

Den eneste dækkende demokratiske øvelse jeg kan se, er, som skitseret på det sidste her i avisen, et arbitrært valgt, demografisk dækkende oplyst borgerting med vide muligheder for at inddrage ekspert- (eller anden) bistand, og som arbejder indenfor et begrænset område, og begrænset tidsrum. Hele befolkningen bliver medtaget netop ved begrænsningen af opdraget.

Niels Ishøj Christensen, Kim Øverup, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

En ny forstad er ved at blive bygget op... byggepladser til alle sider... der kunne nok spares megen energi og plastik i byggesektoren! Det er lige til at føle sig til grin i sit eget lille hus at spare på strømmen.

Kommunen kalder sig grøn, eller noget derhenad, alligevel er der rigeligt med P-pladser (folk har jo så mange biler), og endnu ingen ladestander, for man skal jo ikke prøve at påvirke folks bilvalg... Forresten er det heldigt at de unge forældre gerne går langt efter en legeplads.

Der er vist langt til at de 99% bli'r grønne til hverdag, og opgaven at hjælpe det på vej er enorm! Mon ikke det ville hjælpe hvis myndigheder gik foran, fx ved at alle offentlige biler var el-biler? bare for at nævne et enkelt tiltag der kunne gøre indtryk på de 99%.

Leif Iversen, René Hansen, Kim Øverup, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Thomas Tanghus, Tina Peirano og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Vi har valgt etFfolketing og 98 Kommunalbestyrelser.
Nu må I tage fat og styre samfundsudviklingen, sætte målene og adfærdsregulere befolkningen, så de ønskede resultater kommer i hus.
Hin enkelte borgers individuelle handlinger er uden betydning og konsistens for helheden.
Sæt nu en retning, lav nogle handlingsplaner og mener hin enkelte, at det er fornuftigt, så fortsætter I kære politiker og ellers ...?

Klaus Lundahl Engelholt

Man kunne bruge redskaber som fx

· eTaiwan ⌘ https://info.vtaiwan.tw/
· Polis ⌘ https://pol.is/home

Klaus Lundahl Engelholt

Erratum: Der skulle naturligvis stå ‘vTaiwan’ i forrige kommentar.

Søren Kristensen

Befolkningen er bekymret over klimaet og vil meget gerne deltage i den grønne omstilling, bare det ikke går ud over den fremtidens levestandart, som meget gerne skulle vækste sig bedre end den aktuelle. Den politiker der kan få de to ender til at mødes, har selvsagt en stor fremtid for sig.

Alle adfærdsændringer er dømt til at mislykkes, hvis man ikke definerer hvad man så skal/får i stedet for det man giver afkald på/holder op med.
Så den helt store armbøjning er at definere hvad vi opnår ved at ændre adfærd - som ikke bare handler koldt om overlevelse :-)

Niels Ishøj Christensen

Med den syge politiske kultur vi hat nu i det kgl. guldrandede danske, liberale demokrati, hvor alle bekriger hinanden i kampen om at blive genvalgt ved næste folketingsvalg, er det umuligt at finde frem til nogle fælles strategier ang. de nødvendige handlinger til imødegåelse af fremtidens klima- og miljøkatastrofer

Ole Lund Petersen

Man kunne måske se lidt på hvad de almene boliger arbejder med, når det gælder klimaindsatsen og FN´s Verdensmål. Mange almene boligselskaber arbejder i dag med inddragelse af lejerne for at få sat handling bag på de ord som fremgår af de beslutninger verdenssamfundet har taget. Der arbejdes med begrebet, gør verdensmål til hverdagsmål, hvor mange beboere lægger arm med de 17 verdensmål og forsøger at beskrive hvad er det vi vil med vores boliger. Her kunne man måske lærer noget mit. at inddrage borgerne.

Det er vel ingen tvivl om at det der bidrager mest til emissioner, tabt bio-diversitet og ulighed, er vores avhængighed af penge og profit. Men det er det ingen der vover at sige højt.