Nyhed
Læsetid: 3 min.

Politikerne ville ikke: Overenskomst på industriområdet sikrer mere barsel til mænd

Øremærket barsel til mænd var et af de mest fremtrædende resultater af overenskomstaftalen på industriområdet, der faldt på plads søndag
»Vi rammer den lige i bulls eye«, sagde Dansk Metals formand, Claus Jensen, da han søndag præsenterede overenskomstaftalen for industiområdet ved en pressekonference i Industriens Hus.

»Vi rammer den lige i bulls eye«, sagde Dansk Metals formand, Claus Jensen, da han søndag præsenterede overenskomstaftalen for industiområdet ved en pressekonference i Industriens Hus.

Ida Guldbæk Arentsen

Indland
10. februar 2020

Fædre får yderligere tre ugers øremærket barsel, så de i alt kommer op på otte uger. Det var et af de mest fremtrædende resultater af den overenskomst, der søndag blev forhandlet på plads på industriområdet.

Parterne forhandlede sig også frem til en stigning i mindstelønnen på 7,5 kroner, mens den såkaldte fritvalgsordning steg fra fire til syv procent. Ordningen giver arbejdstagerne mulighed for at vælge mellem at få mere i løn, mere ferietid, flere penge under ferien, pension, nedsat tid for seniorer eller to børneomsorgsdage.

Men mens fritvalgsordning, efteruddannelse og en række andre af aftalens elementer var, som man havde forventet, var fokus på øremærket barsel til fædre overraskende, lyder det fra Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

»Det mest bemærkelsesværdige ved aftalen er den øremærkede barsel til den anden forælder. Det er lidt pudsigt, at det er arbejdsgiverne, der har taget det ind til bordet, fordi det er en rettighed, og derfor typisk vil være et lønmodtagerkrav,« siger han

Så sent som i sidste uge var direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, ude med en markering af, at han bakkede op om øremærket barsel til fædre, blandt andet som en vej til at få flere kvinder til tops i erhvervslivet.

Ved overenskomsten i 2017 fik industriarbejderne ret til fuld løn i 13 ugers forældreorlov. Det skete blandt andet for at tilskynde flere fædre til at tage længere barsel, men der var altså ikke tale om øremærkning som ved denne overenskomst.

»Det er noget, man har diskuteret rigtig længe politisk, uden at man har kunnet blive enige. Når tingene ikke kan lykkes på den politiske arena, så har det det med at finde vej til forhandlingsbordet i aftalemodellen,« siger Laust Høgedahl.

EU har tidligere – til stor utilfredshed fra mange af partierne på Christiansborg – vedtaget et direktiv, der gør øremærket barsel på tre uger til en rettighed, men direktivet var endnu ikke blevet omsat til dansk lov.

Toneangivende overenskomst

Overenskomsten på industriområdet gælder for 230.000 lønmodtagere på omkring 6.000 virksomheder i Danmark. Det er den toneangivende overenskomst, der sætter rammen for de andre overenskomster, som nu skal forhandles på plads for de i alt 600.000 privatansatte.

Det var blandt andet Dansk Metals formand, Claus Jensen, der præsenterede aftalen ved en pressekonference søndag eftermiddag i Industriens Hus.

»Med den ramme, der er for den her overenskomst, mener vi absolut, at vi har åbnet for, at der bliver reallønsfremgang,« sagde han og tilføjede: »Det er først som sidst industriens ansatte, vi forhandler om, og der er jeg tryg ved, at vi rammer den lige i bulls eye«.

Et af de store spørgsmål er nu, om de faggrupper, der i optakten til overenskomstforhandlingerne har været meget højlydte med deres krav, også synes den rammer plet.

Det gælder ifølge Laust Høgedahl særligt på byggeriets område, hvor indsatsen mod social dumping er særligt prioriteret. Social dumping er ikke et særligt stort problem i industrien, og derfor fylder det ikke meget i de overenskomstforhandlinger.

Men selv om industrioverenskomsten lægger den overordnede ramme fast, kan byggeriet forsøge at forhandle sig frem til at hæve mindstelønnen ved at give køb på nogle af de andre rettigheder, der ligger i industrioverenskomsten.

»Det vil formentlig være det, man gør på byggeområdet. Det spændende er, om det er nok til at gøre dem, der har været på barrikaderne, tilfredse,« siger Laust Høgedahl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Da min datter blev født for mange år siden havde jeg som mand 3 måneders barsel. Så barsel til mænd har været muligt i mange år. Mændene har end til nu bare overladt barslen til mødrene - Altså undtagen mig :-)

Der har i mange år været 2 uger øremærket til far, inden for mit område. Resten skulle forhandles fra moderen. Det er godt at vi er startet på den øremærkede. For mig er det at sidestille med ligeløn, og der er lang vej igen. Jeg mener også det er den bedste vej til ligeløn.

Rikke Nielsen, Ellen Jeppesen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Endnu en OK forhandling hvor fagforeningerne totalt glemmer deres ældre medlemmer.
Vi har så travlt med at snakkes om at vi skal arbejde længere.
Men ryger 55+ medlemmer ud af et job, er det uhyggeligt/umuligt (svært) at komme i job igen.
Mens snakker om det grå guld, og vi skal blive længere på arbejdsmarkedet. De unge man skaffer 3 mdr barsel til idag skal være på arbejdsmarkedet til de er 73. Hvordan skal de lade sig gøre når man er “færdig” som 55+
Er der jo ikke ret mange arbejdsgiveren der ansætter 55+ mennesker.
Men det er man som fagforening totalt vaccineret imod at tage sig af.